Johanne Mogensdatter (mur)

Notater:

"I kloster" i flg. stamtavlen til slekten Hvide.

Denne datteren er ikke registrert i Hugo M-K's oversikt (men denne mangler barna etter Mogens' ekteskap med Elline Friis), heller ikke i Roskildehistorie. Derimot er hun oppført i oversikten for slekten Friis i DAA, også i oversikten for slekten Hvide. (Dette baserer seg på gjengivelsene av disse hos Skinnerup.org.)

Fødsel:
Broren Erik er født i første ekteskap (oppkalt etter sin mors bror, Viborgbispen. Han er anslått født ca 1505. Johanne er født i andre ekteskap (oppkalt etter moren Ellines mormor Johanne Sappi).

Andre hendelser:

• Gravfestet: Ã…rhus; Gravet opp. Interessant etterspill. Se notater.

Notater:

til Damsgaard, nævnes 1500, skrives 1503 til Kaas, men 1504 i Ness i et Vidne af Hellum Herredsthing, ligeledes 1508, da hans Kapellan betænkes i Fru Gyde Lauridsdatters Testamente, som Mogens beseglede, men skrives 1517 til Damsgaard i et Vidne af Mors Sønder Herreds Thing, pantsatte 1518 med sin Husfrues to Brødre til Kongen al deres Arvelod efter Provst Ville Friis i Holm og Holms Gods (Kalslund H.), betalte 1519 ti færdige Øxne for "Hjemlov af denne Sveriges nærværende Reise, som iaar er", siges 1520 at være anslået til 300 Gylden og en Indtægt af 9 Læster Korn, var + 15 April 1521 i Aarhus.
G. 1. m. Gertrud Nielsdatter Kaas af Sparre, 2. m. Eline Pedersdatter Friis af Haraldskær, der 1523 var Enke, og da for Rigens Raad kjærede, hvorledes Mogens Thomesen døde i Aarhus og som et ret christent Menneske fik alle sine Sakrementer og blev der begraven i Sortebrødrekloster og stod aldeles ingen Klage eller Kjære over ham den Tid han døde; nogen Tid derefter lod Kong Christiern (II) opgrave hans Krop og hænge imellem to Fjælle udi en Galge paa Aarhus Torv og siden udføre i Marken i heden Jord som et uskikkeligt Kreatur uden al Dom og Ret og lod tage under sig og Kronen alt hans og hendes Gods og Gaard, rørenndes og urørendes, hvorfor Kong Frederik og Rigens Raad atter dømte Mogens Thomsens Krop at komme i viet Jord og Fru Eline og deres Børn strax at aname hans og hendes Gods og Gaard etc. tilbage.

(Se også Dokumenter)

Mogens Thomsen måtte for at blive fri for at "være med på den Sverigesrejse" som Kristian II foretog 1520, give 10 fede stude for hjemlov.
(Allen. De tre nord. Rigers Hist. III 1. p. 115).


Mulig årsak til Rasmus Clementsens forfølgelse av Mogens Thomesen:
Wikipedia om Lille Restrup i Hvam sogn, Rinds herred:
I perioden 1508-11 opkøbte landsdommer og rigsråd Niels Clementsen flere gårde i Restrup, hvoraf den ene med sikkerhed vides at være Restrup Hovedgård, som Marine Nielsdatter og hendes søn Niels Skadeland skøder til landsdommeren i året 1508.

Efter tvistigheder med Kronen beslaglagde den danske konge, Christian 2. Restrup Hovedgaard i 1518. Samme år dør Niels Clementsen. Restrup Hovedgaards tid som krongods blev dog kort. Niels Clementsens enke besad atter gården i 1520. Niels Clementsens datter og hendes mand Christen Harbou arvede Restrup (deres ligsten kan ses indmuret i koret i Hvam Kirke), og gården var i slægten Harbous besiddelse til efter år 1600.

Tituleres som væpner i et brev der han er vitne av 20. juni 1515 for Dueholms Diplomatarium.

