Startside Søk  

Notater


Tre:  

Treff 4,001 til 4,500 av 5,693

      «Forrige «1 ... 5 6 7 8 9 10 11 12 Neste»

 #   Notater   Linket til 
4001 Landsdommer. Til Villestrup, Kvistrup, Volstrup, Strandbygaard, Gjessinggaard og Lundbæk. Juul, Iver (I2542)
 
4002 Langesund stÃ¥r oppgitt i dÃ¥psprotokollen. Wright, Margrethe Cudrio (I1723)
 
4003 Lars var deres sjette barn. Familie (F2143)
 
4004 Minst en nålevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. Moe, Gunnar Kristian (I1173)
 
4005 Latinisert navn: Johannes Severini Paludanus. Kjær, Hans Sørensen (I4739)
 
4006 Laurits Kaas købte 1726 gården Sandbo i Vaage og fik 2/3-1730 kgl. skøde derpå for 700 Rdl. Skiftet efter ham begyndte på Sandbo 21/8-1732 og sluttedes 24/9-1733. Boets formue var c. 1244 Rdl.; hvert barn, datteren incl. fik c. 155 1/2 Rdl. Han fik 1730 7/7 bevilling til at sidde i uskiftet bo efter sin hustru, efter hvem der holdtes registrering 19/12 1729.
(H. J. Huitfeldt-Kaas) 		Kaas (mur), Laurids (I388)
 
4007 Lauritz J. Bagges 2. ekteskap. Familie (F7853)
 
4008 Ledet overfallet pÃ¥ svenskene pÃ¥ Norderhov gÃ¥rd pÃ¥ Ringerike i 1716. (Se f. eks. Wikipedia) Kaas (mur), Iver Herman (I1325)
 
4009 Lege i Bergen, senere Stadsmedicus i Throndhiem. Eckhoff, Didrick (I5867)
 
4010 Lege ved sønnens vielse i 1933. Aall, Hans Cato (I3133)
 
4011 Minst en nålevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. Morley, Edward Peniston (I996)
 
4012 Minst en nålevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. Schiøtz, Eiler Hagerup (I997)
 
4013 Lege. Suenson, Aage (I2456)
 
4014 Minst en nålevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. Munthe-Kaas, Nora Louise (I1091)
 
4015 Lehnsmand. Friis, Peder (I1850)
 
4016 Lejtnant ved nordre sjællandske regiment, opholdssted 1732, Ragelund. Kaas (mur), Reinhardt Friderich (I380)
 
4017 Lektor, sogneprest. Lem, Peder Nilsen (I1600)
 
4018 Lensbaron - baroniet Stampenborg.
 		Stampe, Henrich (I1482)
 
4019 lensbaron von Løvenskiold.
Kammerherre, Konferensråd, Hofjægermester.
Stattholder i Norge. 		Løvenskiold, Carl Severin C H (I2051)
 
4020 lensbaron von Løvenskiold.
til Baroniet Løvenborg & Gislingegård.
Kammerherre, Hofjægermester 		Løvenskiold, Herman Frederik (I2052)
 
4021 Lensgreve Danneskiold-Samsøe, Frederik Christian lensgreve (I768)
 
4022 Lensherre i Trondhjem, Kannik i Ribe, senere Roskilde, 1578 Erkedegn i Roskilde. Vind, Jacob (I3420)
 
4023 Lensherre til Eiker len, landkommisær og assessor i overhoffretten. Mechlenburg, Willum (Wilhelm) (I4484)
 
4024 Lensmand i Nyborg 1631-1656 Mogens Kaas
I Nyborg lens regnskaber opbevares en række "sogneindberetninger", forfattet af de lokale præster i 1661 efter opfordring af arvingerne til Mogens Kaas, ejer af Støvringgård, der i årene 1631-1656 var lensmand i Nyborg. Efter hans død stod enken Sidsel Friis skrevet som lensmand, til Otte Krag fik Nyborg i forlening i april 1658. Arvingerne ønskede den enkelte sognepræsts "vidnesbyrd om hans sognemænds tilstand" og en "sandfærdig" beretning om hvor meget "kronbønderne" i sognet "af deres landgilde" i regnskabsåret fra "Philippi Jacobi 1657 til 1658" havde ydet eller snarere ikke ydet.

Svenskernes overfald af Fyn i 1657 havde, som det vil fremgå af indberetningerne tvunget den fynske befolkning i knæ.

Nyborg SlotIfølge J.A. Fridericia i biografisk leksikon så viste Mogens Kaas som lensmand i Nyborg stor interesse for at forbedre landbruget ved ladegården, men han lod det gå ud over bønderne. Fridericia skriver at efter hans egne udtalelser straffede han de jordegne bønder med hensættelse i "Taarnet" (fængslet på Nyborg Slot) eller anden "Revselse". Kaas pålagde bønderne hoveri som tærskning og forøgede deres gæsteriydelse og antallet af ægter. "Hvis bønderne fik frihed", hævdede Kaas" til efter egen vilje at sige nej til, hvad der befaledes dem med hensyn til avlingen til ladegården, ville ingen lensmand kunne få den dreven".
Ikke underligt gav hans brutale fremfærd anledning til en række klager fra bønderne (1649-56).
 		Kaas (sparre), Mogens (I459)
 
4025 lensmand til Skanderborg slot. Udsen, Laurids Ebbesen (I2534)
 
4026 Lensmand.
Rigsraad.
 		Kaas (sparre), Bjørn (I480)
 
4027 Lensmann i Eidsberg. Lund, Svend (I1235)
 
4028 Lensmann i Sparbu. Schelven, Jens Tausan (I5329)
 
4029 Lensmann i Vardøhus.
Svoger til Frants Kaas.
 		Cunningham, John (I574)
 
4030 Lensmann pÃ¥ Bøvling. Kaas (sparre), Jens Nielsen (I31)
 
4031 Lensmannen pÃ¥ Nedenæs administrerte Lister len i den perioden Jørgen Kaas var lensherre, Kaas (mur), Jørgen (I500)
 
4032 Lensmenn Haderslevhus len
I Haderslevhus registeret fra 1580 kaldet amtmand Magnus Kaaß.

Formentlig tale om Mogens Eriksen Kaas (Muur) (1521-1582) til Brænore ved Christiansfeld, gift 1577 med Dorothea Hennekesdatter Sested, enke efter Oluf Glib, og som enkemand gift med Anna Henriksdatter Rantzau. [1] [2] [3]  		Kaas (mur), Mogens (I286)
 
4033 Levde 1523. Høg, Margrethe Bosdatter (I2421)
 
4034 Levde 1742. Kaas (mur), Vibeke (I3090)
 
4035 Levde 1753 ved arveoopgjøret. Kaas (mur), Christiane Laurentia (I429)
 
4036 Levde ca 1650. Kaas (mur), Johanne (I360)
 
4037 Levde etter 1684. Sto i følge kilder som eier av Skibstedgaard en gang mellom 1684 og 1691. Dette er imidlertid ikke verifisert. Kaas (mur), Hartvig (I1299)
 
4038 Levde i 1691 pÃ¥ en da utbrent gÃ¥rd i Vester Dammen, Vrejlev sogn. Kaas (sparre), Abel Clausdatter (I2989)
 
4039 Levde ved erstatningsoppgjøret etter mordet pÃ¥ brorer Niels Juul. Juul, Iver (I2542)
 
4040 Lieutenant Colonel i United States Air Force. Pensjonert 01 Sep 1967. Vanslette, Jean Alfred (I4042)
 
4041 Ligger begravet pÃ¥ Solvorn kirkegÃ¥rd. Munthe, Nicolina Birgitta Christina (I3645)
 
4042 Ligger begravet pÃ¥ Solvorn kirkegÃ¥rd. Munthe, Marie Catharine (I3644)
 
4043 Liket ble brakt fra Øsel. Maltesen (Sehested), Claus (I2858)
 
4044 Liket ble i følge protokollen denne dag overført til Fraugde kirke [Ã¥penbart for Ã¥ innsettes i broren, Frid. Christians gravkammer]. Innsettingen er ikke funnet registrert i Fraugde kirkes protokoll.  Kaas (mur), Sophie Helvig (I1532)
 
4045 Liket ble overført til Sct. Petri kirke i København. Registrert i kirkeboken der 22. mai 1742 som "Rittmester Eckstedts frue". Trolig til et gravkammer for Eickstedt. Kaas (mur), Edele Cathrine (I758)
 
4046 Liket til Friderich Chr. Kaas og hans første hustru ble 12 juni 1804 flyttet til Bråby kirke, Ringsted herred. I kirkeboken står det:

"13de Juni - Admiral Friderik Christian Kaas og hans første Hustru S: E: Carisius ? disse Liig blev udførte fra Holmens Kirke hvor det første nylig var hensat men det sidste har staaet siden 1769, og nedsatt paa Braabye Kirke Gaard ved den Søndre Muur indenfor Kirkeporten."

Fra kilder er det notert: ".. hans gravsted er pÃ¥ det høyadelige Gisselfeld gods, der datteren Johanne Henriette Valentine var grevinne. Hans hustru Edele Kaas var innsatt der fire Ã¥r tidligere." Dette er neppe korrekt. 		Kaas (mur), Friderich Christian (I749)
 
4047 Liket til Friderich Chr. Kaas og hans første hustru Sophia E Charisius ble 12 juni 1804 flyttet til Bråby kirke, Ringsted herred. I kirkeboken for Bråby står det:

"13de Juni ? Admiral Friderik Christian Kaas og hans første Hustru S: E: Carisius ? disse Liig blev udførte fra Holmens Kirke hvor det første nylig var hensat men det sidste har staaet siden 1769, og nedsatt paa Braabye Kirke Gaard ved den Søndre Muur indenfor Kirkeporten." 		Charisius, Sophia Elisabeth (I774)
 
4048 Likpreken, registrert på degnehistorie.dk:
Navn: Sehested, Øllegaard
Ægtefælles navn: Kaas
Ægtefælles fornavn: Niels
Erhverv/Ægtefælles erhverv:
Forfatters navn: Bie ,Peder Søffrensøn
Type: Ligprædiken
År (trykkeår eller dødsår): 1655
Kilde: 32. 		Sehested, Øllegaard (I526)
 
4049 Lindahl, Anna Petrine, hushjelp, Ankenes
født 14.04.1876 i Ofoten, datter av Albert Fredrik Lindal f. 1842, død 1917 i Ofoten og h. Nikoline Marie f. Pettersen, f. 1852, død 1937. Omkom 11.05. 1940 under de alliertes angrep på Bjerkvik. Gravlagt i Bjerkvik.
Kilde: bjerkvik.gs.nl.no/natta.htm - som refererer til "Ofoten III" av Magnus Pettersen. 		Lindahl, Anna Petrine (I3571)
 
