Ebbe Ulfeld Giedde

Notater:

1689 Lærling i Søe-Etaten, 1695 Løjtnant. 1697 Kaptajnløjtnant, 1700 Kaptain. Afsked 1705 paa Grund af Svaghed og Gæld.

Solgte 1699 Rugtved i Dronninglund herred, som han hadde giftet sig til.

Notater:

Overdro Hastrup gods m.m. upantsatt til sin sønn Friderich Christian i 1707.

Kancelliråd og amtmand i Norge.

Avstod Gammelgaard ved Skive i 1687.

Beskikket 06 mar 1686 til amtmann over Silkeborg og Mariager amt.

"14 jun 1665 anmoder han, der i 4 år havde tjent kongen som hofjunker og siden i 3 år i krigen i Skåne og Norge, om at få udlagt gods for resterende løn, da han trenges af sine kreditorer." (Kilde: Danske kancelli, henlagte sager.)

Navn:
Både han og sønnen skrev i skjøteoverdragelsen etternavnet sitt "Gide". Kilde: ww.pappelsoft.de/jensp/hastrup1706.htm

Knud giftet seg med Lene Kathrine Kaas (mur) 08 Jun 1671, Rask, Hvirring sogn, Nim herred. Lene (datter av Jørgen Kaas (mur) og Karen Grubbe) ble født 1653 eller 1654; døde 18 Okt 1720, Hastrup gods, Thyregod sogn, Vejle amt; ble begravet 09 Nov 1720, Thyregod kirke, Vejle amt. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

"1670 7/7 fikk hun bevill på å være sin egen værge. men da bevilligen ikke affordredes, blev den kassert. (J.R. 15.34 nr 105 [antakelig Jyske Registre])"

Fødsel:
Det står i begravelsesprotokollen at hun var i sitt 67. år (dvs. ennå ikke fylt 67 år). Død 18. okt 1720, tilsier dette at hun må være født i 1653 eller 1654.

Gravlagt:
Avskrift av Thyregods begravelsesprotokoll 1720:
"No. 101. d. 9. Nov. begrafvet i Tyrregod Kirche dend Høy-ædle og høy-Velbaarne i Lifvet, hos Herren himmelsalig i Døden, Frue Lene Cathrine Kaas, Sal. Hr. Cancellie-Raad og Amptmand Knud Geddes, fordum Herre til Vadskiergaard og Hastrup, Hans Kongel. Mayts. Høy-betroede Amptmand ofver Silcheborg og Mariager Ampter, Hans efterlatte Høyt-elschelige Frue i Hendis Alders 67. Aar. Gud forlene Hende med alle troe Christne en ærefuld Opstandelse udi den Herris Jesu Christi Aabenbarelse. Hun blef henkalden d. 18. Oct. tilforn."

Notater:

Det er mulig at Hans Kaas og Sophie Amalie Bielke har blitt kjent med hverandre gjennom Knud Giedde, ettersom han i sitt første ekteskap var gift med Ide Sophie Bielke, kusine til Sophie Amalie Bielke.

25. mai 1705 fikk Knud Giedde og Lene Katrine Kaas bevilling på at den lengstlevende kunne sitte i uskiftet bo så lenge vedkommende forble ugift. (Jyske Registre 22.312 nr 61 - utydelig)

Gift:
De ble viet "på Rask, 1671 i Hvirring" i følge breil.dk's oversikt over "udensogns vielser før 1814 i Tyrsting, Vrads, Voer, Nim, Nørvang og Tørrild herred".

Notater:

"I 1618 stod han i spidsen for den af Christian 4. udsendte ekspedition til Indien for at grundlægge en koloni. I 200 år vejede Dannebrog over Trankebar på Indiens sydøstkyst takket være ham. Efter hjemkomsten blev Ove Gjedde i 1645 udnævnt til rigsadmiral. I 1648 blev han svært syg, og i stedet udnævnt til lensmand på Helsingborg Slot (Kernen). Ove Gjedde blev ophav til et ordsprog som stadig findes i Skåne: "Det er ude med Ove Gjedde". Efter freden i Roskilde 1658 hvor Danmark mistede Skånelandene til Sverige, blev han boende i Skåne. Men da svenskekongen Karl X Gustav brød fredstraktaten i 1658 blev Ove Gjedde taget til fange da han besøgte Helsingborg i private ærinder. Han blev først sat i fængsel på Helsingborg Slot, og siden ført till Malmøhus. I 1660 blev han frigivet i en fangeudveksling mellem Danmark og Sverige."

