Notater
Treff 1 til 500 av 5,693
| # | Notater | Linket til |
|---|---|---|
| 1 | Det hevdes på et nettsted at hun var gift en gang tidligere, på Kos i Grekenland i 1791 og fikk en sønn, Emanuelle Kaasjotta, født 1. april 1792. Kun denne opplysning er oppgitt om sønnen. Både stedet, hendelsen og navnet virker usannsynlig. Farens navn er ikke oppgitt, heller ingen dokumentasjon, eller kilder for opplysningen. Dette forholdet kan ikke registreres her uten tilstrekkelig dokumentasjon. | Kaas (mur), Johanna Henriette V (I766)
|
| 2 | Fra Wikipedia om dronning Caroline Amalie; "Det var lenge et utmerket forhold mellom hennes yngre bror hertug Christian August av Augustenborg og hennes gemal, Christian Frederik. Men da Christian Frederik besteg tronen som Christian VIII i 1839 oppsto det snart uenighet om hertugdømmene og hertugen var en ivrig talsmann for en arverett kongen ikke ville innrømme han. I denne striden sto Caroline Amalie stilltiende på hertugens side, noe hun innrømmet overfor kongen, som altså¨? også stilltiende ? måtte konstatere at hans egen dronning ikke sto bak ham i denne vesentlige saken. Disse forholdene er først nylig kommet for en dag etter utgivelsen av korrespondansen mellom Caroline Amalie og hennes bror.[1] I brever til svigerinnen i 1861 og 1863 ga Caroline Amalie uttrykk for at hun nå forsto hva hennes avdøde ektefelle hadde stått oppe i og at hun inderlig angret sitt standpunkt." | Danneskiold-Samsøe, Lovise Sophie (I3870)
|
| 3 | THORE KRISTIAN BARTOLDSEN f. 24. mai 1864, i live 1900. G.m. Eline Mentsdatter, f. 1877, i live 1900. Ingen barn, i alle fall før 1900. Thore var 1900 strandsitter og dagarbeider med egen husholdning på en plass under Ytre Nyborg. Han var sønn av Barthold Erlandsen og Ville Serine Toresdatter på Nordre Lengenes i Skjomen, og 1875 er han nevnt som fostersønn til Enevold Gabrielsen og Julianne Hansdatter på Kongsbakk. Det er ukjent hvor hans kone, Eline, kom fra. I tillegg bodde 1900 trolig en bror av Thore her, Peter Bartolsen, f. 1862, i live 1900, også han dagarbeider. Det er ukjent hvor lenge familien bodde på Nyborg." (Hentet fra "Gnr 45 bnr 006 Nyborg ytre" på gamlenarvik.no/wiki/index.php?title=Gnr_45_bnr_006_Nyborg_ytre | Bartholdsen, Thore Kristian (I6006)
|
| 4 | Assistentsraad Edvard Frants de Placa eller de Place var født i Antwerpen 1640, blev 17 Marts 1674 Generalveimester i Norge og døde paa Strømsø 1687 (begr. i Strømsø Kirke 4 Febr. s. A.) Han var en Søn af Don Julian de Placa, en spansk Adelsmand, der var Commandant paa Fortet Mardyk i de spanske Nederlande (Belgien) og Isabella de Brier eller Bryer af en fornem Familie i Antwerpen. Med hende havde Don Julian de Placa foruden Sønnen kun en Datter Magdalene Petronelle de Placa, der var født 21 Februar 1642 i Dünkircken, hvor hendes Moder efter hendes 1ste Mands Død 2den Gang i Aaret 1644, ægtede den danske Resident sammesteds Willum eller Wilhelm Mechlenburg. Med Forældrene kom de to Sødskende derefter til Norge, hvor Willum Mechlenburg først en Tid var bosat i Christiania, men senere paa Bragernæs, og hvor Datteren blev gift med Capt. og senere Major Philip van Eynden, der døde i hollandsk Tjeneste, men en Tid skal have været Commandant i Christianssand, hvor hans Hustru døde 17 Decbr. 1670, efterladende sig af 8te 6 levende Børn, af hvilke i det Mindste 2 Døttre Isabella og Juliane von Eynden ogsaa overlevede Faderen. Assistentsraad de Placa var gift med Kirstine Clausdatter, der blev begravet paa Bragernæs 30 Marts 1694 Kl. 1, en Datter af Handelsmand paa Bragernæs Claus Trondsen og Randi Engebretsdatter. De havde følgende 5 Børn: 1) Claus Edvard de P., født paa Bragernæs c. 1679; han er uden Tvivl den senere Oberst Claude de Place, der døde paa Gaarden Fjeldstad i Hole Præstegjeld paa Ringerike 18 August 1737 (begr. i Hole 4 Sept. s. A.) i sit 58 Aar. Han var gift med Beate Hedevig Kaas, der 13 Sept. 1737 erholdt kgl. Bevilling til at forblive siddende i uskiftet bo efter Manden med deres eneste Barn, en Datter, der var paa det 7de Aar, (cfr. Personalh. Tidsskrift, V. S. 286.) 2) Isabella de P., døbt paa Bragemæs 30 Novbr. 1680, begr. i Strømsø Kirke 1681 om Aftenen (ifølge Bevilling af 21 Juli s. A.) 3) Wilhelm Julian de P., døbt paa Bragemæs 12 Marts 1682. 4) Ulrik Fredrik de P., døbt paa Bragemæs 25 Juni 1683 og 5) Edvardus Fransiscus de P., døbt paa Bragernæs 18 Aug. 1684. Han var 1707 i Kjøbenhavn, hvorfra 19 Novbr. s. A. udstedte Afkald for en Arv. Han var gift mod Dorothea von Lengercken og over hans Efterslægt har Capt: Lengnick udgivet en Stamtavle. En Sønnesøn af ham var maaske den Edvard Madsen de P., der i 15 Aar havde tjent som Kramboddreng hos Commerceraad Brinck i Christianssand, da han den 31 Marts 1740 tog Borgerskab der. | de Place, Claus Edvardus (Claude) (I1207)
|
| 5 | Det står feil dato (13. desember) i DAA 1917. | Kaas (mur), Friderich (I1494)
|
| 6 | Generalmajor, godsejer til Mariager Kloster mm. ~ 1. gang 10. januar 1772 i Haderslev (domk.) med Christina Margrethe CLAUDIUS (1752-1772). ~ 2. gang 24. juni 1774 i Vesterbølle med II.3 Eva Louise VON LÜTTICHAU (1746-1779). ~ 3. gang 13. september 1790 i Haubro med Henriette Marie COLD (1766-1843). · Godsejer til Mariager Kloster (et gods udskilt fra klostret i 1664), ejer efter sin svigerfar W.C.v. Lüttichau af Mølgaard, Havbrogaard (Havbro sogn, Aars Herred, Aalb. Amt) m.fl. Fænrik reformé 1755, premiereløjtnant 1761, dimitteret 1771, 1775 afskedspatent som major, 1801 oberstløjtnant, 1804 oberst, 1806 chef for vestjydske landeværnsregiment, 1808 à la suite efter ansøgning, afsked som generalmajor 1809. Bekendt for sin handel med landejendomme, som han udstykkede og solgte til fri ejendom for fæsterne. Denne handel gav ham et ry som folkelig og jævn, mens den blandt godsejerne skaffede ham øgenavnet "Herregårdsslagteren". Størstedelen af hans formue blev tilintetgjort i årene efter Englandskrigen 1807. Døde i Skive, formodentlig på Gammel Skivehus, som han havde erhvervet omkring 1813. | von Bülow (af Wedendorf), Frederik Rudbek Christian (I763)
|
| 7 | I 1682 bodde han hos sin eldre halvsøster Alida, gift med Herman Garman, på Nedre Mjelde i Haus, Osterøy ved Bergen.[238] Tre år senere ble han kalt for Garmans tjener.[239] Mellom 1688 og 1692 var Ahasverus fenrik i Indre Sogn, der han 1691 opptrådte uhøflig overfor sorenskriveren.[240] Omkring 1694 bosatte han seg på Ydstebø på Kvitsøy i Rogaland, en av de mange eiendommer morfaren, Folkvard Riisbrich, hadde eid. Ahasverus ble gift i Rennesøy kirke 3. juni 1694 med Anne Knudsdatter Urne (Dn: Trin: Spons. Welædle Monsr. Ahasverus De Crequi Dit Laroche, oc Æd(e)leg Ane Cnuds datter Urne. …[241] Klikk for kopi av originaldokument). Flere forhold tilsier at Anne Urne var født utenfor ekteskap som datter av Knud Jørgenssøn Urne (født 1628, død 20. des. 1674) og trolig N. Ditlefsdatter Brockdorff.[242] Foruten de tre barna Anne og Ahasverus hadde sammen, fikk Ahasverus en sønn med Haldri Bjørnsdotter (se nedenfor),[243] og Anne fikk på sin side datteren Anna Christine med styrmann Tønnes Jansen fra Hamburg. Anna Christine var aflet i Hvidingsøe [Kvitsøy] og ble døpt i Stavanger 13. des. 1701. Hennes videre skjebne er ukjent. Sommeren 1702 stod moren, Anne, offentlig frem i kirken på Kvitsøy og bekjente sin brøde. Ahasverus oppholdt seg 6. mai 1707 i Rendsburg,[244] og bare en måned senere, 9. juni, var han i København, hvor alle spor etter ham slutter.[245]Etter alt å dømme har familien reist til Danmark. I 1717 visste ikke sønnen Salomon Ahasverus om faren i det hele tatt var i live. | de Créqui dit la Roche, Ahasverus (I306)
|
| 8 | "◦Var alt 1376 Høvedsmand paa Langeland og tilskrev da Indvaanere i Jylland om at antage Kong Oluf, beseglede 1377 Kong Olufs Haandfæstning, var s. A. Høvedsmand paa Tranekjær og blev da med andre danske Slotshøvedsmænd stævnet for Keiseren i Anledning af Tronskiftet, var 1406 endnu i Live og nærværende paa Kongens Retterthing i Aalborg." | Muus, Jens (I2207)
|
| 9 | ".. en tid ansatt ved Bærums Verk, siden grosserer, medinnehaver av firma Conrad Langaard, Oslo." | Alfsen (Hurum), Thorvald (I1360)
|
| 10 | "... boede 1748 som Enke i Gjevninge i stor Armod og sengeliggende og havde 3 ugifte Døtre hos sig." (Trolig en opplysning fra Stiftsrelasjonene gjengitt i PhT) | von Zerbst, Helene Dorothea (I1350)
|
| 11 | "... f. 1627 paa Ulstrup, nævnes blandt de ugifte ved Hyldingen 1655, 1656 immatr. ved Universitetet i Strasborg (91), 1658 Løitnant ved Ritmester Wolffelts Rytter-Komp., underskrev 1661 Suverænitetsakten (92), kjøbte 1664, men solgte 1669 Høiris paa Mors til Poul Klingenberg. havde 1678 staaet ti Aar i fremmed Herretjeneste, 1675 Kaptain ved Fynske Nat. Reg., der laa ved Wismar, blev i Nov. 1680 reduceret, boede 1689 paa Toftum." | Kaas (mur), Mogens (I383)
|
| 12 | "... søn af den tapre Oberst Jørgen K. (en Mur-Kaas) til Hastrup, der faldt i Fyn 30. Jan. 1658." Dansk biografisk Lexikon vedr. sønnen Hans. | Kaas (mur), Jørgen (I500)
|
| 13 | "...blev 2/4-1657 major og omtales samme år som oberstløjtnant." | Kaas (mur), Claus (I1310)
|
| 14 | "...stupade före 1458 i Sverige." | Galt, Anders Ebbesen (I2116)
|
| 15 | "..den navnkundige regnemester og klokker ved Trinitatis Kirke, hvis navn endnu lever i mundheldet; "Det er ikke efter Søren Matthiesens regnebog". (P. Conradt-Eberlin i "Meddelelser", mai 2008, Dansk Adelsforening) | Matthisen, Søren (I530)
|
| 16 | "..døde af Typhus, som hun paadrog sig, idet hun pleiede sin af samme Sygdom lidende Søster Fru Lund, dengang bosat paa Aarøen." | Munthe, Mette Andrea (I3646)
|
| 17 | "..säges ha varit riksmarsk och skall ha 1406 fört drottning Filippa till Danmark och då erhållit av konung Edvard av England en stor safir och en kostbar kedja; död utan barn. Såsom synes, äro dessa uppgifter svävande och obestämda om en man, som troligen varit en av sin tids mera framträdande personer. Man kan därför fråga sig, huruvida här ej föreligger en förväxling. Ett dylikt antagande bestyrkes även av Sofia Ruds släktanteckningar. Enligt dessa hade Herman F. tre söner Bo, Jakob (Joachim) och Peder. Om Bo säges det, att han bodde i Norge och efterlämnade en dotter fru Margareta, g.m. Holger Eriksson. Deras son Otto var stamfader för ätten Rosenkrantz. Om brodern Peder F. ges inga uppgifter, trots att han, enligt tryckta källor, hade nio barn, av vilka den femte Bo varit rikskansler i Norge. Denne Bos enda dotter är identisk med förstnämnde Bosdotter Margareta. Då Sofia Ruds anteckningar förefalla trovärdiga, föreligger sannolikt i släktutredningen ett misstag. Om detta är fallet, har Bo Pedersson F. förväxlats med sin farbror Bo Hermansson. Så kunna även de uppgifter, vilka lämnats om den senare, om hans resa till England för att avhämta drottning Filippa snarare hänföra sig till hans fader Herman, som vid denna tid var konungens hovmästare. Denne Bo F. skulle således vara kusin till Klas F:s barn i Finland och då möjligen något yngre än Henrik Klasson, väpnare 1430-45, vars andra fru Elseby Månsdotter levde ännu 1518. Förutsatt alltså, att en förväxling ägt rum, förflyttas härmed Bo F. ett släktled uppåt. Han ägde Naesö i Asker; nämnes 11 aug. 1451 [5]; väpnare 1456; riddare 1457 och 1461, Norges riksråd. Sändebud 1465-66 vid förhandlingarna med Sverige; 1471 Norges rikskansler; fogde på Tönsberg; hyllade 1483 konung Hans i Halmstad; fogde på Akershus; levde även 1491. G. m. Sigrid Elandsdotter av Losneätten; levde änka 1501." | Flemming, Bo (I1909)
|
| 18 | "1. hofdame" hos den russiske prinsesse i Horsens. | Kaas (mur), Georgine Grubbe (I550)
|
| 19 | "1384 riddare. Konung Albrekts och Svea riksråd samt hans domhavare på räfsteting med Ulleråkers härad i Uppland; fogde i Stockholm 1387; död 1395. Hans liksten med ättens vapen och latinsk påskrift fanns på Nyköpings slott." | Flemming, Jens (I1907)
|
| 20 | "1395 bekräftade med sin broder Klas förlikningen på Lindholm mellan drottning Margareta och Albrekt av Mecklenburg; innehade 1396 Abrahamstrup och Horns härader i pant, fogde på Kalundsborg; beseglade 1401 konung Eriks stadfästelse av drottning Margaretas testamente, var då ännu väpnare; riddare 1407; hovmästare hos konung Erik. Levde sannolikt ännu 1424, emedan i motsatt fall brodern Klas väl inbegripit honom i den eviga själamässa, som skulle hållas i Gråbrödraklostret i Stockholm för hans föräldrar och bröderna Magnus och Jens. G. före 1396 m. Inger Skarpenberg, Henning Wendelboes dotter." | Flemming, Herman (I1900)
|
| 21 | "14 jun 1665 anmoder han, der i 4 år havde tjent kongen som hofjunker og siden i 3 år i krigen i Skåne og Norge, om at få udlagt gods for resterende løn, da han trenges af sine kreditorer." (Kilde: Danske kancelli, henlagte sager.) | Giedde, Knud (I546)
|
| 22 | "1435 väpnare. Ombud vid förlikningen i Stockholm; 1439 uppsade konung Erik sin tro och huldhetsed; 1440 riddare; 1442 fogde på Kalundsborg; 1445-50 Lensmand Kalundborg 1448 sändebud till konung Karl Knutsson; fogde på Hälsingborg; åtföljde konungen till Norge; 1451 riksråd 1453 Med kongen i Norge Var död 1458" | Flemming, Joachim (I1893)
|
| 23 | "1640-1643: Hofjunker, Sekretær i Kancelliet, fik 1653 Brev på et Kannikedømme i Roskilde, var 1658 nærværende ved Nakskovs overgivelse." | Kaas (mur), Herman (I400)
|
| 24 | "1657 Page hos Prinsen (21), gik i Sorø Skole, 1675 Kornet ved fynske Rostjeneste, 1676 Løitnant, saaret for Halmstad, 1677 Ritmester, 1678 Major, 1679 sat paa Vart-penge, 1683 Major ved 1 sjæll. nation. Kavall.-Reg., 1685 Oberstløitnant, var død 2 Febr. 1689, da hans Enke fik 300 Rdl. af Krigshospitalskassen; g. 1674 (30 April Till. at vies hjemme) m. Jytte Nielsdatter Banner, f. 3 Febr. 1652 paa Jungshoved." | Kaas (mur), Rudbek (I734)
|
| 25 | "1670 7/7 fikk hun bevill på å være sin egen værge. men da bevilligen ikke affordredes, blev den kassert. (J.R. 15.34 nr 105 [antakelig Jyske Registre])" | Kaas (mur), Lene Kathrine (I545)
|
| 26 | "1673 4/6 (J. T. nr. 21) herefter som tilforn uforhindret at nyde og beholde diriktr. [?] over Vensyssel Provsti eft. det ham givne brevs indhold." | Kaas (mur), Hartvig (I121)
|
| 27 | "1682 er hun bosatt hos sin søster Alida.[216] Catharina ble gift ca. 1683 med Peder Pederssøn Lem, død ca 1702 i Bergen, skifte etter ham 20. jan. 1703, godseier og kjøpmann, sønn av magister Peder Nielssøn Lem og Abel Ludvigsdatter Munthe. Peder Pederssøn Lem var formynder for sin nevø, forfatteren Ludvig Holberg (1684--1754), og bror av Holbergs mor Karen Pedersdatter Lem (død 1695) gift med oberstløytnant Christian Nielssøn Holberg (død ca 1685)." | de Créqui dit la Roche, Catharina (I301)
|
| 28 | "1690 Lærling og 1697 Underløitnant i Søetaten, 1699 Løitnant, 1700 Kaptainløitnant, 1708 karakt, og 1709 virkl. Kaptain, 1710 Kommandørkaptain, 1711 Kommandør, 1715 Schoutbynacht, 1718 karakt. Viceadmiral, 1732 Admiral og Stiftamtmand i Bergen, 1737 afsk." | Kaas (mur), Ulrich (I513)
|
| 29 | "1696 Fænrik ved sjæll. Reg.' Batl. i Flandern, 1698 Sergent, 1700 Fænrik ved Marinereg., 1701 Premierløitnant ved Aarhus nat. Reg. til Fods, 1727 afsk." | Kaas (mur), Erich Hermann (I1243)
|
| 30 | "1709 Sekltnt i Marine Reg. (fra 1741 Bornholmske gev.) 1711 Prmltnt 1719 Kaptltnt." | Kaas (mur), Sten Jørgen (I1260)
|
| 31 | "1726 9/9 fik han kongelig bevilling på "at være fri for alle værgemål, formynderskaber undtagen dem han efter loven var født til. (Jy. Reg. 27.147) (xx 153)" Nygårds seddel referer fra ansøkningen at "han, der havde nedsat sig på en ufri og hans afg. far forhen tilhørende gård for at have bopæl for sig, hustru og børn og derfor frygtede for, at amtmanden skulde pålægge ham et eller andet formynderskab". | Kaas (mur), Hans (I733)
|
| 32 | "1728 "Kadet reformé" i Søetaten, 1739 Sekondløitnant ved Slesvigske gev. Inf.-Reg., 1747 Premierløitnant ved Mønske gev. Inf.-Reg. 1755 forsat til Sønderjydske nation. Inf.-Reg., 1757 afsk. med Majors Karakt." | Kaas (mur), Hans (I538)
|
| 33 | "1730 Hestgarder, s. A. Kornet ved 2 jydske nation. Rytter.-Reg., 1737 Premierløjtnant, 1750 karakt, og 1754 virkl. Ritmester ved 1 jydske Kyrasser-Reg., 1758 afsk. med Majors Karakter." | von Offenberg, Rudolf (I2554)
|
| 34 | "1743 i tjeneste hos sorenskriver Braunmann i Moss, 1754 opholdt han sig i Kbh." | Clausen, Claus (I6174)
|
| 35 | "1747 nævnes hun i "Stifts Relationer" under Gislev Sogn som en fattig Enke, der havde 40 Rdl. i Pension av Postkassen til sig og sine umyndige Børn. Hun maa imidlertid senere være bortflyttet fra Gislev, da hendes Død ikke findes omtalt i Gislev eller Ellested Kirkebøger" | Winterfeld, Margrete Ramel (I2555)
|
| 36 | "1780 Kammerjunker, 1781 (1 Juni) Sek.lt. á la suite ved sjællandske Rytterrgmt., 1783 (22 Okt.) virkl. Sek.lt., 1787 (25 Mai) Prem.lt. ved Akerhusiske nat. Dragonrgmt., 1788 (22 Aug.) Ritmester II ved Husarregiment., 1790 (5 Marts) forsat til Smaalenske nat. Dragonrgmt. og Kompagnichef, 1793 (31 Maj) forsat til Liv¬rgmt. Dragoner, s. A. (30 Aug.) Ritmester ved jydske Dragonrgmt., 1793 (4 Okt.) forsat til Livrgmt. Dragoner, 1803 (13 Maj) Major I ved holstenske Rytterrgmt., 1809 (9 Okt.) Kammerherre og (5 Nov.) virkl. Oberstløjtnant, 1810 (15 Marts) forsat til Livrgmt. Dragoner, 1812 (22 Febr.) kar. Oberst, 1815 (15 Aug.) forsat til jydske Dragonrgmt., 1816 (1 Febr.) Afsked, 1828 (1 Nov.) kar. Generalmajor." | Sehested, Johan Fredrik G. (I2535)
|
| 37 | "1816 Kadet i Marinen, 1923 Secondløjtnant." | Holsten, Christian Emil (I5974)
|
| 38 | "19. januar 1700 var rette 30. dag. Registrer. 22. desember. Dueholm m.fl. amters skjer. 53" | Kaas (sparre), Palle (I1252)
|
| 39 | "3 uforsørgede barn" ved hans død. | Familie (F7777)
|
| 40 | "6 uger gl. fra Store Kongens gade" i følge protokollen. | Kaas (mur), Christian Ulrich (I1342)
|
| 41 | "Abigail" oppgitt i parentes hos SIEC/Winnem. | Munthe, Abel (Abigail) (I1601)
|