4050 Lisbeth i flg. Hugo M-K's slektstavle. Gyldenstjerne, Elisabeth (Lisbeth) (I2504)
 
4051 Los oppgitt som hans yrke i sønnen Hans' vigsel i 1825. Pedersen, Jacob (I4184)
 
4052 Losjerte ved sin død hos majorinde Rummelhoff - Eleonora Charlotte Kristine Seydlewitz, som i følge hennes testastemente i mange Ã¥r hadde vært hennes venninne og som ogsÃ¥ arvet henne. Kaas (mur), Christiane Eleonora (I2900)
 
4053 Louisa Sophia Daneskjold-Samsoe - (1796 - 1867)
Duchess consort of Schleswig-Holstein-Sonderburg-Augustenburg
Countess Louisa Sophia Danneskjold-Samsoe was born (Sept 22, 1796) at Gisselfeld, the daughter of Christian Conrad Sophus Greve Danneskjold-Samsoe (1774 - 1823) and his wife Henriette Kaas (1776 - 1843), the daughter of Frederik Christian Kaas. Through her mother Louis Sophia was a descendant of Steen Brahe (1547 - 1620), brother of the noted astronomer Tycho Brahe.
The countess was married (1820) at the Church of Braaby, Gisselfeld to Christian August (1798 - 1869), Duke of Schleswig-Holstein-Sonderburg-Augustenburg, the grandson of Christian VII, King of Denmark (1766 - 1808), and was his duchess consort for almost five decades (1820 - 1867). Duchess louisa Sophia died (March 11, 1867) aged seventy, at Primkenau.
Duchess Louisa Sophia bore her husband seven children including Prince Friedrich (1829 - 1880) who succeeded his father as Duke of Schleswig-Holstein (1869 - 1880), the father of the Empress Augusta Victoria, consort of Kaiser Wilhelm II (1888 - 1918), and Prince Christian of Schleswig-Holstein (1831 - 1917), who married Princess Helena, third daughter of Queen Victoria, and resided with his family in England. Her youngest daughter Princess Henrietta of Schleswig-Holstein (1833 - 1917) became the wife of Professor Friedrich von esmarch (1823 - 1908), the noted scholar.
(http://www.abitofhistory.net/html/rhw/l.htm)
 		Danneskiold-Samsøe, Lovise Sophie (I3870)
 
4054 Lundenæs og Bøvling amter
Skifteprotokol 1741-1749 - B 8 - 1078;
"149 Bevilling til uskiftet bo på Åbjerg [i Vedersø sogn]. 21.5.1725, fol.618B.
Bevilling til uskiftet bo for Christen Linde til Ã…bjerg og hustru Birgitte Kaas." 		Familie (F481)
 
4055 Lundenæs og Bøvling amter
Skifteprotokol 1748-1761 - B 8 - 1079;

"290 Margrethe Kaas, der døde på Åbjerg [i Vedersø sogn]. 23.11.1757, fol.464B.
Enke efter [Christen Jacobsen] Guldager, byfoged i Holstebro. B: en søn i England, som man ikke har hørt fra i 24 Ã¥r. Til stede afdødes brødre Hans von Kaas til Ã…bjerg, M. von Kaas." 		Kaas (mur), Margrete (I1213)
 
4056 Lundgaard laa i Gammelstrup Sogn, der var Anneks til Ørum, og ejedes dengang af Frederik Parsbergs Enke, Fru Sophie Kaas, som 1661 kun havde 10 Stk. Kvæg paa Gaarden, hvoraf Afgiften var 80 Sk.1) Den var paa 327 a Td. Htk., altsaa lidt større end Strandet.
Kilde: Jyske Samlinger, Bind 4. række, 6 (1928 - 1930) 		Kaas (sparre), Sophie (I2405)
 
4057 Løitnant i "Søetaten". Kaas (mur), Frands (I1314)
 
4058 Løitnant i Sjøforsvaret i 1863 ved datterens dÃ¥p, kaptein da hun giftet seg. Friis, Gustav Adolph (I3017)
 
4059 Løjtnant i marinen. Kaas (mur), Sten Jørgen (I1260)
 
4060 Løjtnant, kontrollør og visitør, von Wildenradt, Ulrich Kaas (I4790)
 
4061 Løjtnant.
 		Kaas (sparre), Enevold (I1253)
 
4062 Lørdag 30. januar 1658 passerede den store hær over Lillebælt til Wedelsborg (Dengang Ivernæs) og Fønsskov. De danske tropper - 700 landeværnsfolk til fods, mest bønder, og 24 eskadroner - strakte efter en kort kanonkamp vÃ¥ben og tog flugten. Blandt faldne danskere var Jørgen Kaas til Lindskov, hvis lig den svenske konge som elsker af tapperhed, selv hos en fjende, fulgte en fjerdingvej og ved hvis begravelse i Egense kirke 26. juni (?) biskoppen talte og honoreredes med en sølvkande pÃ¥ 100 lod af enken. Kaas (mur), Jørgen (I500)
 
4063 Lørdag 30. januar 1658 passerede den store hær over Lillebælt til Wedelsborg (Dengang Ivernæs) og Fønsskov. De danske tropper - 700 landeværnsfolk til fods, mest bønder, og 24 eskadroner - strakte efter en kort kanonkamp vÃ¥ben og tog flugten. Blandt faldne danskere var Jørgen Kaas til Lindskov, hvis lig den svenske konge som elsker af tapperhed, selv hos en fjende, fulgte en fjerdingvej og ved hvis begravelse i Egense kirke 26. juni (?) biskoppen talte og honoreredes med en sølvkande pÃ¥ 100 lod af enken. Grubbe, Karen (I499)
 
4064 Løytnant
Døde av tyfus samtidig med sin hustru
Skifte 17 apr 1793
3 barn 		Munthe, Christopher (I208)
 
4065 Løytnant i Regiment Münster. Ugift. Kaas (mur), Philip (I1280)
 
4066 Løytnant i SyvÃ¥rskrigen. Clauswitz (Clausewitz), Friedrich Gabriel (I4749)
 
4067 Løytnant ved farbrorens skifte i 1713. Kaptein i brev til broren Ivers skifte 17 sep 1725 og ved adelsinnberetningene til Klevenfeldt omkring 1747. Han befant seg da PÃ¥ "Vester-Dofling" i Skarrild sogn, Hammerum herred, Ringkøbing amt. det ble innberettet at "Hans Omstændigheder ere meget fattige". Linderoth, Henrich (I6090)
 
4068 Løytnant ved vielsen 27. mars 1733. Kaas (mur), Friderich (I145)
 
4069 Løytnant. Kaas (sparre), Frederik (I3209)
 
4070 Løytnantvaktm. v. Kongsvinger festning (1722: Bosatt i Hole) Møllerup, Johan Peter Nicolai (I2778)
 
4071 M-K-kontakten nr 2 skriver at Wollert i dødsannonsen 3. feb 1839 skrev: "henved [nesten] 63 Ã¥r gammel". Trolig skrev Wollert at hun var "henved" 68 Ã¥r - en alder som stemmer med dÃ¥psprotokollen.  Kaas (mur), Margrethe Mallene (I269)
 
4072 Minst en nålevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. Munthe-Kaas, Erik (I1051)
 
4073 Minst en nålevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. Munthe-Kaas, Carl Henrik (I1053)
 
4074 Magister,
Holdt 1490 Skifte med sine Søskende , var 1501 Kannik i Viborg, senere Biskop i Viborg, var til stede ved Kroningen i Oslo (Kilde; Skeel) 		Kaas (sparre), Erik (I338)
 
4075 Magister, rektor i Nykøbing pÃ¥ Falster. Hammer, Laurids (I2898)
 
4076 Major
8 barn

 		Munthe, Hartvig Kaas (I228)
 
4077 Major Kauffmann, Hans Christian (I2511)
 
4078 Major i artilleriet, militærattaché i Helsingfors.
Revisjonssjef i A/S Borregaard.
Vicekonsul for Danmark.
 		Munthe-Kaas, Carl (I892)
 
4079 Major i Vesterlenske Regiment. En tid ogsÃ¥ kommandant i Christianssand. van Eynden, Philip (I4840)
 
4080 Major og kommandant pÃ¥ St. Thomas. van John (von Johnn), Johan Georg (I3565)
 
4081 Major, direktør for Spareforeningen Bien.
Medlem av Højesterets Kæremaalsudvalg for handels og konkurssager.
 		Munthe-Kaas, Marius William (I160)
 
4082 Major. Kaas (mur), Hans (I538)
 
4083 Major. Sehested, Frederik (I2572)
 
4084 Major. Huitfeldt, Tønne (I5617)
 
4085 Major.Tyskfødt. Eberlin von Feridin, Georg Emanuel (I2054)
 
4086 Maler av yrke da han ble gift i 1807, da Frederica Emilia ble døpt i 1809, da Christian Friderich ble døpt i 1814 og da Else Maria ble døpt i 1816 - i følge kirkeprotokollene. Rugaard, Frederik Christian (I1607)
 
4087 Maler. Hald, Alfred Marinus Petersen (I3031)
 
4088 Maler. Kaas (von Kaas) (mur), Carl Wolfgang Bernhard (I3770)
 
4089 Maler. Rugaard, Ole Lagesen (I4800)
 
4090 Minst en nålevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. Svendsen, Olvar (I1017)
 
4091 Maltes farbror, Frederik Sehested var gift med Else Rothkirck, som var Anne Kristine Langes moster. Ekteparet var ogsÃ¥ Anne Kristines fosterforeldre - i følge deres testamente helt fra hun var liten.  Familie (F1921)
 
4092 Maltes faster (tante) Sophie Sehested døde pÃ¥ Rydhave og ble begravet 4. mai 1706.  Familie (F1921)
 
4093 Man mÃ¥ anta at Glorup i Svindinge sogn pÃ¥ Fyn har vært Sophie Krabbes hjemsted da hun giftet seg. Dette kan bety at hun vokste opp her etter at moren Birgitte Kaas døde i 1661, eventuelt at hun kom hit senere. Familie (F1850)
 
4094 Man må anta at hun er født etter foreldrenes giftermål 1. des. 1719. Sannsynligvis er hun født flere år senere, fordi en oppkalling etter foreldres søstre etter tradisjonen vil komme etter oppkallingen etter foreldrenes mødre. Hans Frederik og Margrethes førstefødte, Niels. ble døpt allerede 31. juli 1720. Neste barn, som ble født, i juli 1721, er trolig oppkalt etter begge bestemødrene - ved deres 2. fornavn. Det er såvidt plass (to måneders margin) til et barn før Edel Sophie, født 2. feb. 1723. (Edel Sophies fødsel/dåp er imidlertid ikke dokumentert. Dessuten er det uvisst hvem hun kan være oppkalt etter.)