Mogens giftet seg med Elline Friis. Elline (datter av Peder Friis og Kirsten Nielsdatter (Banner)) ble født , Irup, Thy; døde Etter 1523, Damsgaard, Mors. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Om hennes mann Mogens Thomsen Kaas (Mur):
"....pantsatte 1518 med sin Husfrues to Brødre til Kongen al deres Arvelod efter Provst Ville Friis i Holm og Holms Gods (Kalslund H.), betalte 1519 ti færdige Øxne for "Hjemlov af denne Sveriges nærværende Reise, som iaar er", siges 1520 at være anslået til 300 Gylden og en Indtægt af 9 Læster Korn, var + 15 April 1521 i Aarhus.
G. 1. m. Gertrud Nielsdatter Kaas af Sparre, 2. m. Eline Pedersdatter Friis af Haraldskær, der 1523 var Enke, og da for Rigens Raad kjærede, hvorledes Mogens Thomesen døde i Aarhus og som et ret christent Menneske fik alle sine Sakrementer og blev der begraven i Sortebrødrekloster og stod aldeles ingen Klage eller Kjære over ham den Tid han døde; nogen Tid derefter lod Kong Christiern (II) opgrave hans Krop og hænge imellem to Fjælle udi en Galge paa Aarhus Torv og siden udføre i Marken i heden Jord som et uskikkeligt Kreatur uden al Dom og Ret og lod tage under sig og Kronen alt hans og hendes Gods og Gaard, rørenndes og urørendes, Bo og Bopenge, hvorfor Kong Frederik og Rigens Raad atter dømte Mogens Thomsens Krop at komme i viet Jord og Fru Eline og deres Børn strax at aname hans og hendes Gods og Gaard etc. tilbage."

af Haraldskær

Navn:
"Ellen Pedersdatter Friis" i flg. Dansk biografisk Lexikons omtale av Mogens Thomesen.

Notater:

Står i eieroversikten for Sostrup gods oppført som eier sammen med halvbroren (?) Anders Nielsen fra 1464 (Niels Munks død?) til 1485. Fra 1485 står Niels Munk som eneeier.

Ble kjøpt ut (?) av Sostrup gods av halvbroren i 1485. Kan se ut som han brukte pengene til å kjøpe fri evt. andre deleiere av Kaas som datteren fikk i medgift i 1486. Kan også ha vært deleiere på Damsgaard.

"Thomas Jensen, der endnu 1464 nævnes "af" sin faders gård "Groløthgaard"..."

Poul Laxmand (død 22. juni 1502) var dansk rigshofmester 1489-1502.
Poul Laxmand var sin tids største godsejer med cirka 900 bøndergårde, hvoraf hovedparten befandt sig i Skåne. Han blev ridder og medlem af rigsrådet 1483. Efter at have været med på kong Hans' mislykkede undsætning af Stockholm i 1502 blev han dræbt i København af adelsmændene Ebbe Strangesen og Bjørn Andersen Bjørn. Drabsmændene blev dog ikke straffet, men Laxmand blev derimod 8. november samme år dømt for forræderisk forbindelse med Sverige og kongen blev tilkendt Laxmands omfattende gods. Sandsynligvis var Laxmand dog uskyldig i anklagen.

I Trap; Danmark - Ovtrup sogn, står det:
"En gd. Lindgård (1476 Lingorth) tildømmes 1476 Thomes Jensen til Kås og Damsgård."

Thomes Jensen Sehested er oppgitt å leve samtidig i samme område, død etter 1511 - tilsvarende Thomes Jensen (mur). Kan være forvekslinger mht. handlinger tillagt disse.

I Hugo Munthe-Kaas' notater: "Thomas Jensen, der endnu 1464 nævnes "af" sin faders gård "Groløthgaard" [Gravlev], allerede 1459 var ejer af Kaas, som han havde erhvervet ved giftermål, fremgår af tvende orginale dokumenter, der endnu er i behold. Af det ene, af 24 august 1459, ses, at Bertel Kaas, en af hans hustrus slægtninge, havde erhvervet et lavsbrev over ham i anledning af den arveopgørelse, der havde fundet sted, og at Thomas Jensen derfor havde sendt sit bud til Kongen med et skiftebrev "mellem for'ne" Thomas Jensen og hans medarvinger på hans Hustrus vegne, begærende, at være i rette med Bertel Kaas om denne sag. Dette fandt kongen efter indholdet af det fremkomne skiftebrev i orden, og gendkaldte derfor det lavdagsbrev, der var givet Bertel Kaas. Det følgende år d. 25 sept. 1460 var Thomas Jensen og Bertel Kaas's skikkede for kongen og mange gode mænd på Kallundborg slot om den trætte, som var imellem, og fremlagede Thomas Jensen da "to skiftebreve lydende på Koosgaard i Rødingherred med Gods", hvilke fornævnte breve kongen dømte ved fuld magt, at Thomas Jensen og arvinger skulle nyde dem. (Efter F. Hvas. Familien Hvas IV p. 32)."



