Magnus (Magreus) Otto Sophus Danneskiold-Samsøe

Notater:

Fødsel:
Hjemmedøpt 10. juli.

Navn:
Det står Magreus som 1. fornavn i dåpsprotokollen.

Familie/Ektefelle/partner: Frederikke Marie von Levetzau. Frederikke ble født 1813; døde 1852. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

til Grevskabet Samsøe, Holmegaard og Nordfeld.



Greve.
Storkorsridder, Kammerherre, Gehejmekonferensraad.
Amtmand over Præstø, Overdirektør for Gisselfeld adelige Kloster.


Kristian Konrad Sophus D. -Samsöe,
f. 1774, d. 1823, byggde 1810-12 den Danneskjoldska kanalen, som gjorde Susån, Själlands största flod,segelbar på en sträcka af 22,5 km. mellan sjön Bavelse och dess utlopp vid Karrebaeksminde, och uppgjorde planen till glasbruket Holmegaard, som hans änka, Henriette D. - Samsöe, f. Kaas, inrättade 1825. Deras döttrar äktade hertug Kristian och prins Fredrik af Augustenborg.

Christian giftet seg med Johanna Henriette V Kaas (mur) 30 Nov 1795, Holmen kirke, København. Johanna (datter av Friderich Christian Kaas (mur) og Edele Sophie Kaas (sparre)) ble født 12 Aug 1776 , København; ble døpt 21 Aug 1776 , Holmen kirke, København; døde 28 Jul 1843, København; ble begravet 4 Aug 1843, BrÃ¥by kirke, Ringsted herred, Sorø amt. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

H. C. Andersen skrev et brev til henne 05 aug 1842 (ID 20772). Hva det inneholdt, er foreløpig ikke kjent. (Kilde: andersen.sdu.dk/)

Navn:
Fullt fornavn: Johanna Henriette Valentina. Det var Henriette hun benyttet.

Død:
Feil måned (juni) oppgitt i DAA 1917.

Notater:

Lensgreve

Frederik giftet seg med Frederikke Louise von Kleist. Frederikke ble født 27 Mar 1747 , Rendsborg; døde 29 mai 1814, Gisselfeld kloster; ble begravet 07 Jun 1814, Gisselfeld kloster. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Sjøoffiser.
1747 Sekondløjtnant
1753 Premierløjtnant
1755 Kapteinløjtnant
1748 Kaptein
1767 Kommandørkaptein
1775 Kommandør
1781 Kontreadmiral
1790 Viceadmiral
1800 Admiral

1780 "Hvid Ridder"

3. Ridder av E. [Elefantordenen?]

Førrste besitter av Stamhuset Nedergaard.

Hovedgaarden Nedergaard, Bøstrup sogn, Langeland, kom i slutningen af det 17'de årh. til familien Kaas, der ejede flere gårde på Langeland (Holmegaard, Lykkesholm, Skovsgaard) og som siden stedse har ejet den. Kristian Banner Kaas til Hjortholm og Nedergaard (død 1755), generalmajor af infanteriet, indsatte
ved testamente af 1775 10/9 Otto Ditlev Kaas, som han havde adobteret, til arving af halvdelen af jordegodset Nedergaard, medens han derhos i testamentet udtalte ønske om, at han ville søge at erhverve den anden halvdel efter testators hustru Sofie Charlotte Brokdorff; hun havde tidligere været gift med Rudbek Kaas, fader til Otto Ditlev Kaas og døde 1768, hvorved Otto Ditlev Kaas erhvervede Nedergaard. Han oprettede ved testamente af 1775 25/3 stamhuset Nedergaard for sin datter Edele Sofie Kaas, hendes mand Fredrik Kristian Kaas og deres afkom.