Ericas "lejermaal" skjedde sommeren 1744. Da er det sannsynlig at hun var født før 1727.  		Kaas (mur), Erica Kirstine (I2972)
 
4095 Man skal vel ikke se bort ifra at Halvor Hansen kan være en oppdiktet person, eller en person som er betalt for å påta seg farsskapet. Han oppgis å være "Oberstl. og krigskomisseir Brockers tiener", men om dåpsprotokollen er tydet riktig, skriver presten at Sabina var major Fremings nestsøskenbarn og pike. Presten skriver "Til b:fad; andgav hr. Maj. Freming i sin skriv: av 31. Marti hr. Oberstl. og generalkrigskornisseir Brøchers tiener Halvor Hansen men
intet blev meldt i brev eller ved Daapen hvor og hvem xxx Halvor ellers var". 		Familie (F2420)
 
4096 Mangler kilde. Trolig født senere ettersom sønnen ble født ca 1384. Jensdatter, NN (I19)
 
4097 Manntall for Vaterland 1714:
"Erik Augustinusen er Borger, og tilforn seigled, er af bager amptet bevilget at bage bröd og selge, til at nære sig, sin Hustrue og 5 börn med, om Sommeren roer med een baad, Huußene hand i boer staar börnepenge paa Rente." 		Augustinusen, Erich (I9477)
 
4098 Maren Nielsdatter Banner var tidligere registrert i databasen som datter av Niels Ottesen Banner. Registreringen var basert på en seriøs kilde, men kilden er ikke notert eller gjenfunnet, og hun er derfor fjernet som hans datter. I Dansk biografisk Lexicon oppgis hennes foreldre å være sognepræst Niels Sørensen
Banner (ca. 1604-85) og Mette Christophersdatter Erichsen (1633-91).
 		Banner, Maren Nielsdatter (I531)
 
4099 Maren Oline stÃ¥r som gift bÃ¥de i folketelling for 1865 og 1875. Andre personer stÃ¥r oppført som enke. Dette mÃ¥ bety at Maren Olines ektemann fortsatt levde i 1875, men var bosatt et annet sted. Forklaringen stÃ¥r i hennes begravelsesprotokoll som er gjengitt under henne. Familie (F10311)
 
4100 Margaretha Magdalena Jansdtr. Formann reg. hos "The family of Madelene Ege"
 		Foorman (Forman), Margrethe Magdalene (I154)
 
4101 Margreta Magdalena Foormand oppgitt i Digitalarkivets versjon av vielsesprotokollen. Foorman (Forman), Margrethe Magdalene (I154)
 
4102 Margrete i Hartvigs slektsbok. Margrethe skrevet i skibstedgaard.dk/historie.php - er nok den sannsynlige skrivemÃ¥ten. Kaas (mur), Margrethe (I1301)
 
4103 Margrethe (Jørgensdatter) von Ansbach. von Ansbach, Margrethe (I9351)
 
4104 Margrethe Bielke var dronning Sophie Amalies hoffjomfru i København da Margrethe giftet seg i 1653. Bielke, Margrethe (I5640)
 
4105 Margrethe kan ikke være født senere enn 1500 fordi hun mÃ¥ ha vært gift med Rasmus Clementsen i god tid før dennes prosess mot hennes far Mogens Thomesen som ledet til Mogens' død i 1521. Hun kan være født sÃ¥ tidlig som 1480, men neppe før dersom Kirsten Mogensdatter Glob var farfarens andre hustru og faren Mogens dermed mÃ¥ være født etter 1460. Mogensdatter (mur), Margrethe (I44)
 
4106 Margrethe Magdalene Jensdatter Forman hos Landmark gen site Foorman (Forman), Margrethe Magdalene (I154)
 
4107 Margrethe Magdalene [Melene] f. 1771 , ugift, overtok husførselen for sin bror Wollert da dennes hustru var død i 1823. Kaas (mur), Margrethe Mallene (I269)
 
4108 Maria Testemacher ble gift med Wentzel Kaas da. van John (von Johnn), Johan Georg (I3565)
 
4109 Mariane oppgitt vedr. gÃ¥rden Kaas' eiere i forb. ektemannen Jens. Løvenbalk, Marine (Maren) (I326)
 
4110 Marie Caroline registrert DAA 1917 og i "Slekten Munthe-Kaas 1848-1998". BÃ¥de dÃ¥psprotokoll og vigselsprotokoll har registrert Caroline Marie, som mÃ¥ være det riktige. Det stÃ¥r korrekt i leksikon. Kaas (Munthe-Kaas), Caroline Marie (I177)
 
4111 Markering i Garnisonskirken, København 26. apr. Løvenskiold, Carl Eggert Georg (I2053)
 
4112 Marsk.
Lensmand pÃ¥ Aalborghus. 		Nielsen, Erik (I2006)
 
4113 Marsk. Juul, Palne Jonsen (I2126)
 
4114 Maskinist. Egense, Frederik Kristian Hansen (I4106)
 
4115 Minst en nålevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. Thomassen, Oskar (I1000)
 
4116 Matjes mor er antatt utifra nedenstående registrerte testamentregistrering:
"Le Ducq - Johannes and Cathrina de Wint testamente 9.9.1692 (Justits)"
Cathrina de Wint er ikke nevnt i avskrifter av protokoller fra dansk Vestindia. Hun kom trolig fra St. Eustatius. 		Familie (F1508)
 
4117 Matros 1. D, 1. C. no 117.  Kaas (ukjent opprinnelse), Hans Peter (I5919)
 
4118 Matros oppgitt som hans yrke ved datteren Gunnilds vigsel i 1925. Hansen, Hans (I4186)
 
4119 Matros ved sønnen vielse 1856. Kaas (ukjent opprinnelse), Hans Larsen (I5890)
 
4120 Matzy var søsteren til Ragna i det første ekteskapet. Familie (F421)
 
4121 Mecklenborgsk oberstløytnant og generaladjutant. von Schuckmann, B D (I4555)
 
4122 Med ham døde slekten Bielke ut pÃ¥ mannslinjen - i 1868. Den sistlevende i slekten var hans kusine Julie Bielke (Helene Cathrine Beate Julie), som døde 12 desember 1889.  Bielke, Carl (I5767)
 
4123 Medlem av First Baptist Church i Salt Springs (Florida). von Kaas (mur), Gretchen Lurlene (I3786)
 
4124 Medlem av Notarial-kammeret. Matolcsy, Károly (I3809)
 
4125 Mellomnavn "Larsdatter" er oppgitt av kilder. Tønsberg, Else (I1230)
 
4126 Mellomnavn Rønneberg i flg. ronneberg.org. Munthe-Kaas, Elisabeth Rønneberg (I909)
 
4127 Mellomnavnet Jenssøn i flg. Vestraat.net Bugge, Samuel Jenssøn (I726)
 
4128 Mellomnavnet Rothkirch stÃ¥r nevnt pÃ¥ NygÃ¥rds seddel over arveoppgjøret. Kaas (mur), Hans Rothkirch (I1248)
 
4129 Mellomnavnet Slotfeldt i avskriften av de ødelagte kirkeprotokollene kan være en feiltyding for Rotfeldt.  Gamborg, Maria Slotfeldt (I6431)
 
4130 Merknad i kirkeboken: "Ungkarl og skriverkarl". Kaas (mur), Hartvig (I237)
 
4131 Messehagel (Drammens Mus. 1948. Kat. 1901 nr. 364). Dyprød fløyel. Tungede gullkniplinger
langs kanten og i stolpe på forsiden. På ryggen applikert krusifiks med Maria og Johannes, samt to familievåpen, alt i høyt relieff i gull og sølvinnvirket stoff og brokade utbrodert med gull, sølv og flerfarget silke. Glittet linfôr. Høyde 121 cm, bredde 90 cm. Messehagelen var en gave fra stiftsamtmand Wilhelm de Tonsberg (død 1731 og begravet i Strømsø kirke) og hustru Helene Sophie Kaas, død 1732. Høyde 121 cm,
bredde 87 cm.
Kilde: Drammen kirke. 		Kaas (mur), Lene Sophie (Helene Sophie) (I1197)
 
4132 Messehagel (Drammens Mus. 1948. Kat. 1901 nr. 364). Dyprød fløyel. Tungede gullkniplinger
langs kanten og i stolpe på forsiden. På ryggen applikert krusifiks med Maria og Johannes, samt to familievåpen, alt i høyt relieff i gull og sølvinnvirket stoff og brokade utbrodert med gull, sølv og flerfarget silke. Glittet linfôr. Høyde 121 cm, bredde 90 cm. Messehagelen var en gave fra stiftsamtmand Wilhelm de Tonsberg (død 1731 og begravet i Strømsø kirke) og hustru Helene Sophie Kaas, død 1732. Høyde 121 cm,
bredde 87 cm.
Kilde: Drammen kirke. 		Tønsberg (de Tonsberg), Wilhelm (I1198)
 
4133 Mette er ikke registrert pÃ¥ gÃ¥rden Kjørnæs i folketellingen i 1801. Det er mulig hun flyttet etter sin bror Ahasverus til Oslo. Hun er fadder til Ahasverus' barn Hartvig (1817) og Caroline Marie (1828). Kaas (mur), Mette Christine (I266)
 
4134 Mette Henrikke Fluberg var Lauritz Kloumans 3. hustru. Familie (F7799)
 
4135 Minst en nålevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. Forseth, Ingeborg Andrea (I979)
 
4136 Militær karriere.
Kommandant pÃ¥ Gottorp fra 1752. 		von der Weyde, Hans Elias (I2882)
 
4137 Militær og Postmester i preussisk tjeneste. Clauson-Kaas, Conrad (I1410)
 
4138 Minnetavlen i Hundborg kirke opplyser at hun døde 20 januar. Ettersom hun i følge kirkeprotokollen ble begravet 20 jan, mÃ¥ minnetavlen ha oppgitt begravelsesdatoen som hennes dødsdato - med mindre presten har bokført feil begravelsesdato.  Rothkirch, Sophia (I122)
 
4139 Minst 3 barn i dette ekteskapet. Familie (F2428)
 
4140 Minst 5 barn. Familie (F1691)
 
4141 Minst 7 barn. Familie (F1610)
 
4142 Mogens Pedersen Glob står oppført som eier av Damsgaard i 1435. Det kan tyde på at eierskiftet skjedde da, men det kan også være at han har overtatt gården tidligere.
Thomes Jensen stÃ¥r oppført som eier av Damsgaard "ca 1450" i følge eieroversikten. Det mÃ¥ ha vært senere (ca 1460.) Dokumentasjon mÃ¥ sjekkes. 		Familie (F12)
 
4143 Mogens Sehested, farbror til Birgitte Sophie Sehested (og far til Niels Kaas' hustru Øllegaard), var amtmann i Lundenæs og Bøvling amter før Jørgen. (Jørgen var da viceamtmand.)  Kaas (mur), Jørgen Grubbe (I452)
 
4144 Mogens Thomsen måtte for at blive fri for at "være med på den Sverigesrejse" som Kristian II foretog 1520, give 10 fede stude for hjemlov.
(Allen. De tre nord. Rigers Hist. III 1. p. 115).
 		Thomesen (mur), Mogens (I25)
 
4145 Mollendal mellom Fish Bay og Genti Bay syd pÃ¥ St. John ble solgt etter hans død. Muligens menes det ogsÃ¥ Sieben, den andre av hennes plantasjer, som var nærmeste nabo i vest, over Fish Bay. Familie (F144)
 