| 42 | "Adèle av Flandern, född 1064/1065, död 1115, drottning av Danmark och hertiginna av Apulien. Dotter till Robert I av Flandern och Gertrud av Sachsen. Adele var första arvtagerska av grevskapet Flandern och blev i Apulien regent åt sonen Vilhelm. Adele gifte sig första gången 1080/1081 med kung Knut den helige av Danmark (dräpt 1086). Paret fick följande barn: Karl I av Flandern (1083/1085-1127), greve av Flandern Cecilia Knutsdotter av Danmark (ca 1085-efter 1131), gift med Erik jarl (död efter 1145) Ingegärd Knutsdotter av Danmark (född 1081/1086), gift med svensken Folke den tjocke Adele gifte sig andra gången 1090/1092 med hertig Roger I "Borsa" av Apulien-Calabrien (död 1111). Paret fick följande barn: Vilhelm II av Apulien-Calabrien (1095/1097-1127), hertig av Apulien-Calabrien." | van Vlaanderen, Adela (I2245)
|
| 43 | "Af en fornem Familie i Antwerpen". | de Brier, Isabella (I4485)
|
| 44 | "af Gylling", Hads herred. | Laurensdatter (af Gylling), Cecilie (I2141)
|
| 45 | "Af Kyringe (Merløse H.), solgte 1411 en gaard i Sørbylille til Antvorskov Kloster, beseglede 1421 to Vidender af Sjællands Landthing og fører Ankeret i sit Vaaben, nævnes endnu 1440 i et Vidende af Ramsø Herredsthing | Neb, Siunde Bentsen (I2179)
|
| 46 | "af Linde" | Saltensee, Edel Lagesdatter (I340)
|
| 47 | "af Møn". | Sunesen, Jacob (I1955)
|
| 48 | "Af rig adelsslægt i Skåne. Rådede jyderne til at vælge Oluf som konge, og nævnes i dennes håndfæstning og i den store reces der udgik i 1377 fra Danehoffet i Nyborg. 1381 blandt hovedmændene i forsøget på at afslutte særfred mellem Skåne og kong Albrecht i Sverige. Året efter blev han ifølge traditionen snigmyrdet af Henrik Sankepil, som tidligere havde tjent ham, men nu var blevet adlet af Dronning Margrethe. Hun skal have planlagt mordet." Kilde: Hallme.nu | Gregersen, Holger (I676)
|
| 49 | "af Starupgaard", f. i Viborg, havde 2 Brødre i Sverige, var 1672 Korporal, 1677 Kornet og 1679 Løjtnant ved 1. jydske nation. Rytter-Reg., 1682 Regimentskvartermester, 1683 Ritmester, afsk. 1692, boede 1706 i Kolding, ejede Røigaard, som han 1719 bortbyttede til Kronen mod syv Bøndergaarde i Janderup, boede siden paa Hylderslev Storgaard i Janderup, blev begr. 31 Jan. 1721 i Janderup Kirke, hvor hans floromvundne Kaarde og Sporer endnu ses." | Kaas (sparre), Jens (I5961)
|
| 50 | "af Uggerslevgaard", til Lindskov i Sunds herred. | Norby, Birgitte (I495)
|
| 51 | "Afstod 1304 til Aarhus kapitel sine besidelser i Skramsholm Mark, var 1314 medarving med Brødrene Johannes og Henrik Offesen (Neb), og maa vel derfor være dattersøn af Hr. Offe Nielsen, var 1318 Ridder og beseglede da forbundet mellem Hertug Christoffer og den svenske Hertuginde Ingeborg." | Stigsen (Hvide), Anders (I1511)
|
| 52 | "Albert Fridrich" i dåpen. "Albrecht Fr" i FT1815 (dagen før dåpen). | Lindahl, Albricht (Albert) Friedrich (I3589)
|
| 53 | "Amtsforvalter og Borgemester Wilhelm Brochmann her i Riibe, som icke vides at have været Adel." | Brochmand, Wilhelm (I6076)
|
| 54 | "Anna Dorothea Emes" registrert i Danish Probate Records. | Esmit, Anna Dorothea (I2031)
|
| 55 | "Anna Susanne" oppgitt som fornavn av etterkommeren Michael Hardersdorf. | Rhein, Maria Magdalene (I3554)
|
| 56 | "Anne Margrethe Larsdatter hos Kjøbmand Berg, Karen Halvorsdatter ibid [betyr "samme sted"], Oline Pedersdatter ibid, Ole Gregersen ibid., Erik Christiansen hos Frue Schrøder, og Gunner Gunnersen hos Berg." | Olsen, Gunner (I13303)
|
| 57 | "Anno 1619 blev velb. Frants Kaas Datter Jomfru .... fød og døde strax derefter i samme maaned" (Personalhistorisk. indsskr. II p. 170). "Anno 1627 drog fru Anna Hundermark til Dannemark med sin Datter Jomfru Berte." I anm. 46 nævnes to døtre, Birgitte og Sofie, som døde unge eller i det mindste ugifte." "De to Døtre, Birgitte og Sophie, der ikke navngives hos Hofman eller Wieland, døde unge eller idetmindste ugifte (Uddrag af Fru Ide Grubbes Slægtebog paa Univ. Bibi., Msscr. No. 237, Fol)." | Familie (F220)
|
| 58 | "Anno 1650 26/7 prædikede i Domkirken i Aarhus over velb. Frue Anna Kaas af Myllerup; hendes Børn gav mig 2 forgyldte Pokaler paa 60 Lod". (Dansk Magasin I p. 221). | Kaas (mur), Anna (I331)
|
| 59 | "Antageligt gift med en datter af den Væbner "Langhi Jens", der 1386 var medudsteder af et vidne af Sønder Herred Dyrs Thing." | Ovesen (mur), Ove (I18)
|
| 60 | "Antonette: Det var trolig henne som senere ble gift med Vilhelm F. Orning." | Familie (F315)
|
| 61 | "Arbeidsmand" | Rubart, Jørgen (I3633)
|
| 62 | "Arbeidsmann". | Petersen, Jacob (I4102)
|
| 63 | "Arine Olufsdatter Saltensee af Tystofte" i flg. Finn Holbek. "Arine Olufsdatter Saltensee" i flg. Reventlow.dk | Saltensee (af Tystofte), Arine Olufsdatter (I2097)
|
| 64 | "Assistentsraad." Ble "Generalveimester i Norge 17 mar 1674. | de Placa (de Place), Edvardus Franciscus (I4478)
|
| 65 | "At Kirstine Jensdatter er en søster av Thomas Jensen, fremgaar af flere ting. Hendes segl i vox fremvisende en tretindet skraa mur i vaabenet fra høire hjørne med omskrift Kirsten, hænger endnu ved et dokument, hvorved "Erik Hvas av Ormstrup og hans kjære hustru Kirstine Jensdatter", d. 8. Decbr. 1477 skjødede en gaard til Anders Munk av Brusgaard, søn av Gertrud Udsen i hendes andet ægteskab..." .."Se F. Hvas: Familien Hvas IV. p. 12)." (Note 124 til slektsoversikten i Personalhistorisk tidsskrift 1-5, 1884.) | Jensdatter (mur), Kirsten (I332)
|
| 66 | "Av alderdom" | Winther, Hans Christian (I2319)
|
| 67 | "Av innførslen i Vor Frue kirkes dåpsprotokoll 24. september 1771 for Dorothea Cathrine, kantor Andreas Nissen og hustrus ovennevte yngste datter sees at hustruen het Christiane Sophie («Capellans Hustru ved Nicolai kirke holdt barnet»)." | Schyth, Agnete Sophie (I2332)
|
| 68 | "Avlsbruger " i Varde, Ribe amt. | Kaas (sparre), Jens (I6066)
|
| 69 | "Balthasar Johan" (med s) registrert i andre kilder. Dåpsprotokollen skriver navnet tydelig, med z to steder. Dåpsprotokollens skrivemåte anses som gjeldende. | Kaas (mur), Balthazar Johan (I147)
|
| 70 | "Barnløse". | Familie (F1750)
|
| 71 | "Barnløst" | Familie (F1562)
|
| 72 | "Barnløst" | Familie (F971)
|
| 73 | "Barnløst" | Familie (F1127)
|
| 74 | "Barnløst". | Familie (F1565)
|
| 75 | "Barnløst". | Familie (F1568)
|
| 76 | "Begr. i Strømsø Kirke 1681 om Aftenen (ifølge bevilling av 21 jul s. A. [samme Aar]" | de Place, Isabilla (I4482)
|
| 77 | "Begr. ved Næs kirke" [Luster] | Munthe, Frantz Wilhelm (I3647)
|
| 78 | "Bernhard II av Sachsen (fødselsår ukjent, død i 1059) var sønn av hertug Bernhard I av Sachsen og Hildegard av Stade. Han etterfulgte sin far som hertug av Sachsen i 1011. Han hadde et anspent forhold til Henrik II og med de religiøse myndighetene i Hamburg-Bremen. Videre kjempet han mot sorberne. Han var gift med Eilika av Schweinfurt, markgrev Henrik Is datter, og sammen fikk de barna: Ordulf av Sachsen (1022-1072) Herman (-1086) Gertrud (-1115), gift med grev Floris I av Holland (-1061) i 1050 og med grev Robrecht I av Flandern (-1093) i 1063 Ida (-1102), gift med hertug Fredrik av Nieder-Lothringen (-1065) og med grev Albert III av Namur (-1102) Hadwig, gift med grev Engelbert I av Spanheim (-1096)." | Herzog von Sachsen, Bernhard II (I2248)
|
| 79 | "Berthe Chatrine" (skrevet slik) ved dåpen. "Birte Cathrine" ved begravelsen. | Engelstrup, Birgitta Cathrine (I1117)
|
| 80 | "Beseglede 1351 et Vidne af Hovlbjerg Herredsthing." | Muusæ, Johannes (I2220)
|
| 81 | "Beseglede 1408 til Vitterlighed med Hr. Niels Mikkelsen Krabbe, erhvervede 1422 Patronatsret til Thaarup Kirke, beseglede 1424 sammen med Hr. Niels Krabbe, og levede endnu 1429" | Kaas (sparre), Jens (I27)
|
| 82 | "Beseglede 1408 til Vitterlighed med sin Morbroder Hr. Niels Strangesen Bild og med sin Svigerfader Hr. Jens Nielsen Løvenbalk. Fik 1423 Vidne, at lange Jens Stadfæstede Bo Leigels Skjøde paa Stenalt til Jens Mus, og at hans Hustru fik til Gjørsom et Stykke grønt Klæde med brune Nopper paa, beseglede s. A. Vidnet af Viborg Landsthing om Kong Eriks Ret til den danske Trone, fik 1425 et Vidne af Rugsø Herredsthing, at Peder Nielsen Bild af Tanderup paa Stenalt gav Fru Mette og alle Jens Mus's Arvinger kvit for for alt deres Mellemværende, og at Fru Mette gav ham en Guldring til Vennegave, trættede 1427 paa samme Thing med Bo Leigels Arvinger og fik Vidne, at Jens Mus og hans Arvinger havde havt Stenalt ulast og ukjært i 40 Aar, til nu Per Henriksen (Prip) gav Kjære derpaa, fik 1432 Vidne smst., at han Broder Strange Jensen, man kalder Mus, oplod ham al sin Ret i Stenalt efter sin Fader Jens Mus og sin Moder Fru Mette, tog 1433 Kongens Dom paa Stenalt, levede 21 Febr. 1437. | Muus, Laurens (I2193)
|
| 83 | "beseglede 1408 til Vitterlighed med sin Søstersøn Niels Mikkelsen Krabbe i Nissum, er maaske den i Viborg Domkirke begravne Niels Kaas." | Kaas (sparre), Niels (I680)
|
| 84 | "Beseglede den skaanske adels fuldmagt til Stænderne i Danmark om at hylde Junker Oluf." | Brahe, Peder (I2078)
|
| 85 | "Besøgte Basedows Institut i Kbhvn., 1811 Stud. privat, 1815 Cand. jur., s. A. Protokolsekretær i Højesteret, 1816 Legationssekretær i Madrid og Kammerjunker, s. A. Legationssekretær i Stockholm, 1819 R.*, 1823 i Berlin, 1825 entlediget, 1828 Kammerherre, 1836 DM., 1841 C., 1866 Gehejmekonferensraad, 1877 S.K.*." | Holsten, Adam Christopher (I3526)
|
| 86 | "Birte Kierstina" i dåpen. Faren står som "Lars Hermandsen". "Berthe Kirstina Larsdt." ved vigselen "Berte Haller" i Cecilias dåp "Berte Kistine Haller" i Karen Sophies dåp "Berte Kistine Larsd." i Marens dåp "Berte Kirstine" i FT1801 "Birthe K. Gamborg" i Margrethas dåp 1819 "Birthe Kierstine Gamborg" i Cecilie Kirstine Kaas' dåp 1823 "Birthe Kirstine Gamborg" i Sophie Kaas' dåp 1826 "Birthe Kirstine Gamborg" i Caroline Marie Kaas' dåp 1828 "Birte K. Gamborg f. Haller" i egen begravelse 1847. Dåpsnavnet, som samsvarer med oppgitt navn i begravelsen, registreres. | Larsdatter (Haller), Birte Kierstina (I204)
|
| 87 | "Blev 1584-85 opdraget med Hertug Ulrik, kom 1587 i Sorø Skole, fik 1588 af sin Farbroder Niels Kaas et Exem-plar af den 1495 trykte danske Rimkrønike, der siden havnede i Rostgaards Bibliothek, skulde 1602 ledsage Hertug Hans til Rusland, underskrev 1605 den fynske Adels Landemodevedtægt." | Kaas (mur), Jørgen (I1431)
|
| 88 | "Blev 1659 antaget ved Militsen i Norge, 1660 Fændrik ved de nordlandske Knægte, derefter i hollandsk Søtjeneste og siden paany indtraadt i den norske Hær, nobiliteret 25 Maj 1671 med Faderens Vaaben, 1675 Major til Fods, 1676 (17 Jan.) Dimis af holl. Tjeneste, Oberstltnt. i sjællandske nat. Inf.-Regt., deltog i Gyldenløvefejden, 1682 Oberst ved Oplandske Regt., s. A. (Marts) Chef for det danske og (Maj) for det norske Marineregt., og (9 Dec.) Generalmajor af Infanteriet, 1683 (i Trondhjem) Chef for Militsen nordenfjelds, 1693 (18 Nov.) hvid Ridder, s. A. tildelt Inspektionen over det militære Væsen i Bergenhus Distrikt, 1700 Generalltnt., 1707 Kommandant i Trondhjem, 1708 Gehejmeråd, Vicestatholder i Norge og Stiftsbefalingsmand i Christiania." | Vibe, Johan (I5832)
|
| 89 | "Blev 1748 d. 12/4 fændrik ved Vigste kompagni af 1'ste eller nordre Bergenhusiske infanteriregiment, udslettet af kalenderen ellerede samme år (eftermanden udnævnt 2/5 1748); formodentlig da kommet til København, hvor han skal være død 22 år gammel(?). Fændrik Hans Kaas blev begravet 19/4-1748 i Trinitatis kirke i København (efter Thiset) som løjtnant ved livgarden. Hans portræt i olie malet af ham selv er i købmand P. Simonsen eje." | Kaas (mur), Hans (I230)
|
| 90 | "Blev opdragen hjemme, til han var sex Aar, læste derefter tre Aar hos Præsten i Aastrup og gik slutteligt fire Aar i Viborg Skole, kom derefter i Huset hos Christoffer Mikkelsen Tornekrands, og senere hos Peder Gyldenstierne, sendtes saa udenlands til Langgreve Wilhelm af Hessen, hvor han var i fire Aar og blev saaret i Krigen i Nederlandene, kom hjem 1570 og tiltraadte Besiddelsen af Kongstedlund, havde et heftigt og stridbart Sind, dræbt 13 Maj 1600 i Aalborg af Albert Skeel til Jungergaard, der derfor maatte bøde 2000 Rdl., hvoraf Niels Juuls Arvinger stiftede et Legat for fattige Studenter." | Juul, Niels (I2446)
|
| 91 | "Blev secondløjtnant i søetaten 6/2-1753 og premierløjtnant 31/3-1755 og kaptajnløjtnant 21/12-1758 herefter kaptajn 18/8-1763 og kommandørkaptajn 8/3-1770 kommandant 31/12-1781 og kontraadmiral 31/7-1790, viceadmiral 22/12-1797 og admiral 6/4-1804. Han blev kammerherre 1/3-1780 og kommandant ved toldboden i København og siden generaladjudant." | Kaas (mur), Ulrich Christian (I729)
|
| 92 | "Blev sindsyg". | von Wildenradt, Johan Ahasverus (I4787)
|
| 93 | "Bodde på Sørbruheim i Sparbu herred sist i 1600-årene og utover i 1700-tallet." | Sørbruheim (Sørbruum), Jon (I2317)
|
| 94 | "Boede 1613 i Faaborg og blev da dømt til at betale et Beløb, hendes Mormoder, Fru Mette Jørgen Tidemands, var Johan Norby skyldig, kom 1617 i Maribo Kloster (39), boede 1630 snart paa Østergaard hos sin Værge Hans Kaas, snart paa Møllerup, som hun i Arv efter Hartvig Kaas var bleven Medeier af, snart paa Damsgaard, fik 1635 Bevilling at være sin egen Værge." | Kaas (mur), Anne (I1430)
|
| 95 | "Bogholder ved Nordlandsforretning" i FT1900 for Bergen. | Lindahl, Anton Christian (I5055)
|
| 96 | "Bogholder ved Søe-Etatetens General Commisariat". | Reiersen, Jens (I4729)
|
| 97 | "Bogholder" i 1801. | Arboe, Hans Jacob (I3640)
|
| 98 | "Bonde og gaardbeboer og afskediget lehnsmand" | Holst, Ole Jørgensen (I4752)
|
| 99 | "Capitain Knud Rudolph Kaass og hands Broder Mogens Christian Kaass af gammel Dansk Adel. Deres Far-Fader skal have væred Niels Kaass, Grosz Cantzler udi Christiani Qyarti tiid, og Moders Far-Fader, Knud von Hadelen, Lehns Herre paa Aggershuus Slot udi højstbemelte Konges Tid. De ere begge ugifte og uden nogen Betiening." "Stifts Relationer om Adelige i Danmark og Norge. - Øvre Rommeriges Fogderie" | Kaas (mur), Knud Rudolph (I791)
|
| 100 | "Capitain ved Det Jydsk Dragoun Regiment" i følge folketelling 1787. | Kauffmann, Hans Christian (I2511)
|
| 101 | "Capitaine og Divisionschef" 23 apr 1842. søkte avskjed som ble bevilget 28 jun 1843. Døde ugift. | Munthe, Peder Pavels (I3643)
|
| 102 | "Cecilia Hermana" står helt tydelig i dåpsprotkollen (som er avgjørende). "Cecilia Hermane" i vigselsprot. "Cecilie Hermana" registrert i Danmarks Adels Aarbog 1917 og "Slekten Munthe-Kaas 1848-1998". | Gamborg, Cecilia Hermana (I156)
|
| 103 | "Christian Rodriquerz av Schodborghuus" står som fadder til en sønn av Las Iversen til Lucas Grue 6. feb. 1737. Barnet ble frembåret av løytnant Frideric Kaas' frue [Magdalene de Rodriguez]. I dåpen til Magdalenes sønn Carl Hartvig Kaas 14. jan 1739 står "Monsr. Johan og Christian Roderriqquetz af Schodborghuus" blant fadderne. I dåpen til Magdalenes sønn Balthazar Johan Kaas 25. mar 1740 står blant fadderne "Monsr. Claus Wilhelm Claudi fra Østerbye med hans ..... Johanne Hieronimine Roederiqueds og hans datter Maria Claudi, saa og Monsr. Christian Roderiquetz fra Schodborghuus". | de Rodriguetz, Malene Sibylla (I146)
|
| 104 | "Christina Regitze Kaas Knuth har i mange år boet i London, hvor hun har studeret kunsthistorie og bl.a. arbejdet for auktionshuset Christies. For tre år siden blev hun, der er enebarn, ?kaldt hjem? til Egeløkke, da hendes forældre gerne så, at hun overtog familiegodset. Christina Regitze Kaas Knuth har siden omstruktureret godset, har bl.a. bortforpagtet jorden, og er nu aktiv på både eget gods og på Broholm Slot hvor hun hjælper til med den daglige drift." | Knuth, Christina Regitze Kaas (I4446)
|
| 105 | "Copiist i Armeedepartementet." | Huitfeldt (Huitfeldt-Kaas), Valentin Wilhelm Hartvig (I5668)
|
| 106 | "Da han 1656 ble syk på sin Gaard Mullerup og alligevel vilde rejse til Jylland, blev dette hans siste Rejse. Paa Tiimgaard, hvor han rastede, kom han seg lidt, drog saa videre til sin Datter og Svigersøn paa Bækmark, hvor han fik en Doktor fra Viborg. Men han troede, Sygdommen kunde blive langvarig, og vilde hjem til Holmgaard; der døde han. Saavel han som hustruen blev begravet i Viborg Domkirke." | Sehested, Mogens (I2503)
|
| 107 | "Dansk kaptein". | Schousboe, P W (I4655)
|
| 108 | "Datter av oberstltn. A. Sehested til Broholm". | Sehested, Edel Margrethe (I2931)
|
| 109 | "Datter av væbner "Langhi Jens", nævnt 1386" | Jensdatter, NN (I19)
|
| 110 | "dbs" i flg. begravelsesprotokoll - betyr død i barselseng. Var i f.m. Ahasverus' fødsel 12 apr 1781. | Foorman (Forman), Margrethe Magdalene (I154)
|
| 111 | "de Hawdal" | de Wetter, Anna Maria (I1261)
|
| 112 | "De Horsetofte Til Tybjerg" | Grubbe, Gertrud Pedersdatter (I2095)
|
| 113 | "Den 19 Sept. wurde der Wittwe Cathrine Elisabeth Lindahl, gestorben den 9 Sept in seiner [?] Alters von 62 Jahren um 12 [Uhr] begraben." | NN, Cathrine Elisabeth (I5033)
|
| 114 | "den ene Hilleborre-Sophie, frembaaren af Velbr. [velbyrdige] Rudbech Gagges frue paa Skovsgaard [Sophia Kirstine Kaas], den andre Anna-Maria, frembaaren af Velbr. Jomfru Birgitte Kaas paa Skovsgaard, faddere Velbr. Rudbech Gagge til Skovsgaard, Velbr. Jørgen Kaas Capitain af Land-Militien ??? paa landet, Major Rabis [Rabens] frue i Fyhn Velbr. Kirsten Kaas, og Velbr. Jomfru Ermegaard Sophie Minzow ogsaa af Fyhn." Jørgen Kaas etterfulgte to år senere Rudbech Gagge som Sophia Kirstine Kaas ektemann. | von Offenberg, Anna Maria (I1401)
|
| 115 | "Der blev opretttet et reciprokt testamente af 26/8 1780, blev konfirmeret 1783 d. 8/8." | Familie (F486)
|