Stamhuset Nedergaard, der nu består af 226 tdr. hartkorn af alle slags, hvoraf 661/2 tdr. under hovedgaarden Nedergaard med avlsgaarden Sive og Skovø, hvis samlede jordetilliggende udgør 5771/2 tdr. land, foruden 128 tdr. land skov, 1591/2 tdr. hartkorn bondegods, bankaktier 2200 rdlr. fideikommiskapitaler 112,649 rdlr. 84 sk., tilfaldt således ved erektors død kommandør Fredrik Kristian Kaas og hans børn af andet ægteskab.
( Krogh. De danske Majorater p.233 ff)

Blev sekondløjtnant i søetaten 6/10-1747 og primierløjtnant12/10-1753, kaptajn løjtnant 19/7-1755, kaptajn 21/12-1758 og kommandørkaptajn 9/12-1767, kommandør 27/12-1775, kontraadmiral 19/12-1781 og viceadmiral 31/7-1790 og så admiral
24/12-1800.
Stk. af Dannebrog.

I testamentet til justisråd Thomas Wissing 8. mars 1811:
"Hvad hofjunker Kaas og søster skylder mig eftergives og de skal have 500 rdlr." (Hentet fra Nygaards sedler)
Dette er muligens barn av Fridrich Christian Kaas f. 1727 eller Hans Kaas f. 1720.

I 1752-56 reiste han sammen med Frederik Michael Krabbe på utenlandsreise til England, Frankrike og Italia for å studere konstruksjon av galeier. Etter hjemkomsten ledet de sammen konstruksjonen av en ny type fregatt, men Fridrich Christian slo inn på andre baner før den var ferdig.

Krabbe var ikke av de to adelslektene Krabbe, men en borgerlig. Han ble i 1766, i 2. etkeskap, gift med Christiane Charlotte Charisius, født 1738, storesøter av Frid. Chr.'s hustru Sophie Elisabeth. Christiane døde i 1771, to år etter Sophie.

Gravlagt:
Liket til Friderich Chr. Kaas og hans første hustru ble 12 juni 1804 flyttet til Bråby kirke, Ringsted herred. I kirkeboken står det:

"13de Juni - Admiral Friderik Christian Kaas og hans første Hustru S: E: Carisius ? disse Liig blev udførte fra Holmens Kirke hvor det første nylig var hensat men det sidste har staaet siden 1769, og nedsatt paa Braabye Kirke Gaard ved den Søndre Muur indenfor Kirkeporten."

Fra kilder er det notert: ".. hans gravsted er på det høyadelige Gisselfeld gods, der datteren Johanne Henriette Valentine var grevinne. Hans hustru Edele Kaas var innsatt der fire år tidligere." Dette er neppe korrekt.

Friderich giftet seg med Edele Sophie Kaas (sparre) 11 Sep 1771, Bøstrup kirke, Langeland Nørre herred. Edele (datter av Otto Ditlev Kaas (sparre) og Dorothea Sophie von Eickstädt) ble født 10 Mai 1746 , Næstved, Hammer herred, Præstø amt; ble døpt 16 Mai 1746 , Sct Peder kirke, Næstved, Hammer herred, Præstø amt; døde 22 okt 1800, Gisselfeld gods, BrÃ¥by sogn, Ringsted herred, Sorø amt; ble begravet 27 Okt 1800, BrÃ¥by kirke, Ringsted herred, Sorø amt. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

"Edelesminde, der bærer Navn efter Admiralinde Edele Sophie Kaas, er en Afbyggergaard fra Gisselfeld og blev oprettet i 1802, men dreves i længere Tid i Forbindelse med Gisselfeld, senere med Hesede; den er i Aarene 1845 og 1846 bleven forsynet med de fornødne Bygninger og derefter behandlet under et selvstændigt Avlsbrug."

Navn:
Hennes foretrukne navn var åpenbart Edele ettersom hun i en del dåpsprotokoller bare står med dette fornavnet.

I hennes egen dåp står hun oppført som Edel (uten e til slutt) Sophie.

Fødsel:
Fødselsdatoen er i følge DAA 1917.

Gravlagt:
Om Bråby kirkegård:
"Kirkegaarden, der paa de tre Sider er indhegnet med
Brandmuur, paa den vestre Side med Steengjerde, blev udvi-
det i Aaret 1853. Her findes Gravminder over Admiralinde
Edele Sophie Kaas, død 1800, Kammerraad Johan Henrik
Neergaard, død 1813, Birkedommer Albrekt Gottlob Beck, død
1825, og Klosterforvalter Jens Christian Jensen, død 1850."

Notater:

Frederik Christian var tremenning til Edele Sophies mor, Sofie Dorothea von Eickstädt, som var datter av Edele Cathrine Kaas (mur).