4146 Mon den Johan Nicklesøn, der 1298 beseglede det den norske Konge givne Leide? Nielsen (Niclæsson) (sparre), Johannis (Jens) (I686)
 
4147 Monster er en lnadsby i nærheten av den Haag. Rengers, Geertruijt (I1606)
 
4148 Mor til dronning Anna Sofie, Fredrik IV's andre hustru.
 		Hahn, Sophie Amalie (I584)
 
4149 Moren og faren døde vinteren 1793 av tyfus. Minstebroren - under ett Ã¥r gammel - døde samme vÃ¥r. De etterlot seg Kierstine (ca. 3 Ã¥r gammel) og Gerhard (2 Ã¥r gammel), som begge levde opp. Søsknene ble tatt hÃ¥nd om av slektningene.  Munthe, Ludvig (I1597)
 
4150 Moren til Susanne Fabritius (g. m. Friderich Christian Kaas f. 1725) giftet seg i 3. ekteskap med en Jean Baptiste Descarrieres de Longueville. de Luneville (Longueville), Theodor (I2478)
 
4151 Moren, faren og minstebroren (under ett år gammel) døde vinteren 1793 av tyfus. De etterlot seg Christine (ca. 3 år gammel) og Gerhard (2 år gammel). Søsknene ble tatt hånd om av slektningene. Etter at farens eldste søster, Christine, i 1996 giftet seg med Wollert F. Kaas og flyttet til Kjørnes, ble Christine fostret opp hos disse. De fikk selv ikke barn.
Christine døde 20 Ã¥r gammel (- Ã¥rsak ukjent). Hun var ugift. 		Munthe, Christine (I728)
 
4152 Moren, faren og minstebroren (under ett år gammel) døde vinteren 1793 av tyfus. De etterlot seg Christine (ca. 3 år gammel) og Gerhard (2 år gammel). Søsknene ble tatt hånd om av slektningene. Etter at farens eldste søster, Christine, i 1996 giftet seg med Wollert F. Kaas og flyttet til Kjørnes, ble Christine fostret opp hos disse. De fikk selv ikke barn.
Christine døde 20 Ã¥r gammel (- Ã¥rsak ukjent). Hun var ugift. 		Familie (F93)
 
4153 Moren, faren og minstebroren (under ett år gammel) døde vinteren 1793 av tyfus. De etterlot seg Christine (ca. 3 år gammel) og Gerhard (2 år gammel). Søsknene ble tatt hånd om av slektningene. Etter at farens eldste søster, Christine, i 1996 giftet seg med Wollert F. Kaas og flyttet til Kjørnes, ble Christine fostret opp hos disse. De fikk selv ikke barn.
Christine døde 20 Ã¥r gammel (- Ã¥rsak ukjent). Hun var ugift. 		Munthe, Gerhard (I1594)
 
4154 Morfaren hennes, Ove Juul, døde samme dag som hun ble døpt Kaas (mur), Sophia Hedewig Agatha (I1548)
 
4155 Morgenbladet 13. februar 1839:
"At min kjære uforglemmelige Søster Jomfru Margrethe M. Kaas efter længere Tids Sygelighed ved en rolig Død forlod det Timelige d 31. f. M. henved 63 Aar gammel, undladcr ikke jeg, hvis Alderdoms Støtte og Glæde den Afdøde var, herved sørgeligst at bekjentgjøre for fraværende Familie og Bekjendtere.
Kjørnæs Gaard, Indre Sogn d. 3. februar 1839.
Wollert F. Kaas" 		Kaas (mur), Margrethe Mallene (I269)
 
4156 Mottok ved skiftet etter faren 616 riksdaler. Han hadde tidligere fÃ¥tt utbetalt 398 riksdaler av mødrenearven. Tilsammen hadde han da mottatt 2 -300 riksdaler mer enn de øvrige barna, noe de øvrige barna unnet ham, i følge sorenskriveren. Munthe, Hans Kaas (I220)
 
4157 Msciwoj pÃ¥ polsk. von Pommerellen, hertug av Pommern, Mestwin 1. (I2292)
 
4158 Mulig årsak til Rasmus Clementsens forfølgelse av Mogens Thomesen:
Wikipedia om Lille Restrup i Hvam sogn, Rinds herred:
I perioden 1508-11 opkøbte landsdommer og rigsråd Niels Clementsen flere gårde i Restrup, hvoraf den ene med sikkerhed vides at være Restrup Hovedgård, som Marine Nielsdatter og hendes søn Niels Skadeland skøder til landsdommeren i året 1508.

Efter tvistigheder med Kronen beslaglagde den danske konge, Christian 2. Restrup Hovedgaard i 1518. Samme Ã¥r dør Niels Clementsen. Restrup Hovedgaards tid som krongods blev dog kort. Niels Clementsens enke besad atter gÃ¥rden i 1520. Niels Clementsens datter og hendes mand Christen Harbou arvede Restrup (deres ligsten kan ses indmuret i koret i Hvam Kirke), og gÃ¥rden var i slægten Harbous besiddelse til efter Ã¥r 1600. 		Familie (F079)
 
4159 Mulig årsak til Rasmus Clementsens forfølgelse av Mogens Thomesen:
Wikipedia om Lille Restrup i Hvam sogn, Rinds herred:
I perioden 1508-11 opkøbte landsdommer og rigsråd Niels Clementsen flere gårde i Restrup, hvoraf den ene med sikkerhed vides at være Restrup Hovedgård, som Marine Nielsdatter og hendes søn Niels Skadeland skøder til landsdommeren i året 1508.

Efter tvistigheder med Kronen beslaglagde den danske konge, Christian 2. Restrup Hovedgaard i 1518. Samme Ã¥r dør Niels Clementsen. Restrup Hovedgaards tid som krongods blev dog kort. Niels Clementsens enke besad atter gÃ¥rden i 1520. Niels Clementsens datter og hendes mand Christen Harbou arvede Restrup (deres ligsten kan ses indmuret i koret i Hvam Kirke), og gÃ¥rden var i slægten Harbous besiddelse til efter Ã¥r 1600. 		Clementsen, Rasmus (I318)
 
4160 Mulig årsak til Rasmus Clementsens forfølgelse av Mogens Thomesen:
Wikipedia om Lille Restrup i Hvam sogn, Rinds herred:
I perioden 1508-11 opkøbte landsdommer og rigsråd Niels Clementsen flere gårde i Restrup, hvoraf den ene med sikkerhed vides at være Restrup Hovedgård, som Marine Nielsdatter og hendes søn Niels Skadeland skøder til landsdommeren i året 1508.

Efter tvistigheder med Kronen beslaglagde den danske konge, Christian 2. Restrup Hovedgaard i 1518. Samme Ã¥r dør Niels Clementsen. Restrup Hovedgaards tid som krongods blev dog kort. Niels Clementsens enke besad atter gÃ¥rden i 1520. Niels Clementsens datter og hendes mand Christen Harbou arvede Restrup (deres ligsten kan ses indmuret i koret i Hvam Kirke), og gÃ¥rden var i slægten Harbous besiddelse til efter Ã¥r 1600. 		Thomesen (mur), Mogens (I25)
 
4161 Muligens den "Elisabeth Jacobsen" som ble født 14 Oct 1880 og døpt 14 nov s.Ã¥. i Sct Petri kirke i Stavanger. Denne mangler mellomnavnet Andrea. Vigselsprotokollen vil antagelig avklare dette. Jacobsen, Elisabeth Andrea (I1130)
 
4162 Muligens den datter som ble begravet i christiania 10 nov. 1659. Garmann, NN (I5855)
 
4163 Muligens født i 1726, ettersom han var 59 Ã¥r da han døde i følge begr.prot. Sehested, Johan Frederik (I2942)
 
4164 Munthe kjem til Årøy
Det store gardstunet låg like ved elva, litt opp frå sjøen. Til garden høyrer dei verdfulle laksrettane i Årøyelva - sjå: Laksefisket i Årøy.

Denne elva vart også kalla Ølneselvi i gamal tid. På 1600-talet var det m.a. eit fut i Bergen som rådde over laksefisket i elva. Munthe-slekta i Årøy starta med futen Christoffer Giertsøn Morgenstierne kring 1640. Han budde først på storgarden Kvåle/Rutlin i Sogndal, og var gift med ein kvinne frå Heiberg-slekta - sjå: Storgarden på Kvåle.

Då ho døydde, flytta Christoffer Giertsøn til garden Flahamar i Luster. Her gifta han seg andre gongen med Bergitte Ludviksdotter Munthe (fødd 1634). Etterkomarane deira både i Sogn og Sunnfjord kalla seg sidan Munthe. Vi finn dei som rikfolk og store jordeigarar m.a. i Hellevik ved Dalsfjorden og i Kroken i Luster.

Fleire av sønene til futen Christoffer Giertsøn Morgenstierne og kona Bergitte Munthe vart prestar. Ein av dei vart prest på Hafslo, og gift inn i den rike Ørbech-familien.

Det var ein av dei ti borna til dette presteparet på Hafslo som kring 1740 overtok Årøy-garden. Garden var komen inn i slekta frå Ørbech-sida. Den første Munthe i Årøy heitte Ludvig Munthe (fødd 1717).

Elles spreidde slekta seg med tida som prestefolk og militære til mange bygder i Sogn. Etter Ludvig Munthe overtok eldste sonen Christoffer Munthe (fødd 1751) i Ã…røy. I 1788 vart han løytnant i Sogndalske Compagnie. 		Munthe, Ludvig (I207)
 
4165 Munthe, Christopher.
- F. ca. 1756 i Norge.
- Kom i tjenesten ca. 1775.
- Sersj. til 21 /4 1784, da han blev sek.lnl. a la suite ved I. Bergenh. nasj. inf.regt.
- Virk. sek.lnt. ved samme regt. 25/4 1788, uvisst ved hvilket komp.
- Pr.lnt. 22/8 1788.
- Ved hærens omordn. fra 1/5 1789 blev de to Bergenhusregt.er slatt sammen til ett Bergenhusiske inf.-regt., og da blev M. pr.lnt. ved dettes Sogndalske komp.
- Død 11/2 1793 av tyfus.
- Han var eier av garden Aaroy i Sogndal.
- Gift: Fikk i april 1788 tillatelse til ekteskap
med jfr. Mette Andrea Rich Munthe, dod av tyfus omtr. samtidig med sin mann. 		Munthe, Christopher (I208)
 