Ove Gjedde - Admiral, 1594-1660
Ove Gjedde, * 17/12 1594 - † 19/12 1660. Han blev født i Skåne på Tommerup nær Kristianstad og døde i København, ‡ Roskilde Domkirke. Den 1/9 1622 blev han på Kronborg gift med Knud Urne til Aasmarks datter, Dorthe Knudsdatter Urne, * 19/7 1600 og † 1/9 1622 på Kronborg. De fik datteren Dorte Gjedde * 23/3 1625, sønnen Brorstrup Gjedde (opkaldt efter farfaren), der blev direktør ved sølvminen, samt sønnen Frederik Eiler Gjedde, 1641-1717.

Uddannelse
Gjedde gik først i Sorø Adelige Skole og studerede ved flere universiteter i Tyskland i perioden 1612-1614. Han vendte hjem i 1616 og fik stilling i Danske Kancelli, men allerede i 1618 fik han ny kommando.

Ekspeditionen til Indien
Ostindisk Kompagni
Det Ostindiske Kompagni var oprettet i 1616 med en aktiekapital på 188.000 rigsdaler, og af denne sum indskød kongen selv de 16.700. Lovgrundlaget var et åbent brev af 16/3 1616. En del af incitamentet til at begynde at handle på Østen kom fra hollændere som var kommet til Danmark med fortællinger om mulighederne for gevinst: i 1615 Jan de Willem og Hermann Rosenkrantz, og i 1617 var det Marchelis Boshouwer = Marchelis Michielsz Boschouver, der kaldte sig selv prins af Migomme = Negombo, geheimeråd til den ceylonesiske kejser, Senarat Adassin. Det viste sig senere, at Boshouwer havde pyntet vældigt på sin indflydelse, men da han døde, før det blev klart, kom han aldrig til at stå til regnskab for sine overdrivelser.

For at få gang i Kompagniets handel blev Ove Gjedde i 1618, da han var 24 år og uden særlig søerfaring, af kong Christian IV sendt af sted på en ekspedition til Indien. Formålet var at oprette handelsforbindelse med Indien og få etableret en dansk koloni på stedet.

Ekspeditionens afvikling
Gjeddes flagskib var ELEPHANTEN på 500 tons, og derudover bestod flåden af orlogsskibet, fløjten, DAVID på 400 tons, hvor Boshouwer var om bord, og to koffardiskibe, CHRISTIAN og KIØBENHAVN = KIØBENHAFFN på hhv. 16 og 27 kanoner. Begge orlogsskibe var tidligere priser taget fra svenskerne under Kalmarkrigen. ELEPHANTENS oprindelige navn var MALKEPIGEN, men det blev udskiftet med det noget mere imponerende navn. DAVIDs oprindelige navn havde været LYBSKE DAVID, og her slettede man fornavnet. Den 25. oktober 1618 fik Peder Nielsen søpas for ELEPHANTEN og Niels Rosenkrans som kaptajn for DAVID. [8058 p.119]

Rejsen ud til Indien blev meget besværlig, og man nåede først i 1620 frem til Ceylon. Først og fremmest havde man slet ikke styr på skørbugen, der kraftigt decimerede besætningen allerede inden flåden nåede Kap Det Gode Håb; 100 døde mænd var da kastet overbord, for så vidt oplysningen i Fra Sejl til Diesel, mens det i Fjernt fra Danmark står endnu værre til, for i den kilde har de lempet 200 mand over siden, mens der er 240 døde i Vore gamle Tropekolonier side 53. Efter ankomsten til Sydafrika i juli 1619 - efter syv måneders sejlads - blev de overlevende sat i land for vitaminfodring.

Flåden ankom den 16. maj 1620 til Ceylons østkyst ved Batticaloa på ca. 7° 40' N bredde. Fyrsten Senarat Adassin var vanskelig at forhandle med, men det lykkedes at få overladt en station på Trinkonomalé, der ligger omkring en grad nordligere end Battocaloa. Aftalen blev underskrevet 22. august 1620.