Fra De ældste danske Archivregistraturer:
"En pergamendtz breff, Thamisz Jenszen aff Kaasz giffuer en boll thill Dueholms closter liggendis y Örding bye. Daterit 1508."

Navn:
Det fremgår enkelte steder - uten kildehenvisning - at Thomes Jensen tok navnet Kaas etter sin kone, NN Jensdatter Kaas av slekten med sparre i våpenet. Det er feil.

Fødsel:
1428 beregnet fødselsår. Må være født før 1430 da faren må være død i flg. Sostrups eierliste. Død 1510 eller 1511 i følge kilder, tidligst 1508. Kan da neppe være født særlig før 1425.

Thomes giftet seg med Kirsten Mogensdatter Glob (Due) ca. 1449, Thisted. Kirsten (datter av Mogens Pedersen Glob (Due) og Sidsel Mogensdatter Glob (Søblade)) ble født ca. 1432 , Damsgaard, Ovtrup, Thisted. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Navn:
I Roskildehistorie står Thomes Jensen (mur) som gift med Kirsten Jensdatter Glob. Dette vil i så fall bety at hun har andre aner (datter av Jens Bondesøn til Torsø, Lensmann i Helsingborg 1396). Dette kan ikke være riktig hvis eieroversikten for Damsgård viser korrekt - at eieren før Thomes Jensen var Mogens Pedersen Due (Glob) fra 1435 til ca 1450.

Notater:

Kirstens søster Maren var gift med en Ove Ovesen. Thiset mener at "Efter Navnet at dømme har denne Ove Ovesen vistnok været en nær Slægtning af Thomas Jensen."

Mogens Pedersen Glob står oppført som eier av Damsgaard i 1435. Det kan tyde på at eierskiftet skjedde da, men det kan også være at han har overtatt gården tidligere.
Thomes Jensen står oppført som eier av Damsgaard "ca 1450" i følge eieroversikten. Det må ha vært senere (ca 1460.) Dokumentasjon må sjekkes.

Notater:

"Til Irup, Hassing Herred, begravet Vestervig kirke. Skrev sig til Irup i Hassing Herred, hvormed han var blevet forlehnet af sin frænde Bisp Jep Friis. Han skrives 1463 "i Irup". Han havde før 1466 bygget en mølle i Vended sogn, Hillerslev herred og var 1467 og 1469 vidne på Hassing Herredting og nævnes 1475 og endnu 1479 til Irup, da han mødte på skiftet efter sin hustrus moder Fru Johanne Andersdatter på Asdal."

Lehnsmand.

Peder giftet seg med Kirsten Nielsdatter (Banner). Kirsten (datter av Niels Eriksen (Banner) og Johanne Andersdatter Sappi) ble født ca 1428 , Vinstrup; døde etter 1488, Irup; ble begravet , Vestervig kirke. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

"Fornævnte Jens Ovesen var sikkert Broder til Hr. Ove Ovesen af Silkeborg, som oftere nævnes i Ældste Arkiv-Kegistraturer, hvor han paa Grund af sit Vaaben, den tretindede Muur, henregnes til Familien Daa. Hr. Ove Ovesen tillægges Navnet lange Hr. Ove ligesom Jens Ovesen almindelig kaldes lange Jens. Han var gift første Gang med Else Jensdatter Udsøn, anden Gang med Fru Thore Muus, Enke efter Hr. Laurids Hvas. Af Iste Ægteskab var en Datter, som døde ung."
(Anders Thiset i "Bidrag til Oplysning om Slægtskabsforholdene mellem nogle danske Adelslægter af samme Navn": Historisk tidsskrift 1 - 5 1879)


Navn:
Det er flere med kallenavnet Lange-Jens foruten ham i kildene - hans morfar og Jens Hvas til Ormstrup (død før 1503) - som han selv var morfar til. Muligens en forveksling vedr. Jens Ovesen og Jens Hvas mht. kallenavnet Lange-Jens og eierskapet mht. Ormstrup.

