Ulrik Christian Kaas (mur)

Notater:

I FT 1787 står han oppført som pasje hos "Dronningens Hof-Etat, Christiansborgs Slots Hoved Bygning, 14".

Død:
DAA 1917 oppgir 15 desember 1792.

Gravlagt:
Begravelsen ikke funnet i protokollen Holmen, 1788-1794. Heller ikke i Trinitatis, Frederiks tyske kirke eller Vor Frue for nov-des 1792.

Notater:

"Blev secondløjtnant i søetaten 6/2-1753 og premierløjtnant 31/3-1755 og kaptajnløjtnant 21/12-1758 herefter kaptajn 18/8-1763 og kommandørkaptajn 8/3-1770 kommandant 31/12-1781 og kontraadmiral 31/7-1790, viceadmiral 22/12-1797 og admiral 6/4-1804. Han blev kammerherre 1/3-1780 og kommandant ved toldboden i København og siden generaladjudant."

Under Opholdet paa Saffys Red sammen med de andre li! Marokko sendie Skibe, opslod der den 3. Juli 1753 ved Uforsiglighed Ild i Tømmerman dens Kammer paa Fregatten »Falster«, hvis Chef var den foran nævnte Hooglant. Ilden udbredle sig ustandseligt til hele Skibet og naaede efter 3 Timers Forløb Krudtbeholdningen, saa at Skibet sprang i Luften. 132 Mand omkom, blandt dem dog ikke Chefen, der tilfældigl var om Bord i et andet Skib i Anledning af en Festlighed paa samme. Det skyldtes den senere Admiral U. C. Kaas x) at de andre Skibe ikke kom til at Ude nogel. Han var af en Hændelse kommen om Bord i »Falster«, da Ilden udbrød. Det lykkedes ham at faa Skibet under Sejl for at afvende Faren for de andre. Først efter 2 Timers Forløb lykkedes det ham at blive reddet sammen med 40 Mand ved den Uforfærdethed og Dygtighed, der ud vistes af den daværende Kadet H. Schiönnebölle, som til Belønning kort efter udnævntes til Sekondløjtnant.
(Kilde: Geografisk Tidsskrift, Bind 22 (1913 - 1914): "De vigtigste af danske foretagne Rejser og Forskninger i Afrika." Af Oberst Emil Madsen)

U. C. Kaas 3) sendtes 1779 som Chef for Orlogsskibet »Holslen« lil Kap for al føre en Konvoi hjem og bringe Forstærkning til Kolonierne i Guinea. Paa Rejsen døde 84 Mand af Besætningen, og der blev derfor befalet anslillet Undersøgelser om hans Forhold. Følgen blev, at han fri kend tes, men lillige, al Besælningens Behandling og Bespisning derefter belydeligt forbedredes.
(Kilde: Geografisk Tidsskrift, Bind 22 (1913 - 1914): "De vigtigste af danske foretagne Rejser og Forskninger i Afrika." Af Oberst Emil Madsen)

Død:
Rettet i "Dansk biografisk Lexikon - Rettelser og Tilføjelser". Hugo M-K's slektstavle hadde registrert 22. feb 1808.

Ulrich giftet seg med Friderice Amalie Charisius 06 Okt 1766, Ormslev kirke, Ning herred, Aarhus amt. Friderice (datter av Constantin August Charisius og Kirstine Güldencrone) ble født 23 Des 1749 , Ormslev sogn, Ning herred, Ã…rhus amt; ble døpt 28 Des 1749 , Ormslev kirke, Ning herred, Ã…rhus amt; døde 18 Mar 1828, Aabenraa sogn, Rise herred, Aabenraa amt; ble begravet 25 Mar 1828, Aabenraa kirke, Rise herred, Aabenraa amt. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Navn:
Det står kun Amalia i vigselsprotokollen. Antakelig var dette det foretrukne navnet.

Gravlagt:
Begravelsesprotokollen gir navn og data på hennes foreldre, barn og barnebarn.