Fra Ceylon fortsattes rejsen den 7/9 til Indiens østkyst. Herfra havde Roland Crappé, der var ankommet til Ceylon i december 1619, men i mellemtiden ved nogle kampe mod portugiserne havde mistet sit skib, meddelt Gjedde, at der var mulighd for en aftale med fyrsten i Tanjore.

Tanjore var et len under kongeriget Vijayanagar, der dækkede den sydlige del af den Indiske Halvø. Tanjorenayken havde gjort oprør og var interesseret i støtte fra mulige koloniriger til at sikre sin fortsatte eksistens. Der blev den 19/11 sluttet aftale med fyrsten, nayk Ragnato, om, at danskerne kunne oprette fort og handelsstaion i Tarangambadi ved et floddelta; stedet kom på dansk til at hedde Trankebar. Gjedde ankom til Trankebar den 11. oktober 1620 og gik den 7. december i gang med at bygge fortet Dansborg. Crappé blev i kolonien og beholdt til sit brug skibene KIØBENHAVN og PATIENTIA, der var en prise taget fra franske kapere ved Cap Verderne på udturen. Ved samme lejlighed havde man erobret skibet JAGEREN. Sørøverne fra de kaprede skibe havde man fordelt mellem de øvrige skibe i flåden, der altid manglende ny tilgang af levende sømænd.

Da rejsens formål således var delvis lykkedes, begyndte han hjemturen den 1/7 1621. Forinden var Henrik Hess blev kommandant over Dansborg. På Ceylon måtte Gjedde konstatere, at CHRISTIAN var sunket med alt udstyr, og der var ingen mulighed for at bjærge skibet. DAVID var i mellemtiden uden ordre selv begyndt hjemrejsen. Gjedde fortsatte derfor rejsen hjem med ELEPHANTEN, og ekspeditionens rester nåede til Norge i februar 1622. De anløb Kobbervigen på Karmø, hvorfra Gjedde selv rejste over land til København, hvortil han ankom den 4. marts 1622. Han var efterfølgende skuffet over manglen på anerkendelse fra Ostindisk Kompagnis side.

Efter hjemkomsten
Efter ekspeditionen blev Gjedde udnævnt til lensmand i Brunla og Numedalen i Norge, og han blev inspektør ved Kongsberg Sølvmine i Norge og forestod opbygningen af minedriften. Han var sammen med kongen og statholder Jens Juel parthaver i foretagendet med hver en fjerdedel og havde også ved siden af interesser i jernværker i Norge. Gjedde byttede senere sit len ud med Tønsberg i 1637 og med Bratsberg Len i 1640. Han var også chef for det norske galejkorps og fra 1641 var han chef for Akerhusregimentet.

Krigsperioden
Under krigen 1643-1645 brugte kongen ham som flådeofficer, fra 1/1 1644 med rang af admiral. Gjedde førte fra marts 1644 orlogsskibet NORSKE LØVE med 70 mand og sammen med resten af kystdefensionsflåden sejlede de i årets løb rundt i Skagerak og Kattegat og blokerede flere gange Göteborg. Senere på året skiftede Gjedde flagskibet ud med PHØNIX og senere igen med DEN GRAA ULV [H&S Årbog 1948 p.119].

Fra marts 1645 blev Gjedde rigsadmiral og rigsråd. De sidstnævnte udnævnelser menes at være sket på anbefaling af den norske statholder, Hannibal Sehested.

Som rigsadmiral ledede han i maj 1645 et togt mod Göteborg, der skulle blokeres. De stod Sundet ud den 16/5, og løb straks ind i en voldsom storm. Rigsadmiralen var på rejsen om bord på SANCTE SOPHIA, der ved ankomsten til skærgården ved Vinga ankrede for tre ankre, men drev for dem og gik på grund og forliste med al udrustning og alle kanonerne. Tre dage efter var flåden tilbage i København. Denne hændelse gjorde kong Christian olm, men der kom aldrig nogen afslutning på sagen, hvor kongen havde krævet Gjedde for tabet på 70.000 rigsdaler. Gjedde kom dog ikke til søs igen det år - rigsadmiralen blev sat til at afregne aftakkende søofficerer og andet bogholderiarbejde. Måske var det på grund af sit brækkede ben, han havde fået under forliset.