I FT1801 - digital versjon - står det oppført en "Christian Kaas -16 år, ugift, søn". Han står ikke oppført med de øvrige sønnene, men etter Ulricke Mathilde. Friedrich som var 15 år står også oppført, men ikke Birgitte Sophie Christiane som var 17 år 15. feb. 1801. Noen Christian er ikke funnet i kirkeboken for Holmen i den aktuelle perioden. Det er mulig dette er en feilregistrering for Birgitte S. C., men om registreringen er gjengitt korrekt, er det sannsynlig at det er en (uekte) sønn av Ulricke Mathilde.

Ulricke Mathilde står oppført som 30 år gammel, mens den som er registrert ved dåp skulle være 34 år. Dersom sistnevnte døde som barn, kan barnet som forårsaket Sophie E. Charisius barseldød, ha vært kalt Ulricke Mathilde - og ikke Sophie Elisabeth, som antatt i DAA1917. Dette barnets dåp er ikke funnet.

Christian giftet seg med Conradine Christiane komtesse Friis-Frijsenborg 1721. Conradine døde 1723. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

"1690 Lærling og 1697 Underløitnant i Søetaten,
1699 Løitnant,
1700 Kaptainløitnant,
1708 karakt, og
1709 virkl. Kaptain,
1710 Kommandørkaptain,
1711 Kommandør,
1715 Schoutbynacht,
1718 karakt. Viceadmiral,
1732 Admiral og Stiftamtmand i Bergen,
1737 afsk."

I Herlev kirke, Frederiksborg amt findes en sort marmortavle over Ulrik Kaas og hans søn Fredrik Kaas, Kaptajnløjtnant, falden i fransk tjeneste i Indien 1759.
(Trap. Danm. VI. p.89)

Han blev underløjtnant i søetaten 31/12-1697 og premierløjtnant 25/11-1699. Stillingen som kaptajnløjtnant 30/01-1700 og kaptajn 14/4-1708 og sidenhen kommandørkaptajn, d.6/6-1710 og kommandør 31/12-1711. Schoutbynacht 23/10-1715
og viceadmiral 29/2-1718 og admiral 20/2-1732 og blev samme år stiftsamtmand i Bergen. Han tog sin afsked 1737.

Ulrik Kaas "er født midt i året 1677. År 1690 d. 5/4 blev han antagen til "lærling" ved søetaten. 1695 udkommanderet med "Neldebladet" under kaptajn Iver Hvidtfeld på konvoi til Frankrig, 1696-99 i hollandsk orlogstjeneste, 1700 udkommanderet med orlogsskibet "Prins Christian" under kommandør Kristen Thomesen Sehested til at krydse i Østersøen med den danske flåde under generaladmiralløjtnant Ulrik Kristian Gyldenløve. 1704 med orlogsskibet "Prins Vilhelm" under kommandør Magnus Sehested i transport med Frederik IV til Norge. Bivanede som chef på "Prins Carl" 4/10-1710 søslaget i Køgebugt (se nedenfor). 1715 chef for "Havfruen" i slaget ved Køgebugt 8/8 under admiral Raben. 1/3-1723 enrolleringschef i Jylland, Slesvig og Holsten til 1726.

Stiftsamtmand i Bergen 1732 - 37, da han søgte og fik sin afsked med 1200 RDlr. pension, som ellers på den tid var en viceadmirals gage. Han flyttede derpå til Sandvig ved Frederiksborg i Sjælland.
(Uddrag af: Hofman, Hist. efterr. I. p. XV - XX)

Af orlogsskibet "Fyens" journal 3de-8de okt. 1710 ført af kommandørkaptajn Ulrik Kaas, der overtog kommandoen 3/10 efter M. Sehested, der var død ombord dagen før
4/10: "I det 6th Glas skjød de Svenske med Skarpt paa de Skibe, som vare til Luvart nemllig af Avantgarden "Dannebrog" og "Beskjermeren". I det 7de Glas kom Dannebrog som førtes af Kommandør Huitfeld, i Brand af egen Forseelse, som præsumeres deraf, at Svensken neppelig kunde lange ham med en 36 punds kanon.
(Norsk personalhist. I p. 151).