4166 Munthe, Gerhard.
- F. ca. 1725/26 i Norge.
- Fenr. ved 2. Bergenh. nasj. inf.regt.s Aurlandske komp. 9/11 1752.
- Pr.lnt. ved samme regt.s Lysterske komp. 17/3 1756.
- Kpt. og chef for samme komp. 9/3 1763.
- Ved reduksjonen fra 1/1 1766 fikk han det sammenslåtte Lyster og Aurlandske komp.
- Ved den nye hrerordn. fra J/7 1767 blev de to Bergenhusregt. er slaat sammen til ett Bergenhusiske inf.regt., og M. blev der chef for Lysterske komp.
- Fra 1/5 1769 kom det atter en ny hærordn. De to Bergenh.regt.er blev gjenopreltet, og M. blev igjen plasert ved. 2. Bergenh. regt. som chef for Lysterske komp. fra nevnte dato.
- Avskjed 4/3 1773 med pens.
- Han eide Mo i Hafslo, men byttet i 1764 denne
gard med Ytre Kroken i Lyster i Sogn.
- Han var den første av Muntheslekten, som eide Kroken.
- Død 1785.
- Skifte efter ham blev avholdt 19/5 1785.
- Han sies da å ha vært enkemann i noen år, og at han efter sin sisle hustru har sittet i uskifte.
- Gift: 1) med Mette Andrea Rich.
- Skjøt inn i pensjonskassen 100 rdl. for henne 30/9 1755.
- Skifte efter henne holdtes 9/7 1761 pa grd.en
Moe i Sogn.
- 2) med Gjertrud Maria Kaas.
- Skifte efter henne holdtes 8/9 1772 pa mannens gård Ytre Kroken i Sogn.
- Hun var da død for noen år siden.
- 3) i 1772 med Inger Maria Hanning.
- OgsÃ¥ hun døde fra ham. 		Munthe, Gerhard (I227)
 
4167 Munthe-Kaas, Herman, norsk Arkitekt, f. 1890. Gennemgik Kristiania tekniske Skole, Statens Kunst- og Haandværkskole i Oslo, og den Kgl. Tekn. Högskola i Stockholm. Studerede et Semester ved det kgl. danske Akademi i
Kjøbenhavn. Siden 1922 arbejder han i Kompagniskab med Arkitekt Gudolf Blakstad. Disse
har sammen blandt andet bygget Raadhuset i
Haugesund og er nu i Færd med Opførelsen af
Kunstnernes Hus i Oslo, som bygges i helt moderne funktionel Stil. M.-K. har ogsaa
arbejdet en Del som Møbelarkitekt. Han er en
af Funktionalismens dygtigste og mest
fremtrædende Repræsentanter i Norge. D. P.
Kilde: Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement (1915-1930)
 		Munthe-Kaas, Herman (I900)
 
4168 Murermester. Lassen, Lauritz Jørgen (I3019)
 
4169 Minst en nålevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. Tollefsen, Andreas (I1028)
 
4170 MÃ¥ vel være født ca 1575 ettersom han "kom i Sorø skole 1587" Lykke, Iver (I349)
 
4171 MÃ¥ være født senere enn ca 1610 som Hugo M-K antar. Birgitte mÃ¥ være førstefødte. Født ca 1633 i flg. DIS Norge - kilde ikke oppgitt. Kaas (mur), Magdalene Sophie (I1296)
 
4172 MÃ¥tte gi fra seg Villerup i 1726 som følge av en "innførsel" (pantekrav). Giedde, Dorthe Cathrine (I5772)
 
4173 MÃ¥tte selge Lyngholm i 1754 pga. husholdningen pÃ¥ Gottorp. von der Weyde, Hans Elias (I2882)
 
4174 Møller, skovfogd pÃ¥ Fortunen, viltfogd i dyrehaven pÃ¥ Jægersborg. Ã˜elund, Christian (I6140)
 
4175 Møllerup ble overtatt av hans svigersønn i 1649. Bille, Hartwich (Hartvig) (I564)
 
4176 Møtte pÃ¥ Hald Herredsthing i 1401 Krag, Thomes (I858)
 
4177 N.F.M.1. (Fortjenestemedaljen i gull) - Norge Strømsæther, Haakon (I1099)
 
4178 Navalhistory.dk. oppgir 29 Dec 1799. Richters "100 Ã¥rs dødsfald" oppgir 5. okt. 1799. Kaas (mur), Hans Michael (I1544)
 
4179 Navalhistory.dk:
29. desember 1799: Fregatten HVIDE ØRN, interims chef kaptajnløjtnant van der Osten, forsvinder i orkan med hele sin besætning ud for Korsika under konvojtjeneste i Middelhavet.
 		Kaas (mur), Hans Michael (I1544)
 
4180 Navigasjonsdirektør. Lous, Lorentz (I9536)
 
4181 Navn og fødselsdato bekreftes av farens notat. von Kaas (mur), Helene Henriette (I3816)
 
4182 Navn og fødselsdato bekreftes av farens notater. von Kaas (mur), Elisabeth Magdalene (I3827)
 
4183 Navn stÃ¥r ikke oppgitt i dÃ¥psprotokollen. Det stÃ¥r kun "Hærmand Wiggers og Maren Jørgensdatters barn". Wiggers, Barbara (I6391)
 
4184 Navnet "Parelius" ble fjernet ved konfirmasjonen. Larsen, Kristen Morten Parelius (I4985)
 
4185 Navnet blir stavet Rodriguetz bÃ¥de for faren i Malenes dÃ¥p i 1704 og i de senere dÃ¥psprotokoller omkring 1740 i Vejen kirke. de Rodriguetz, Malene Sibylla (I146)
 
4186 Navnet er i h.h.t. dÃ¥psprotokollen. Munthe, Nicolina Birgitta Christina (I3645)
 
4187 Navnet er registrert som i dÃ¥psprotokollen. I Pers.hist. Tidsskrift 1-5 stÃ¥r det "Henrik Eickstädt Banner Kaas". Om kilden er ham selv eller andre er ikke oppgitt. Kaas (mur), Henrik Banner Eichsted (I2040)
 
4188 Navnet i dÃ¥psprotokollen er ikke tydet pga. tykt blekk og blekkflekker. Truelsen/Truelsdatter, NN (I4821)
 
4189 Navnet i dåpsprotokollen er slurvete skrevet, men kan kun tydes som Frederikke Amalie Wolfgangsine. I dansk Personalhistorisk Tidsskrift 2-4 1889 ble hennes navn oppgitt til Henriette Amalie Wolgangsine, som må skyldes en feiltyding av dåpsprotokollen. I DAA1917 er ikke hennes navn oppgitt. I FT1834 er hennes navn (entydig) oppgitt til Frederikke Henriette. Navneopplysningen kan her være fra en person utenom familien i gården, som ikke var sikker på hva hennes (kanskje ubenyttede) fornavn var. Dåpsprotokollen er avgjørende.

De to første fornavn er Ã¥penbart en oppkalling etter Wolfgangs mor. Det siste fornavnet, Wolgangsine, er trolig en oppkalling etter hans far siden storebroren ble oppkalt etter en annen. 		Kaas (mur), Frederikke Amalie Wolfgangsine (I3046)
 
4190 Navnet stÃ¥r som "Torchild" i vigselsprotokollen og Torkel i barnas dÃ¥p. Jacobsen, Torchild (I9478)
 
4191 Navnets skrivemÃ¥te i Flandern. van Vlaanderen, Adela (I2245)
 
4192 NB. Det er ikke "endelig" dokumentert at de fire barna er søsken. Deres dåp er foreløpig ikke funnet. Søskenforholdet er meget sannsynlig ved at de eller ektefellene opptrer som forlovere i hverandres bryllup, står som faddere for hverandres barn og at alle har en Karen/Karen Sophie som datter. To av dem har også et barn ved navn Andreas Thorn.

En aktuell far og mor kunne vært "Tamb. [tambur] Syver Syversen og Anne Chathrina Hansd." som fikk døpt et barn Jens Peter i Akershus Slotskirke 24 aug. 1764. Michael Gamborg hadde et barn som ble døpt Anne Catharina - som i sÃ¥ fall kunne e være oppkalt etter sin farmor. Men Syver Syversen og Anne Chathrina Hansdatter fikk ogsÃ¥ en sønn døpt Siver i Akershus Slotskirke 11 nov 1768 - og denne kan neppe være samme som den Svyer Syversen som ble gift 1785 og oppgis Ã¥ være 44 Ã¥r ved folketellingen i 1801.  		Familie (F7773)
 
4193 Nekrolog i Beach News Journal 13 jul 2001:
"South Daytona - James F. Green, 55, of Baywood Lane, a former X-ray technologist for 34 years at Halifax Medical Center, Daytona Beach died Wednesday at Halifax Medical Center.

Mr. Green was born in Chestertown, Md., and moved to this area in 1964 from Cecilton, Md. He was a member of Epiphany Catholic Church, Port Orange.

Survivors include his wife of 30 years, Joan; two daughters, Rebecca and Sarah Green, both of South Daytona; a sister Margaret Green, Tampa; and a grandchild. Baggett and Summers, Daytona Beach, is in charge."
 		Green, James F. (I4045)
 
4194 Nephritis er oppgitt som dødsÃ¥rsak i begravelsesprotokollen. Kaas (mur), Friderik Christian (I1502)
 
4195 Nermo.org oppgir 25 des 1714. Hanning, Margrethe (I588)
 
4196 Nevnes 1406. Kaas (sparre), Inger (I2173)
 
4197 Nevnes fra før 1308.
Var død 7. september 1355, da hans enke Susanne Nielsdatter Gyldenstierne m. sine efternævnte tre sønner fik pavelig bevilling på selv at måtte vælge sig skriftefader at give dem absolution i deres dødsstund; hun boede da i Odense Stift, og er muligvis gået i Kloster.
 		Rosenkrantz, Niels Iversen (I2201)
 
4198 Nevnt 1338.
Etablerte Ormstrup 1354. Hans hustru Kirsten tilføyde ytterligere gods til Ormstrup.
 		Hvas, Laurids (I820)
 
4199 Nevnt 1468. Viffert, Inger Tønnesdatter (I638)
 
4200 Nevnt 1477. Stampe, Otto (I641)
 
4201 Nevnt 1502. Holck, Christen (I2426)
 
4202 Nevnt 1518. Dyre, Iver Clausen (I743)
 
4203 Nevnt 1537. Holck, Manderup (I2418)
 
4204 Nevnt 1551. Rotfeld, Nils Jensen (I2060)
 
4205 Nevnt 1556. Brun, Movrids (I2850)
 
4206 Nevnt 1563. Reventlow, Magdalene Johansdatter (I395)
 
4207 Nevnt blant arvingene i skiftet etter Edvard de Placa 25 sep 1687. van Eynden, Isabella (I4843)
 
4208 Nevnt blant arvingene i skiftet etter Edvard de Placa. van Eynden, Juliana (I4842)
 
4209 Nevnt i Recessen. Stygge, Enevold (I3328)
 
4210 Nevnt som "mÃ¥nedstjener ved flÃ¥ten - uvisst oppholdssted" i skiftet etter broren Ole Mow 24 jul 1732. Truelsen (Mow), Jonas (I4810)
 
4211 Nevnt som sønn i skiftet etter moren i 1695. de Place, Uldrich Friderich (I4492)
 
4212 Nevøen Ove Frandsen Juul bodde hos dem fra han var seks Ã¥r til han var 12 (1614-20). Han var deretter i Sorø skole. Familie (F114)
 