Notater:

Friderices mor Kirstine var niese av Anna Vind Banner og Vilhelm Frederik baron Gyldencrone.

Gift:
Dansk biografisk Lexikon har oppgitt 1768 - som altså er feil.

Dobbeltbryllup med Frederikke Amalias storesøster Christiana som giftet seg med Friderich Michael Krabbe.

Notater:

"1690 Lærling og 1697 Underløitnant i Søetaten,
1699 Løitnant,
1700 Kaptainløitnant,
1708 karakt, og
1709 virkl. Kaptain,
1710 Kommandørkaptain,
1711 Kommandør,
1715 Schoutbynacht,
1718 karakt. Viceadmiral,
1732 Admiral og Stiftamtmand i Bergen,
1737 afsk."

I Herlev kirke, Frederiksborg amt findes en sort marmortavle over Ulrik Kaas og hans søn Fredrik Kaas, Kaptajnløjtnant, falden i fransk tjeneste i Indien 1759.
(Trap. Danm. VI. p.89)

Han blev underløjtnant i søetaten 31/12-1697 og premierløjtnant 25/11-1699. Stillingen som kaptajnløjtnant 30/01-1700 og kaptajn 14/4-1708 og sidenhen kommandørkaptajn, d.6/6-1710 og kommandør 31/12-1711. Schoutbynacht 23/10-1715
og viceadmiral 29/2-1718 og admiral 20/2-1732 og blev samme år stiftsamtmand i Bergen. Han tog sin afsked 1737.

Ulrik Kaas "er født midt i året 1677. År 1690 d. 5/4 blev han antagen til "lærling" ved søetaten. 1695 udkommanderet med "Neldebladet" under kaptajn Iver Hvidtfeld på konvoi til Frankrig, 1696-99 i hollandsk orlogstjeneste, 1700 udkommanderet med orlogsskibet "Prins Christian" under kommandør Kristen Thomesen Sehested til at krydse i Østersøen med den danske flåde under generaladmiralløjtnant Ulrik Kristian Gyldenløve. 1704 med orlogsskibet "Prins Vilhelm" under kommandør Magnus Sehested i transport med Frederik IV til Norge. Bivanede som chef på "Prins Carl" 4/10-1710 søslaget i Køgebugt (se nedenfor). 1715 chef for "Havfruen" i slaget ved Køgebugt 8/8 under admiral Raben. 1/3-1723 enrolleringschef i Jylland, Slesvig og Holsten til 1726.

Stiftsamtmand i Bergen 1732 - 37, da han søgte og fik sin afsked med 1200 RDlr. pension, som ellers på den tid var en viceadmirals gage. Han flyttede derpå til Sandvig ved Frederiksborg i Sjælland.
(Uddrag af: Hofman, Hist. efterr. I. p. XV - XX)

Af orlogsskibet "Fyens" journal 3de-8de okt. 1710 ført af kommandørkaptajn Ulrik Kaas, der overtog kommandoen 3/10 efter M. Sehested, der var død ombord dagen før
4/10: "I det 6th Glas skjød de Svenske med Skarpt paa de Skibe, som vare til Luvart nemllig af Avantgarden "Dannebrog" og "Beskjermeren". I det 7de Glas kom Dannebrog som førtes af Kommandør Huitfeld, i Brand af egen Forseelse, som præsumeres deraf, at Svensken neppelig kunde lange ham med en 36 punds kanon.
(Norsk personalhist. I p. 151).


30. april 1738 skrev han som "Stiftbefalningsmand" brev til Byfogden i Bergen vedr en dom som var avsagt mot Martha Johanesdater vedr. leiermål. Han må altså ha sluttet i sitt embede etter denne dato, og ikke i 1737 som det hevdes i Dansk biografisk Lexikon.

Gravlagt:
"I Herlev kirke, Frederiksborg amt findes en sort marmortavle over Ulrik Kaas og hans søn Fredrik Kaas, Kaptajnløjtnant, falden i fransk tjeneste i Indien 1759."