Under og efter krigen førte han en noget urolig tilværelse med skiftende len og godser, bl.a. Jungshoved på Sjælland og Herrevadskloster i Skåne, men hans helbred var ikke længere stærkt, og i 1648 blev han alvorligt syg og måtte afgå som flådechef. I stedet blev han udnævnt til lensmand i Hälsingborg. Denne post blev dog af kort varighed, for Skåne blev annekteret af Sverige ved freden i 1658, og da Gjedde ikke flyttede til Vestdanmark, men blev boende, så blev han senere på året sat i fængsel i Hälsingborg Slot og derefter i Malmö, og først i 1660 blev han udvekslet med svenske borgere i dansk fangenskab, og i slutningen af året døde Ove Gjedde to dage efter sin 66-års fødselsdag.

Trankebar var dansk til den første Galatheaekspedition ankom i 1845, hvor Dannebrog blev strøget, og kolonien overgik til englænderne gennem East India Company.

Fødsel:
Ved Kristianstad.

Død:
Kilde: jmarcussen.dk

Ove giftet seg med Dorthe Urne 1 Sep 1622. Dorthe ble født 19 Jul 1600; døde 6 Jul 1667. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Navn:
Dorthe Knudsdatter Urne i flg. Vestraat.net

Notater:

Amtmannn til Lister:
1647-57 Jørgen Kaas til Østergaard og Hastrup, død 1657. [Korrekt: død 30. jan 1658.]

Fødsel:
Anslått fødselsår.

Gravlagt:
Utifra teksten var det en likpreken som ble holdt denne dato. Muligens har likprekenen pga. krigen blitt holdt senere enn begravelsen, eventuelt har det skjedd en midlertidig gravlegning e.l.

Død:
Den svenske landgangen over Lillebælt til Fyn skjedde 30. jan. 1658. Dette må derfor være korrekt dødsdato - som også oppgis av Dansk biografisk Lexicon. DAA 1917 oppgir 16. jan.

Jørgen giftet seg med Karen Grubbe 10 Sep 1640. Karen (datter av Jørgen Grubbe og Lenne (Lene) Knudsdatter Rued (Rud)) ble født 19 Jan 1616 , Halsted kloster; døde 23 Mar 1695, Lerbæk; ble begravet , Thyregod kirke. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Lørdag 30. januar 1658 passerede den store hær over Lillebælt til Wedelsborg (Dengang Ivernæs) og Fønsskov. De danske tropper - 700 landeværnsfolk til fods, mest bønder, og 24 eskadroner - strakte efter en kort kanonkamp våben og tog flugten. Blandt faldne danskere var Jørgen Kaas til Lindskov, hvis lig den svenske konge som elsker af tapperhed, selv hos en fjende, fulgte en fjerdingvej og ved hvis begravelse i Egense kirke 26. juni (?) biskoppen talte og honoreredes med en sølvkande på 100 lod af enken.

Fra Jørgen Grubbe gik Vebbestrup i arv til hans datter Karen Grubbe(1616-1695) der i 1640 blev gift med den fynske adelsmand Jørgen Kaas. (Kilde: Vebbestrup.dk)

Vrads herreds tingbogsuddrag

1. februar 1671
410 - fol.62B - restance
Søren Thomsen i Ejstrup på frue Karen Grubbe, enke efter Jørgen Kaas og Jørgen Grubbe Kaas til Hastrups vegne stævner for landgilderestancer i Ejstrup sogn hos:
Brejl: Peder Sørensen
Hvillum: Anders Christensen, Jens Mortensen.

Notater:

Står i foretgnelsen over Kornskatten for Fyn i 1627 som "Hans Kaas til Østegaard".

Fødsel:
Tidl. reg. fødested Østergaard mangler dokumentasjon. Faren oppgis som eier av gården i 1584. Før 1584 oppgis "forskellige Ejere".

Fødselaår ca. 1578 er basert på at foreldrene ble gift i 1577 og at han begynte i Sorø skole i 1591.

Hans giftet seg med Birgitte Norby. Birgitte (datter av Erik Norby og Sophie Gregersdatter Juel) ble født ca 1580 , Uggerslevgaard. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

"af Uggerslevgaard", til Lindskov i Sunds herred.

Notater:

Til Tostrup m.m.

Amtmann over Vestervigs kloster.

Jørgen giftet seg med Lenne (Lene) Knudsdatter Rued (Rud) 19 Mai 1614, Slagelse, Sjælland. Lenne ble født 24 Jan 1594 , Vedby; døde 24 okt 1671 Rudbjerggaard. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

De hadde i hvert fall 17 barn sammen. (I tillegg hadde han minst tre barn fra føste ekteskap.