30. april 1738 skrev han som "Stiftbefalningsmand" brev til Byfogden i Bergen vedr en dom som var avsagt mot Martha Johanesdater vedr. leiermål. Han må altså ha sluttet i sitt embede etter denne dato, og ikke i 1737 som det hevdes i Dansk biografisk Lexikon.

Gravlagt:
"I Herlev kirke, Frederiksborg amt findes en sort marmortavle over Ulrik Kaas og hans søn Fredrik Kaas, Kaptajnløjtnant, falden i fransk tjeneste i Indien 1759."

Ulrich giftet seg med Mette Sørensdatter Matthisen 1726. Mette (datter av Søren Matthisen og Maren Nielsdatter Banner) ble født aug-oct 1694 , København; ble døpt 30 Okt 1694 , Trinitatis kirke, København; døde 11 Apr 1770, Amaliegaden, København; ble begravet 19 Apr 1770, Holmen kirke, København. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Fødsel:
Utledet av dåpen. DAA 1917 hadde registrert fødsel 1695.

Død:
Amaliegaden i følge begravelsesprotokollen.

Notater:

De må ha bodd i Bergen så sent som 1738. Ulrichs hustru var fadder i Nykirken både 11. juni og 15. september det året.

Gift:
Vielsen er ikke funnet i Trinitatis, Holmen eller Nørre Herlev i 1726.

Notater:

VI-158b 7.7.1778
Generalmajor Otto Ditlew von Kaas på Nedergaard død 6.7.1778 om eftermiddagen
Arvinger
Kammerherre og kommandør Fri Ch. Kaas i København
Kammerherre Keyserling (Keiserlingk) i Næstved.

Navn:
Han står oppført som "von Kaas" da hans barn ble døpt og senere gift 1740-1770 (under flere prester). Men ved hans dåp og begravelse står det kun "Kaas".

Otto giftet seg med Dorothea Sophie von Eickstädt 15 Jul 1745, Vemmetofte Kloster kirke, Vemmetofte sogn, Fakse herred, Præstø amt. Dorothea (datter av Valentin von Eickstedt og Edele Cathrine Kaas (mur)) ble født mai-jul 1714 , København; ble døpt 5 Jul 1714 , Hof og Slot kirke, København; døde 1768. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Navn:
Det står Dorothe Sophie i dåpsprotokollen og Dorothea Sophia i vigselsprotokollen.

Fødsel:
Utledet av dåpen.

Død:
Et nettsted oppgir hennes dødsår til 1768. Begravelsen 28. oktober 1768 i Bøstrup kirke er imidlertid ikke hennes, men svigermoren Sophia Charlotte Brockdorff, som i 2. ekteskap var gift med Christian Banner Kaas (mur).

Notater:

Ekteparet har hatt tilhold i Næstved helt fra første fødsel til 1760. Dette vises gjennom dåp av egne barn og faddere for andre. Kirkeboken for Næstved Skt. Peder er gjennomgått i hele perioden. Det er ikke funnet andre barn av dem døpt eller begravet i perioden. Dåpen til Edele Sophie er funnet 16. mai 1746. Folketelling 1887 og begravelsessprotokoll angir at hun var født 1750, som i så fall skulle bety at Edele Sophie født i 1746 var død, og en ny av samme navn var døpt i 1750-51. Det er imidlertid ikke funnet noen begravelse for "den første". Dessuten er to søsken døpt med 20 måneders mellomrom - i mars 1750 og november 1751 uten noen barn av Kaas døpt i mellom.

Dette indikerer at Edele Sophies fødselsår må være feil angitt eller antatt i hennes eldre år. Både folketellinger og begravelsesprotokoller har ofte feil aldersangivelser. Andre kilder som oppgir hennes fødselsår til 1750 er sannsynligvis basert på disse.

Gift:
I vigselsprotokollen etterfølges 1745 av 1747. Utifra rekkefølgen på oppføringsdatoene, kan det synes som at vielsen foregikk 15 juli 1746. Men nummereringen av oppføringene - og det faktum at Edel Sophie ble døpt 16 mai 1746, tilsier at vielsen fant sted i 1745, og at oppføringer for 1746 rett og slett mangler.