| 116 | "Der hersker megen uoverensstemmelse i angivelsen af børnenes antal. Gravskriften kender kun 7 børn, hvoraf 2 var døde før forældrene; af de 5 overlevende skulle der være 1 søn og 4 døttre; må dog være fejlagtig da mindst 3 sønner og 4 døttre overlevede forældrene; lægger man hertil de 2, som skal være døde før forældrene, er der imidlertid endnu 5 tilbage, om hvem man intet ved, og som kanske derfor burde udgå af stamtavlen; særlig gælder dette de under X. 7-10 opførte 4 børn som vel neppe alle kan være fødte mellem Helene Sofie Kaas f. 1682 og Henrik Bjelke Kaas f. 1686. Birgitte Helvig Kaas X7 og Beate Helvig Kaas X14, er vel samme person. Børnenes rækkefølge er også meget usikker. Jens Jørgen Kaas X12 må således vel være af de ældste børn (muligvis med X2), da han ved sin død 1704 allerede var kaptajn i garden, og således neppe kan være født efter broderen Henrik Bjelke Kaas, der først 1706 blev løjtnant. H. M. -K" | Familie (F194)
|
| 117 | "Der står på sten nr. 24.: "Til Minde om en elsket Hustrue og kjærlig Moder Simonine Petrine Holm, født Hoff död paa St. Thomas den 4de Februar 1836 i hendes 30te Aars Alder."" | Hoff, Simonine Petrine (I3522)
|
| 118 | "Deres eldste barn, Nicolai, er døpt 18. januar 1714 (Helligg.), de to neste Mette Maria og igjen en Nicolai døpt 6. februar 1715 og 27. juni 1716. Ved begge disse siste anledninger tituleres barnets far «Monsr.» - han er vel da blitt mestersvend med forventning om at svigerfarens forretning ville gå over til ham i sin tid." | Bechman, Hans Christian (I2323)
|
| 119 | "Didrik til Testorf (1667-80) og Refstrup i Tørrild H. (1664), født 26 Juli 1620; 1646 Hofjkr. hos Prins Christian Paa Nykøbing Slot, og ledsagede denne til Dresden, hvorfra han overførte Prinsens Lig til Kbhvn., var 1649 i Bryssel og 1651 i Amsterdam, 1657 Ritmester i Hans Rantzaus Rytterreg., afg. 1 Dec. som Major, 1658 under Oberstltnt. Mogens Kruse, var 1660 Oberstltnt., afsk. 22 Dec. s. A., boede efter 1680 i Nybøl i Sundeved, død 23 Juni 1681 paa Refstrup." | Blome, Didrik (I577)
|
| 120 | "Died in office." | van John (von Johnn), Johan Georg (I3565)
|
| 121 | "Dr. Jur. et polit." | Kaas (mur), Niels Albert baron (I3813)
|
| 122 | "Drog udenlands, fik 1678 Bestalling som Skibshøvedsmand, 1687-96 Lehnsmaand paa Vardøhus, 1601-16 i Stavanger, solgte 1602 Erkebibpegaarden i Bergen, 1608-14 Lehnsmand paa Kjøbenhavns Slot, 1014 paa Aarhusgaard, d. 8 Mal 1619; g. 3 Aug. 1600 paa Meilgaard m. Dorte Ovesdatter Juul til Meilgaard," | Kaas (mur), Jørgen (I284)
|
| 123 | "Dyrkningsfællesskabet vanskeliggjorde en Forøgelse af Udbyttet — saaledes at det var muligt at dele den i et vilkaarligt Antal Lodder. En saadan Deling fandt ofte Sted ved Salg og navnlig ved Arv, idet ingen Lovbestemmelse hindrede en vidt gaaende Realdeling mellem Arvingerne. Eksempelvis blev Refsø, som ejedes af Slægten Emmiksen, i 1537 delt mellem to Brødre og en Søster og derefter i næste Slægtled mellem disses seks Arvinger, som snart efter solgte deres Lodder til Kongen. Ikke mindre end 37 Herregaarde forsvandt alene i Haderslev Amt, væsentlig i Løbet af det 16. og 17. Aarhundrede." (Historisk Tidsskrift, Bind 10. række, 1) | Emmiksen, Anne (I81)
|
| 124 | "DÃ¥psoppgave for Cathrine Bechman mangler." | Bechman, Cathrine (I2322)
|
| 125 | "døbt til Grønkjær 1626" | Kaas (mur), Magdalene (I361)
|
| 126 | "Døbt til Grønkjær 1626" i flg. Hugo M-K's slektstavle. Usikkert hvordan dette skal tolkes. I DAA 1917 står det kun "til Grønkjær", som ser ut til å dekke det faktiske, at hun bodde der med sin søster senere i livet. | Kaas (mur), Magdalene (I361)
|
| 127 | "Død 8 uger gammel" oppgitt i begravelsesprotokoll. | Kaas (mur), Michael Hermann (I164)
|
| 128 | "Død af Slag." | Friderichsen, Anne Sophie (I2312)
|
| 129 | "Død av Alderdoms Svaghed." | Schelven, Janus Claudius (I2301)
|
| 130 | "død d. 22. Martij av Skarlagens feber" står det i begravelsesprotokollen" | Kaas (mur), Susanna Birgitte Sophia (I1549)
|
| 131 | "død den 18de af Alderdom." | Kaas (mur), Friderich Christian (I444)
|
| 132 | "Død i første barselsseng." | Bille, Karen (I565)
|
| 133 | "Død lille" | Kaas (mur), Jytte Bild (I1388)
|
| 134 | "Død lille" i følge DAA 1917. | Kaas (mur), Rudbek (I3069)
|
| 135 | "Død lille". | Kaas (mur), Rudbek (I1322)
|
| 136 | "Død liten" reg. hos Hugo M-K's slektstavle. | Kaas (mur), Michael Hermann (I164)
|
| 137 | "Død paa en roulering i Løgstøer" [Innrulleringsreise] | Kaas (mur), Malte (I547)
|
| 138 | "Død ugift". | Kaas (mur), Birgitte (I1319)
|
| 139 | "Død ung" i følge DAA 1917. Kilden for opplysningen er ikke oppgitt. I Norske Samlinger II s 511 (Noter til "Optegnelser fra Nordlandene") står det: "De to Døtre, Birgitte og Sophie, der ikke navngives hos Hofman eller Wieland, døde unge eller idetmindste ugifte (Uddrag af Fru Ide Grubbes Slægtebog paa Univ. Bibi., Msscr. No. 237, Fol)." | Kaas (mur), Sophie (I1320)
|
| 140 | "Død ung." | Kaas (mur), Anne Cathrine (I1369)
|
| 141 | "Døde av hjernebetennelse på krigslasarettet i Svinemünde". | Munthe-Kaas, Erik (I4312)
|
| 142 | "Døde natten mellom 18. og 19." - som må tolkes som den 19. | Kaas (mur), Hans (I538)
|
| 143 | "Døde på Tinden i Fet kl 6 morgen". | Kaas (mur), Iver Herman (I1325)
|
| 144 | "Døde ugift." | Schousboe (Heiberg), Lelia Adela (I4657)
|
| 145 | "Edelesminde, der bærer Navn efter Admiralinde Edele Sophie Kaas, er en Afbyggergaard fra Gisselfeld og blev oprettet i 1802, men dreves i længere Tid i Forbindelse med Gisselfeld, senere med Hesede; den er i Aarene 1845 og 1846 bleven forsynet med de fornødne Bygninger og derefter behandlet under et selvstændigt Avlsbrug." | Kaas (sparre), Edele Sophie (I765)
|
| 146 | "Edelknabe". "Kristian d. IV's hofstats aarlige besoldning 1642:"Peder Kaas's Edelknabe aarlig til Stofflepenge 14 daler cour" (Dansk Magasin V. p. 206)" | Kaas (mur), Peder (I1304)
|
| 147 | "Eleonore Christiane, levede 1749 ugift paa Ravnholt." | Kaas (mur), Christiane Eleonora (I2900)
|
| 148 | "Elisabeth marr. W. Testemaker 7.5.1727 St. Th. she was a daugther of Mylycke K. see 1.5.1729." | Kemp, Elisabeth (I3541)
|
| 149 | "Elise Cathinka" registrert i DAA 1917 og i "Slekten Munthe-Kaas 1848-1998". Både dåps-, vigsels- og begravelsesprotokoll har registrert "Elise Catharina (Katharina)". Derimot står det "Elise Kathinka" i datteren Agnes' dåp. Årsaken er muligens at hun kalte seg Cathinka, ettersom dette navnet er uthevet i DAA 1917. | Hjermann, Elise Catharina (I876)
|
| 150 | "Ellen Pedersdatter Friis" i flg. Dansk biografisk Lexikons omtale av Mogens Thomesen. | Friis, Elline (I43)
|
| 151 | "Emmike Kaas til Gjelskov var ritmester i Syvårskrigen [1563-1570]. Han var fra 1569-84 lensmand på Elfsborg, Lyse Kloster og Gotland (1576-84. Han døde i Ystad og er begravet i Skåne, trods enkens ønske om at føre ham til Fyn. Med Inger Tidemand fik han 2 børn." | Kaas (mur), Emmike (I288)
|
| 152 | "En betydelig innsamler av folkemelodier i forrige århundre, som også fikk betydning for norsk kirkemusikk, var Ole Mørk Sandvik (1875-1976). Han ble over hundre år gammel. Han ga blant annet ut "Folkemusikken i Gudbrandsdalen" (1919), "Østerdalsmusikken" 1943 og "Religiøse folketoner" i to bind (1960-64). Han satt i komiteen for Koralboken som kom i 1926, og sørget for at flere folkemelodier kom inn i salmeboken. Han var utdannet teolog og foruten folkemelodisamlingene skrev han bøker om kirkemusikk, om norsk korallhistorie, gregorianske melodier mm." (Fra "Salmer i Norge - religiøse folkemelodier" - forelesning av Carl Petter Opsahl ved Det praktisk-teologiske seminar, UiO) | Sandvik, Ole Mørk (I1562)
|
| 153 | "En Datter af Niels Peck eller Niels Kammermester." | Nielsdatter, NN (I689)
|
| 154 | "En pergamendtz breff, Mogens Persen pant satte priorn y Dueholm en gaardt vdj Hillersløff sogen y Kiellstrup. Daterit 1466" | Glob (Due), Mogens Pedersen (I38)
|
| 155 | "Endvidere begravedes 1673 i Vor Frue kirke Hans Kaas fra Lehnskov, senere flyttet til Fodslette kirke på Langeland." | Kaas (mur), Hans (I1376)
|
| 156 | "Er vel den Edel der omtales i DAA 1914:390, og altså hverken af Linde eller Tystofte." | Saltensee, Edel (I2019)
|
| 157 | "Erik Barnumsen Skarsholm" i flg Finn Holbek | Barnumsen, Erik (I2094)
|
| 158 | "Erik Christoffersen (Løvenbalk), der findes ingen beskrivelser om E.C. i samtidige kilder, men traditionen støttes af våbenet en blå løve over to blå bjælker i guldfelt. E.C. er den egentlige stamfader til den danske adelsslægt LØVENBALK. Han havde 3 børn: Johan, Margrethe og Niels. E.C. var gift med Gyldenstjerne (til Aagaard) en søster til Niels Pedersen Gyldenstjerne til Aagaard." | Familie (F880)
|
| 159 | "Erike Kooss" oppført under "Ridderskaff wdtj Jvtlandth" [Ridderskap uti Jylland] ca 14. september 1536 - straks etter "Grevens Fejde". "Erich Kaas" til Gielschow i flg "Den fynske adels Landemode i Odense 1550" Dette indikerer at Erik og Anne bosatte seg på Gjelskov først etter 1536. Faren Mogens skrev seg til Kaas i 1503. Hvis Erik var født på Kaas, og ved navneforordningen 1526 ikke hadde annen tilhørighet, kan dette være årsak nr. 2 på at Erik valgte etternavnet Kaas fremfor Gelskov/Gjelskov | Mogensen (Kaas) (mur), Erich (I45)
|
| 160 | "Estrid Margarete Sveinsdatter (født ca 985, død 9. mai 1074) var prinsesse av Danmark. Hun var datter til kong Svein I Tjugeskjegg av Danmark. Hun giftet seg med jarl Ulf Torgilsson av Skåne (døde 25. desember 1026) og var mor til Svein II Estridsson, konge av Danmark." | Svendsdatter, prinsesse av Danmark, Estrid (I2253)
|
| 161 | "Et exemplar af "Den Danske Rim-Krønike" trykt i København hos Gotfrid af Ghemen 1495 blev 8/10-1588 foræret til "Jørgen Kaas Emmichsøn" af hans farbroder Niels Kaas til Damsgaard. (Dansk Magasin I, p. 28)." | Kaas (mur), Jørgen (I1431)
|
| 162 | "f. 1667, fik 1685 en Forskrivning af sin Fader paa alt dennes Løsøre, fordi Faderen havde forbrugt endel Gods, som hans ?Moster" Fru Christence Lindenov, Claus Sehesteds til Ørslevkloster, havde givet ham i Faddergave, var 1687 i Kongens Tjeneste, 1696 Kornet ved 3. Kavall.-Reg. iFlandern, 1700 ved 3. sjæll. nation. Kavall.-Reg., 1701 Løitnant, boede 1705 i Øster Stillinge, 1721 afg. ved Regimentets Reduktion, Ritmester, | 1729; g. m. Helene Dorothea von Zerbst, f. 1680, Datter af preussisk Oberst-løitnant Johan Georg von Zerbst, boede 1748 som Enke i Gjevninge i stor Armod og sengeliggende og havde 3 ugifte Døtre hos sig." | Kaas (mur), Claus Sehested (I528)
|
| 163 | "Falden ved Ulm." | von Bönninghausen, Joseph Caspar Anton (I3085)
|
| 164 | "Faldt ved Bahus" | Andersen, Offe (I1944)
|
| 165 | "Falt i Irland". | Kaas (mur), Iver (I385)
|
| 166 | "Familien Lampe hører "zu dem fuldaischen Lehnshofe" (Kneschke: Neues allg. deutsches Adelslexicon V. S. 365)" | Lampe, Anna (I4698)
|
| 167 | "Fik 1388 en guldring ved Biskop Johannes' testamente" | Raasted, Kirsten Jesperdatter (I2015)
|
| 168 | "Fik 1524 med sine Søskende Brev at maatte nedbruyde de Huse i Thugsundt(?), som Eiler Bryske havde opført imod deres Vilje; skrives endnu 1539 til Aabjerg, men var død 1553, da hans Enke stævnede Anders Sandberg." | Juel, Enevold Nielsen (I3260)
|
| 169 | "Fik 1588 af sin Farbroder Niels Kaas et Exem-plar af den 1495 trykte danske Rimkrønike, der siden havnede i Rostgaards Bibliothek." | Kaas (mur), Jørgen (I1431)
|
| 170 | "Fik 1632, Bevilling selv at maatte forestaa sit Gods." (Fynske Registre III, s 506.) | Kaas (mur), Sophia (I489)
|
| 171 | "Fik 1686 (18. dec.) tildelt pension af 200 rigsdaler, fik 1689 (12. dec.) skøde på den Vindske gravkrypt i Rygge kirke mod at skænke kirken et alterklæde og en messehagel, måtte 1701 (27. april og 13. juli) sælge gårde i Nes Sogn på Hedemarken, pantsatte s.å. (nov.) Vernø Kloster, Bisat i den Vindske gravkrypt i Rygge kirke." | Lange, Anne Margrethe (I5288)
|
| 172 | "Fikk 1835 20/1 kgl. Bevilling til at hans to udenfor Ægteskab avlede Børn maatte anses for ægte og ikke blot bære hans Navn og tage Arv etter ham og hans Slægtninge, men endog iøvrigt blive delagtige i alle de Rettigheder, som efter hans Stilling vilde tilkomme hans Ægte-børn (3)." Note (3): "Naar Resolutionen bruger Ordet Stilling, medens Kancelliets Indstilling har Stand, synes dette at tyde paa, at Kongen ikke har villet tilstaa Børnene adelige Rettigheder. - Oplysninger om Børnene dels fra Skiftet efter A. F. Heyliger, dels meddelte af Hr. Pastor Nielsen i Thorming." | Kaas (mur), Wolfgang (I282)
|
| 173 | "Fire søndage efter den ubesmittede jomfrus fødsel" [8. sept] (Randersbiografi) | Jensen (mur), Ove (I23)
|
| 174 | "Flyttede efter ægtemandens død tilbage til moderen da hun ved krigsstyrmandtallet 1676 ikke ejede det ringeste, var en af de første legatnydere i Den Thaarupgaardske Stiftelse, indstillet af sin moster, Tønne Juuls enke." | Juul, Ingeborg (I3449)
|
| 175 | "Forhen Kvartermester. Holdt 1748 Skole i Ravnebjerg i Sanderum Sogn." | Kaas (sparre), Frederik (I5972)
|
| 176 | "Fornævnte Jens Ovesen var sikkert Broder til Hr. Ove Ovesen af Silkeborg, som oftere nævnes i Ældste Arkiv-Kegistraturer, hvor han paa Grund af sit Vaaben, den tretindede Muur, henregnes til Familien Daa. Hr. Ove Ovesen tillægges Navnet lange Hr. Ove ligesom Jens Ovesen almindelig kaldes lange Jens. Han var gift første Gang med Else Jensdatter Udsøn, anden Gang med Fru Thore Muus, Enke efter Hr. Laurids Hvas. Af Iste Ægteskab var en Datter, som døde ung." (Anders Thiset i "Bidrag til Oplysning om Slægtskabsforholdene mellem nogle danske Adelslægter af samme Navn": Historisk tidsskrift 1 - 5 1879) | Ovesen (mur), Jens (I20)
|
| 177 | "Forrider" (sannsynligvis en som rir foran). | Matthiessen, Jens (I6388)
|
| 178 | "Fra Amagertorv No. 9." | Nissen, Anne Johanne (I2320)
|
| 179 | "fra Gl. Amagertorv No. 9." | Winther, Hans Christian (I2319)
|
| 180 | "fra Rhinstrømmen". "Kaptajn ved fynske gevorbne Reg" - i flg. Skeel | Schmidt, Johan Georg (I316)
|
| 181 | "Frants Hermansen Kaas (af Muur-Kaaserne) var kjødelig Fætter af ovennævnte Hartvig Bildes Frue, Anne Nielsdatter Kaas. Han skrives til Skovgaard 1618, senere til Indyr i Salten og Gjerdrup i Sjælland; fra 24 Juni 1618 (Lensbrev af 29 Marts s. A.) fik han de Nordlandske Lene mod en aarlig Afgivt af 3050 Daler og beholdt dem til sin Død 1638; se N. Reg.; Holm. Efterr. om D. Adelsm. I; D. Atl. III; Slange, 1. c. 837; Krafts Norges Beskr. VI, 331; Nicolaysen, N. Stiftelser III, Reg. og ovenfor ved Aarene 1619 — 22, 1624, 1625, 1627, 1635. — Den ovennævnte Søn Claus faldt i en Trefning i Skaane 1657 som Oberstlieutenant, se Wielands lærde Tidende 1727, 7-23. De to Døtre, Birgitte og Sophie, der ikke navngives hos Hofman eller Wieland, døde unge eller idetmindste ugifte (Uddrag af Fru Ide Grubbes Slægtebog paa Univ. Bibi., Msscr. No. 237, Fol)." (Norske Samlinger II s. 511) | Kaas (mur), Frands (I352)
|
| 182 | "Frasagde 1619 sig og sine Søskende Arv og Gjæld efter deres af de Murianer i Ostindien tagne Broder Niels Kaas." | Kaas (mur), Eggert (I356)
|
| 183 | "Frederiche Emilie" i begravelsesprotokollen. | Rugaard, Frederica Emilia (I184)
|
| 184 | "Frembaaren av Velb. frøken Margrete Kaas, Velbr. Major Kaasis S????? [søster?] paa Skovsgaard, faddere Velbr. Otte Kaas til Hiortholm og hans Fru Velbr: Major Rudbech Kaas [sparre] [til Nedergaard], Major Jørgen Kaas til Skovsgaard, Caipitain ???bilt af Land-Militien, Velbr: fru Dorthe Lisabeth Banner og Velbr. Major Kaasis frue paa Skovsgaard." | von Offenberg, Rudolf (I2554)
|
| 185 | "Friherre. Landmann. Ugift." | Kaas (mur), Frantz Wilhelm friherre (I1274)
|
| 186 | "Frue Margrethe Sl. Borgm. Brochmands" var blant fadderne. | Kaas (sparre), Wilhelm (I5963)
|
| 187 | "Fænrik ved Livreg. til Fods, flygtede 1671, fordi han paa Lehns Vinhus havde dødelig saaret Ove Rosenkrantz. Laa 1678 som Fænrik ved nordre jydske nat. Inf.-Reg. i Wismar, afsk. s. A. 1684 Fænrik ved jydske Reg. 1685-86 Drabant, skal derefter have opholdt sig ved Ludvig XIVs Hof, hvor han antog Katholicisme. Gik derefter i Kurfyrsten af Cølns Tjeneste og tjente sig op til Oberst. Søgte 1696 om Tilladelse til at vende tilbage til Danmark. Overamtmand i Pfaltz." | Kaas (mur), Johannes Iver (I1262)
|
| 188 | "Født 1682 paa Ellingaard i Onsø, datter av antmand Hans Kaas og Sophie Amalie Bjelke, og død 1732 i Christiania. En munter og spirituel dame. Gift 1705 med stiftamtmand Wilhelm de Tonsberg, ved hvis side hun førte et elegant hus og levet paa en stor fot. Hos dem bodde kong Frederik IV under sit ophold i Christiania 1719." | Kaas (mur), Lene Sophie (Helene Sophie) (I1197)
|
| 189 | "Født 1752 i Kbh. (dbt. 12/8 Frue). Død 6/2 1803 i Kalundborg. Student 1769. Teaterkritiker 1771-73, exam. jur. 1775, auditør ved det holstenske infanteriregiment 1776, censor ved Det kgl. Teater 1780, meddirektør ved samme 1786 -92, overauditør 1782, cand. jur. 1783, højsteretsprokurator s. å., vicelagman d i Christiania 1794, lagmand smst. 1796 - 97, levede siden i Kalundborg. Gift I 18/10 1780 i Kbh. (Petri) med Sara Dorothea Mèuhlhausen, f. ca. 1746 - d. 4/1 1786 i Kbh.(Petri), datter af dr. med. Gottschalk Mèuhlhausen (1716 - 1759) og Sara Hendrine Lambrech (1721 - 1775). Gift II 18/7 1786 Brønshøj med Frederikke Amalie Kaas. Født 1763 i Kbh. (dbt. 22/6 Holmens). Død 2/8 1821 smst. (Frue)." | Rosenstand-Goiske, Peder (I141)
|
| 190 | "Født ca 1645, Østergaard" er oppgitt i Hugo M-K's tidligere slektstavle. Det er sannsynligvis en gjetning, og må være feil sted, ettersom godset ble solgt i 1643. Hiortholm, som faren Erik overtok i 1638 er nok det sannsynlige fødestedet. Med sine søsken eide Erik også Lindskov på sydkysten av Fyn. Men der bodde i følge personomtalene broren Jørgen. Han står foran broren ved innskrivingen som student i Orleans i 1664. | Kaas (mur), Hans (I1376)
|
| 191 | "Føed i Beisfjord". 29 3/4 år. | Østensen, Jacob (I6012)
|
| 192 | "Føed paa Kongstad". | Erlandsdatter, Ingeborg Marie (I6011)
|
| 193 | "Før 1277" i flg. Reventlow.dk. Død i Sorø klosterkirke i flg Finn Holbek | Glug, Margrethe Olufsdatter (I2101)
|
| 194 | "g. 2° m. Jørgen Christensen Lægaard i Hals, med hvem hun 1700 solgte en Fjerdepart i Lyngholm til Hans Axel Pors." (Viborg S. og Pb. XXXII. 178. - N.) | Familie (F1409)
|
| 195 | "G. Kaas, Kammerherre Nederborg" [faren] var hans forlover. "Kammerjunker Hedemann, St. Petersborg" var hennes forlover. | Familie (F1088)