Notater:

til Kiil - omdøpt av ham til Østergaard.

Nr. 1941 • København 22.06.1593
Dombog 13, Fol. 439V-441R
Anders Kaas; Hartvig Kaas (adel • Kiel; Højrup, Hillerslev S., Sallinge H., Svendborg A.) mod Jacob Høg (adel • Trudsholm, Kastbjerg S., Gjerlev H., Randers A.)
Køb og salg - skøde (retspleje, forlig; ejendom, gårde, skøde, pant) Kongen til stede; hele rådet til stede • 1. instans.
Udfald: Forlig
Resume: Sagsøgerne tiltalte sagsøgte, fordi han af Claus Hvidtfeldt havde fået skøde på en gård, skønt de havde aftalt med Claus Hvidtfeldt, at de skulle indløse gården, der var pantsat til Erik Bille.




Fødsel:
Broren Jørgen ble tatt hånd om av storebroren Mogens da de ble foreldreløse. Ingenting foreligger om at Anders også var mindreårig. Han bør derfor være født før 1545. At han ble innkalt til krigstoget mot Sverige i 1564, støtter dette.

Anders giftet seg med Helvig Skinkel (lilje) 15 mai 1577, Odense. Helvig (datter av Hans Skinkel og Helvig Andersdatter Ulfeldt) ble født ca 1555 , Gjerskov. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Fødsel:
Født på Gjelskov i følge Hugo M-K's slektstavle. Dette er opplagt feil. Gelskov var Kaas-familiens setegård. Trolig skrivefeil for Gjerskov, som var Skinkels setegård.

Notater:

til Lindskov.


Fikk tilavnet "den onde". (I ettertid?) Skutt av sin egen kokk mellom Bobjerg og Kværndrup på Syd-Fyn 13 aug 1595.

Erik giftet seg med Sophie Gregersdatter Juel. Sophie døde 01 Sep 1603, Vestergaard, Humble sogn, Langelands Sønder herred. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Den ældste Søn [Erik - av Mogens Thomesen] blev Stamfader til den talrige Slægt Kaas, der efter sit Vaaben, en 3tindet Mur, betegnes som de Mur-Kaaser.
Dansk biografisk Lexikon bd XVII - Thomesen


Trætte 1552 paa sin Hustrus vegene med Herman Skeel om noget af Anne Anders Ebbesens (Galt)s stiftet Vikariegods til Kolding Bys Kirke.
Skrev sig 1553 til Gjelskov.

Navn:
I 1526 beordret kongen adelen til å anta faste slektsnavn. Erik Thomesen tok i bruk slekstnavnet Kaas - etter sin mors slekt som stammet fra godset Kaas og allerede hadde antatt dette navnet.

Fødsel:
Antatt fødselsår 1495 i kilder er ubegrunnet. Anne Emmikesdatter er sannsynligvis født etter 1405 ettersom hun fødte Jørgen i 1454. Erik tilskrives ingen rolle i oppreisingen i 1523 etter farens død. Det kan være fordi han ikke var myndig, og altså var født etter 1505. Men det kan også være andre årsaker.)

Død:
I flg eieroversikten for Gelskov i Wikipedia.dk står Erik Kaas oppført som eier fram til 1570, da etterfulgt av sin sønn Emmike Kaas.

Erich giftet seg med Anne Emmiksen etter 1528, Svendborg. Anne (datter av Emmike Hartvigsen Emmiksen og Thale Andersdatter Flemming) ble født etter 1510 , Frørup sogn, Slesvig; døde ca 1561, Salling, Svendborg. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Til Revsø.
Kilde: Roskildes Historie

til Gjelskov og Bendore.
Kilde: Skeel


"Dyrkningsfællesskabet vanskeliggjorde en Forøgelse af Udbyttet — saaledes at det var muligt at dele den i et vilkaarligt Antal Lodder. En saadan Deling fandt ofte Sted ved Salg og navnlig ved Arv, idet ingen Lovbestemmelse hindrede en vidt gaaende Realdeling mellem Arvingerne. Eksempelvis blev Refsø, som ejedes af Slægten Emmiksen, i 1537 delt mellem to Brødre og en Søster og derefter i næste Slægtled mellem disses seks Arvinger, som snart efter solgte deres Lodder til Kongen. Ikke mindre end 37 Herregaarde forsvandt alene i Haderslev Amt, væsentlig i Løbet af det 16. og 17. Aarhundrede." (Historisk Tidsskrift, Bind 10. række, 1)

Fødsel:
Født i Salling, Svendborg [dvs. Gelskov] tidl registrert - uten kilder.