4213 Niels Munk i flge Randersbiografi Stigsen (Munk), Niels (I823)
 
4214 Niels Simonsens far står oppført som "Simon Hurum" i Niels' dåp. Hans døpennavn må ha vært Simon Nielsen. Faren kjøpte en av gårdene Hurum (Hårum) i Hole da Simon var barn. Om Simon Nielsen virkelig antok etternavnet Hurum eller anvendte patronymt etternavn, er foreløpig uvisst. Etternavnet "Hurum" i Niels' dåp kan være en unøyaktighet av presten.
I folketellingen 1801 står både Niels og hans søsken kun med etternavnet Simonsen/Simonsdatter - bosatt på Hurum gård. Etternavnet Hurum fremkommer heller ikke hos Niels i senere registreringer.
Noen i Niels Simonsens slekt beholdt/antok etternavnet Hurum. Navnet fremkommer bl.a. hos to leietakere hos Peter Simonsen i FT1865 - to brødre Hurum, som kom fra en annen HÃ¥rum-gÃ¥rd, men etter alt Ã¥ dømme ikke nært beslektet med Peter Simonsen. Den ene, Thorvald Hurum, ble i 1870 far til Sigrid Hurum som giftet seg med Vilhelm Munthe-Kaas, nevø til Peter Simonsens hustru Caroline Marie Munthe-Kaas. 		Simonsen, Niels (I2658)
 
4215 Niels stÃ¥r som "Niels Ingvorsen" (som fadder) i dÃ¥psprotokollen for Præstø i 1777 og som "Niels Envoldsen" i sønnen "Envold" og Mettes dÃ¥p, samme kirke. I folketellingen 1787 for Næstved købstad stÃ¥r faren med etternavnet "Ingvorsen". Sønnen stÃ¥r her med fornavnet "Ingvar"/"Ingvor". I FT1801 samme sted, stÃ¥r Niels som "Ingvoldsen". Mette døper sine barn med etternavnet "Ingvoldsen", men opptrer i folketellinger og i begravelsesprotokollen pÃ¥ Langeland som "Enevoldsen". Envoldsen, Niels (I4883)
 
4216 Niels' bror, Rudbek, var 4 Ã¥r tidligere blitt gift med Anna Margrethes storesøster Jytte.  Familie (F539)
 
4217 Nikolai Blom (Blomsøy), Aasmund N. Lindahl (I3578)
 
4218 No 8 I-205b 17.12.1709 5.8.1709
Henrich Steensen til Stensgaard på Langeland
Enke Mette Gotfredsdatter
Fælles børn
Løjtnant Hans Gotfred Steensen 21 år
Jochum Erich Steensøn 14 år
Christian Friederich Steensøn 7 år
Lisbeth Steensen g. m. kaptajn Christopher Radeleff (Radtlou, Radeleph, Retlou,Radelef)
residerende på Egelykke
Jomfru Margrette Steeensen 19 år
Lavværge Niels Vang sognepræst i Tranekær og Tullebølle
Værge og kurator HS bror oberstløjtnant Erich Steensen i Køge
Der nævnes HS forældres skifte 9.8.1661 og HS mormor Margret Knabe 		Steensen, Henrik (I3393)
 
4219 Noe usikkert om mor til Jacob O. Cudrio var Johanne Margrethe Blom, i flg. kilden. Familie (F701)
 
4220 Noe utydelig om alder i kirkeboken. 48 Aar er mest sannsynlig tyding. Foorman (Forman), Margrethe Magdalene (I154)
 
4221 Nonne i Königsdorf ved Køln. Kaas (mur), Cornelia (I1279)
 
4222 Nonne i Welwer ved Münster. Kaas (mur), Agnes (I1282)
 
4223 Norsk slægt der efter Familietraditionen skal nedstamme fra 'Jostedalsrypen', den eneste af Jostedalens Indbyggere, der overlevede 'Den Sorte Død'. Om end denne Tradition nu ikke kan bevises, bestyrkes den dog ved, at Slægtens ældste kjendte Medlemmer -- to Brødre - boede i Jostedalens Nabosogn Lyster. Den ene av disse, Foged Søffren Lauritzsøn (ca. 1575-1653), blev Fader til Sorenskriver i Indre Sogn Anders Søffrensøn (1630-1688). Hans 9 Børn i første Ægteskab med Maren Morgenstierne antog - uvist af hvilken Grund - Navnet Heiberg, og fra 2 af hans Sønner stammer denne Slægten.
(Kilde trolig P. A. Heiberg) 		Søfrenssøn (Heiberg), Anders (I596)
 
4224 Notert i begravelseprotokollen: "Afskediget Sognepræst til Mandals Kald; Enkemand" Schelven, Janus Claudius (I2301)
 
4225 Notert i begravelsesprotokollen: "Døde nogle Timer efter Nedkomsten med en dødfødt Søn." Hendelsen er beskrevet ytterligere i begravelsesprotokollen 03 nov 1834 under kolonnen "Dødfødte". Wright, Margrethe Cudrio (I1723)
 
4226 Nr. 1941 • København 22.06.1593
Dombog 13, Fol. 439V-441R
Anders Kaas; Hartvig Kaas (adel • Kiel; Højrup, Hillerslev S., Sallinge H., Svendborg A.) mod Jacob Høg (adel • Trudsholm, Kastbjerg S., Gjerlev H., Randers A.)
Køb og salg - skøde (retspleje, forlig; ejendom, gårde, skøde, pant) Kongen til stede; hele rådet til stede • 1. instans.
Udfald: Forlig
Resume: Sagsøgerne tiltalte sagsøgte, fordi han af Claus Hvidtfeldt havde fået skøde på en gård, skønt de havde aftalt med Claus Hvidtfeldt, at de skulle indløse gården, der var pantsat til Erik Bille.


 		Kaas (mur), Anders (I317)
 
4227 Nr. 1941 • København 22.06.1593
Dombog 13, Fol. 439V-441R
Anders Kaas; Hartvig Kaas (adel • Kiel; Højrup, Hillerslev S., Sallinge H., Svendborg A.) mod Jacob Høg (adel • Trudsholm, Kastbjerg S., Gjerlev H., Randers A.)
Køb og salg - skøde (retspleje, forlig; ejendom, gårde, skøde, pant) • Kongen til stede; hele rådet til stede • 1. instans.
Udfald: Forlig
Resume: Sagsøgerne tiltalte sagsøgte, fordi han af Claus Hvidtfeldt havde fået skøde på en gård, skønt de havde aftalt med Claus Hvidtfeldt, at de skulle indløse gården, der var pantsat til Erik Bille.


 		Kaas (mur), Hartvig (I407)
 
4228 Nr. 2104 • København 27.06.1598
Dombog 14, Fol. 319V-321R
Jørgen Kaas (adel • Gelskov, Hillerslev S., Sallinge H., Svendborg A.) mod Tale Emmicksdatter; Mourids Emmiksen; Margrete Emmiksdatter (adel • Fjellemose, Fjeldsted S., Vends H., Odense A.; Jerstrup, Grindløse S., Skam H., Odense A.; Odense)
Hævd og besiddelse - ejendom (appel, myndighed, landsdommer; ejendom, kirkegods) • Kongen fraværende; 1 fraværende fra rådet • 3. instans.
Udfald: Andet: landsdommeren stævnes • stadfæstelse af dom v. Fynbo Landsting med tidligere dom v. Odense Byting
Resume: Sagsøger tiltalte sagsøgte, fordi den afdøde Mourids Emmiksen ikke havde givet afdøde Jørgen Kaas den del af noget kirkegods, han havde ret til, men som var givet til Haderslev Domkirke. 		Kaas (mur), Jørgen (I284)
 
4229 Nr. 3143 • København 21.06.1621
Dombog 27, Fol. 387R-388R
Iver Lykke (adel • Rebstrup, Sønderup S., Hornum H., Ålborg A.) mod Eggert Kaas Hermansen (adel)
Køb og salg - skøde (ejendom, hovedgård, skøde) • Kongen fraværende; hele rådet til stede • 1. instans.
Udfald: Domfældelse
Retsgrundlag: Skøde
Resume: Sagsøger tiltalte sagsøgte for at få stadfæstet skødet på Millerup [Møllerup?] Hovedgård.


 		Lykke, Iver (I349)
 
4230 Nr. 3143 • København 21.06.1621
Dombog 27, Fol. 387R-388R
Iver Lykke (adel • Rebstrup, Sønderup S., Hornum H., Ålborg A.) mod Eggert Kaas Hermansen (adel)
Køb og salg - skøde (ejendom, hovedgård, skøde) • Kongen fraværende; hele rådet til stede • 1. instans.
Udfald: Domfældelse
Retsgrundlag: Skøde
Resume: Sagsøger tiltalte sagsøgte for at få stadfæstet skødet på Millerup [Møllerup?] Hovedgård.
 		Kaas (mur), Eggert (I356)
 
4231 Nr. 3143 • København 21.06.1621
Dombog 27, Fol. 387R-388R
Iver Lykke [gift med Anne](adel • Rebstrup, Sønderup S., Hornum H., Ålborg A.) mod Eggert Kaas Hermansen (adel)
Køb og salg - skøde (ejendom, hovedgård, skøde) • Kongen fraværende; hele rådet til stede • 1. instans.
Udfald: Domfældelse
Retsgrundlag: Skøde
Resume: Sagsøger tiltalte sagsøgte for at få stadfæstet skødet på Millerup [Møllerup?] Hovedgård.
 		Kaas (mur), Anne (I348)
 
4232 Nr. 3384 • København 10.07.1622
Dombog 28, Fol. 472R-474R
Gunde Rostrup (adel • Stårupgård, Højslev S., Fjends H., Viborg A.) mod Eggert Kaas (adel)
Enkelte kontraktsforhold - kaution for gæld (gæld, kaution) • Kongen fraværende; 5 fraværende fra rådet • 1. instans.
Udfald: Domfældelse
Retsgrundlag: Breve
Resume: Sagsøger tiltalte sagsøgte for en kautionsfordring pÃ¥ 500 rigsdaler. 		Kaas (mur), Eggert (I356)
 
4233 Nr. 417 ? Ribe 03.05.1542
Dombog 4, Fol. 13R-14R
Erik Kaas; Tale Flemming (adel ? Brænore, Taps S., Nr. Tyrstrup H., Vejle A.) mod Holger Rosenkrantz (adel ? Boller, Uth S., Bjerre H., Vejle A.)
Hævd og besiddelse - ejendom (ejendom, gods, betroelse) ? Kongen fraværende; 19 fraværende fra rådet ? 1. instans.
Udfald: Frikendelse
Resume: Sagsøgerne tiltalte sagsøgte, fordi denne ikke ville tilbagegive Tale Flemming noget gods, hun havde givet Otte Rosenkrantz pro forma for at lægge en dæmper pÃ¥ hendes mands ødselhed. 		Familie (F46)
 