|
| 196 | "g. m. Oberst Ole Rudolph Krabbe (af Damsgaard) til Mindstrup, "døve Junker Krabbe"." | Kaas (mur), Lene Katrine (I1211)
|
| 197 | "Gaardbruger og Leilending" i FT 1865 for Alstahaug. | Paulsen, Daniel (I5172)
|
| 198 | "Gav 1457 sin broder Erik Hvas afkald på Skifte, og 1463 Fuldmagt til at afhænde Silkeborg." (Kilde: Finn Holbæk) | Hvas, Birgitte Lauridsdatter (I818)
|
| 199 | "Gav 1457 sin broder Erik Hvas afkald på Skifte, og 1463 Fuldmagt til at afhænde Silkeborg." (Kilde: Finn Holbæk) | Hvas, Kirsten Lauridsdatter (I819)
|
| 200 | "Generalmajor, kammerherre, Dannebrogmand". | Holsten, Ditlev Cai baron (I1487)
|
| 201 | "Gertrud av Sachsen (født circa 1030, død 4. august 1113, nederlandsk Geertruida) var datter av Bernhard II av Sachsen og Eilika av Schweinfurt. Rundt 1050 giftet hun seg med grev Floris I av Holland og da han døde 28. juni 1061 ble hun verge for den nye greven, deres sønn Dirk V. Ved Dirk den femtes overtagelse av grevskapet utnyttet biskop Vilhelm I av Utrecht muligheten han fikk til å okkupere deler av områder han gjorde krav på i Holland. Vilhelms krav ble bekreftet av to skriftstykker fra keiser Henrik IV (30. april 1064 og 2. mai 1064). De eneste områdene Dirk fikk beholde lå vestenfor Vlie og rundt Rhinens utløp. Gertrud og Dirk trakk seg tilbake øyene i dagens Zeeland og overlot de omstridte landområdene til okkupanten Vilhelm. I 1063 giftet Gertrud seg på nytt, denne gangen med Boudewijn V av Flanderns nest eldste sønn Robrecht av Flandern, også kjent som «friseren Robrecht». Robrecht ga Dirk det keiserlige Flandern som apanasje, inklusive øyene vest for Schelde i Zeeland." (Red:) Dødsår 1113 er trolig feil. Tysk Wikipedia oppgir samme dato i 1089 eller 1093. | von Sachsen, Gertrud (I2246)
|
| 202 | "Gift 1. Gang Juli 1912) m. Inge B. [Ingeborg Elise Theodora Prytz], f. 6. Marts 1892 i Vig, død 1932, Datter af Sognepræst J J V Prytz (død 1921) og Hustru Marie f. Bloch (død 1912); 2. Gang m. Bodil B., f. 16. Juni 1897 i Skelby, Datter af Skovrider Sophus Kaas (død 1916) og Hustru Bertha f. Sørensen (Ægteskabet opløst); 3. Gang m. Agnete Nathalie B.[Malmgreen]. f. 15. Aug. 1900, Datter af Forretningsfører Ejlert Malmgreen. Student 1900, cand. mag. 1908; Lærer ved forskellige Skoler og Kursus i Kbhvn. 1908-09; Adjunkt ved Herlufsholm Skole 1909; Rektor for Aalborg Katedralskole 1921, for Ordrup Gymnasium 1927, for Statsgymnasiet Schneekloths Skole 1932, (Kraks Blaa Bog 1949) | Bang, Henrik Vilhelm (I3014)
|
| 203 | "Giord Kaas blev allerede d. 21. xxx 1603 dsmt at være æreløs og fredlos at straffes paa hans Liv, hvor han herefter betrcedes.") Denne Dom gik ham over fordi »han haver ligget i et slemt forargeligt Levnet og Blodskam med Birgitte Rosenkrantz, hvis afg. Husbonde Niels Kaas var hans Farbroderssn, og hannem udi andet Led forvandt; og han er en Adelsmand og haver sin xxxxxxxxx". Der tilfoies i Dommen, at han efter Fru Birgitte Rosenkrantzes egen bekiendelse haver avlet to Børn med hende. Hun blev den 27. Im,. 1603 dømt fra Livet. (Klevenfeldt.) Giord Kaas, som i flere Aar holdt sig skjult eller var udenlands, blev (i Følge nogle gamle Optegnelser) greben i Han Herrred af Lehnsmanden paa Aalborghuus, Mandrup Parsbergs Foged, og sendt til Kiøbenhavn, hvor han blev halshugget." (C. Molbech: Uddrag af K. Christian den Fierdes Skrivcalendere) | Kaas (sparre), Gjord (I745)
|
| 204 | "Gjertrud Maria Kaass" i FT1801 for Hafslo som fosterdatter hos Samuel Mandrup Bugge er trolig datter av Gerhard Munthe og Inger Marie Hanning, som ble morløs 6 år gammel. Hun er trolig tatt hånd om av Alida Kaas og ektemannen. Alida døde i 1799. | Familie (F96)
|
| 205 | "Gjorde 1557 Mageskifte i Aarup Kirke med Anders Griis til Rolsøgaard, Værge for Mikkel Krag (Kid)s Børn, saaledes at Anders Griis skulde oppebære Renten af det Gods, som Niels Krag kjøbte af Mikkel Krags Modersøster Anna Pedersdatter." | Stampe, Else Mogensdatter (I635)
|
| 206 | "Grosserer, dannebrogsridder". | Wright, Simon Larsen (I9447)
|
| 207 | "Gyde Hvide" i flg Finn Holbek. | Hvide, Gytthe Margrete Ebbesdatter (I2102)
|
| 208 | "Gårdeier" på Ungstrup i Thorning ved vielsen i apr 1873 og ved første dåp i apr 1874. "Gårdmann" på Ungstrup i Thorning ved dåp okt 1875, nov 1878 og feb 1881 "Gårdforpakter" på Vattrup, Kjærsgaard Mølle i Thorning apr 1883 og feb 1885 "Gjestgiver" i Varde (bosted Søndre Varde) sep 1888 og okt 1889 "Fæstemand" i Søndre Varde i jan 1892. "Politibetjent" i Sorø apr 1896 og øvrige registreringer til okt 1918 (i 1897 som "landpolitibetjent"). | Kaas (mur), Hans Wolfgang (I3048)
|
| 209 | "Han ble oppfostret hos sogneprest Peder Arctander, der han fikk noe undervisning. Han ble i 1804 ansatt som lærer og klokker. Han hadde en enestående god sangstemme." | Gabrielsen, Aron Arctander (I5004)
|
| 210 | "Han ble utnevnt i embetet den 6. oktober 1742, men tiltrådte først i 1744. Harder var g.m. Sophie Kleest, som døde i mai 1760, og Harder selv den 15. mai året etter. De hadde to barn vi kjenner helt sikkert til, Lorette Kirstine og Hans Peter, som begge reiste til Danmark etter farens begravelse. Hans Peter kom tilbake til Berg i 70-årene, og bodde da en tid hos enken etter Anders Olsen, inntil han i 1778 reiste til Senjens fogderi. Harder og hustru Sophie hadde visstnok også en datter, Caroline Sophie, g.m. Johan Mibes, Hol. I 1755 hadde Harder som «skriverkarl» en mann ved navn Dietrich Schioldager, og året etter en ny skriverkarl ved navn Nicolai Fyen, vel en sønn av soknepresten til Flakstad. Begge disse skrivekyndige herremenn har altså i sin tid spankulert om her på Berg og «agert fornemme». Under Harders sykdom var en viss Johan Hysing konstituert sorenskriver inntil den nye sorenskriver, Thomas Winstrup, kom til Berg. Han fikk bestalling som sorenskriver den 20. november 1761, og han ble boende på Berg til sin død i 1767. " | Harder, Hans (I5199)
|
| 211 | "Han blev 27/2-1701 sekondløjtnant ved brigader Hausmanns gevorbene infanteriregiment; 3/5-1707 blev han kaptajn ved reserven af Bergenhus nationale infateriregiment og kom 1703 i samme egenskab til regimentet selv, hvorfra han afgik 1716. Som oberstløjtnant blev han 26/3-1725 kommandant i Kristianssand, hvor han var til 1834, Karakteriseret oberst 6/6-1731 og blev oberst og chef for 2'det oplandske regiment 1734-37. (Vaupell II 759)" | de Place, Claus Edvardus (Claude) (I1207)
|
| 212 | "Han blev dræbt i Stubbekøbing på foranstaltning af sin kornet Jens Rosenkrantz som derfor blev, "arquebuseret" [henrettet ved skyting]. 1/4-1723 i Nykøbing. Der skal findes et manuskript af Engberg 1723 med titel: Parentation over Ritmester Hans Christopher Kaas ihjelskudt af Rosenkrantz. I Ringe kirke hænger en fane med en indskrift, der begynder således, "Her under hviler Høyædle og Velb. Herre Hans Christopher Kaas født i Trondhjem 1697 (!) Høyædle og Velb. Hr. Hans Kaasis, Herre til Hastrup i Jylland og Stiftsamtmand ofver Trondhjem Stift og Høyædle og Velb. Frue Sophia Amalia Bjelke deris Søn" etc. (Meddelt af A. Thiset [Hugo-M-K's bidragsyter hos DAA])." | Kaas (mur), Hans Christopher (I1206)
|
| 213 | "Han blev kapellan i Leirdal [Lærdal], men døde straks efter at være kommen did." | Kaas (mur), Wentzel (I205)
|
| 214 | "Han blev secondløjtnant i søetaten 2/1-1740 og premierløjtant 12/1-1747, samt kaptajnløjtnant 5/5-1763 og kaptajn 6/12-1764." | Kaas (mur), Malte (I547)
|
| 215 | "Han blev sekondløjtnant i søetaten 1796 d. 19/2 og premierløjtnant d. 23/10-1801 for herefter at blive forfremmet d. 9/10-1809 til kaptajnløjtnant og kaptajn 31/7-1815 og kommandørkaptajn 22/5-1826. Han blev ridder af æreslegionen. I 1814 var han som kaptajnløjtnant chef på briggen "Bornholm", der førte Kristian VII's lig fra Holtenau til Køge og senere bragte prins Kristian Fredrik fra Norge efter hans tronfrasigelse 10/10." | Kaas (mur), Wolfgang (I282)
|
| 216 | "Han blev sekondløjtnant i søetaten 19/10-1753 og premierløjtnant 20/11-1757. Herefter kaptajnløjtnant 3/3-1763 og kaptajn 9/12-1767 for at blive kommandørkaptajn 18/5-1778 og kommandør 6/3-1789. Han trådte tilbage 27/3-1789. Han var desuden fra 1/3-1782 kammerherre." | Kaas (mur), Christian Ulrik (I613)
|
| 217 | "Han døde i lejren uden for Kolding. Han var major ved det fynske nationale regiment til hest." | Markdanner, Henrik (I1373)
|
| 218 | "Han døde som styrmand på en rejse mellem Frankrig og Norge." | Kaas (mur), Hartvig (I265)
|
| 219 | "Han er muligvis identisk med den i "Danske Hof- og statskalende 1801" p. 251 opførte Fredrik Kaas, kaptajnløjtnant ved militæretaten i dansk Ostindien. (A. Thiset)." | Kaas (mur), Friderich (Wilhelm) (I1339)
|
| 220 | "Han giftede sig i Frankrig. Der er muligvis efterkommere der." | Kaas (mur), Erik (I1321)
|
| 221 | "Han hadde tre barn, hvorav dog de to døde som små; hvad der er blevet af det tredje, en Søn, og af Enken, vides ikke. (Meddelelser fra Hr. Provst Imm. Barfoed. Jvf. Vestlollands Avis 1889 13/2.)" [At dette var Sophie Kirstines barn, står ikke eksplisitt.] | Familie (F1192)
|
| 222 | "Han kom til Fredriksværn fra Holmen verft i København i 1789. Han gifter seg med enken Maren Larsdatter og får sønnen Hans 7/8 1791." | Familie (F2409)
|
| 223 | "Han nedsatte sig i Bayern og har sikkert efterladt familie der." | Kaas (mur), Stalder (I404)
|
| 224 | "Han og hans Hustru levede deres sidste Dage paa Visborggard i Aalborg Amt, hvor deres Portrætter endnu findes." | Familie (F1056)
|
| 225 | "Han tok eksamen fra Christiania Handelsgymnasium, og utdannet seg deretter ved et lengre utenlandsopphold. Han var representant for en rekke kjente engelske, tyske og franske tekstilfabrikker." | Knutzen, Niels Martin (I82)
|
| 226 | "Han tok Oslo handelsgymnasium i 1933 og Lycee Corneille i Rouen 1935. Han utdannet seg senere ved tekstilfabrikker i Tyskland og Frankrike. Han har vært sekretær i Norges fekteforbund, generalsekretær i Norsk Jockeyklubb, norgesmester i fekting, deltager ved olympiaden i Berlin 1936, i London 1948 og i Helsinki 1952." | Knutzen, Egill (I66)
|
| 227 | "Han var 1354 Ridder, beskikkedes 1362, til eventuelt at overtage Værgemålet for OFFE STIGSENs Sønner, beseglede til Vitterlighed med sin Broder. Han deltog1367-1368 i Oprøret mod Kongen, men solgte 1374 Torup med meget Gods til Kongen, beseglede 1376-1377 Kong OLUFS håndfæstning, var 1395 en af Forloverne ved forliget på Lindholm. Han var død før 1398.(ca. 1391 da Johanne levede som Enke)" | Offesen (Ovesen) (Hvide), Anders (I1946)
|
| 228 | "Han var borger og høker, siden købmand i Kristiania, boede i "Storgaden". | Kaas (ukjent opprinnelse), Lars Jacobsen (I1220)
|
| 229 | "Han var chef for 3'die nørrejydske batallon 1763-65 og for sjællandske batallon 1769-71." | Wildenradt, Johan (I144)
|
| 230 | "Han var en tapper, dygtig og dannet officer, der flere gange benyttedes som sendebud til fremmede fyrster. Han var adjudant hos den unge Christian Gyldenløve, da denne 1691 rejste til Paris, og kæmpede siden med så stor tapperhed ved Stenkerque, at han fremhævedes i marskallen af Luxembourgs rapport." | Bielke, Christopher (I5553)
|
| 231 | "Han var kornet ved generalmajor Brockenhuus's regiment. Opholdt sig 1732 i Odense." | Kaas (mur), Casper Christopher (I813)
|
| 232 | "Han var sekondløjtnant i marinen 2/4-1717 og blev premierløjtnant 29/1-1725 og 9/1-1739 blev han kaptajnløjtnant." | Kaas (mur), Ahasverus (I135)
|
| 233 | "Handelsmand paa Bragernæs". | Trondsen, Claus (I4480)
|
| 234 | "Handwritten plantation reports by Dr. D?Jurco Vriehuus, dated January 12, 1805. Setting aside descriptions of soil types, noxious insects (borer, blast, grub), and diseases (he was an MD as well as a planter), they read in part: "We then head farther down the Road to the Mollendahl Estate, where the humid air is scented by abundant bay rum trees (Pimenta racemosa). The estate was named by Gerhardt Moll for his son, who was sent to Holland for his education. Gerhardt was blind; we know this because his wife Maria, who inherited the estate as guardian in 1754, tells us so in an inscription she had engraved on his gravestone in the STT Danish cemetery. Maria led a troubled life?her son died before reaching his majority, so she remarried, passing title of the lands to her second husband, Commandant John van John, a duplicitous type who died in office. She tried again with Captain Wencel Kass, with whom she had two daughters before the plantation was sold."" | Familie (F144)
|
| 235 | "Handwritten plantation reports by Dr. D?Jurco Vriehuus, dated January 12, 1805. Setting aside descriptions of soil types, noxious insects (borer, blast, grub), and diseases (he was an MD as well as a planter), they read in part: "We then head farther down the Road to the Mollendahl Estate, where the humid air is scented by abundant bay rum trees (Pimenta racemosa). The estate was named by Gerhardt Moll for his son, who was sent to Holland for his education. Gerhardt was blind; we know this because his wife Maria, who inherited the estate as guardian in 1754, tells us so in an inscription she had engraved on his gravestone in the STT Danish cemetery. Maria led a troubled life?her son died before reaching his majority, so she remarried, passing title of the lands to her second husband, Commandant John van John, a duplicitous type who died in office. She tried again with Captain Wencel Kass, with whom she had two daughters before the plantation was sold."" | Moll, Gerhardt (I3563)
|
| 236 | "Handwritten plantation reports by Dr. D?Jurco Vriehuus, dated January 12, 1805. Setting aside descriptions of soil types, noxious insects (borer, blast, grub), and diseases (he was an MD as well as a planter), they read in part: "We then head farther down the Road to the Mollendahl Estate, where the humid air is scented by abundant bay rum trees (Pimenta racemosa). The estate was named by Gerhardt Moll for his son, who was sent to Holland for his education. Gerhardt was blind; we know this because his wife Maria, who inherited the estate as guardian in 1754, tells us so in an inscription she had engraved on his gravestone in the STT Danish cemetery. Maria led a troubled life?her son died before reaching his majority, so she remarried, passing title of the lands to her second husband, Commandant John van John, a duplicitous type who died in office. She tried again with Captain Wencel Kass, with whom she had two daughters before the plantation was sold."" | van John (von Johnn), Johan Georg (I3565)
|
| 237 | "Hans bror har lavet en biografi. Heri står at Jens Jørgen Kaas blev såret af en kugle i slaget ved Hochsted (Tyskland) d. 13/8-1704, og døde samme år.. "udi Donauwerth af en forseelse, formedelst et falsk trin eller spring, han gjorde, hvorved kuglen, som han havde i sig sank". Således skrevet af broderen Henrik Bjelke Kaas." | Kaas (mur), Jens Jørgen (I1194)
|
| 238 | "Hans Eilert Kaass" tok borgerbrev som høker og øltapper i Christiania 11. juni 1765. | Kaas (mur), Hans Eilert (I792)
|
| 239 | "Hans Elias von der Weyde, oberstløytnant, kommandant på festningen Gottorp; 1753 31/8 fik han kgl. bevilling på at sælge sin gård Lyngholm i Hvidbjerg sogn, htk 20-4-2- og godset 28-4---, der er udsat for sandflugt og derfor stedse tegner til forringelse. Hans børn har deri den halve del som arv efter deres afdøde mor, deres part i salgssummen skal sættes på vente et sikkert sted. (Jy.Reg. 35.368)(nr. 214)" | von der Weyde, Hans Elias (I2882)
|
| 240 | "Hans Frue var Anne Kaas af Mur-Kaaserne, Datter af Niels Kaas til Damsgaard (ikke af Hartvig Kaas til Møllerup,der var hendes Farbroder) og Fru Karen Nielsdatter Friis (af Skaktavl-Friserne). Naar Niels Kaas's Hustru ogsaa kaldes Anne Kaas og Karen Bilde, da er dette udentvivl urigtigt; dog har han maaske ogsaa været gift med Anne Bertelsdatter (af Hørbyslægten). Jfr. Justitiarius Bergs Samlinger i Rigsarchivct, Hofmans Efterretn. om D. Adelsmd. I, III og ovenfor ved Aarene 1614 og 1618." (Norske Samlinger II, s. 509) | Kaas (mur), Anna (I331)
|
| 241 | "Hans gullsmedforretning sees å ha vært på Graabrødretorv i 1742 da han giftet seg, på Ulfeldts Plads i 1745 og ennå 1749, men i 1751 og senere på Amagertorv. 12 Just Winthers underskrift forekommer hyppig i gullsmedenes laugsprotokoll, siste gang 17. april 1769. I 1771 sees hans enke å ha latt en dreng innskrive til lærling." | Winther, Just Christensen (I2321)
|
| 242 | "Hans halvsøster var Anne Margrete Orning gift med med major Beichmann." Dette er nok hentet fra Lassens samlinger, og kan neppe stemme. | Kaas (mur), Lars (I800)
|
| 243 | "Hans Speil" i eierlisten til Juulskov. | von Spiegel (Speyl), Hans (I2855)
|
| 244 | "Hansen: Claes marr. Cathrine de Windt the late Sam. Beauvisage 5.2 1701 (Gouv. Journal) Claus chief on St. Th Bestalling 5.11.1704 (Bestall.135) Claus town judge St. Th died 8.2.1706 (Coopybook 52) his stephdaygther: Birgitta Iversdatter (Copybook 52) 3.5.1708 his son:Hans Clausen 3.5.1708 (Copybook 52) under 12 years of age 4.7.1709 (Copybook 52) he travels to Denmark." | Le Duc, Matje (Mylycke/Meejcke) (I3543)
|
| 245 | "Haraldskjær kirke" - i følge DAA 1917. Det menes sannsynligvis Skibet kirke, som hørte til Haraldskær gods. Begravelser før 1739 mangler (etter alt å dømme) i kirkeprotokollen. | Kaas (mur), Lene Katrine (I1211)
|
| 246 | "Hartvig Brun til Vindumgård var 1580 skibschef, men blev afskediget 1593. Han deltog dog i krigen 1611. 1626 købte han Vindumgård, og ved sin død 1629 efterlod han sig så stor gæld, at arvingerne måtte sælge gården. Med Johanne Kaas fik han 4 børn." | Bruun, Hartvig (I1295)
|
| 247 | "Havde før 1371 givet Gods til Løgum Kloster for sit Leiersted smst." | Skram, Erik (I2016)
|
| 248 | "Havde tjent 24 Aar som Rytter, boede 1748 i Fyn i Aarslev Sogn, var gift og havde fem Børn." Trolig hentet fra Stiftsrelationer om adelen innsendt til Klevenfeldt. | Kaas (sparre), Erik (I5970)