Navn:
Anne Emmeriksdatter i flg. Hugo M-K's slektsoversikt

Død:
I flg. Dansk biografisk Lexikon ble hennes sønn Jørgen, f. 1554, moderløs syv år gammel. Hvis denne opplysningen stemmer, dessuten hans og hennes fødselsår, må hun i så fall ha vært 55 år da han ble født - som er lite trolig.

Tidligere registrert her 1581. Kilde ukjent.

Notater:

Hugo M-K,s fødeslsår for barna kan ikke stemme.
Fødselsåret 1521 for Mogens er ikke underbygget med kilder eller begrunnet. Det er 14 år før antatte fødselsår for neste barn. Ettersom yngste bror, Jørgen, med gode kilder, er født så sent som i 1554, kan ikke moren ha vært født før 1510. Da kan ikke Mogens ha vært født før 1528. [2]


Anne Emmiksen skrev seg til Gelskov i 1553.

Trap; Danmark om Gelskov:
"....Thale Flemming. Hun var g.m. Emmeke Hartvigsen (Emmiksen) til Revsø (Gram hrd.) og Brændore (t tidligst 1523)og levede endnu 1547. De afstod 1517 en femtepart i G. til hr. Otte Holgersen Rosenkrantz til Boller og Næsbyholm (t 1525), hvorom 1541-42 var sag ved rettertinget ml. dennes søn Holger Rosenkrantz til Boller m.m. (t 1575) og hans søskende på den ene side og ovenn. Thale Flemmings to døtre: Magdalene og Anne, der i øvrigt havde arvet gden., på den anden side. Magdalene var g.m. Albert Maltesen (Viffert) til Albæk (t tidligst 1585), hvis tilknytning til G. var ringe; Anne (t 1561), der 1553 skrev sig til G., ægtede Erik Kaas (Mur-K.) (t 1556)."

Etter oppkallingsreglene skulle Mogens være første sønn, Emmike andre sønn. Gertrud første datter og Thale andre datter. Barnas rekkefølge og antatte fødselsår er endret for å tilfredsstille dette.

Nr. 417 ? Ribe 03.05.1542
Dombog 4, Fol. 13R-14R
Erik Kaas; Tale Flemming (adel ? Brænore, Taps S., Nr. Tyrstrup H., Vejle A.) mod Holger Rosenkrantz (adel ? Boller, Uth S., Bjerre H., Vejle A.)
Hævd og besiddelse - ejendom (ejendom, gods, betroelse) ? Kongen fraværende; 19 fraværende fra rådet ? 1. instans.
Udfald: Frikendelse
Resume: Sagsøgerne tiltalte sagsøgte, fordi denne ikke ville tilbagegive Tale Flemming noget gods, hun havde givet Otte Rosenkrantz pro forma for at lægge en dæmper på hendes mands ødselhed.

Hans giftet seg med Helvig Andersdatter Ulfeldt. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Til Lindskov.


Død i slaget ved Svarteraa under Maurids Podebusk.


Navn:
Bent Jacobsen Norby i flg. Holbek

Bent giftet seg med Kirsten Ottesdatter Skinkel. Kirsten døde 01 Nov 1572, Lindskov, Svendborg; ble begravet , Egense kirke. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Andre hendelser:

• Gravfestet: Ã…rhus; Gravet opp. Interessant etterspill. Se notater.

