Vibeke Margrethe Giedde

Notater:

Kaptein Friderich Ch. Gedde [Gide, Giedde] i Landmilitien i Aalum var fadder i dåpen til sin lieutenant Erich Herman Kaas' datter Sophia i 1703. Gieddes mor het Lene Katrine Kaas - men hun var kun firemenning til Erich (og Anna Helvig).

Navn:
Både han og faren skriver etternavnet "Gide" på skjøteoverdragelsen for Hastrup.

Friderich giftet seg med Helvig Lindenov Unger ca 1705. Helvig (datter av Wulf Unger og Agathe Orning) ble født før 1690; døde etter 1735. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Overdro Hastrup gods m.m. upantsatt til sin sønn Friderich Christian i 1707.

Kancelliråd og amtmand i Norge.

Avstod Gammelgaard ved Skive i 1687.

Beskikket 06 mar 1686 til amtmann over Silkeborg og Mariager amt.

"14 jun 1665 anmoder han, der i 4 år havde tjent kongen som hofjunker og siden i 3 år i krigen i Skåne og Norge, om at få udlagt gods for resterende løn, da han trenges af sine kreditorer." (Kilde: Danske kancelli, henlagte sager.)

Navn:
Både han og sønnen skrev i skjøteoverdragelsen etternavnet sitt "Gide". Kilde: ww.pappelsoft.de/jensp/hastrup1706.htm

Knud giftet seg med Lene Kathrine Kaas (mur) 08 Jun 1671, Rask, Hvirring sogn, Nim herred. Lene (datter av Jørgen Kaas (mur) og Karen Grubbe) ble født 1653 eller 1654; døde 18 Okt 1720, Hastrup gods, Thyregod sogn, Vejle amt; ble begravet 09 Nov 1720, Thyregod kirke, Vejle amt. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

"1670 7/7 fikk hun bevill på å være sin egen værge. men da bevilligen ikke affordredes, blev den kassert. (J.R. 15.34 nr 105 [antakelig Jyske Registre])"

Fødsel:
Det står i begravelsesprotokollen at hun var i sitt 67. år (dvs. ennå ikke fylt 67 år). Død 18. okt 1720, tilsier dette at hun må være født i 1653 eller 1654.

Gravlagt:
Avskrift av Thyregods begravelsesprotokoll 1720:
"No. 101. d. 9. Nov. begrafvet i Tyrregod Kirche dend Høy-ædle og høy-Velbaarne i Lifvet, hos Herren himmelsalig i Døden, Frue Lene Cathrine Kaas, Sal. Hr. Cancellie-Raad og Amptmand Knud Geddes, fordum Herre til Vadskiergaard og Hastrup, Hans Kongel. Mayts. Høy-betroede Amptmand ofver Silcheborg og Mariager Ampter, Hans efterlatte Høyt-elschelige Frue i Hendis Alders 67. Aar. Gud forlene Hende med alle troe Christne en ærefuld Opstandelse udi den Herris Jesu Christi Aabenbarelse. Hun blef henkalden d. 18. Oct. tilforn."

Notater:

Det er mulig at Hans Kaas og Sophie Amalie Bielke har blitt kjent med hverandre gjennom Knud Giedde, ettersom han i sitt første ekteskap var gift med Ide Sophie Bielke, kusine til Sophie Amalie Bielke.

25. mai 1705 fikk Knud Giedde og Lene Katrine Kaas bevilling på at den lengstlevende kunne sitte i uskiftet bo så lenge vedkommende forble ugift. (Jyske Registre 22.312 nr 61 - utydelig)

Gift:
De ble viet "på Rask, 1671 i Hvirring" i følge breil.dk's oversikt over "udensogns vielser før 1814 i Tyrsting, Vrads, Voer, Nim, Nørvang og Tørrild herred".