|
| 249 | "Hendes kisteplade findes endnu med indskriften: "Herunder hviler støvet af den i livet høyædle og velbårne Frue Sophie Dorothea v. Kaas, en datter af salig Hr. Oberstløjtnant v. Kaas på Langeland. Død i Sønder Næraae den 27de December 1794 i en alder af 78 år". Alderen er dog ikke korekt gengivet." 78 år står også i begravelsesprotokollen. | Kaas (sparre), Sophie Dorothea (I2685)
|
| 250 | "hendes Vaaben var et delt Skjold 2. Felt fem Gange tværdelt (iflg. Mogens Jensens Gravsten)." | NN, NN - hustru Jens Løvenbalk (I2118)
|
| 251 | "Hendes Vaaben var ifølge Kirsten [Karen] Friis' Aner i Sønderholm Kirke Krabbernes paa Østergaard." | Krabbe, Ingerd Pedersdatter (I2001)
|
| 252 | "Hendrika Anthonette" i vigselsprotokollen. "Henriette Anthenette" i Henriette Margrethes dåp. "Hendrika Anthon." i Johan Rothkiærs dåp. "Henriche Antoinette" i Ulrichs dåp. ""Antoinette Birgitte" i Johan Rothkiærs begravelse. | Müller, Henrika Antoinette (I4789)
|
| 253 | "Hertug Valdemar af Sønderjylland sluttede sig til det parti, der arbejdede for at bringe Christoffer II's søn, Valdemar 4. Atterdag på tronen. Grev Gert tvang hertug Valdemar til at opgive Sønderjylland, mod at få Nørrejylland, mens Gert selv overtog Sønderjylland. Gert udskrev nye skatter for at straffe oprørerne, og han red med omkring 4000 mand til Randers, hvor han etablerede sit hovedkvarter. Da samlede den jyske væbner Niels Ebbesen en skare på kun 47 mand, der om aftenen den 1. april 1340 red over Randers Bro og ind i byen. Niels Ebbesen og hans mænd undgik de tyske soldater og nåede frem til grev Gert. I et hug skilte Niels Ebbesen grevens hoved fra kroppen, og derved var Jylland befriet for den hårdhændede hersker. Kendt er også sagnet om Sven Trøst, som havde åndsnærværelse nok til at smide broplankerne i vandet, efter at Niels Ebbesen og hans folk havde passeret Randersbro, så grevens mænd ikke kunne forfølge dem. For denne bedrift blev han slået til ridder af Randersbro af Niels Ebbesen." (Dansk Wikipedia) | Ebbesen (Bild), Niels (I2387)
|
| 254 | "Hjemmedåp ikke stadfestet". | Sivertsen, Sivert (I6002)
|
| 255 | "Hjemmedøbt 11 Marti. Daaben publiceret i Kirken 18. Juli." | Sørensen, Erasmine Caroline Petrea (I3051)
|
| 256 | "Hjortholm, Fodslette sogn, Langeland, ejedes i begyndelsen af det 17 årh. af Niels Gaas (+ 1638); hans datter Kirsten bragte den til sin mand landsdommer Erik Kaas. I Fodslette kirke er der et mindesmærke over Familien Kaas." | Kaas (mur), Erik (I501)
|
| 257 | "Hjortholm, stilling generalmajor, d. 14 Aug 1756, Hjortholm. Chef for det sønderjyske nationale regiment til fods fra 18/4-1747 til 15/7-1753." | Kaas (mur), Christian Banner (I1394)
|
| 258 | "Hofdame hos den regerende dronning" i 1760. | Kaas (mur), Birthe (Birgitte) (I1531)
|
| 259 | "Hun fikk bevilling 22/1-1740 til å være sin egen verge, tjente da Geheimraad Plessen." | Kaas (mur), Charlotta Cathrine (I1328)
|
| 260 | "Hun kom efter sine Forældres Død i Huset hos sin Farbroder Thomes Kaas." | Kaas (sparre), Margrete (I3442)
|
| 261 | "Hun skickede seg ilde i sin ungdom." | Kaas (mur), Birgitte (I1214)
|
| 262 | "Hun var en flittig amatørmaler og kopierte også flere gamle familieportretter. De siste år av sitt liv bodde hun i Oslo." Kilde: "Skienfamilien Flood", 1961 | Thormodsæter, Bertha Andrea (I85)
|
| 263 | "Husmand uten jord, Fisker" på Længenæs nordre" i Folketellingen for 1865. | Olsen, Thore Andreas (I5997)
|
| 264 | "I 1618 stod han i spidsen for den af Christian 4. udsendte ekspedition til Indien for at grundlægge en koloni. I 200 år vejede Dannebrog over Trankebar på Indiens sydøstkyst takket være ham. Efter hjemkomsten blev Ove Gjedde i 1645 udnævnt til rigsadmiral. I 1648 blev han svært syg, og i stedet udnævnt til lensmand på Helsingborg Slot (Kernen). Ove Gjedde blev ophav til et ordsprog som stadig findes i Skåne: "Det er ude med Ove Gjedde". Efter freden i Roskilde 1658 hvor Danmark mistede Skånelandene til Sverige, blev han boende i Skåne. Men da svenskekongen Karl X Gustav brød fredstraktaten i 1658 blev Ove Gjedde taget til fange da han besøgte Helsingborg i private ærinder. Han blev først sat i fængsel på Helsingborg Slot, og siden ført till Malmøhus. I 1660 blev han frigivet i en fangeudveksling mellem Danmark og Sverige." | Giedde, Ove (I2485)
|
| 265 | "I 1744 overtar den nye sorenskriver i Lofoten, Hans Harder, Berg gård. Han sees å ha fått odel på gården samme år. Harder kom til Berg sist i juni 1744. Han bodde på Berg til sin død i 1761, den 15. mai. Hans hustru var død året i forveien. Begge barna, Lorette og Hans Peter, reiste etter farens begravelse til Danmark." | Harder, Hans (I5199)
|
| 266 | "I Danmark havde F. Danneskjold-Samsøe med Titel af Overintendant imidlertid med megen Dygtighed, men tillige med stræng Myndighed bestyret Marinens Anliggender. Paa Grund af sidstnævnte Egenskab havde han erhvervet sig en Del Uvenner, der tragtede efter at styrte ham. Uagtet det just ikke er bevist, synes dog meget at tyde paa, at D.-L. [Danneskiold-Laurvigen] ved at slutte sig til disse væsentlig har bidraget til, at hans tidligere Forsvarer og trofaste Støtte blev fjærnet fra Bestyrelsen, hvilket skete i Okt. 1767. D.-L. overtog hans Embede, først med Titel af Overkrigssekretær og Deputeret i General-Krigskommissariatet, senere (14. Juni 1769) som Intendant over Søetaten, alt til liden Baade for Marinen, der herved kom i Hænderne paa en daarlig og upaalidelig Administrator. Følgerne viste sig snart. Flaaden kom i Forfald, og en Expedition, som under Schoutbynacht F.C. Kaas udsendtes til Algier for at tugte Barbarerne, mislykkedes ganske, da de medgivne Bombardérfartøjer viste sig at være ubrugelige. D.-L. fik i den Anledning en Irettesættelse af Kongen. 18. Sept. 1770 afskedigedes han endelig af aktiv Tjeneste, og hans Embeder inddroges. Han trak sig da atter tilbage til Norge og døde 9. April 1783 paa sin Ejendom Rolighed ved Lavrvik." (Kilde: Bjoerna.dk) | Kaas (mur), Friderich Christian (I444)
|
| 267 | "I dette ekteskapet var det ingen barn." | Familie (F1061)
|
| 268 | "I FT1865: "Husmand uden jord. Fisker. Alder 58. Fødested Sparbu Præstegjeld" | Willumsen, Peter Mathias (I3569)
|
| 269 | "I Herlev kirke, Frederiksborg amt findes en sort marmortavle over Ulrik Kaas og hans søn Fredrik Kaas, Kaptajnløjtnant, falden i fransk tjeneste i Indien 1759." | Kaas (mur), Ulrich (I513)
|
| 270 | "I Herlev kirke, Frederiksborg amt findes en sort marmortavle over Ulrik Kaas og hans søn Fredrik Kaas, Kaptajnløjtnant, falden i fransk tjeneste i Indien 1759." | Kaas (mur), Friderich (I1573)
|
| 271 | "I kloster" i flg. stamtavlen til slekten Hvide. | Mogensdatter (mur), Johanne (I2523)
|
| 272 | "I Mechlenbourgs gravkammer gjenstår 6 kister, to store og to mindre ved vestmuren og en stor og en liten ved østmuren. De store kistene er rektangulære, skinntrukne sarkofager. Alle har visstnok innerkiste. Kisten i nordøstre hjørne kunne identifiseres. Her var bevart en kartusj som viste seg å tilhøre en innskriftplate i Drammens Museum (nr. 3141) over Fru Lene Sophie Kaas f. 1682 d. 1732, enke etter Wilhelm de Tonsberg til Ulveland. Drammens Museum har også en tilsvarende innskriftplate med kartusj over ektemannen (nr. 949. Kat. 1901 nr. 383 a). Innskriften på den siste (Høyde 49 cm, bredde 39 cm) er med skriveskrift: "Herr Wilhelm de Tønsberg til Ulvelandgaard Ridder Deres Kongelige Majestetz til Danmarck og Norge Stifts Befahlings Mand over Aggershuus Stift Conferentz og Etatz Raad Samt Amptmand over Aggershuus Ambt Fød den 4de Febr. 1680 Død den 13de Septbr. 1731. Her udi Glemmes Saadan Mand Som Norge meer ey hafver Og Neppe faar af Dyd Forstand og af Naturens Gafver. Een trofast Kongens Mand hand war Et ævigære Minde Hand ud af os fortienet har Som aldrig bør forsvinde. B:C:K." [Initialene må stå for Birgitte Christine Kaas.] | Tønsberg (de Tonsberg), Wilhelm (I1198)
|
| 273 | "I Mechlenbourgs gravkammer gjenstår 6 kister, to store og to mindre ved vestmuren og en stor og en liten ved østmuren. De store kistene er rektangulære, skinntrukne sarkofager. Alle har visstnok innerkiste. Kisten i nordøstre hjørne kunne identifiseres. Her var bevart en kartusj som viste seg å tilhøre en innskriftplate i Drammens Museum (nr. 3141) over Fru Lene Sophie Kaas f. 1682 d. 1732, enke etter Wilhelm de Tønsberg til Ulveland. Drammens Museum har også en tilsvarende innskriftplate med kartusj over ektemannen (nr. 949. Kat. 1901 nr. 383 a)." | Kaas (mur), Lene Sophie (Helene Sophie) (I1197)
|
| 274 | "i sitt 88de Aar". Referanse Morgenbladet 18. okt. 1847. | Larsdatter (Haller), Birte Kierstina (I204)
|
| 275 | "I slutningen af 1800-tallet optræder navnet Kaas igen på Stårupgårds ejerliste. Kammerherre G. Valentin Kaas købte gården i 1881 og overlod den senere til sønnen Niels Kaas, som afhændede den igen i 1907. I denne periode udfyldte Elisa Pallesen i ca. ti år en alsidig plads på gården som guvernante og selskabsdame. Alsidigheden strakte sig også til at være elskerinde for herremanden. Elisa Pallesen var datter af en købmand i Vendsyssel. Senere blev hun mor til forfatteren Elsa Gress, der i erindringsbogen Mine mange hjem (1965) kort omtaler tiden på Stårupgård, der af moderen blev opfattet som "lidenskabens og skammens tid". I bogen fortæller forfatteren, at hendes mor fik en dødfødt dreng på en "klinik" og to år senere en pige, som blev bortadopteret umiddelbart efter fødslen. At hun lod sig overtale til adoptionen, tilgav hun aldrig sig selv." (Kilde: http://www.jenle.dk) | Kaas (mur), Niels Adolph Christoph (I2042)
|
| 276 | "I stamtavlen i Nordtrøndelags Historielags Aarbok 1927 feilaktig «Johanne Marie»." | Nissen, Anne Johanne (I2320)
|
| 277 | "I året 1701 må Niels Rasmussen enten være død eller fraflyttet gården, thi nu finder vi fæsteren her med navn af Rasmus Pedersen - samme mand bebor endnu i 1722 Lundegården, hvilket ses af nævnte skøde, som jeg finder i landstingets skøde og pantebog. Skødet som er udstedt i 1722, begynder således: "Jeg underskrevne Henrik Bjelke Kaaes til Boltingegaard, kongelig majestæts befalingsmand och min kiære Hustrue Anna Vind kiendes och vitterlig giøre at hafue solgt skiødet och afhændet til kongelig majestæts herredsfoged over Sunds-Gudme herreder hr. Niels Brinch, boindes i Høye, och hans arvinger i voris bondegaard, beliggendes i Nyborrig amt - Sunds herred - Lunde sogn och bye, "Skriffuergaarden" kaldet, som beboes af bonden Rasmus Pedersen. Samme gaard staar for hartkorn efter landmaal by matrikul, ager och eng, 8 tdr., 2 skpr., 3 fdkr. Och samme gaard staar for landgilde af: 4 tdr. rug, 7 tdr byg, 6 svin, 7 faar, 7 lam, 7 otting smør." Derefter følger en længere redegørelse for jord, bygninger m.m. Skødet er udstedet på Boltinggård 18. juni 1722 med underskrifter af Henrik Kaas og frue, Anna Vind." | Kaas (mur), Henrik Bielke (I742)
|
| 278 | "I året l806 d. 3l. august rejste sig om aftenen et frygteligt tordenvejr, som antændte flere steder på Baroniet Lehn og i omegnen." | Kaas (Kaas-Lehn) (mur), Baron Otto Ditlev (I1489)
|
| 279 | "Indendørsarkitekt". | Lange, Hermann (I3035)
|
| 280 | "Indskr. i Roskilde kloster, i Vallø" | Kaas (mur), Bodil (I3005)
|
| 281 | "Indskrevet frøken" ved Vallø slott, 1. avdeling | Kaas (mur), Ingeborg (I2047)
|
| 282 | "Indskrevet frøken" ved Vallø slott, 1. avdeling | Kaas (mur), Dagmar Regitze (I2048)
|
| 283 | "Indskrevet frøken" ved Vallø slott, 1. avdeling. | Kaas (mur), Julie Louise (I2044)
|
| 284 | "Indskrevet frøken" ved Vallø slott, 1. avdeling. | Kaas (mur), Caroline Frederikke (I2045)
|
| 285 | "Ingen barn" i følge "Slekten Munthe-Kaas 1848-1998" og Winnem/SIEC. Dette er feil. De står med to felles barn i FT1801 for Bergen. Dessuten døde en datter i april 1792, oppgitt å være ett år gammel. (Om moren var Kirstine Mangor Kaas, er usikkert.) Dåpen hennes er ikke funnet i Korskirken, Nykirken eller Domkirken. | Familie (F110)
|
| 286 | "Ingen barn" i følge slektsoversikten i Pers.hist. Tidsskr. 1-5 - men en slik konstatering har vist seg feil vedr. andre forhold. | Familie (F1026)
|
| 287 | "Ingen barn". | Familie (F1323)
|
| 288 | "Ingen barn". | Familie (F1364)
|
| 289 | "Ingen barn". | Familie (F1367)
|
| 290 | "Ingen barn". | Familie (F1370)
|
| 291 | "Ingen barn". | Familie (F805)
|
| 292 | "Ingen barn." | Familie (F445)
|
| 293 | "Ingen barn." | Familie (F2172)
|
| 294 | "Ivar August Sigismund friherre Kaas" i følge DAA1917. "Ivor Kaas, baron (Reventlowi)"i følge gravsten. | Kaas (mur), Ivor (Ivar) baron (I3810)
|
| 295 | "Iver Krabbe til Damsgård der også skrev sig til Toftum og Mindstrup i Nørvang herred samt Højris i Hammerum herred, nævnes omkring 1640 som sekretær i Danske Kancelli. Ved den lejlighed klagede en kvinde til kongen over ham, idet han havde lokket hende til at forlade sin ægtefælle, en borger i Roskilde, og nu hverken ville tage sig af hende eller af de to børn, han havde avlet med hende. Han nævnes før 1645 som løjtnant under Jacob Grubbe, da han af kongen blev anbefalet til kaptajn ved Fircks regiment. I 1653 fik han af Christen Lange tilskødet Dalsgård, Søndervig og Tyholm. I 1655 var han til stede ved hyldingen og 1657 nævnes han, da han udstedte et pantebrev til dr. med. Niels Benzon, der fik pant i Højris. I 1660 deltog han på Rigsdagen i København, og 1661 var han medunderskriver af hyldingsakten. I 1666 købte han Mindstrup af J.F. Pentz." | Krabbe, Iffver (Iver) (I1333)
|
| 296 | "Jac from Curacao marr. Matje le Duc Johnsdatter 18.7.1708 St. Th late governor Cl.Hansens Steph-daugther." | Le Duc, Matje (Mylycke/Meejcke) (I3543)
|
| 297 | "Jacob Jonsen Bille" i flg Reventlow.dk | Bille, Jacob (I2090)
|
| 298 | "Jan Peter" og "Johan Petter" er også nevnt i kilder. | Fürstenberg, Johan Peter (I1349)
|
| 299 | "Jens Hvas til Kaas m. fl. fik befaling (1532 ?) til at granske i en sag mellem Margrete Mogensdatter, hendes broder Niels Mogensen og Hr. Jakob Lykke om noget pantegods. (F. Hvas. Familien Hvas IV. p. 105)." | Mogensdatter (mur), Margrethe (I44)
|
| 300 | "Jens Hvas til Kaas m. fl. fik befaling (1532 ?) til at granske i en sag mellem Margrete Mogensdatter, hendes broder Niels Mogensen og Hr. Jakob Lykke om noget pantegods. (F. Hvas. Familien Hvas IV. p. 105)." | Mogensen (mur), Niels (I290)
|
| 301 | "Jens Jørgen Kaas f. 1682 d. ung" i Hugo Munthe-Kaas' oversikt er fjernet, ettersom Hans Kaas er registrert med flere barn enn han ang. skulle ha, og en sønn ved samme navn allerede er reg. født 1678 og må være født så tidlig for å være kaptein ved sin død 1704. | Familie (F194)
|
| 302 | "jmfr. på Rybjerggaard - 1717 12/11 fik hun kgl. bevilling på å være sin egen værge, men med broren, schoutbynight Ulrik Kaas som kurator. (Jyske Registranter 25.238)(nr. 130)" | Kaas (mur), Birgitte (I1214)
|
| 303 | "Johan Anrep til Grønkjær, som var død i 1634; kom til Danmark og var 1617 kaptein; søn af Torkil Anrep og ..... von Tekelberg. " | Anrep, Johan (I1294)
|
| 304 | "Johan Cornelius" oppgitt i DAA1917. Dette er nok antatt som en beriktigelse av dåpsprotokollen. Det er imidertid sannsynlig at presten har skrevet riktig fordi Johan Cornelius Forman, som han er oppkalt etter, ble kalt Jan (Cornelius). | Kaas (mur), Jan Cornelius (I271)
|
| 305 | "Johan Georg Smitt (ell. Hans Jørgen Schmidt) var 167 Fænrik v. Brockenhuus's Dagon Re., 1660 Sekltnt. v. Fynske Inf. Reg., 1682 Prmltnt, 1683 Kapt.ltnt., 1686 Kapt., var med Hjelpetroppere i eng. Tjeneste, fik 1709 Frikomp. i Frederiksort, 1721 Afsked." | Schmidt, Johan Georg (I316)
|
| 306 | "Johan Wulfgang oppgitt i Hugo M-K's slektstavle. | Kaas (mur), Johan Wolfgang (I178)
|
| 307 | "Juledag" | Torgilsson, jarl av Skåne, Ulf (I2252)
|
| 308 | "Justitsraad og Vicelagmand i Kristiania Lagdømme, Assessor i Overretten." | Nielson (Nilson), Povel (Poul) (I1185)
|
| 309 | "Kaas, F., -1747-, kobberstikker. Antageligt identisk med kaptajnløjtnant i flåden Frederik Kaas, døbt 20.6.1730 i Kbh., ?10.9.1759 i Ostindien, søn af admiral Ulrich K. og Mette Sørensdatter Mathiessen. Ugift." Kilde: Weilbachs Kunstnerleksikon, www.kulturarv.dk | Kaas (mur), Friderich (I1573)
|
| 310 | "Kaas, Hans. - Fenr. ved 1. Bergenhusiske nasj. inf.regt.s Vigske livkomp. 12/4 1748. - Død før 2/5 s. å., da hans efterfølger blev ansatt. | Kaas (mur), Hans (I230)
|
| 311 | "Kadet og Underofficer ved Fodgarden, 1701 Sekondløjtnant ved Prins Christinas Reg., 1705 afsk. med Kaptajns Karakter." | Kaas (sparre), Vincents Steensen (I2682)
|
| 312 | "Kaldes 1423 "lange Jens" og stadfæstede da paa Rugsø Herredsthing Bo Legels Skjøde paa Stenalt til Jens Mus, 1424 lange Jens af ?Groweloe", da hnn beseglede med Jens Olsen (Godov) af Hesle, beseglede 1428 til Vitterlighed med sin Hustrus Moder Fru Christine Andersdatter (Hvide), kaldes 1430 "velbaaren Mand Jessæ Owiss, som Langæ Jenss kaldes af Groæløf", da Thorbern Esgesen (Udsøn) af Rimsø solgte ham sin Ret i Størsbol og sin Ret i Tholstrop i Rimsø Sogn, hvilket Skjøde besegledes af Hr. Markvard Skiernov, Kannik i Aarhus, Ove [NB] Ovesen i Ommestrup m. fl.. er vel den ?Longe", som 1440 nævnes blandt Provsten Markvard Skiernovs Frænder.)" [Se DAA1917 for kildehenvisninger.] | Ovesen (mur), Jens (I20)
|
| 313 | "Kammermester. Oprør mod Valdemar Atterdag. Dræbt på dennes ordre." | Stigsen (Hvide), Offe (I1948)
|
| 314 | "Kaptejn i Flaaden". | Bielke, August (I5763)
|
| 315 | "Kemp - a person from Curacao called Jacob arr. St. Th. 02.11.1708. (Copybook 52)." "Kemp - Jac from Curacao marr. Matje le Duc Johnsdatter 18.7. 1708 St. Th. late governor Cl. Hansens Stephdaughter." | Kempff, Jacob (I3542)
|
| 316 | "Kendt i Jylland 1300-tallet" | Ebbesen, Henrik (I1858)
|
| 317 | "Kirstine Eriksdatter Skarsholm" i flg. Finn Holbek. | Eriksdatter, Christine (I2093)
|
| 318 | "Kom 1587 i Sorø Skole". | Kaas (mur), Jørgen (I1431)
|