Ulrich giftet seg med Mette Sørensdatter Matthisen 1726. Mette (datter av Søren Matthisen og Maren Nielsdatter Banner) ble født aug-oct 1694 , København; ble døpt 30 Okt 1694 , Trinitatis kirke, København; døde 11 Apr 1770, Amaliegaden, København; ble begravet 19 Apr 1770, Holmen kirke, København. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Fødsel:
Utledet av dåpen. DAA 1917 hadde registrert fødsel 1695.

Død:
Amaliegaden i følge begravelsesprotokollen.

Notater:

De må ha bodd i Bergen så sent som 1738. Ulrichs hustru var fadder i Nykirken både 11. juni og 15. september det året.

Gift:
Vielsen er ikke funnet i Trinitatis, Holmen eller Nørre Herlev i 1726.

Notater:

til Constantinsborg.
Konferensraad.

Constantin giftet seg med Kirstine Güldencrone 09 Feb 1734. Kirstine ble født 21 Mar 1709 , Vilhelmsborg, Maarslet; døde 17 Apr 1770, Constantinsborg, Ormslev sogn, Ning hered, Aarhus amt; ble begravet 09 mai 1770, Ormslev kirke, Ning hered, Aarhus amt. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Baronesse Gyldencrone.

Hun var niese av Anna Vind Banner som var gift med Vilhelm Frederik baron Gyldencrone.

Notater:

"Under og efter skaanske Krig 1675-79 var Kronen som saa ofte før i stærk Pengetrang og greb da til det Middel at sælge væk af Kirkerne. Amtmand over Lundenæs og Bævling Amter Jørgen Grubbe Kaas til Hastrup og Rybjerg fik 1689 Skøde på Lem Kirke med Tilligende som Vederlag for hans Tilgodehavender hos Kronen. 2 Aars Gage og 158 Rigsdaler og 4 1/2 Mark. Han skulle holde Kirken ved Magt, maatte kalde Præst og Degn, men skulde dog have Kongens Bekræftelse, naar Præst blev kaldet."
Hentet fra Haakon Wabjerg; "Sønder Lem kirke og dens prester".


Mogens Sehested, farbror til Birgitte Sophie Sehested (og far til Niels Kaas' hustru Øllegaard), var amtmann i Lundenæs og Bøvling amter før Jørgen. (Jørgen var da viceamtmand.)

Sitat - antagelig hentet fra Trap; Danmark - omhandler trolig Vinderupgaard som ligger i Vinderup eller Sahl sogn i Gindinge herred:
"...Senere var den en bondegård, som 1615 af Palle Rosenkrantz solgtes til Claus Maltesen Sehesteds enke Anne Nielsdatter Lykke (+ 1645), hvis søn Malte Sehested (+ 1661) oprettede den til ladegård under Rydhave o. 1650 . Efter hans enke Margethe Frederiksdatter Reedtz' død 1693 tilfaldt den deres svigersønner Gregers Ulfstand Høg til Vang og Jørgen Grubbe Kaas til Rybjerg. Høgs enke Anne Cathrine Sehested skødede 1696 sin part i V. ladegård og gods til Kaas, hvis enke Birgitte Sophie Sehested (+ 1728) i 1714 skødede den til sin bror major Frederik S. til Rydhave (+ 1726). Hans enke testamenterede 1754 V. og halve Stubbergård til sin søn oberstløjtnant Jens Sehested til Rydhave."

Vrads herreds tingbogsuddrag

1. februar 1671
410 - fol.62B - restance
Søren Thomsen i Ejstrup på frue Karen Grubbe, enke efter Jørgen Kaas og Jørgen Grubbe Kaas til Hastrups vegne stævner for landgilderestancer i Ejstrup sogn hos:
Brejl: Peder Sørensen
Hvillum: Anders Christensen, Jens Mortensen.