Notater:

til Damsgaard, nævnes 1500, skrives 1503 til Kaas, men 1504 i Ness i et Vidne af Hellum Herredsthing, ligeledes 1508, da hans Kapellan betænkes i Fru Gyde Lauridsdatters Testamente, som Mogens beseglede, men skrives 1517 til Damsgaard i et Vidne af Mors Sønder Herreds Thing, pantsatte 1518 med sin Husfrues to Brødre til Kongen al deres Arvelod efter Provst Ville Friis i Holm og Holms Gods (Kalslund H.), betalte 1519 ti færdige Øxne for "Hjemlov af denne Sveriges nærværende Reise, som iaar er", siges 1520 at være anslået til 300 Gylden og en Indtægt af 9 Læster Korn, var + 15 April 1521 i Aarhus.
G. 1. m. Gertrud Nielsdatter Kaas af Sparre, 2. m. Eline Pedersdatter Friis af Haraldskær, der 1523 var Enke, og da for Rigens Raad kjærede, hvorledes Mogens Thomesen døde i Aarhus og som et ret christent Menneske fik alle sine Sakrementer og blev der begraven i Sortebrødrekloster og stod aldeles ingen Klage eller Kjære over ham den Tid han døde; nogen Tid derefter lod Kong Christiern (II) opgrave hans Krop og hænge imellem to Fjælle udi en Galge paa Aarhus Torv og siden udføre i Marken i heden Jord som et uskikkeligt Kreatur uden al Dom og Ret og lod tage under sig og Kronen alt hans og hendes Gods og Gaard, rørenndes og urørendes, hvorfor Kong Frederik og Rigens Raad atter dømte Mogens Thomsens Krop at komme i viet Jord og Fru Eline og deres Børn strax at aname hans og hendes Gods og Gaard etc. tilbage.

(Se også Dokumenter)

Mogens Thomsen måtte for at blive fri for at "være med på den Sverigesrejse" som Kristian II foretog 1520, give 10 fede stude for hjemlov.
(Allen. De tre nord. Rigers Hist. III 1. p. 115).


Mulig årsak til Rasmus Clementsens forfølgelse av Mogens Thomesen:
Wikipedia om Lille Restrup i Hvam sogn, Rinds herred:
I perioden 1508-11 opkøbte landsdommer og rigsråd Niels Clementsen flere gårde i Restrup, hvoraf den ene med sikkerhed vides at være Restrup Hovedgård, som Marine Nielsdatter og hendes søn Niels Skadeland skøder til landsdommeren i året 1508.

Efter tvistigheder med Kronen beslaglagde den danske konge, Christian 2. Restrup Hovedgaard i 1518. Samme år dør Niels Clementsen. Restrup Hovedgaards tid som krongods blev dog kort. Niels Clementsens enke besad atter gården i 1520. Niels Clementsens datter og hendes mand Christen Harbou arvede Restrup (deres ligsten kan ses indmuret i koret i Hvam Kirke), og gården var i slægten Harbous besiddelse til efter år 1600.

Tituleres som væpner i et brev der han er vitne av 20. juni 1515 for Dueholms Diplomatarium.

Mogens giftet seg med Gertrud Nielsdatter Kaas (sparre) ca 1490. Gertrud (datter av Niels Kaas (sparre) og Ellen (Else) Mogensdatter Glob (Due)) ble født mellom 1460 og 1480 , Kaas; døde Etter 1500. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Fødsel:
Tidl. reg. født 1454 - kilde uviss. Kan være gjetning. "Født ca 1490", som står i Hugo M-K's slektsoversikt, er definitivt feil. Hun må være født før 1480 pga. barnas fødsel.

Død:
Død etter 1500 utifra resonnementene omkring Mogens barns mødre og deres fødselår. Neppe mye etter fordi Mogens har fått barn med neste hustru.

Notater:

Fordeling og rekkefølge på barna er her endret i forhold til kilder og tidligere slektsoversikter. Oppstillingene i kildene plasserer Erik som eneste barn av Gertrud Nielsdatter Kaas og de øvrige som barn av Elline - uten dokumentasjon eller henvisninger. Eneste holdepunkt for fordelingen, ser ut til å være Thisets oppryddende artikkel om slekten Kaas i Historisk Tidsskrift 1-5, der han antar en slik fordeling fordi Erik Mogenssøn var den eneste av barna som antok navnet Kaas. Thisets antakelse svekkes ettersom Margrethe etter nyere kildegranskning må antas å være datter av Gertrud. Da må også Niels, som hennes verge i 1532, være Gertruds sønn. Det er dessuten mer sannsynlig at Niels er oppkalt etter sin morfar Niels Kaas (sparre) enn Elline Friis sin bror Niels.

Mest nærliggende forklaring er vel at Erik, som den eneste i søskenflokken, følte et press til å anta fast etternavn etter kongens forordning om dette p.g.a. sin deltakelse i adelens Landemode.