| 319 | "Kom 1625 i Sorø Skole, havde 1647 været 20 Aar udenlands og Ingen vidste om han var levende eller død, hvorfor hans Søstre Karen og Anne fik Tilladelse til at annamme hans Gods, var hjemkommen 4 Juli 1651, da hans Værge Niels Harbou maatte aflægge Værgemaalsregnskab, beseglede Hyldingen 1655, død 1663 paa Sø som Slægtens sidste Mand." | Mylting, Peder Henriksen (I3373)
|
| 320 | "Kom 1627 til Sorø skole" | Kaas (mur), Herman (I1312)
|
| 321 | "Kom 1637 i Sorø Skole, pantsatte 1643 Gods til sine ?farbrødre" Niels Harbou og Ove Lunov, skrev sig 1649 til Strandbjerggaard (Skodborg H.), men 1649 til Søndertved, pantsatte 1653 sin Anpart i Søgaard paa Holmsland, som han og hans Søster havde arvet efter deres Morbroder Hans Krabbe, til Oberst Chr. de Müller, forpagtede 1655 Ørsgaard i tre Aar af Hr. Oluf Parsberg og Hr. Sten Bille, købte 1656 Part i Møgelgaard (Vandfuld H.) af Iver Krabbe til Toftum, der dog fik den i Pant, skrev sig 1660 til Overklit, hvor han døde mellem 10 og 11 Dec. 1665." | Lunov, Laurids (I2409)
|
| 322 | "Kom efter sin Moders Død til Fru Ingeborg Skeel i 2 Aar, hos sin Mormoder Fru Margrethe Ulfstand til sit fyldte 9. Aar, saa til sin Moster Fru Maren Juel i 6 Aar, hos dennes Datter Fru Christence Juel i 8 Aar, hos Forældrene i 2 Aar, saa atter hos Fru Christence i 2 Aar. - Bortført 2 Okt. 1630 i Nyborg af og g. 13 s. paa Gyllebo m. Lage Urne (Ph. T. 5. I. 58)." | Kaas (sparre), Johanne (I3338)
|
| 323 | "Konduktør ved den elektriske sporvei." | Kjølstad, Andreas (I3117)
|
| 324 | "Konferensraad, Højesteretsadvokat, fhv. Landstingsmand" | Blechingberg, Otto Carl (I4374)
|
| 325 | "Kontorchef" ved sønnen Einars dåp 25. mars 1888 i følge dennes dåpsprotokoll. | Munthe-Kaas, Marius William (I160)
|
| 326 | "Konvntualinde i Itzehoe" (i Holstein, Nord-Tyskland, dengang del av Danmark). | Kaas (mur), Birthe (Birgitte) (I1531)
|
| 327 | "Korporal ved generalmajor Øtkens dragonregiment 1732, kvartermester 1733, senere kornet." | Kaas (mur), Hans Eilert (I792)
|
| 328 | "Kromand, gaardmand". | Adamsen, Andreas (I4095)
|
| 329 | "Landinspecteur" | Hansen, Hans (I3104)
|
| 330 | "Landværns-Capitain" i følge begravelsesprotokollen. | Sehested (Sested), Carl (I5792)
|
| 331 | "Lars Jacob Kaas, der i kirkebogen urigtigt kaldes Lars Jakobsen Kaas, og sidste hustru Else Tønsberg oprettede testamente 22/3-1787 konfirmeret 4/3-1796 og hun som enke yderligere testamente 22/3-1797, konfirmeret 28/4-1797. Det hele bo udgjorde c. 25000 RDl. Skiftet efter hende begyndte 2/7-1798 og sluttede 1799 d. 23/10. De var begge barnløse. Forlods udtages hendes gave til Kristiania vaisenhus af 1000 Rdlr., imod mandens gave af 1000 Rdlt. til Knud Larsen Kaas' 2 sønner Axel og Knud (Knud Larsen Kaas, høker i Kristiania +1787. Skiftet [må være skiftet etter Knud Larsen Kaas] begyndte i hans gård på hjørnet af Piperviksbjerget og Øvre Voldgade 1787 28.6 og sluttedes 25/1-1788. (beskrivelse af samme år))." Resten af boet (må menes boet etter Lars Jacob Kaas og Else Tønsberg] tilfaldt: halvdelen konens broderbørn og decendender og den anden halvdel oberstl. Vilhelm Fredrik Ornings 3 dalevende børn: Margrete Orning i ægteskab med ritmester Beichmann i Nes, og madam Lovise Orning i ægteskab med bagermester Johan Schiøberg i Kristiania. Hver af disse arvede c. 3745 Rdlr." | Familie (F487)
|
| 332 | "Lars Joenson Skielven" i Janus' dåpsprotokoll. | Joenson (Schelven), Lars (I2313)
|
| 333 | "Laurensdatter" oppgis ikke av Roskildehistorie.dk. | Laurensdatter (af Gylling), Cecilie (I2141)
|
| 334 | "Laurids Rostrup" af Åkær i flg. Roskildehistorie.dk | Rostrup, Gotskalk (I2136)
|
| 335 | "Ledede i april 1659 heltemodigt forsvaret af Langeland imod Svenskerne." | Holck, Anne (I752)
|
| 336 | "Lejtnant ved dragonerne, senere kaptajnlejtnant. Han ejede "en ringe bondegård" i øvre Romerike." | Orning, Wilhelm Friedrich (I803)
|
| 337 | "Levde fra 1674 i stor armod på Fæggeklit [Morsø Nørre herred, Mors]." | Kaas (sparre), Agnete (I2986)
|
| 338 | "Levde änka 1501." | Elandsdotter, Sigrid (I1915)
|
| 339 | "levede 1655" | de Wetter, Anna Maria (I1261)
|
| 340 | "Levede endnu 1473 da hun mageskiftede Gods til provsten i Vestervig." | Kaas (sparre), Inger Jensdatter (I344)
|
| 341 | "Levede selv sindssyg 1804 i Meklenburg." | Kaas (mur), Leopold Friderich (I2516)
|
| 342 | "Lieutenant under Landmilitien udi Aalum" i mai 1703. | Kaas (mur), Erich Hermann (I1243)
|
| 343 | "Lieutenant ved 3. sjællandske Rytterregiment" | Kaas (mur), Claus Sehested (I528)
|
| 344 | "Ligger begravet på Solvorn kirkegaard". | Munthe, Mette Andrea (I3646)
|
| 345 | "Liket ble siden ført til Fodslette kirke." | Kaas (mur), Niels (I1379)
|
| 346 | "Lollands historie bd 1" av V. Rhode. 1776, opplyses det at hun i 1680 ble gift med oberst Jacob Geweke, kommendant til Nakskov. Han kjøpte Søllestedgaard av Steensen. | Kaas (mur), Sophie Kirstine (I1323)
|
| 347 | "Lungeødem" er oppgitt som dødsårsak i begravelsesprot. | Kaas (Munthe-Kaas), Hartvig Cornelius Forman (I169)
|
| 348 | "Løitnant ved det ungarske Husarreg., erholdt 30 April 1912 ungarsk Baronat." | Kaas (mur), Andor (Anders) (I4009)
|
| 349 | "Løitnant ved det ungarske Landeværnshusar-Reg., erholdt 30 April 1912 ungarsk Baronat." | Kaas (mur), Ede (Enoch Eduard) baron (I4010)
|
| 350 | "Lørdag 30. januar 1658 passerede den store hær over Lillebælt til Wedelsborg (Dengang Ivernæs) og Fønsskov. De danske tropper - 700 landeværnsfolk til fods, mest bønder, og 24 eskadroner - strakte efter en kort kanonkamp våben og tog flugten. Blandt faldne danskere var Jørgen Kaas til Lindskov, hvis lig den svenske konge som elsker af tapperhed, selv hos en fjende, fulgte en fjerdingvej og ved hvis begravelse i Egense kirke 26. juni (?) biskoppen talte og honoreredes med en sølvkande på 100 lod af enken. Sallinge herreds mænd havde tiltrådt marchen til bæltet, men opløstes ved meldingen om fjendens overgang. Forstærkningen på 500 ryttere og 450 soldater toges til fange i Fåborg og Svendborg. På få dage var hele Fyn i kong Karl Gustavs vold og blev grundigt plyndret." | Kaas (mur), Jørgen (I500)
|
| 351 | "Maaske den Hr. Niels Eriksen, der 1310 omtales i Provst Kristjer i Hardesyssels Testamente som have ejet Gods i Nørre Bork (Nørre Horns H.); skal være begravet i Sønderholms kirke, hvor hans Ligsten med fædrene og mødrene Vaaben saas; angives gift med Edel Saltensee." | Gyldenstierne, Niels Eriksen (I2203)
|
| 352 | "Mad. Bergs løkke", lå etter all sannsynlighet på Frogner. Ved konfirmasjonen hennes i 1833 står det "Bergs løkke". I folketellingene for Aker på 1830-tallet er denne listet opp sammen med stedene på Frogner. Det var også en en Bergs løkke på Majorstua og en tidligere Bergs løkke på Tøyen. | Olsdatter, Maren Oline (I782)
|
| 353 | "Mad. Bergs løkke", lå etter all sannsynlighet på Frogner. Ved konfirmasjonen hennes i 1833 står det "Bergs løkke". I folketellingene for Aker på 1830-tallet er denne listet opp sammen med stedene på Frogner. Det var også en en Bergs løkke på Majorstua og en tidligere Bergs løkke på Tøyen. | Olsdatter, Maren Oline (I10782)
|
| 354 | "Mad. Blechingberg", som var Lovise Kaas, sogneprestens hustru, bar barn til dåpen i Egebjerg kirke et stort antall ganger fra hennes mann tiltrådte og et par år framover. Etter hvert var det en "Jomfrue Kaas" som mer og mer overtok funksjonen. Hun er nevnt i dåpsprotokollen fra 12. nov. 1767 til og med 27. mars 1774. Første gang er hun kalt "Jomfr: Caroline Kaas", en senere gang "Jomfrue Kaas i Præstegaarden". Dette er etter all sannynlighet Lovises yngste søster Giertrud Carolina. Nesten annenhver dåp bar hun barn til dåpen i perioden. Blechingberg ble i følge kildene sogneprest i Vordingborg 2. desember 1773. Det er mulig flyttingen har skjedd noe senere for familien. Giertrud Carolina har trolig flyttet med familien, ettersom hun døde i Vordingborg i 1795. Hun har etter alt å dømme bodd hos sin søster Lovise hele tiden fra Lovise giftet seg til hun døde. | Familie (F149)
|
| 355 | "Magrete" i dåpsprotokollen. Faren står som Knud Lauritzen "Vinter" og moren som "Elisabet Maria Hvid". | Winther, Margrethe (I9319)
|
| 356 | "Malene Eliasdatter Virak" var blant fadderne. (Trolig hans tante Melene Eliasdatter). De øvrige var fra Lengenes. | Bartholdsen, Thore Kristian (I6006)
|
| 357 | "Malene Elisabeth" i flg. "A list of The names osinhabitants, The Danish Westindian Islands", Riksarkivet DK | Kaas (mur), Magdalene Elisabeth (I368)
|
| 358 | "Malene Sibylla" står helt tydelig i dåpsprotokollen - og gjøres dermed gjeldende. Senere kalte hun seg i h.h.t. kirkebøkene Magdalene Sibylle. Etterkommere oppkalt etter henne fikk også navnet Magdalene Sybille (eller Sibylle). | de Rodriguetz, Malene Sibylla (I146)
|
| 359 | "Margrete Magdalene Foorman" i vigselsprotokoll Stedje 9 des 1761. Dette er nøyaktig det samme som Herman Kaas skrev i sine samtidige familieopptegnelser. | Foorman (Forman), Margrethe Magdalene (I154)
|
| 360 | "Markvard Ratztorp" i flg Roskildehistorie.dk. | Ratzstorp, Markvard (I2140)
|
| 361 | "med Lillien" | Skinkel, Agathe (I384)
|
| 362 | "Med Lillien" | Skinkel, Laurids (I391)
|
| 363 | "Med sit valg af ægtefælle foretog CS [Christine Stampe] et stort socialt spring ind i den danske adel. Ikke længe efter ægteskabets indgÃ¥else brød de første alvorlige tegn pÃ¥ Henrik S.s psykiske ustabilitet igennem. Hans adfærd var ud fra tidens normer særegen, idet han var passioneret motionist, nøgenbader og vegetar og i det hele taget ret aparte i sin opførsel, selv uden for sine sygdomsperioder. Da han viste sig ude af stand til vedvarende at stÃ¥ for Nysøs praktiske drift, overtog CS styret bistÃ¥et af en godsforvalter. Hun blev familiens dominerende og myndige matriark, undertiden pÃ¥ kanten til det autoritære, og fik et vist ry for at være et hÃ¥rdt menneske. Med en stab af udenlandske guvernanter og danske huslærere styrede hun ogsÃ¥ opdragelsen af parrets mange børn, hvoraf hun oplevede at miste tre. Af døtrene var den yngste, livlige og udadvendte Jeanina hendes øjesten, mens forholdet til den ældste og psykisk sensible Elise var vanskeligt. Følelsesmæssig og praktisk støtte hentede CS hos lillesøsteren Susette og dennes ægtefælle botanikeren ◊Joachim Frederik Schouw." | Stampe, Henrich (I1482)
|
| 364 | "Medejer af Alsted. Opholdt sig 1615 på Bergenhus hos søsteren Kirsten, død før 12. april 1635 hvor hendes arvinger fragik arv og gæld efter hende." | Juel, Maren (I3348)
|
| 365 | "Medejer af Harrested (1652-1674) samt medejer (1675-1680) og ejer af Vernø Kloster (1680). 1654 (15. jan.-17. juni) besøgt Herlufsholm Skole, 1655 (20. maj)-1656 (19. juni) på Sorø Akademi, var 1657 (24. aug.) kornet i ritmester Reinkings komp. af Trampes gev. Rytterreg., må 1657-1660 have deltaget i krigen mod Sverige, fik 1658 (16. juni) bestalling som ritmester i Ulrich Friderich Gyldenløves Reg., var 1664 chef for Kredskontingentets Rytterkomp., kontingentet, der førtes af oberstløjtnant von Pentz og bestod af mandskab afgivet af Danmark og Holsten-Gottorp, skulle møde i stiftet Magdeburg 1664 (18. april) for at kæmpe mod tyrkerne, erobrede i kamp mod tyrkerne en sejrsfane, s.å. (dec.) atter i Danmark, 1670 (26. marts) oberstløjtnant, s.å. (1. maj)-1679 ved Smålenske nat. Infanterireg. Købte 1675 (3. aug.) med broderen Holger Vernø Kloster i Norge af kong Christian V, 1676 (17. aug.)-1679 (30. sept.) chef for Vesterlandske nat. Rytterreg., deltog i den såkaldte Gyldenløvefejde, 1676 (25. aug.) oberst, deltog 1677 (juli) i angrebet på og erobringen af Marstrand, lå vinteren 1678-1679 i garnison sst., var 1679 (maj) dommer i Krigsretten over kaptajn Idekingk, tog 1680 sin afsked fra hæren, købte s.å. (27. okt.) Ovenøen i Raade Sogn af statholder Ulrich Friderich Gyldenløve, fik ved gavebrev 1681 (25. jan.) af stiftamtmand Erik Banner diverse huse i Rygge Sogn, købte s.å. (28. febr.) Aasum i Spydeberg Sogn og gården Tøstad i Rygge Sogn af Anders Bildt, opføres 1681-1685 som oberst med et årligt gratiale af 400 rigsdaler, solgte 1686 (30. jan.) nordre Hofvin i Faaberg med Rustad, byggede formentlig den endnu eksisterende hovedbygning på Vernø Kloster." | Vind, Christian (I5291)
|
| 366 | "Medejer af Harrested (1652-1674), Gjerdrup (1662) (Eggeslevmagle S., Vester Flakkebjerg H.) og Nørre Vosborg (1674-1687) (Ulfborg S., Ulfborg H.) samt en gård i Farvergade i Kbh. (-1666). - 1651 (6. nov.)- på Sorø Akademi, 1653-1655 med broderen Hans i Tyskland og Frankrig, 1653 (21. juli) immatr. ved Tübingen Univ., 1655 (27. april) ved Orleans Univ. og 1656 (18. aug.) ved Lyon Univ., efter 1655- hofjunker, 1657 (23. juni)T660 (okt.) sekr. i Danske Kancelli, 1660-1664 (28. nov.) og nævnt igen 1671 (15. dec.) som forskærer, underskrev 1661 (10. jan.) suverænitetsakten, ejede til 1662 en gård i Adelgade i Skelskør, opførte den nuværende østre fløj på Gjerdrup med hans og hustruens initialer og våbener fra 1664 (endnu bevaret), var 1668 (okt.) kancellijunker, 1672 (9. nov.)- kancelliråd, 1673 (marts)-1674 viceamtmand og fra 1674 til sin død amtmand over Trondhjem Amt." | Vind, Joachim Friderich (I5824)
|
| 367 | "Men da Kaas 1918 solgte Gaarden til et Konsortium, truedes den igen med Undergang; I Løbet af fire Maaneder skiftede den endnu to Gange Ejer. Da greb Arkivarens Brodersøn, Kammerjunker Ove Kaas til Stamhuset Nedergaard, resolut ind og erhvervede i November Maaned s. A. den gamle Slægtsgaard for at sikre den mod en fornyet Udstyknings Ødelæggelser. Kammerjunkeren nærede gammel Kærlighed til den og havde tidligere ønsket at blive Ejer af den. Han beholdt den dog kun en kortere Aarrække, for allerede 1923 solgte han den til Sagfører J. Nordestgaard, som Aaret efter afhændede den til Kontorchef Axel Myhlertz." (Hassø; "Danske slotte og herregårde" - eldre samling) | Kaas (mur), Gebhardt Marius Cay Vilhelm Ove (I2642)
|
| 368 | "Michael Siversen Gamborg" i vigselsprotokollen. "Michael Syversen Gamborg" oppgitt i dåpsprot. for hans egne barn Cecilie Hermana og Karen Sophie. "Michael Gamborg" i begravelsesprotokollen. "Vilhelm" som mellomnavn er ikke funnet blant hos hans egne eller Ahasverus Kaas' barn. "Mikal" i da. Personalhistorisk Tidsskrift 1-5, 1884. | Gamborg, Michael Syversen (I203)
|
| 369 | "Michel Grape var pommersk adelsmand. 1542-45 havde han Vor Kloster. Han fik ingen børn med Dorothea Sested." | Grape, Michel (I4602)
|
| 370 | "Modehandlerinde" i FT1900 for Bergen. | Olsen, Elisabeth Hammer (I5062)
|
| 371 | "Mogens Kaas til Brendore underskrev 1550 den fynske adels landemodeforpligtelse. Med Dorothea Sested fik han 1 datter." | Kaas (mur), Mogens (I286)
|
| 372 | "Mogens Kaas til Lyngholm havde foruden Sønnen Claus en unavngiven Datter, Epitaf i Hvidbjerg Kirke. (D. K. Tisted Amt, 583)." | Kaas (sparre), NN (I3401)
|
| 373 | "Mulig den 1690 i Garnisonskirke i Kjøbenhavn begravne 30aarige Løjtnant Kaas." | Kaas (mur), Hans Jørgen(sen) (I2763)
|
| 374 | "Måske den Drost Iver, hvis hustru nævnes 1308 i Hr. Jacob Blåfods enke, Christines testamente." | Rosenkrantz, Iver N. (I2205)
|
| 375 | "Möjligen 1366 biskoplig fogde på Huseby i Asker; inkom till Sverige med konung Erik av Pommern. Beslagtog 1366 med Narve Ingevaldson, Åbo slotts tappre försvarare, i Marstrand för konung Hakons räkning handelsfartyg från Lübeck; närvarande vid förlikningen 1395 på Lindholm och följande år i Nyköping. Levde ännu 1406; ligger jämte sin fru begr. i Gråbrödraklostret (Riddarholmskyrkan) i Stockholm. G. m. Kristina. Antagligen var det denne riddar Peder F. och hans fru Gese?, vilka uppges så som medlemmar av St. Knuts Gillet i Kalundsborg." | Flemming, Peder (I1904)
|
| 376 | "Naar det her ligesom hos Worm og Nyerup samt i Fastings Samling af Stiftelser og Gavebreve, Il. S. 198 heder at Dr. Didrik Eckhoff var gift med en Datter af Herman Garmann, da maa dette være urigtigt. Ifølge Ligprædikenen havde nemlig Herman Garmann 6 Sønner, men kun 1 Datter (der var gift med Leonhard Lauritsen Grøtchier), af hvilke 3 af Sønnerne vare døde før Faderen. Det er vel derfor rimeligere. at hun har været Herman Germanns Søster, hvilket ogsaa passer langt bedre med Dr. Eckhoffs Levetid. | Familie (F2398)
|
| 377 | "Naturalisationspatent" 1572. Lensmand Antvorskov. | Reedtz, Peder (I455)
|
| 378 | "NB Uægte Barn" notert i dåpsprotokollens kommentarfelt. | Kaas (mur), Carl Frederik Bernhard (I3045)
|
| 379 | "Nevnt 1624" i flg. Gravsten og epitafier.dk. | Kaas (sparre), Erik Mogensen (I416)
|
| 380 | "Niels Kaas levede i Juni 1613 og blev da med sin Broder Frands sagsøgt paa Herredagen for en skyldig Kremmerregning, de skrives da til Skovsgaard. 1618 Løjtnant paa Ove Gieddes Togt til Ostindion, faldt 11 Marts s. A. ved Gambia paa Afrikas Østkyst, efter at have "forholdt sig ganske mandelig og tapper". Hans Søskende frasagde sig Arv og Gjæld 31 Juli 1619." | Kaas (mur), Niels (I351)
|
| 381 | "Niels Tamessen til Damsgaard nævnes 1520, i hvilket aar Niels Ludvigsen Rosenkrands udstedte sin obligation til ham paa Bonde Dues vegne for restkjøbesummen, 900 Mk. for sistnevntes andel i Sostrup. (F. Hvas: Familien Hvas IV. p. 810." | Mogensen (mur), Niels (I290)
|
| 382 | "Niels Tamessen til Damsgaard nævnes 1520, i hvilket aar Niels Ludvigsen Rosenkrands utstedte sin obligation til ham paa Bonde Dues vegne for restkjøbesummen, 900 Mk. for sistnevntes andel i Sostrup. (F. Hvass: Familien Hvas IV. p. 310.) | Thomesen (mur), Niels (I2893)
|
| 383 | "Niels" i flg. pergamentsbrev vedr. overdragelse av gods 23 jan 1408. Finn Holbek oppgir "Nisse" | Kaas (sparre), Niels (I680)
|
| 384 | "Nord-Norge" var en avis som ble etablert i Tromsø i august 1912 av Thoralf Willumsen og Frithjof Chr. Lehne. Avisens program gikk ut på å være et frisinnet organ for alle nord-norske interesser, til støtte for landsdelens næringsveier, kommunikasjoner og kulturelle liv. I kommunal-politiske spørsmål inntok bladet et frisinnet-konservativt standpunkt. Erling Steinbø ble ansatt som redaktør og redigerte en utgave før han ble erstattet av Otto H. Munthe-Kaas. Siste utgave kom ut 31. desember 1913. Kilde: http://no.m.wikipedia.org/wiki/Nord-Norge_(avis) | Munthe-Kaas, Otto Hjersing (I893)