Wulf giftet seg med Agathe Orning. Agathe døde 1684. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

"I 1618 stod han i spidsen for den af Christian 4. udsendte ekspedition til Indien for at grundlægge en koloni. I 200 år vejede Dannebrog over Trankebar på Indiens sydøstkyst takket være ham. Efter hjemkomsten blev Ove Gjedde i 1645 udnævnt til rigsadmiral. I 1648 blev han svært syg, og i stedet udnævnt til lensmand på Helsingborg Slot (Kernen). Ove Gjedde blev ophav til et ordsprog som stadig findes i Skåne: "Det er ude med Ove Gjedde". Efter freden i Roskilde 1658 hvor Danmark mistede Skånelandene til Sverige, blev han boende i Skåne. Men da svenskekongen Karl X Gustav brød fredstraktaten i 1658 blev Ove Gjedde taget til fange da han besøgte Helsingborg i private ærinder. Han blev først sat i fængsel på Helsingborg Slot, og siden ført till Malmøhus. I 1660 blev han frigivet i en fangeudveksling mellem Danmark og Sverige."

Ove Gjedde - Admiral, 1594-1660
Ove Gjedde, * 17/12 1594 - † 19/12 1660. Han blev født i Skåne på Tommerup nær Kristianstad og døde i København, ‡ Roskilde Domkirke. Den 1/9 1622 blev han på Kronborg gift med Knud Urne til Aasmarks datter, Dorthe Knudsdatter Urne, * 19/7 1600 og † 1/9 1622 på Kronborg. De fik datteren Dorte Gjedde * 23/3 1625, sønnen Brorstrup Gjedde (opkaldt efter farfaren), der blev direktør ved sølvminen, samt sønnen Frederik Eiler Gjedde, 1641-1717.

Uddannelse
Gjedde gik først i Sorø Adelige Skole og studerede ved flere universiteter i Tyskland i perioden 1612-1614. Han vendte hjem i 1616 og fik stilling i Danske Kancelli, men allerede i 1618 fik han ny kommando.

Ekspeditionen til Indien
Ostindisk Kompagni
Det Ostindiske Kompagni var oprettet i 1616 med en aktiekapital på 188.000 rigsdaler, og af denne sum indskød kongen selv de 16.700. Lovgrundlaget var et åbent brev af 16/3 1616. En del af incitamentet til at begynde at handle på Østen kom fra hollændere som var kommet til Danmark med fortællinger om mulighederne for gevinst: i 1615 Jan de Willem og Hermann Rosenkrantz, og i 1617 var det Marchelis Boshouwer = Marchelis Michielsz Boschouver, der kaldte sig selv prins af Migomme = Negombo, geheimeråd til den ceylonesiske kejser, Senarat Adassin. Det viste sig senere, at Boshouwer havde pyntet vældigt på sin indflydelse, men da han døde, før det blev klart, kom han aldrig til at stå til regnskab for sine overdrivelser.

For at få gang i Kompagniets handel blev Ove Gjedde i 1618, da han var 24 år og uden særlig søerfaring, af kong Christian IV sendt af sted på en ekspedition til Indien. Formålet var at oprette handelsforbindelse med Indien og få etableret en dansk koloni på stedet.

Ekspeditionens afvikling
Gjeddes flagskib var ELEPHANTEN på 500 tons, og derudover bestod flåden af orlogsskibet, fløjten, DAVID på 400 tons, hvor Boshouwer var om bord, og to koffardiskibe, CHRISTIAN og KIØBENHAVN = KIØBENHAFFN på hhv. 16 og 27 kanoner. Begge orlogsskibe var tidligere priser taget fra svenskerne under Kalmarkrigen. ELEPHANTENS oprindelige navn var MALKEPIGEN, men det blev udskiftet med det noget mere imponerende navn. DAVIDs oprindelige navn havde været LYBSKE DAVID, og her slettede man fornavnet. Den 25. oktober 1618 fik Peder Nielsen søpas for ELEPHANTEN og Niels Rosenkrans som kaptajn for DAVID. [8058 p.119]

Rejsen ud til Indien blev meget besværlig, og man nåede først i 1620 frem til Ceylon. Først og fremmest havde man slet ikke styr på skørbugen, der kraftigt decimerede besætningen allerede inden flåden nåede Kap Det Gode Håb; 100 døde mænd var da kastet overbord, for så vidt oplysningen i Fra Sejl til Diesel, mens det i Fjernt fra Danmark står endnu værre til, for i den kilde har de lempet 200 mand over siden, mens der er 240 døde i Vore gamle Tropekolonier side 53. Efter ankomsten til Sydafrika i juli 1619 - efter syv måneders sejlads - blev de overlevende sat i land for vitaminfodring.