4234 Nr. 417 • Ribe 03.05.1542
Dombog 4, Fol. 13R-14R
Erik Kaas; Tale Flemming (adel • Brænore, Taps S., Nr. Tyrstrup H., Vejle A.) mod Holger Rosenkrantz (adel • Boller, Uth S., Bjerre H., Vejle A.)
Hævd og besiddelse - ejendom (ejendom, gods, betroelse) • Kongen fraværende; 19 fraværende fra rådet • 1. instans.
Udfald: Frikendelse
Resume: Sagsøgerne tiltalte sagsøgte, fordi denne ikke ville tilbagegive Tale Flemming noget gods, hun havde givet Otte Rosenkrantz pro forma for at lægge en dæmper pÃ¥ hendes mands ødselhed. 		Emmiksen, Emmike Hartvigsen (I111)
 
4235 Nr. 4305 ? København 23.07.1630
Dombog 33, Fol. 679R-680V
Palle Rodsteen (adel ? Lundsgård, Revninge S., Bjerge H., Odense A.) mod Johan Anrep; Iver Kaas (adel ? Grønkær, Feldingbjerg S., Fjends H., Viborg A.; Ulstrup, Hundborg S., Hundborg H., Thisted A.)
Tvangsfuldbyrdelse - udlæg i gods (ejendom, gårde, udlæg) ? Kongen fraværende; 1 fraværende fra rådet ? 1. instans.
Udfald: Domfældelse
Retsgrundlag: Dom
Resume: Sagsøger tiltalte sagsøgte for et udlæg i Hans Lykke Eriksens gÃ¥rd, de havde gjort, men eftersom sagsøger og Claus Kaas tidligere havde foretaget udlæg i samme gods til Gunde Rostrup, fandt sagsøger, at det nye udlæg ikke kunne stÃ¥ ved magt. 		Anrep, Johan (I1294)
 
4236 Minst en nålevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. Munthe-Kaas, Erik (I1043)
 
4237 Nyborg-Tranekær amters skifteprotokol 1703-1811
Uddrag: Skifter fra Langeland -
Skifte III-108 27.11.1759:

Birthe Sophie på Skovsgaard død 19.11.1759
Enkemand ritmester Henrich Christopher Pultz til Skovsgaard , Møllegaard og Biskopstorp
Fælles børn
Kaptajn Hans Friderich Pultz 30 år opholder sig på gården
Sophie Kirstine Pultz g. m. kaptajn Steensen til Klarskov på Fyn
Christina Friderica Pultz g. m. Hans Dreier sognepræst i Tranekær og Tullebølle
Bente Pultz forloved med sognepræsten Friderich Christian Thrane i Humble
Marie Pultz 27 år ugift
Margrethe Agnetha Pultz 25 år ugift
Ellen Maria Pultz 18 år ugift
Jütta Rebecha Pultz 17 år ugift
Lovise Pultz 15 år ugift
Dorothea Hedevig Pultz 14 år ugift
Henrichetta Christiane Pultz 12 år ugift
HCP?s søster fru Pentz i Odense 		Kaas (mur), Birgitta Sophia (I2300)
 
4238 Nygaards seddel har skrevet "Claus Sehested Kaas?" i parentes bak hennes navn. Hun stÃ¥r ikke oppført i slektsoversikten til Kaas som datter av ham. Det virker lite sannsynlig at han var faren, ettersom hun levde opp, og han i følge kildene fikk en datter fem Ã¥r senere som het Charlotte Amalie. For øvrig er han registrert som løytnant ved 3. sjællandske Rytterregiment - i hvert fall i en periode. Kaas (mur), Charlotte Lovise (I2908)
 
4239 Nær venn av Ahasverus Kaas (Munthe-Kaas) i Christiania.  Munthe, Gerhard (I711)
 
4240 Minst en nålevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. Kaas (mur), Hanne Ditte (I1474)
 
4241 Oberst Rothkirck, Heinrich (I631)
 
4242 Oberst Krabbe, Ole (Oluf) Rudolph (I1212)
 
4243 Oberst Due, Hans (I1374)
 
4244 Oberst av kavaleriet pÃ¥ Barritskov. Beichmann, Nicolai (I2927)
 
4245 Oberst i Sydsjælland Nat. Regiment. von der Lippe, Bernhard Henrich (I5796)
 
4246 Oberst, chef for Distriktskommando Nord, militærattache i USA og Canada.
N.St.O.M med egegren(St. Olavs medalje) - Norge
N.D.M. (Deltagermedaljen) m. roset (krigen 1940-45) - Norge
N.F.M.1 (Fortjenstemedaljen i gull) - Norge
A.F.L.3; (Fortjenslegionen 3) - USA
F.K.K. "avec palmes" (Krigskorset) - Frankrike
F.Æ.L.4 (Offiser av Æreslegionen) - Frankrike
R.ST.A.3 (St. Anna Orden 3) - Russland 		Munthe-Kaas, Otto Hjersing (I893)
 
4247 Oberst, kammerherre. von Keiserlingk, Carl Gustav (I1543)
 
4248 Oberst. Lange, Halvard (I4352)
 
4249 Oberst. Sehested, Jens (I4454)
 
4250 Oberst. Huitfeldt, Tønne (I2665)
 
4251 Oberst. Vogt, Carl Jacob (I6112)
 
4252 Oberst. Rittmester i 1722 da hans barn ble døpt. Trappeaud, Jean (Johan) (I2756)
 
4253 Oberst. Stabssjef ved de allierte landstridskrefter i Norge, formann for Befalets Fellesorganisasjon, hovedlærer for Hæren ved Forsvarets høyskole, sjef for Forsvarets krigshistoriske avdeling.
Brigader.
N.H.VII.70 - (Kong Haakon VII 70-Ã¥rsmedalje) - Norge
N.D.M. med roset (Deltagermedaljen krigen 1940-45) - Norge
Stb.D.M. (Defence Medal) - Storbritannia
N.O.V.J.M.
S.Sv.2-1 (Sverdordenen) - Sverige 		Munthe-Kaas, Otto Ulrik (I929)
 
4254 Oberstløitnant. Kaas (sparre), Hans Ditlev (I2681)
 
4255 Oberstløjtnant Blome, Didrik (I577)
 
4256 Oberstløjtnant- Kaas (sparre), Frederik (I475)
 
4257 Oberstløjtnant.
 		Kaas (mur), Rudbek (I734)
 
4258 Oberstløjtnant. Holberg, Christian Nielssøn (I1603)
 
4259 Oberstløjtnant. Han nedsatte sig i Polsk Preussen. Der kan mÃ¥ske findes efterkommere der. Kaas (mur), Kristian Frederik (I1238)
 
4260 Oberstløjtnant. Jakob Ophoven var kommandant på Munkholmen 1720-32.
 		von Ophoven, Jakob (I1246)
 
4261 Oberstløytnant i preussisk tjeneste. Se "Stiftsrelationer" fra Voldborg herred: (Personalhist. tidsskrift IV 307-8).
 		Zerpsten (von Zerbst), Johan Georg (I2507)
 
4262 Oberstløytnant, sjef for Hærens fallskjermskole, sjef for Garnisonen i Sør-Varanger, assisterende militærattache i London.
N.K.K. m.sv. (Krigskorset) - Norge
N.K.M. (Krigsmedaljen) - Norge
N.H.VII.70 Kong Haakon VII's 70-Ã¥rsmedalje
N.D.M. m. roset (Deltagermedaljen krigen 1940-45)
F.N.T.M. (Tjenestemedaljen) - Forente Nasjoner
F.K.K. avec palmes en bronce (Krigskorset) - Frankrike
F.Æ.L.5 (Ridder av Æreslegionen) - Frankrike
F.M.G.G. (Médaille commémorative de la Grande Guerre) - Frankrike
Stb. 1939-45 camp.St. - Storbritannia
Stb.F&G.St. (France and Germany Star) - Storbritannia
Stb.D.S.M. (Distinguished Service Medal) - Storbritannia
Stb.Atl.St. (Atlantic Star) - Storbritannia
 		Munthe-Kaas, Hugo Conrad (I931)
 
4263 Oberstløytnant.
Tollkasserer i Fredrikshald 17. april 1875 til sin død (under et opphold i Larvik) 25.(29.) juli 1886.
Ridder av St. Olavs Orden, ridder av Sverdordenen. " 		Kaas (Munthe-Kaas), Carl Herman Selim (I158)
 
4264 Oberstløytnant. Haffner, Reinhold Jacob (I4785)
 
4265 Oberstløytnant. Huitfeldt, Christian C A (I9332)
 
4266 Oblt. ved Oplandske Infanteriregiment
Offiser, Lensherre Akershus 		von Hadeln, Knud (I2782)
 
4267 Officer i Keiserkrigen.
Lensmand i København og Ribe. 		Sehested, Malte (I453)
 
4268 Offiser 1811. Løytnant 1818. Familie (F7787)
 
4269 Offiser og forfatter. Jensen (Jensen-Tusch), Georg Friedrich (I4514)
 
4270 Offiser, fabrikkdirektør. Pflueg, Friderich Andreas (I4515)
 
4271 Offiser, Friherre
Katolsk geistlig, 1787 Overforstmester og kammerÃ¥d i Grevskabet Schaumburg-Lippe 		von Kaas (mur), Clemens August friherre (I1273)
 
4272 OgsÃ¥ hjemmedøpt. Holsten, Friderich Christian (I1486)
 
4273 OgsÃ¥ kalt Lisbeth. Tønsberg (de Tonsberg), Elisabeth (I4131)
 
4274 OgsÃ¥ kalt Maren Johansdatter av Roskildehistorie.dk. Munk, Marine (Maren) Jensdatter (I1949)
 
4275 OgsÃ¥ kalt Søren Skriver - dessuten ofte omtalt som Søren Sørensen Kjær. Kjær, Søren Mortensen (I4741)
 
4276 OgsÃ¥ nevnt som Hans Blichfeldt Moum. Mow, Hans Blichfeldt (I1116)
 
4277 OgsÃ¥ omtalt med patronynmet Tammesen i kilder. Thomesen (mur), Niels (I2893)
 
4278 OgsÃ¥ registrert med etternavnet Clauswitz. Clausewitz, Carl Christian (I4725)
 
4279 OgsÃ¥ registrert med fornavnet Benedikt Gottlieb og med etternavnet Clausewitz. Clauswitz, Benedict Gottlob (I4745)
 
4280 Okt 1735 oppgitt som dato bryllup pÃ¥ tross av hennes unge alder og fødsel først okt 1736. Sannsynlig at et av Ã¥rstallene er feil, og at bryllupet ble foretatt som følge av graviditet.  Familie (F105)
 
4281 Oldenborsk forstmester. Til Benzingerode og Holzbaden. von Heimburg, Heino Ernst (I3073)
 
4282 Om "Josefine Gade 15":
"I 1872 ble huset solgt til Handelsfulmæktig Thorvald Hurum (1839-1909) for 4000 specidaler. Han flyttet inn med sin kone Jacobine Olava Haslum og deres to døtre, Sigrid Andrea, og Aagot Marie hhv. 2 år, og snaut 4 måneder gamle.
Alf Hurum ble født 10 år senere, 21. september 1882. Han bodde i barndomshjemmet til 1905 men dro da til Berlin for å starte studier ved Hochschule fur Musik. Der giftet han seg i juni i 1908, med Elisabeth Leslie Wight (1884-1984), fra Honolulu, Hawaii."
(Fra Oslo Musikklærerforening 100 årsjubileumsskrift, 2005.)