|
| 385 | "Norsk livmedicus". | Thulstrup, Magnus (I1409)
|
| 386 | "Nævnes 1280 som Medudsteder af et Vidne om en Gave til Lygum Kloster, har 1284 beseglet en mellem Kongen og Kong Erik Plovpennings Døtre afsagt Dom, var s. A. nærværende, da Hertug Valdemar stadfæstede Flensborg Bys Privilegier, og synes at have staaet i Hertugens Tjeneste." | Grubbe, Johannes (I2112)
|
| 387 | "Nævnes 1292, var 1296 Ridder, stiftede 1300 et alter i Ribe Domkirke, udsatte sit Gods for sin Broders Fængsel, skulde 1304 m. flere paaligne Skat i Ribe Stift, beseglede 1307 Hertug Christoffers Forlehning med Sønderhalland" | Lændi (sparre), Niels (I688)
|
| 388 | "Nævnes 1307 sammen med en Peder Munk i et Vidne af Han Herredthing, var 1327 Medudsteder af et Vidne af Vendsysselthing og Hr. Johannes Munks ret til Elkjær." | Jonsen (Munk), Palne (I1959)
|
| 389 | "Nævnes 1315 blandt Hertug Erik af Sønderjyllands Forlovere ved Forliget i Nyborg med Kongen." | Skram, Peder (I2018)
|
| 390 | "Nævnes 1340 i den efter Grev Gerts Drab afsluttede Forhandling i Sønderborg mellem Grevens Sønner og Hertug Valdemar, idet det her fastsættes, at Hertug Albert af Sachsen skal afgjøre, om Strange Ebbesen skal have sit Gods tilbage eller ikke, forsegler 1341 Kong Valdemars Haandfæstning i Roskilde, var 1360 endnu kun Væbner og forseglede Haandfæstningen i Kalundborg." | Bild, Strange Ebbesen (I2209)
|
| 391 | "Nævnes 1421, beseglede 1430 til Vitterlighed med Else Pedersdatter (Due), 1433 et Vidne af Mors Nørre Herredsting og 1438 til Vitterlighed med Hr. Lage Rød" | Glob (Due), Mogens Mogensen (I1938)
|
| 392 | "Nævnes 1427 tilligemed sin Frue som medindbefattede i de af Fru Cathrine Kistesdatter stiftede Sjælemesser, forseglede 1433 det af Faderen udgivne Sjælebrev." | Bjørn, Jachim Bjørnsen (I2222)
|
| 393 | "Nævnes 1450 til vitterlighed med Per Eriksen Løvenbalk. Ligeså i 1460.I 1446 nævnes han for første gang til Bustrup. Udnævnt til rigsråd i 1468. Fra 18. juni 1471 til 22. maj 1473 landsdommer i Nørrejylland." | Nielsen (Krabbe), Morten (I1967)
|
| 394 | "Nævnes 1640, da hun og Søskende stævnedes for Faderens Gæld, levede 1650, 17 Aug., men var død 5 Juli 1651 (V. Horne H. Tgbg. 1640, 1650 og 1651)." | Kaas (sparre), Anne (I3441)
|
| 395 | "Om brodern Peder F. ges inga uppgifter, trots att han, enligt tryckta källor, hade nio barn, av vilka den femte Bo varit rikskansler i Norge" | Flemming, Peder (I1910)
|
| 396 | "Om hendes liv, der var noget broget, kan der læses i "Personalhistorisk tidsskrift, 7 Rk. 2.Bd. side 187." | von Offenberg, Charlotta Amalia (I2865)
|
| 397 | "Omtales 04 Dec 1467 at være nylig død." | Bjørn, Jachim Bjørnsen (I2222)
|
| 398 | "oprettede 1703 Testamente." | Kaas (mur), Hilleborg (I1385)
|
| 399 | "Optrådte 1201 som sekretær for sin døende oknkel biskop Absalon, og blev indsat i hans testamente som den, der skulle sørge for, at testamentets bestemmelser skulle føres ud i livet. Efter denne sidste store opgave hører vi ikke mere til Alexander, men han fik tre sønner. Kun den ene af dem fik efterkommere, og det er igennem hans døtre, vi får linjen kørt videre." | Pedersen, Alexander (I2236)
|
| 400 | "Ose Jonsdatter Kjørring" oppgis av Holbek genealogy. | Jonsdatter, Ose Kjørning (I1873)
|
| 401 | "Page hos Enkedronningen, 1676 Fænrik ved Feltherrens Reg.- var 1679 Løitnant ved Prins Georgs Reg., men s. A. slettet av Etaten." | Kaas (mur), Laurids Ebbesen (I1317)
|
| 402 | "Page. tjente fem Aar i Brabant, 1696?98 Kornet ved 1. sjæll. Rytter-Reg., 1698 Sekondløitnant ved jydske gev. Reg., 1701 Premierløitnant, s. A. Kaptain ved fynske nation. Reg. til Fods, 1702 ved Landmilicen paa Langeland, 1710 afsk. paa Grund af Svagelighed med Majors Karakter." | Kaas (mur), Jørgen (I1208)
|
| 403 | "Peder Arctander Aronsen og kona Karen Elisabeth Rasmusdtr. var bosatt på Stokkedal ved Børsvannet fra ca 1850 (selv om datteren Petrikke er født på Balsnes i 1852). De fikk 7 barn." | Familie (F2155)
|
| 404 | "Peder Olufsen Hanning" i flg Simon Ellefsen ww.nose.dk/Norge med refererte kilder. | Hanning, Peder Olsen (I193)
|
| 405 | "Pors, Claus, ?1617, til Øllingsø, var Søn af Stig P. til Øllingsø og Karen Clausdatter Daa til Skovgaard. Der vides ikke meget om ham. Da han selv siger, at han ikke kunde Latin, tør man maaske slutte, at han kun har faaet en overfladisk Uddannelse. Noget offentligt Hverv synes han aldrig at have haft. 20. April 1600 ægtede han Karen Jørgensdatter Daa til Dansted (d. efter 1655). Medens hun styrede Hus og Gods, gik han op i boglig Syssel og udgav 1613 «En nyttig Husbog, kaldis rettelig Levnedskompas», der indeholder Anvisninger for et kristeligt Levned og tillige giver gode Oplysninger om Samfundsforholdene paa hans Tid. Der gaar en alvorlig moralsk Grundtone igjennem Skriftet, men for at lade Alvor og Skjæmt følges ad tilføjede han en Samling af 255 lystige Historier, oversatte fra Tysk, deriblandt mange meget saftige og uhøviske, der vakte Forargelse hos hans ellers ikke meget snærpede Samtid. Eftertiden udelod hans moralske Betragtninger og beholdt Historierne, der udkom flere Gange i det 18. Aarhundrede under Titel «Alle Haande Skjæmt og Al vor» og endnu have Betydning for vore Folklorister, fordi det er den Kanal, hvorigjennem der er tilført vor Litteratur mange af de Æventyr, som udgjøre Folkelitteraturernes Fælleseje. Han døde 19. Maj 1617. Nyerup, Alm. Morskabslæsning S. 257 ff. S. M. Gjellerup." | Pors, Claus (I828)
|
| 406 | "Poul Mattissen" i flg. Gravstenogepitafier.dk. | Dyre, Poul Mathissen (I2155)
|
| 407 | "Proprietær". | Adamsen, Andreas (I4095)
|
| 408 | "Propritær/cand. theol. Propritær til fødehjemmet Urnæs." | Bugge, Samuel Mandrup (I232)
|
| 409 | "på ishavet". | Munthe-Kaas, Gerhard (I884)
|
| 410 | "På Kongens Retterting i Odense 4/9 1554 havde LAS ANDERSEN BADEN, "Vor mand og tjener" stævnet Hr. HANS SKOVGAARD, ridder, og JØRGEN SKOVGAARD til Skovgaard, "Vor mand og tjener" og tiltalt dem for noget gods, som hans hustru, SOPHIE NIELSDATTER KAAS (Sparre-Kaas) havde solgt sin farbror og de sagsøgtes bror Mester ANDERS JEPSEN SKOVGAARD (død 1554), "da hun var (umyndig) Jomfrue og han var hendes værge, som han mente var imod loven." LAS BADEN mente, at ANDERS SKOVGAARDs arvinger burde at stande til rette bl. a. for "en halff sielandz lesth korn, som CHRISTEN SOMER skødte och gaff hans høstrue paa Viiborig landsting, som mester ANDERS SKOFFGAARDT och y saa maade fick fra hende." Dertil svarede JØRGEN SKOVGAARD på sine egne og sin broder HANS SKOVGAARDs vegne -- og først fremlagde i retten SOPHIE KAASDATTERs eget skøde brev af 1546, lydende at hun med sine næste frænders råd for hendes trangs skyld til hendes gæld at betale med havde solgt, skødet og afhændet til Mester SKOVGAARD og hans arvinger en hendes gård, liggende på Tyreholmen m. m. Item et andet skødebrev af datum 1547, lydendes, at forne Fru SOPHIE og med sine frænders råd havde solgt og skødet Mester ANDERS SKOVGAARD efterskrevne hendes gaarde og gods, først i Sjælland i Flakkebjerg Herred i Flakkebjerg by en gård, PER DUE iboer,.. en gård i Løve Herred i Mellerup .. og berette, at forne gårde i Sjælland er de gårde, som CHRISTEN SOMER gav Fru SOPHIE, og mente JØRGEN SKOVGAARD, at når de var blevet hendes måtte hun såvel sælge dem, som andet sit gods. Dernæst en Fru SOPHIEs egen håndskrift, hvori hun bl.a. erklærer: "Jeg, SOPHIE KAASDATTER, gør alle vitterligt med dette mit åbne brev, at min kære farbror, Mester ANDERS SKOVGAARD aldrig købte noget af mit gods, den stund han havde det i befaling og forsvar, thi jeg var ikke da trængt der til at sælge mit gods, den tid min salige MODER levede med mig og ikke heller den stund min salige HUSBONDE levede med mig, men siden han var død og afgangen, da nødtes jeg til at rømme alt mit gods til at betale den store gæld med, jeg var i" Givet i Viborg 1549 fredagen næst for Midfaste Søndag. (Efter "Danske Domme 1375-1662, De private domssamlinger" II s. 9-14, nr. 201). | Kaas (sparre), Sophie (I2982)
|
| 411 | "Quartermester" i FT 1845. Bolig Amaliegade 142 I København (Frederiks hosp., S Annæ Øster kv., Kbh.) | Kaas (ukjent opprinnelse), Søren (I5940)
|
| 412 | "Raadmand" i Slagelse. | Harring, Jens Andersen (I2994)
|
| 413 | "Raadmand, Byefoged og Herridtsfoged" | Harring, Jens Andersen (I2994)
|
| 414 | "Rane af Tystrup" | Pedersen, Karl (I2024)
|
| 415 | "Rasmus Clementsen - kendt som én af Christiern ll.s [kong Christian 2.] håndgangne mænd - havde i almindelighed ry for sin voldsomme og übeherskede adfærd, og hans villige nidkærhed i kongens tjeneste havde pådraget ham den jydske adels inderlige aversion. Note: Jf. Allen, Aktstykker, nr. 11 og s. 23 note 1; A. Thiset (Henry Bruun*) i DBL* V,Kbh. 1934, s. 340." Sitat fra Mogens Thomsen Kaas-affæren 1521-23 en kritisk studie - af Erling Ladewig Petersen [dansk professor i historie], Historisk Tidsskrift, Bind 12. række, 6 (1973) 3-4) | Clementsen, Rasmus (I318)
|
| 416 | "Refstrup, Gadbjerg sogn, Tørrild herred, Veile amt, er en gammel herregaard, der 1640 blev solgt til Laurids Ebbesen Udsen. Dennes enke fru Sofie Staverskov, som også eide Spøttrup i Salling, afstod Refstrup til sin datter af første ægteskab Magdalene Kruse, som blev gift med Herman Kaas og bragte ham gården. Efter hans død led gården og gods meget i den svenske krig både af fjenden og polakkerne, hvorpå en af fru Kaas' kreditorer, oberstløitnant Didrik Blome, gift med en datter af Kasper Rudolf v. Gersdorf, tog den i besiddelse 1664. ((Trap. Danm. VI p. 249) (Anm. Blome må vel have været gift 2 gange, første gang med Dorthe, Herman Kaas' søster, hvad der også kan forklare, at han var dennes kreditor." | Familie (F516)
|
| 417 | Minst en nålevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. | Johnsen, Allan (I1476)
|
| 418 | "Ridder av Danebrogsordenen og mange fr. [fremmede?] ordener." | Kaas (mur), Friderik Christian (I1502)
|
| 419 | "Ridder, Høvedsmand paa Hindsgavl, købte 1372 Egholm (Hellum H.) af Hartvig Pogwisch, nævnes 1373 til Kong Valdemars Haand i et Gjældsbrev." | Lykke, Peder Iversen (I2177)
|
| 420 | "Rigets mægtigste mand. Kendt 1215. Deltog i slaget ved Lena 1208. Stiftede Roskildes Osted Præbende 1246." | Sunesen, Jacob (I1955)
|
| 421 | "Rigsraad." | Gyldenstierne, Mogens (I3284)
|
| 422 | "Ritmester Otto Ditlev von Kaas" sto fadder for et barn av Doctor Medic. Tobias Wirth 02 mar 754 i Næstved Skt. Peder kirke. "Major Kaas" og "Frue Kaas" sto faddere for et barn 02 jul 1757 i Næstved Skt. Peder kirke. | Kaas (sparre), Otto Ditlev (I755)
|
| 423 | "Rommeger" også nevnt som etternavn i eiendomsoverdragelser. | Rengers, Geertruijt (I1606)
|
| 424 | "Rothkierck døde i 1655 og blev bisat fra Slotskirken i København, hvorfra liget blev ført til Tjæreborg." | Rothkirck, Wenzel (I123)
|
| 425 | "Saafremt den her opstillede Stamtavle er rigtig, var Slægten delt i to Hovedlinier, af hvilke den første her er betegnet med Navnet Due, som blev arveligt i denne Linie, hvorimod den anden er kaldet Glob, fordi dens sidste Slægtled kaldte sig saaledes. Slægten uddøde paa Mandslinien 1558." | Glob, Niels Mogensen (I1940)
|
| 426 | "Saknas i de genealogiska tabellerna, men omnämnes i D. A. A. bland rättelser, årgång 1923, s. 550, samt i Sofia Ruds släktbok." | Flemming, Anna (I417)
|
| 427 | "Sekretær. Forlenet med Han herred og Mors provsti. De fik efterkommere. Om dem kan læses i Personalhistorisk tidsskrift III, 1ste hefte." | Krabbe, Iffver (Iver) (I1333)
|
| 428 | "Sergeant ved fodregarden i København ved major Rømelings kompagni. Blev senere vagtmester." | Kaas (mur), Jørgen Otto (I801)
|
| 429 | "Sested" i flg. Gravstenogepitafier.dk, Finn Holbek, Reventlow og Roskildehistorie. "Sehested" i flg. Dansk biografisk Lexikon og Slektsbok Kaas. "Henneke" i flg. Dansk biografisk Lexikon, Gravstenogepitafier.dk, Finn Holbek, Reventlow og Roskildehistorie. "Henning" i flg. Slektsbok Kaas. | Sested, Henneke (I347)
|
| 430 | "Siges i en Conduiteliste 1764 at være fra Cøln, hvor hans Fader var Geheimeraad og Overamtmand, af dansk Adel, havde selv tjent under Generalløjtnant von Baufremont i den franske Armèe som Adjutant, fikk 1758 dansk Ritmester-karakter, 1762 Ritmester reformè ved 1. jydske Rytter-Reg. [under Henrik Bielke Kaas]." | Kaas (mur), Johan Joseph (I1271)
|
| 431 | "Sjømann". | von Kaas (mur), Clemens August Freiherr (I3824)
|
| 432 | "Skickede seg ilde" i følge Klevenfeldt. | Kaas (sparre), Anne (I1581)
|
| 433 | "Skolelærer i Bødstrup" | Larsen, Lauritz Peter William (I3113)
|
| 434 | "Skreder Svend" ved vielsen i 1789. | Bech, Hans Olsen (I9304)
|
| 435 | "Skrev seg 1618 til "Skoufgaard" og solgte da sin Part i Møllerup til Iver Lykke til Bigum." | Kaas (mur), Eggert (I356)
|
| 436 | "Skrives 1482 til Aabjerg (Hind herred), til Vitterlighed for Hr. Hartvig Juel, atter 1491 til Aabjerg, da han til Ole Mortensen Gyrstinge skødede alt sit Gods i Hind H., Vedersø S., nemlig Tarpgaard, Krog i Tarp, og Housgaard. Levede endnu 1496, men var død 1506 da hans Enke Else Mogensdatter Glob købte Gods." | Juel, Niels Eriksen (I3259)
|
| 437 | "Skulde 1566 tjene til Søs, skreves 1567 til Aas, men 1604 til Nibstrupgaard, begr. i Sjørring Kirke." | Kaas (sparre), Erik Mogensen (I416)
|
| 438 | "Skøien i Aker og Lombnes i Rendal." | Frølich, Marjorie Thaulow (I967)
|
| 439 | "Slekten Munthe-Kaas 1848-1998" oppgir fødselsåret til 1792. Norsk biografisk leksikon oppgir fødselsåret 1780 under omtalen av sønnen. | Simonsen, Niels (I2658)
|
| 440 | "Slektens siste mann" i følge kildene - menes trolig grenens siste mann. | Rothkirck, Christian (I2574)
|
| 441 | "Snedkersvend" og "Fødested Bergen, Opholdssted Kjørnæs" i flg. vigselssprotokoll. | Lindahl, Jens Iversen (I2653)
|
| 442 | "Sofie Hedvig" i følge Hugo M-K og skiftet etter Frederik Rantzau (i 1760.) Det står helt tydelig "Sophie Helvig" i dåpsprotokollen. Hun er trolig oppkalt etter sin mormor, Helvig Sophie Urne. | Kaas (mur), Sophie Helvig (I1532)
|
| 443 | "Sognepræst til Hütten, Slesvig, levede i 1740." | Alter, Johan Herman (I1330)
|
| 444 | "Sognepræsten fra Lorsled udi Aalborg stift". Det menes Lørslev på Mors. | Radich, Peder (I4824)
|
| 445 | "Stabscapitaine". Utnevnt 16 jun 1848. Skadet sitt ben på en embedsreise. Dette ble aldri helt leget. Han søkte derfor sin avskjed fra krigstjenesten, som ble bevilget 29 apr 1854. | Munthe, Frantz Wilhelm (I3647)
|
| 446 | "Stamfar til slekten Rosenkrantz." | Holgerson?, Otto (I1914)
|
| 447 | "Stenbrikke En Gammel jysk i midten af det femtende Aarh. uddød Slægt, hvis Vaaben var et korsdelt Skjold, Pælen Blaa, Bjelken rød i Sølv-Felt, paa Hjelmen et af Blaat og Sølv og et af Sølv og Rødt delt Vesselhorn, hvert besat med tre Paafjer. Det Vaabenbogs-Navn, hvorunder den anføres, har den formentligt aldrig selv kendt; men under det angiver vor Kilde, Fru Jytte Gyldenstierne, ogsaa en Variant af Vaab´net, nemlig et af Sort og Guld skaktavlet Kors i Sølv Felt, der sikkert er det samme Vaaben, som i Fru Anne Trolles Vaabenbog opføres under Navnet Stenkryst; et af Sølv og Sort skaktavlet Kors i Sølv-Felt; paa Hjelmen to tre gange tværdelte Vesselhorn, vexelvis delte af Sort og Sølv; men de bevarede Sigiler vise et slet, ikke skaktavlet Kors." | Stenbrikke, Anders Aagesen (I2012)
|
| 448 | "Stiftsdame i Vallø" | Clauson-Kaas, Frederikke (I1413)
|
| 449 | "Stilling klosterfrue. Hun var 1820 frue i Harboeske kloster." | Kaas (mur), Elisabeth Lovise Christine (I2510)
|
| 450 | "Stilling provst i Han herred, d. 6 Nov 1557, begravet Viborg domkirke. Skrev sig til Kjærsgaard og var 1498 kongelig sekretær, 1518 kantor i Viborg, 1528 forstander på Sebber kloster og nævnes i Resenssen 1536 og forseglede kirkeordinansen af 1537. "Han kastede bogen og giftede sig" efter reformationen." | Friis, Niels (I329)
|
| 451 | "Stod 1507 i Dronning Christines Tjeneste, blev 1517 immatr. ved Universitetet i Rostok, var død 1537, da hans Broder Mogens trættede med Aalborg Hospital om hans testamentariske Gave til de Fattige." | Kaas (sparre), Jens (I2980)
|
| 452 | "Student fra Nykøbing Falster latinskole 1731. Huslærer i Købehavn. Kandidat i 1737. Huslærer i Gang nær Drammen i Norge. Sognepræst i Lørslev 1743. Sognepræst i Snesere fra 1760. Hans og flere andre Sneserepræsters død og begravelse er indført i kirkebogen 1697-1739 efter begravede 1739 (AO, ops. 179)." Hentet fra aneopslag.dk | Radich, Peder (I4824)
|
| 453 | "Synes at have været bosiddende paa Sjælland, hvor han 1296 har beseglet et Gavebrev til St. Clare Kloster i Roskilde, og atter nævnes 1298." | Grubbe, Peder (I2110)
|
| 454 | "Synes at have været første mand af slægten i Danmark, levede endnu 1348 og mageskiftede da Gods i Tørring til Kronen for Skjørning Mark (Framslev H.)" | Rastorp, Gotskalk (I2145)
|
| 455 | "Sønn av denne og altså bror av Helene Christine var den bekjente biskop i Trondheim, dr. teol. Peter Olivarius Bugge." | Bugge, Søren Larsen (I2337)
|
| 456 | "Then the Norwegian consul, Colonel Otto Munthe-Kaas, heard the promised financing wasn't shaping up and advanced Thor $1000 out of his own pocket. This revived some faith in the expedition and brought in some other supporters. One drawback was all the money was in the forms of loans which would have to be repaid (and with interest). But at least Thor now had enough money to go to Peru and build the raft." (Hentet fra coopertoons.com/caricatures om Thor Heyerdahl.) | Munthe-Kaas, Otto Hjersing (I893)
|
| 457 | "Thomas Jensen, der endnu 1464 nævnes "af" sin faders gård "Groløthgaard"..." | Jensen (mur), Thomes (Thomas) (I22)
|