Fødsel:
Anslått årstall. Døde som Gertrud Udsens 1. ektemann før 1430, muligens året før. Hustruen kan neppe være født før 1384. Hun fødte også barn med neste ektemann etter 1430 og døde i følge kildene i 1466. I følge eierlisten for Sostrup overtok Jens Ovesen dette godset i 1410.

Død:
I følge eieroversikten for Sostrup gods på Wikipedia.dk eide Jens Ovesen Sostrup gods fra 1410 til 1430. Godset var arvet av hans kone Gertrud Svendsdatter (Udsen). Fra 1430 står Gertrud og deretter, samme år, hennes neste ektefelle Niels Stigsen (Munk). Om dette er korrekt, må Jens Ovesen sannsynligvis ha dødd i 1430, eventuelt 1429.

Registrert dødsår andre steder: "etter 1440". Dette er trolig en misforståelse av kilder fordi det under ham står omtalt at OVE Ovesen er nevnt i et dokument da. Et dokument fra 1440 som nevner er ikke oppsporet hittil. Øvrige opplysninger taler sterkt for at han døde tidligere. Hans hustru ble i følge sikre kilder gift påny i 1430. Sønnen Thomas er utfra dette anslått født i 1428.

Jens giftet seg med Gertrud Svendsdatter Udsen ca 1410, Ã…lborg. Gertrud (datter av Svend Udsen og Kristine Andersdatter (Hvide)) ble født , Ã…lborg; døde 1466. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Hennes far var ridder.

Død:
Sønnen Thomes Jensen "gjorde 1464 paa sin Moders Vegne Lov paa al Sostrups Enemærke og skrives da til "Groælthgardh",

Ektemannen døde i 1464. Som følge av eiendomsoverdragelser utført av sønnene, har noen kilder tolket 1464 som hennes dødsår, men hun døde i hvert fall ikke i forbindelse med dette.

Notater:

Gift:
Står som eier av Sostrup gods, hustruens fedrenearv, fra 1410, selv om faren i følge kildene ennå ikke var død.

Notater:

1. Dec. 1447. Væbner Magnus Pedersen af Damsgård skøder med sin Hustru Kirstine Klavsdatters Samtykke til Dueholm Kloster l Gård i Vejerslev og 1 Gård i Fredsø for deres og deres Forældres Sjæles Helsen og Salighed. Ved deres Død skal Klostret gøre Messer og Tjeneste for dem, som de Breve udviser, som Klostret har udgivet.

3. Feb. 1452. Væbner Magnus Pedersen skøder for sin og sin Hustru Kirstines og alle andre pårørendes Sjæles Helsen til Dueholm Kloster 1 Gård i Fjelderslev , hvorfor der skal göres en Messe hver Uge for vor Frue Alter, foran hvilket han selv udvælger sin Grav.

"En pergamendtz breff, Mogens Persen pant satte priorn y Dueholm en gaardt vdj Hillersløff sogen y Kiellstrup. Daterit 1466"

Mogens giftet seg med Sidsel Mogensdatter Glob (Søblade). [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Til Damsgaard

Notater:

GÃ¥rdmann.

Jørgen giftet seg med NN Vind. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Navn:
Slektsvåpenet for Vind står på gravstenen til Kirsten Mogensdatter - og er utvilsomt våpenet til farmoren til Elline Friis, Kirstens mor.

Notater:

Slektstavlen oppgir to alternativer for Jørgen Friis hustru: Anna Kabel eller Else Krommer. Men på gravstenen til Kirsten Mogensdatter, Elline Friis' datter, er det ingen tvil om hvilket slektsvåpen som skal være for Ellines farmor, og i følge Gravstenogepitafier.dk er dette våpenet for slekten Vind.
Derimot er den samme Jørgen Friis representert med sitt og sin hustrus våpen på et tydelig epitaf for Ove Lunge i Vor Frue, Ålborg. Her er hustruens våpen i følge Gravstenogepitafier av slekten Knob (hund i skjoldet og hundeforkropp som hjelmpryd.
Dermed foreligger fire alternativer: Kabel, Krommer, Knob og Vind.

Niels giftet seg med Johanne Andersdatter Sappi. [Gruppeskjema] [Familiediagram]