Fordeling og rekkefølge på barna endres derfor. Oppkallingstradisjonen legges til grunn når det ikke foreliger sterkere argumenter.

Kilder hevder det eiendommelige i at begge guttene er oppkalt etter deres respektive mødres bispebror. Dette var i utgangspunktet kun en antakelse (som er motsagt over vedr. Niels).

Det savnes uansett en første sønn, Thomes/Thomas, oppkalt etter Mogens far, ettersom Mogens har sønner med andre navn. Hvis Niels, mot formodning, likevel var Ellines sønn, må det også etterlyses en Peder, oppkalt etter hennes far.

Det mest sannsynlige er vel at det i Mogens første ekteskap først ble født en Thomes, som ikke levde opp eller er kjent. og at neste sønn var Niels, oppkalt etter Gertruds far, (nå feilplassert i 2. ekteskap). Deretter Erik (gjerne oppkalt etter Gertruds bror). (Dette kan være noe av forklaringen på at det var Niels og ikke Erik som overtok gården.) Siden Erik og Niels hører til 1. ekteskap, kan situasjonen være at Elline bare har fått døtre, slik at en Peder oppkalt etter Ellines far ikke ble aktuelt.

Margrethes ektemanns anklager mot sin svigerfar, sannsynliggjør at Elline Friis ikke var Margrethes mor - ettersom følgene av hans anklager da også ville gjort Margrethe fullstendig arveløs. Margrethe er dessuten et mer naturlig navn i slekten Kaas (sparre) enn i Friis-slekten. Man kunne være fristet til å spekulere i om Gertruds navn er feil, og at hun i stedet het Margrethe. Man kan også anta at Mogens datter Margrethe er oppkalt etter sin farmor. ved at årsaken til arvefølgen for Kaas-godset er feiltolket, og at Mogens likevel var sønn i Thomes 1. ekteskap med den man ikke vet fornavnet på. Men etterkommernes gravstener med forfedrenes slektsvåpen forkaster den siste teorien. Hvor navnet Margrethe kommer fra, finnes det altså ingen åpenbar forklaring på.

Om det var flere døtre av Gertrud, ville nr. 2 etter tradisjonen hete Ellen, etter Gertruds mor. Det sannsynligjør at øvrige døtre er Ellines.

Det var tradisjon at første barn av riktig kjønn skulle oppkalles etter en eventuell avdød ektefelle. Derfor savnes en Gertrud.

Kirstens gravsten i Tapdrup kirke inneholder slektsvåpenet til Friis, noe som definitivt fastslår at hun er datter av Elline, og altså oppkalt etter dennes mor, Kirsten Nielsdatter (Banner). Da må man spekulere i hvorfor det ikke finnes en tidligere datter Kirsten, oppkalt etter Mogens' mor.

Johanne må etter all sannsynlighet være oppkalt etter Ellines mormor, Johanne Sappi og må derfor plasseres i andre ekteskap. Hun burde, etter navnetradisjonen være yngre enn Kirsten.

Det er for mye ulogisk i barnas navn til at alt i generasjonene over kan stemme.

Gift:
Tidl. reg. gift 1494 i Svendborg - uten kilde. Gift i Svendborg virker lite sannsynlig.

Notater:

Til Refsø og Brændore.

Død:
Nr. 417 • Ribe 03.05.1542
Dombog 4, Fol. 13R-14R
Erik Kaas; Tale Flemming (adel • Brænore, Taps S., Nr. Tyrstrup H., Vejle A.) mod Holger Rosenkrantz (adel • Boller, Uth S., Bjerre H., Vejle A.)
Hævd og besiddelse - ejendom (ejendom, gods, betroelse) • Kongen fraværende; 19 fraværende fra rådet • 1. instans.
Udfald: Frikendelse
Resume: Sagsøgerne tiltalte sagsøgte, fordi denne ikke ville tilbagegive Tale Flemming noget gods, hun havde givet Otte Rosenkrantz pro forma for at lægge en dæmper på hendes mands ødselhed.

Emmike giftet seg med Thale Andersdatter Flemming. Thale (datter av Anders Flemming og Sophie Rantzau) døde Etter 1547. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Til Gjelskov

Anders giftet seg med Ellen Tinhuus. [Gruppeskjema] [Familiediagram]