| 458 | "Thulstrup kom fra Danmark til Norge som militærlege 1797. Han dro senere på studiereiser og satte seg inn i militært legevesen i 1800 og 1801 og besøkte prøyssiske, bayerske, franske og hollandske feltlasaretter. Under krigshandlingene i Norge 1808?09 og 1814 deltok han som stabskirurg. Thulstrup hadde etter hvert mange av de viktigste stillingene innen det norske helsevesenet som da var under oppbygging. Han var med i en lang rekke komiteer og utvalg, og han var en av de første medisinske professorene ved universitetet i Christiania. Det sies at ingen norsk lege har hatt så mange viktige embeter og samtidig så mange offentlige verv som Thulstrup. Thulstrup var en elskverdig og omgjengelig person. Han og hustruen deltok også i byens sosiale liv som dyktige amatørskuespillere. Thulstrup ble gift i 1799 i København med Eleonora Clauson (1778?1823). Hun var datter av Conrad Clauson (1753?85) eieren av Bærums Verk og Kirstine (Kirsten) Nilson (1757?1827). Moren ble senere gift på nytt med Frederik Julius Kaas (1758?1827), som fra 1795 var stiftamtmann i Akershus. I stillingen disponerte Kaas på statens vegne Ladegaardsøens Hovedgård til han vendte tilbake til København i 1810. Thulstrup ble en nær venn av kong Christian Frederik. Thulstrup fulgte den abdiserte kongen gjennom Kongeskogen til Paradisbukten ved avreisen 10. oktober 1814. Etter inngåelsen av unionen med Sverige kom Thulstrup i kontakt med kong Carl Johan, som utnevnte ham til første livmedikus i 1818. Fru Eleonora Thulstrup ble samme år utnevnt til ?statsfrue?. Etter å ha kjøpt en større løkkeeiendom, opprinnelig to som var slått sammen, i 1819 på Ladegaardsøen stilte Carl Johan en av løkkene til disposisjon for ekteparet Thulstrup, som bodde der til 1844. Det var en meget flott løkke med ?et smukt og vel vedligeholdt Park Anlæg, med Gange og Træ-Plantninger, samt af en Blomster- og Kjøkken-Have?. Etter Thulstrups død ble bygningene tatt ned og bortauksjonert for at anlegget skulle inngå i folkeparken. En urne til minne om kongens livlege ble plassert der hovedbygningen hadde stått. Urnen er fornyet, og kan fortsatt beskues i anlegget." | Thulstrup, Magnus (I1409)
|
| 459 | "Tidspunktet for Hans Christian Bechmans egen død kjennes ikke, men antagelig er den inntruffet omkring 1750. Svigersønnen Just Winther som ennå i september 1749 var «Guldsmed paa Ulfeldts Plads» skriver nemlig i mai 1751 «fra Amager Torv», hvor nettopp Bechmans forretning lå, og hvis sjef så Just Winther var blitt." | Bechman, Hans Christian (I2323)
|
| 460 | "Til Aas og Tidemandsholm (Børglum H.), kjøbt 1606,1601?5 Hofjunker, skrives 1604 til Nibstrup, indkaldes 1611 til Krigstjeneste, havde 1624 Nibstrup i Forpagtning af Fru Magdalene Ahlefeldt, taxeredes 1625 til 514 Tdr. Hk., pantsatte s. A. Tidemandsholm og Hørbylund, hvori han selv var indført, solgte den 1632 til Jfr. Kirsten Juul og 1634 Jungetgaard til Hans Bille, taxeredes 1638 til 152½ Td. Hk., solgte 1653 sin Arv efter sin Broder Mogens Kaas til Lyngholm til Enevold Kaas." | Kaas (sparre), Mogens (I849)
|
| 461 | "Til Agerkrog, Glomstrup (Sønder H. Mors) og Sønderris (Skads H.)" | Familie (F1359)
|
| 462 | "til Asdal og Knivholt, nævnes 1393, beseglede 1396 som Forlover Forliget paa Lindholm og 1401 Kong Eriks Stadfæstelse af Dronning Margrethes Testamente, var 24 Febr. 1405 nærværende i Helsingborg i anledning af Jens Jensen Broks Død, men selv vistnok + før 14 Maj 1406." | Panter, Anders Nielsen (I2008)
|
| 463 | "til Asdal og Skovgaard (Vennebjerg H.) samt Knivholt (Horns H.), var Ridder 1355 og solgte da med sin Broder Gods i Hammer og Baarse H. til Kong Valdemar." | Panter, Niels Ovesen (I2010)
|
| 464 | "til Asdal, siges i Slægtebøgerne at have arvet stor Rigdom efter sine Brødre, at have været den sidste af sin Slægt og at have siddet i Rigens Raad (DAA 1892:109) til Asdal (F.: Anders Nielsen (Panter) til Asdal og Knivholt og Ide Lydersdatter Holk). f. o. 1400; gift med Hr. Bonde Due til Thorp (Hillerslev H.), der endnu levede 1430, og som ifølge Slægtebøgerne skal have bortført hende voldelig til Aalborg, "der hun var hans Fæstemø, og hendes Fader var død; da hendes familie modsatte sig hendes Frieri, fordi hun var eneste Barn og Arving til store Rigdomme"; med ham havde hun Sønnen Mikkel, der nævnes 1455 son hendes Sønm med hvem hun da beseglede; havde med Hr. Niels Eriksen 14 Børn, der maa være født i Aarene før 1440. Fru Johanne nævnes 1439; om hendes Anseelse og Myndighed vidner, at hun 1462-63 var kongelig Lensmand i vendsyssel, hvorimod hun sikkert ikke, som angivet, har siddet i Kongens Raad; 1473 oplod hun (til Asdal) til Dueholm Kloster to Gaarde i Vendsyssel i Sejlstrup Sogn, hvilket bekræftes af hendes Børn, Hr. Niels Nielsen, Hr. Anders Nielsen af Kokkedal og Fru Anne Skrams samt af Svigersønnerne Hr. Eske Nielsen (Høeg) af Lyngholm, Peder Rud, Peder Friis af Irup, Jens Mortensen Sefeld) og Anders Munk af Torp. Hunudstedte 1476 Kvittering til sin Svigersøn Jens Mortensen af Refnæsm døde Aaret efter og er begravet i Dueholm Klosterkirke; Det i DAA 1892 meddelte Portræt af hende har vist sig at være et Falsum. (DAA 1949:II:8" | Andersdatter, Johanne (I1999)
|
| 465 | "Til Balle, Ryomgaard (Sønderhald H.) og Kjellerup (Onsild H.), af hvilke en blev brændt i Grevens Feide, nævnes 1536 i recessen, gjorde 1545 Fordring paa Arv efter Fru Johanne af Vindum, kjøbte 1546 en Hovedgaard i assens af Knud Madsen, 1558 Landsdommer i Nørre-jylland, 1558 til sin død forlehnet med Viskum og 1561 med Kjølbygaard." | Kruse, Peder (I3403)
|
| 466 | "Til Bramminge i Gjødding herred, som han oprettede til Hovedgaard. Studerede i Wittenberg, siden i Paris. Var 1561 sekretær i Kancelliet, samme år Kannik i Ribe, 1665 Kantor, 1569 Stiftsskriver i Ribe Stift." | Lange, Christen (I3471)
|
| 467 | "Til Brusgaard (Galten H.) og Rekkergaard. - Var fra 1614 i huset hos sin faster Dorte Juul [g.m. Jørgen Kaas], kom 1620 i Sorø Skole, berejste Holland og Frankrig fra 1630-1633, 1633-1638 Sekretær i Kancilliet og blev i den tid brugt paa et par sendelser udenlands, fik 1642 et Prælatur i Lund Domkirke, var 1643 Korporal ved den Jyske Rostjeneste. Skudt af de Svenske." | Juul, Ove (I2915)
|
| 468 | "Til Damsbo (Salling H.) 1602?24 og Kjærstrup (Fuglse H.) 1604?22 -, imm. 1595 i Jena; 1600?05 Hofjkr., tjente 1611 under Krigen ved Korfitz Ruds Fane, førte 1612 Kommandoen paa Fyen, havde 1615?18 Assens Provsti, 1621?27 forlenet med Hindsgavl, død forgældet 1630 (før 8 Juli)." | Pogwisch, Hans (I3379)
|
| 469 | "Til Damsgård (-1592-) og Ferringgård (-1580- -1598-) - død »hastelig« mellem 1. og 16. maj 1600. - Var 1580 ved kongevalget, var 1584 tilsagt til hyldningen i Viborg, 1592 forlenet med et møllested og med kronens rettigheder i Dybe S., mageskiftede 1598 med kronen." | Krabbe, Godske (I3465)
|
| 470 | "Til Damsgård (-1609-) og Herpinggård (-1614) - død mellem 21. mar. 1632 og 22. juni 1633, hvor skiftet efter ham blev påbegyndt. - Var 1609 i rigsadmiral Claus Daas tjeneste, da denne beskikkedes til værge for ham, kom 1609/10 i besiddelse af kronens part af konge tienden af Ferring sogn, men fik først 1611 brev på anparten, nævnes 1627 i kornskattelisten, tilskødede 1630 Hartvig Huitfeldt gården Vester Ramme (Ramme S.), med Herping ager og hede, pantsatte s.å. til broderen Jacob halvdelen af Herpinggård." | Krabbe, Oluf (I3467)
|
| 471 | "til Fresenhagen; til formyndere for hans 3 sønner og en datter udnævntes 1661 Volf von der Wish til Lütjenhorn, Hans Adolf von Buchwald og Godske von Thienen til Kühren, efter dem 1675 Jesper von Buchwald til Hogenlund, Arvingerne solgte 1669 Fresenhagen til Claus von Ahlefeldt til Gjelting." | von der Wisch, Claus (I2505)
|
| 472 | "til Fritsø, kom 1622 i Sorø Skole, rejste udenlands med sine to fornævnte Brødre, blev ogsaa 1632 immatr. i Leyden, 21 Aar gl., 1636?40 Hofjunker, 1639 Tolder i Laurvigens og Helgeraas Tolderier, tik 1640 Bestalling som Skibschef, 1640?43 forlehnet med Sem og Eker, 1643?52 med Brunlag og Numedalen, 1645 en af de tre Generalkrigskommissærer i Norge, afgik 1649 som saadan og blev sat under Tiltale for mislig Embedsførelse, blev meget forarmet under Krigen, død 1652." | Lange, Niels (I5287)
|
| 473 | "Til Førslev og Oregaard (V. Flakkebjerg Hrd.) (1566), samt Utterslevgaard (1542) ? 1518 immatrikuleret ved Kbh. Universitet, var 1530 Kannik i Roskilde, deltog 1537 i Mødet i Halmstad, var s. A. i Nov. Rentemester, fik 1539 (10 Nov.) Brev paa et Vikarie i Kalundborg, 1539?67 forlenet med Risby Birk, som han 1542 (25 Juli) fik Tilladelse til at indløse fra Jacob Hardenbergs Arvinger, fik 1542 (6 Dec.) med sin Hustru Livsbrev paa Søholm ved Utterslev, 1544 (27 April) ? 1547 forlenet med Gaunø Kloster, fik 1544 (28 Sept.) fri Birkeret for Førslev, afgaaet som Rentemester omkr. 1 Okt. 1547, 1557 (Juni) paany Rentemester, 1558 forlenet med Everdrup og Vendslev, 1563 tillige med Djursløv og 1568 med Munkeliv Kloster 1559 (20 Maj) med St. Annæ Alters Gods i Roskilde. J. B. karakteriseres som en dygtig Embedsmand, Organisator og Finansmand." | Beck, Joachim (Jochum) (I3457)
|
| 474 | "Til Grundestrup (i Skaane Gik først i Roskilde, dernæst fra 1603-7 i Sorø Skole, studerede siden med den lærde Casper Bartholin som Hovmester i Wittenberg og Jena og bereiste Tyskland, Frankrig, Sveits og Holland, hvor han i nogen Tid tjente under Prinsen af Oranien, men tog 1612 hjem for at tage Del i Krigen mod Sverig, bereiste efter Freden atter Frankrig, drog saa atter hjem, tjente 1616-20 i Kancelliet, 1620-24 som Skibschef, 1627-43 Rentemester, s. A. forlehnet med et Virakie i Roskilde, 1628-34 med Romdalens Lehn, 1634-41 med Herresvad Kloster, 1640 Rigsraad, 1641 Lehnsmand paa Dragsholm, 1643 Rigsadmiral, blev 1. Juli 1644 saaret i Slaget paa Kolberger-Heide og ? 17 Juli s. A. i København af sit Saar. Han blev brugt i flere udenrigske Sendelser, bl. a. 1626 til Nederlandene for at hverve Ingeniører, 1640 til Sverig, 1641 til Stade og 1643 til Gottorp." | Vind, Jørgen (I5289)
|
| 475 | "Til Grundet i Nørvang H. (1705?10), blev 1677 Ritmester i Livgarden t. H., 1678 Major i 1. jyske nat. Rytterreg., 1681 til 3. sjæll. Rytterreg., 1683 Oberstltnt., 1688 til 2. jyske Rytterreg., 1691 Oberst og Chef for 3. Rytterreg., 1703 Brigader, 1709 Genmaj. og Insp. o. Rytteriet i Danmark og Holsten, afg. 1710." | Brockdorff, Detlev (I2690)
|
| 476 | "Til Haraldskær (Tørrild H.) (1768), kar. Kornet i 3. jydske nationale Rytterreg. 18 Juli 1759, virkl. Kornet 6 Maj 1760, Sek.ltnt. 7 Dec. 1763 (Anc. fra 19 Okt.) (26 Febr. 1766 Anc. fra 16 Okt. 1763), Major 1 Febr. 1769, entlediget 8 s. M." | Lüttichau, Ove Bernhard (I3392)
|
| 477 | "Til Hemmestrup i Lee sogn, Middelsom herred; Birkelse og Havgaard, Kiær herred. 1594-1602 Hofjunker, skrives 1595 til Lindbjerggaard, 1601 forlenet med Ryfylke, Jæderen og Dalarne, 1616 afsat for slet Forvaltning. Pantsatte 1615 sin Part i Hemmestrup til sine Svogre Anders Sinklar og Lage Urne, havde siden af sin Broder Ophold paa Gudumlund. Levede 1627, men var død 1634, da Børnene gik fra Arv og Gjæld efter ham." | Kaas (sparre), Jørgen (I838)
|
| 478 | "Til Hungstrup og Hvidsten (Nørhald H.), som han maa have arvet Part i efter sin Mormoder Fru Maren Benderup og hvortil han skrives ved Hyldingen 3584, nævnes 1592 blandt Bidragyderne til Viborg Domhus, død 17 Mai 1601 paa Hungstrup, begr. i Tved Kirke, hvor en Tavle over ham med hans fædrene og mødrene Vaaben findes." | Munk, Laurids (I2050)
|
| 479 | "Til Hvidstedgaard (børglum H.), Slotsfoged paa Nyborg." | Galskyt, Vil Thomesen (I3453)
|
| 480 | "Til Irup, Hassing Herred, begravet Vestervig kirke. Skrev sig til Irup i Hassing Herred, hvormed han var blevet forlehnet af sin frænde Bisp Jep Friis. Han skrives 1463 "i Irup". Han havde før 1466 bygget en mølle i Vended sogn, Hillerslev herred og var 1467 og 1469 vidne på Hassing Herredting og nævnes 1475 og endnu 1479 til Irup, da han mødte på skiftet efter sin hustrus moder Fru Johanne Andersdatter på Asdal." | Friis, Peder (I1850)
|
| 481 | "Til Kaas og Thaarupgaard (Fjends H.), gav 1446 med sine Brødre Gods til Viborg Stift og Dueholm Kloster, var 1457 Ridder og 1467 Landsdommer i Nørrejylland, 1468 Rigsraad og Sendebud til Mødet med de Svenske i Halmstad." | Kaas (sparre), Niels (I324)
|
| 482 | "Til Kjølstedgaard (Dronninglund H.), Landsdommer i Nørre-Jylland og Lehnsmand paa Gudum Kloster, forseglede Suverænitetstraktaten 1661." | Below, Laurids (I3443)
|
| 483 | "Til Kollerup Galten H. (1656), blev 1620 tilsagt Christen Ulfeldt til Selsø hvem hun 1623 fik til Værge under Skiftet efter Moderen, 1625 under værgemaal af Peder Lange, skrives 1626 til Skodborghus, da hun fik Korntiende i Harte Sogn, levede endnu 1657. Var g. 1. m. Stig Rudbeksen Pors til Skovsgaard - død 3. Juni 1645, - DAA 1909:360" | Abildgaard, Dorte (Eggersdatter) (I2652)
|
| 484 | "Til Kongensgaard (Skodborg H.), (Søn af Hieronymus Roth, Kommandant eller Præsident i Danzig), var 1640 Kaptain, opbød 1646 den hans Hustru tilfaldne Gaard Toftum (Refs H.) til fri Mænd, ejede s. A. en kort Tid Nandrup (Nørre H., Mors), adlet 1. Dec. 1646 for sit gode Forhold i Krigen, kjøbte 1648 Kongensgaard af Fru Birgitte Brahe, 1650 Major ved det gevorb. Reg. til Fods, kaldes 1651 Oberstvagtmester til Fods under det gamle danske Reg., fik 1654 Sø paa Mors i Pant af Fru Agnete Kaas, blev 1654 Oberstvagtmester ved det skaanske Reg., laa 1655 i Slotslov i Christiansstad, 1656 Oberstløitnant ved Fodfolket i Aarhus Stift, 1657 Kommandant i Fredericia, faldt 30 Okt. 1657 i Fredericia." | Rot (Linderot), Henrik (I2988)
|
| 485 | "Til Kongensgaard, som han 1668 fik udlagt -, rejste 3 Aar udenlands og studerede i Leyden, 1670 Kornet ved Oberst Kruses Reg. af Rostjenesten, var 1677 Løjtnant, s. A. Ritmester, reduceret 1679, 1683 Ritmester ved 1. jydske nation. Rytter-Reg., afsk. 1685, fik 1691 tre Aars Skattefrihed til at komplettere Kongensgaard, der da var brændt, solgte 1710 denne Gaard, men forblev boende her i Fattigdom." | Linderot, Henrik (I4423)
|
| 486 | "Til Krabbesholm, er vel den Jens Kaas, som 1657 var Ritmester ved Viborgs Sogneryttere, 1658 Kommandant paa Frederiksborg og 1658 ? 60 Proviantkommissær i Viborg Stift, 1660 Ritmester ved Feltherrens Reg." | Kaas (sparre), Jens (I3432)
|
| 487 | "Til Krogsdal, Nørre Karstofte, Hammerum H., Skørild S., lensmand på Reins Kloster." | Ulfeldt, Jacob (I3349)
|
| 488 | "Til Krumstrup, Landsdommer på Lolland, Lensmand Abrahamstrup og Gavnø, Lensmand Skiens Syssel (Norge). Proviantmester 7-årskrigen." | Huitfeldt, Klaus (I3460)
|
| 489 | "Til Lykkesholm og Holmegaard paa Langeland -, stod 1675 i Liv-Reg. til Fods, søgte 1689 om Tilladelse til at lægge Lykkesholm som Bøndergods under Holmegaard, havde 1704 kjøbt Nedergaard og Nygaard paa Langeland." | Kaas (sparre), Otto (I520)
|
| 490 | "Til Lykkesholm og Holmegaard. Fænrik, 1701 Sekondløjtnant ved Prins Christians Reg., 1703 Premierløjtnant, 1709 Kaptajnløjtnant, s. A. karakt. Kaptain, faldt 1710 ved Helsingborg i svensk Fangenskab, 1717 afskediget med Oberstløjtnants Karakter, hans Portræt findes paa Steensgaard." | Kaas (sparre), Hans Ditlev (I2681)
|
| 491 | "Til Lykkesholm, Vindinge herred (1657), - 1656-60 Sekretær i Danske Kancelli, havde et Kannikedømme i Roskilde og var den sidste Kantor her, 1667 Krigskommissær i Fyen, 1679 Landkommissær i Fyen og Langeland, 1682 Kammerraad. Var trolovet med Lisbet Thott, der døde 1656." | Sehested, Erik (I3389)
|
| 492 | "Til Lyngholm (Hassing H.), som han kjøbte 1607, taxeredes 1625 sammen med Claus Kaas til 815 Tdr. Hk., men 1638 ene til 174½ Td. Hk., havde 1634 Nandrup i Pant af Otte Kaas." | Kaas (sparre), Mogens (I3398)
|
| 493 | "til Mygdal (Halmstad H.), Rennesnäs (Hög H.) og Gyllebo. Slægtens først dokumentarisk paaviselige Medlem, kaldet "den hallandske Knabe", mageskiftede 1364 med Ebbe Pig om Gods i Fjære Hrd., beseglede 1376 den skaanske Adels Fuldmagt til Stænderne i Danmark til at hylde Junker Oluf." | Brahe, Peder (I2078)
|
| 494 | "Til Nandrup, Jølby (Nørre H. Mors) og Lykkesholm paa Langeland, skrives 1646 til Jølby, men 1654 til Holmegaard og solgte da sin Arvepart i Lyngholm til Enevold Kaas." | Kaas (sparre), Mogens (I519)
|
| 495 | "Til Nedergaard -, 1700 Løjtnant ved Oberst Rodsteens gev. Drag.-Reg., gik med Reg. til Italien, 1703 karakt. Kaptain, gik 1709 til Holland som Generaladjutantløjtnant hos General Gersdorff, 1710 karakt. Major og Kompagnichef ved Gersdorffs Reg., s. A. forflyttet til holst. gevorbne Rytter-Reg. og derfra til Hertugen af Wurtemberg-Oels' Reg., 1711 Major, 1712 fangen af de Franske, 1713 karakt. Oberstløjtnant af Dragonerne, 1718 afsk. med Obersts Karakter." | Kaas (sparre), Rudbek (I753)
|
| 496 | "Til Ovesholm, hvor han ca. 1620 opførte den ny Hovedbygning, 1580 ved Hyldingen, 1586 udskr. til Turneringen, 1587 udenlands med Kongen, 1588 ved Kong Frederik II's Begravelse, tilskødede 1607 Steen Brahe til Knudstrup en Gaard i Bjerre herred". | Urup, Ove Ovesen (I3283)
|
| 497 | "Til Palstrup og Mejlgaard." | Juul, Ove Axelsen (I408)
|
| 498 | "Til Rønnowsholm, fik 1632 Ventebrev paa et Kannikedomme i Viborg, skrives 1634 til Klingstrup (Sunds H.), fik s. A. kongl. Beskjærmelsebrev, da han i Nødværge havde dræbt Fogeden paa Faareveile, fungerede 1638 som Landsdommer i Fyn, skrives 1643 til Skrumsager, s. A. Korporal ved Christoffer Hvas' Regiment af Adelens Rostjeneste, pantsatte 1657 Rønnowsholm til sin Frue." | Lange, Christen (I3377)
|
| 499 | "Til Skovsgaard og Skibstedgaard (Hellum H.), skrives 1624 til Møllerup, pantsatte 1632 og 1637 Skibstedgaard til sin broder Stalder Kaas. Blev 1631 tilsagt til Dronning Sophies begravelse, blev 1634 tilsagt til Prinsens bryllup og var da ugift, ville 1651 holde skifte med sine børn, nævnes endnu i Adelsmandtallet 1655." | Kaas (mur), Christen (I355)
|
| 500 | "Til Skovsgaard" i DAA 1917 må være basert på en forveksling med hans onkel, av samme navn, som var gift med Kirsten Norby. | Pors, Rudbek (I2559)
|