Flåden ankom den 16. maj 1620 til Ceylons østkyst ved Batticaloa på ca. 7° 40' N bredde. Fyrsten Senarat Adassin var vanskelig at forhandle med, men det lykkedes at få overladt en station på Trinkonomalé, der ligger omkring en grad nordligere end Battocaloa. Aftalen blev underskrevet 22. august 1620.

Fra Ceylon fortsattes rejsen den 7/9 til Indiens østkyst. Herfra havde Roland Crappé, der var ankommet til Ceylon i december 1619, men i mellemtiden ved nogle kampe mod portugiserne havde mistet sit skib, meddelt Gjedde, at der var mulighd for en aftale med fyrsten i Tanjore.

Tanjore var et len under kongeriget Vijayanagar, der dækkede den sydlige del af den Indiske Halvø. Tanjorenayken havde gjort oprør og var interesseret i støtte fra mulige koloniriger til at sikre sin fortsatte eksistens. Der blev den 19/11 sluttet aftale med fyrsten, nayk Ragnato, om, at danskerne kunne oprette fort og handelsstaion i Tarangambadi ved et floddelta; stedet kom på dansk til at hedde Trankebar. Gjedde ankom til Trankebar den 11. oktober 1620 og gik den 7. december i gang med at bygge fortet Dansborg. Crappé blev i kolonien og beholdt til sit brug skibene KIØBENHAVN og PATIENTIA, der var en prise taget fra franske kapere ved Cap Verderne på udturen. Ved samme lejlighed havde man erobret skibet JAGEREN. Sørøverne fra de kaprede skibe havde man fordelt mellem de øvrige skibe i flåden, der altid manglende ny tilgang af levende sømænd.

Da rejsens formål således var delvis lykkedes, begyndte han hjemturen den 1/7 1621. Forinden var Henrik Hess blev kommandant over Dansborg. På Ceylon måtte Gjedde konstatere, at CHRISTIAN var sunket med alt udstyr, og der var ingen mulighed for at bjærge skibet. DAVID var i mellemtiden uden ordre selv begyndt hjemrejsen. Gjedde fortsatte derfor rejsen hjem med ELEPHANTEN, og ekspeditionens rester nåede til Norge i februar 1622. De anløb Kobbervigen på Karmø, hvorfra Gjedde selv rejste over land til København, hvortil han ankom den 4. marts 1622. Han var efterfølgende skuffet over manglen på anerkendelse fra Ostindisk Kompagnis side.

Efter hjemkomsten
Efter ekspeditionen blev Gjedde udnævnt til lensmand i Brunla og Numedalen i Norge, og han blev inspektør ved Kongsberg Sølvmine i Norge og forestod opbygningen af minedriften. Han var sammen med kongen og statholder Jens Juel parthaver i foretagendet med hver en fjerdedel og havde også ved siden af interesser i jernværker i Norge. Gjedde byttede senere sit len ud med Tønsberg i 1637 og med Bratsberg Len i 1640. Han var også chef for det norske galejkorps og fra 1641 var han chef for Akerhusregimentet.

Krigsperioden
Under krigen 1643-1645 brugte kongen ham som flådeofficer, fra 1/1 1644 med rang af admiral. Gjedde førte fra marts 1644 orlogsskibet NORSKE LØVE med 70 mand og sammen med resten af kystdefensionsflåden sejlede de i årets løb rundt i Skagerak og Kattegat og blokerede flere gange Göteborg. Senere på året skiftede Gjedde flagskibet ud med PHØNIX og senere igen med DEN GRAA ULV [H&S Årbog 1948 p.119].

Fra marts 1645 blev Gjedde rigsadmiral og rigsråd. De sidstnævnte udnævnelser menes at være sket på anbefaling af den norske statholder, Hannibal Sehested.