Fødsel:
Østergaard ble først solgt i 1644.

Døpt:
I DAA 1917 står det at Jørgen Grubbe Kaas ble født 22. jan 1643 og døpt i Velling kirke. Det skulle tilsi at familien bodde på Rybjerg gods. Men dette godset ble først kjøpt av Jørgen Grubbe Kaas i 1685. Uten dokumentasjon virker det lite troverdig at han ble døpt i Velling kirke.

Død:
I DAA 1917 står det at han døde 11. des. 1711, som altså må være feil.

Jørgen giftet seg med Birgitte Sophie Sehested etter 1670. Birgitte (datter av Malte Sehested og Margrethe Reedtz) ble født 2 Mar 1644 , Vordingborg slot, Baarse herred, Præstø amt; døde xx Des 1721, Rybjerg, Velling sogn, Hind herred, Ringkøbing amt; ble begravet 22 Des 1721, Velling kirke, Hind herred, Ringkøbing amt. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Sitat - antagelig hentet fra Trap; Danmark - omhandler trolig Vinderupgaard som ligger i Vinderup eller Sahl sogn i Gindinge herred:
"...Senere var den en bondegård, som 1615 af Palle Rosenkrantz solgtes til Claus Maltesen Sehesteds enke Anne Nielsdatter Lykke (+ 1645), hvis søn Malte Sehested (+ 1661) oprettede den til ladegård under Rydhave o. 1650 . Efter hans enke Margethe Frederiksdatter Reedtz' død 1693 tilfaldt den deres svigersønner Gregers Ulfstand Høg til Vang og Jørgen Grubbe Kaas til Rybjerg. Høgs enke Anne Cathrine Sehested skødede 1696 sin part i V. ladegård og gods til Kaas, hvis enke Birgitte Sophie Sehested (+ 1728) i 1714 skødede den til sin bror major Frederik S. til Rydhave (+ 1726). Hans enke testamenterede 1754 V. og halve Stubbergård til sin søn oberstløjtnant Jens Sehested til Rydhave."

Død:
DAA 1917 hevder hun døde 22. okt. 1728, begr. i Velling kirke. I hvert fall er dødsåret feil - trolig også dødsdatoen.

Notater:

18, juli 1708 fikk Jørgen Grubbe Kaas og Birgitte Sophie Sehested bevilling på at lengstlevende måtte få sitte i uskiftet bo. Det opplyses da at de har vært gift i 40 år.
(Suppl. Prot. 1708, I, Nr. 23).

Gift:
De er trolig gift i 1671 eller de nærmeste årene etterpå. I kirkeboken for Ryde var det etter all sannsynlighet Birgitte Sophie som bar barn til dåpen ved tre anledninger i 1669-1671:
08. aug 1669: "Jomfru Birette Sophia bar barnet"
12. juni 1770: "Jumfru Beritte paa Ryhaff baar barnet"
05 mar 1771: "Jumfru Beritte baar barnet".

Notater:

"..den navnkundige regnemester og klokker ved Trinitatis Kirke, hvis navn endnu lever i mundheldet; "Det er ikke efter Søren Matthiesens regnebog". (P. Conradt-Eberlin i "Meddelelser", mai 2008, Dansk Adelsforening)

Søren giftet seg med Maren Nielsdatter Banner 25 Feb 1690, Trinitatis kirke, København. Maren ble født ca 1660 , Ølstykke; døde 1719; ble begravet 22 Nov 1719, Trinitatis kirke, København, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Maren Nielsdatter Banner var tidligere registrert i databasen som datter av Niels Ottesen Banner. Registreringen var basert på en seriøs kilde, men kilden er ikke notert eller gjenfunnet, og hun er derfor fjernet som hans datter. I Dansk biografisk Lexicon oppgis hennes foreldre å være sognepræst Niels Sørensen
Banner (ca. 1604-85) og Mette Christophersdatter Erichsen (1633-91).