Som rigsadmiral ledede han i maj 1645 et togt mod Göteborg, der skulle blokeres. De stod Sundet ud den 16/5, og løb straks ind i en voldsom storm. Rigsadmiralen var på rejsen om bord på SANCTE SOPHIA, der ved ankomsten til skærgården ved Vinga ankrede for tre ankre, men drev for dem og gik på grund og forliste med al udrustning og alle kanonerne. Tre dage efter var flåden tilbage i København. Denne hændelse gjorde kong Christian olm, men der kom aldrig nogen afslutning på sagen, hvor kongen havde krævet Gjedde for tabet på 70.000 rigsdaler. Gjedde kom dog ikke til søs igen det år - rigsadmiralen blev sat til at afregne aftakkende søofficerer og andet bogholderiarbejde. Måske var det på grund af sit brækkede ben, han havde fået under forliset.

Under og efter krigen førte han en noget urolig tilværelse med skiftende len og godser, bl.a. Jungshoved på Sjælland og Herrevadskloster i Skåne, men hans helbred var ikke længere stærkt, og i 1648 blev han alvorligt syg og måtte afgå som flådechef. I stedet blev han udnævnt til lensmand i Hälsingborg. Denne post blev dog af kort varighed, for Skåne blev annekteret af Sverige ved freden i 1658, og da Gjedde ikke flyttede til Vestdanmark, men blev boende, så blev han senere på året sat i fængsel i Hälsingborg Slot og derefter i Malmö, og først i 1660 blev han udvekslet med svenske borgere i dansk fangenskab, og i slutningen af året døde Ove Gjedde to dage efter sin 66-års fødselsdag.

Trankebar var dansk til den første Galatheaekspedition ankom i 1845, hvor Dannebrog blev strøget, og kolonien overgik til englænderne gennem East India Company.

Fødsel:
Ved Kristianstad.

Død:
Kilde: jmarcussen.dk

Ove giftet seg med Dorthe Urne 1 Sep 1622. Dorthe ble født 19 Jul 1600; døde 6 Jul 1667. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Navn:
Dorthe Knudsdatter Urne i flg. Vestraat.net

Notater:

Amtmannn til Lister:
1647-57 Jørgen Kaas til Østergaard og Hastrup, død 1657. [Korrekt: død 30. jan 1658.]

Fødsel:
Anslått fødselsår.

Gravlagt:
Utifra teksten var det en likpreken som ble holdt denne dato. Muligens har likprekenen pga. krigen blitt holdt senere enn begravelsen, eventuelt har det skjedd en midlertidig gravlegning e.l.

Død:
Den svenske landgangen over Lillebælt til Fyn skjedde 30. jan. 1658. Dette må derfor være korrekt dødsdato - som også oppgis av Dansk biografisk Lexicon. DAA 1917 oppgir 16. jan.

Jørgen giftet seg med Karen Grubbe 10 Sep 1640. Karen (datter av Jørgen Grubbe og Lenne (Lene) Knudsdatter Rued (Rud)) ble født 19 Jan 1616 , Halsted kloster; døde 23 Mar 1695, Lerbæk; ble begravet , Thyregod kirke. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Lørdag 30. januar 1658 passerede den store hær over Lillebælt til Wedelsborg (Dengang Ivernæs) og Fønsskov. De danske tropper - 700 landeværnsfolk til fods, mest bønder, og 24 eskadroner - strakte efter en kort kanonkamp våben og tog flugten. Blandt faldne danskere var Jørgen Kaas til Lindskov, hvis lig den svenske konge som elsker af tapperhed, selv hos en fjende, fulgte en fjerdingvej og ved hvis begravelse i Egense kirke 26. juni (?) biskoppen talte og honoreredes med en sølvkande på 100 lod af enken.

Fra Jørgen Grubbe gik Vebbestrup i arv til hans datter Karen Grubbe(1616-1695) der i 1640 blev gift med den fynske adelsmand Jørgen Kaas. (Kilde: Vebbestrup.dk)

Vrads herreds tingbogsuddrag

1. februar 1671
410 - fol.62B - restance
Søren Thomsen i Ejstrup på frue Karen Grubbe, enke efter Jørgen Kaas og Jørgen Grubbe Kaas til Hastrups vegne stævner for landgilderestancer i Ejstrup sogn hos:
Brejl: Peder Sørensen
Hvillum: Anders Christensen, Jens Mortensen.

Hans giftet seg med Berte (Berete) Kaas (sparre) 9 Mai 1629. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Til Villerup. Til Skallerup i Vennebjerg herred, Hjørring amt