 		Familie (F530)
 
4283 Om Anna Margrethe Schall (1775 - 1852):
"En anden af hendes elskere var statsministeren Frederik Julius Kaas, som tit besøgte hende i garderoben ved aftenens forestilling. Han blev hendes beskytter efter Galeottis død i 1816, og hans indflydelse var uden tvivl medvirkende til, at hun kunne blive ved teatret længe efter, at hendes karriere var toppet. Først ved Kaas’ død i 1827 mÃ¥tte MS se sig nødsaget til at gÃ¥ pÃ¥ pension. Da havde hun nÃ¥et den for en danser høje alder af 52 Ã¥r og dermed virket for Det Kgl. Teater i ikke mindre end 40 Ã¥r." 		Kaas (mur), Friderich Julius (I1181)
 
4284 Om begr.prot. er tydet rett, døde hun av bronkitt. Kaas (Munthe-Kaas), Sophie (I176)
 
4285 Om Bråby kirkegård:
"Kirkegaarden, der paa de tre Sider er indhegnet med
Brandmuur, paa den vestre Side med Steengjerde, blev udvi-
det i Aaret 1853. Her findes Gravminder over Admiralinde
Edele Sophie Kaas, død 1800, Kammerraad Johan Henrik
Neergaard, død 1813, Birkedommer Albrekt Gottlob Beck, død
1825, og Klosterforvalter Jens Christian Jensen, død 1850." 		Kaas (sparre), Edele Sophie (I765)
 
4286 Om det viser seg feil at hun døde ugift i 1695, kan hun være hustruen til Johan Valentin Schubart begravet i Harte kirke, Brusk herred 6. feb 1700. Kaas (sparre), Mette (I3181)
 
4287 Om disse er foreldre til barna, er visstnok ikke dokumentert. Familie (F1135)
 
4288 Om ektemannen Caspar Wessel i Dansk biografisk Lexikon:
"I Febr. 1720 optoges han i Adelstanden som von W. for at kunne indgaa Ægteskab med Gehejmeraad Eichstedts Enke, Edele Cathrine Kaas (f. 1679 d. 1742). 1720 erholdt han Afsked med Schoutbynachts
Karakter, og Aaret efter giftede han sig og tiltraadte samtidig Besiddelsen af Herregaarden Ravnstrup paa Sjælland, som hans Hustru havde kjøbt.

Som Landmand var W. meget uheldig, og 1740 maatte han med en stor og trykkende Gjæld afhænde Ejendommen, hvorefter Ægteparret flyttede til Næstved." 		Kaas (mur), Edele Cathrine (I758)
 
4289 Om Gisselfeld;
"Gisselfeld Have er stor og meget smuk, med Landets største Driverier, flere sjældne Træer og en Mængde Smaasøer og Fiskedamme.
Mindestøtter for Kammerherre Kleist, Kancelliraad Bing og over Admiralinde Kaas. I Gravlunden, Sophie-have, er der Begravelsesplads for Familien Danneskjold-Samsøe i 19. Aarh." 		Kaas (sparre), Edele Sophie (I765)
 
4290 Om gravmysteriet under Hundstrup kirke:
"Rudbek Kaas og Jytte Banner fik 5 døtre, hvoraf de 2 med sikkerhed er gravsatte ved forældrenes side. Det drejer sig om Anna Cathrine Kaas, født 1676 på Lehnskov og død der 1685. Og Benedicta Sophie Kaas, født 1680 på Oregård og død dér samme år. [Sannsynligvis Oregaard ved Bogense, nordvest på Fyn, som Bannerslekten eide på den tiden. emk]
Endelig blev etatsrådinde Schouboe fra Odense, der som enke boede på Flintholm, gravsat her i 1759.
Det giver 8 personer [med tre av Jytte Banners aner], og da vi fandt spor af 8 kister, mÃ¥ det formodes, at man herved har fundet frem til alle navnene og Ã¥rstallene." 		Familie (F292)
 
4291 Om gravmysteriet under Hundstrup kirke:
"Rudbek Kaas og Jytte Banner fik 5 døtre, hvoraf de 2 med sikkerhed er gravsatte ved forældrenes side. Det drejer sig om Anna Cathrine Kaas, født 1676 på Lehnskov og død der 1685. Og Benedicta Sophie Kaas, født 1680 på Oregård [ved Vordingborg, Sjælland?] og død dér samme år.
Endelig blev etatsrådinde Schouboe fra Odense, der som enke boede på Flintholm, gravsat her i 1759.
Det giver 8 personer [med tre av Jytte Banners aner], og da vi fandt spor af 8 kister, mÃ¥ det formodes, at man herved har fundet frem til alle navnene og Ã¥rstallene." 		Kaas (mur), Benedicta Sophie (I1370)
 
4292 Om Hans Kaas er deres sønn er meget usikkert.  Familie (F501)
 
4293 Om Hans Kaas, (10 jan 1822 - 13 nov 1885):
" Hans far var tollbetjent i Tønsberg, Hans Larsen Kaas, (7 aug 1791, Fredriksværn - 3 apr 1852, Tønsberg). Han var gift med Karen Madsdatter Agnes, (1790, Agnæs - 5 jan 1848)" 		Kaas (ukjent opprinnelse), Hans Larsen (I5890)
 
4294 Om hans yrkeskarriere står det i DAA 1917 følgende:
"..opholdt sig 1645 i Rusland (52), fik 1646 Bestalling som Ritmester i Fyn, atter aftakket 1651 (53), 1653 ansat igjen ved den jydske Rostjeneste, 1656 i diplomatisk Sendelse til Rusland (54), anførte 1657 Rytteriet paa Samsø (55), blev 9 Jan. 1658 Oberstløitnant ved Joakim Kørbers Reg. (56),

Note 52: Skaanske Tegnelser VH. 62
Note 53: Sjællandske Registre XXI. 568, Sjællandske Tegnelser XXXII. 16
Note 54: Smst. (= Samme sted) XXXII. 567, Danske Magazin 3. IV. 282, 286
Note 55: Sjællandske Tegnelser XXXIV. 277, 301
Note 56: Smst. (= Samme sted) XXXIV. 322.

Det er en mulighet for at noen av registreringene på ham gjelder Iffver Kaas' sønn Herman, jfr. ham og etterfølgende:

Det hersker forvirring om hvilke opplysninger som gjelder Iffver Kaas' sønn Herman og hvilke som gjelder fetteren Herman, sønn av Frands Kaas.

I dansk Personalhistorisk Tidsskrift 1-5 sto nedenstående under Herman Kaas, sønn av Iffver Kaas:
"Aftakkedes 1651 ved hærens indskrænkning som ritmester i det fyenske rytteri; fik 1653 4'de kompagni af det jyske rytteri; blev 12/12-1657 øversteløjtnant og 20/12- ritmester. (Vaup II 783)."

I DAA 1917 er noen av disse opplysninger overført til Herman Kaas, sønn av Frands - men ikke alle. 		Kaas (mur), Herman (I1312)
 
4295 Om hennes mann Mogens Thomsen Kaas (Mur):
"....pantsatte 1518 med sin Husfrues to Brødre til Kongen al deres Arvelod efter Provst Ville Friis i Holm og Holms Gods (Kalslund H.), betalte 1519 ti færdige Øxne for "Hjemlov af denne Sveriges nærværende Reise, som iaar er", siges 1520 at være anslået til 300 Gylden og en Indtægt af 9 Læster Korn, var + 15 April 1521 i Aarhus.
G. 1. m. Gertrud Nielsdatter Kaas af Sparre, 2. m. Eline Pedersdatter Friis af Haraldskær, der 1523 var Enke, og da for Rigens Raad kjærede, hvorledes Mogens Thomesen døde i Aarhus og som et ret christent Menneske fik alle sine Sakrementer og blev der begraven i Sortebrødrekloster og stod aldeles ingen Klage eller Kjære over ham den Tid han døde; nogen Tid derefter lod Kong Christiern (II) opgrave hans Krop og hænge imellem to Fjælle udi en Galge paa Aarhus Torv og siden udføre i Marken i heden Jord som et uskikkeligt Kreatur uden al Dom og Ret og lod tage under sig og Kronen alt hans og hendes Gods og Gaard, rørenndes og urørendes, Bo og Bopenge, hvorfor Kong Frederik og Rigens Raad atter dømte Mogens Thomsens Krop at komme i viet Jord og Fru Eline og deres Børn strax at aname hans og hendes Gods og Gaard etc. tilbage."  		Friis, Elline (I43)
 
4296 Om Jørgen Kaas:
"Hovedgaarden Meilgaard (Medel--), Glæsborg sogn, Nørre herred, Randers amt, har bl.a. tilhørt Ove Juul til Palsgaard, hvis søn Frats Juul 1613 solgte sÃ¥vel Meilgaard som Hedegaard med tilliggende skov til Jørgen Kaas til Gjelskov, der var gift med hans søster Dorte Juul." 		Juul, Frands (I422)
 
4297 Om Katharina Saltnæs' relieff av Birgitte Kaas (kan også være en annen Birgitte Kaas):

"Etter å ha fått rede på alt dette, bestemte jeg meg for å ta en tur ut til Lindås. Her ble jeg mottatt av sogneprest Harald Sundsbø som jeg hadde kontaktet for å få vite hvem jeg skulle henvende meg til for å kunne komme inn i kirken.

Sundsbø låste opp for meg og kjørte meg senere ut til Saltnes. Han arrangerte også et møte med bror til Monrad Eikeberg, den 90 år gamle dr. Håkon Eikeberg.

I kirken henger på veggen på hver side av kirkeskipet, fem marmortavler med innmeislete relieffer av kjente menn og kvinner hvis liv har vært knyttet til kirken. De er laget og forært av Katharina Saltnes.

Hvilke motiver hun har brukt ved valg av modeller, er vanskelig å forstå. Personlig tror jeg at hun må ha gått frem etter innfallsmetoden, alt etter som hennes religionshistoriske kunnskaper økte og tilgangen på bruddstykker fra kasserte marmorgravstøtter varierte.

Katharina hadde selv ikke råd til å kjøpe arbeidsmateriale. Ingen av de ti bruddstykkene er identiske, men noenlunde av samme størrelse. På disse er fremstilt i lav relieff, overkroppen til nitten lett kjennelige personligheter, hvis antall varierer fra tavle til tavle. På en av dem sitter Gregor den store mellom Augustin og Ambrosius øverst, og under dem finner man Kingo og H.A. Brorson.

Kvinnene som hører med i utvalget er: Dorothea Engelbretsdatter, Birgitte Kaas og Berthe Canuthe Aarflot som er meislet inn på samme tavle, mens f.eks. Martin Luther og Petter Dass får være alene på hver sin, osv."

http://www.arkivverket.no/webfelles/sab/bergensposten2/Katharina.htm 		Kaas (mur), Birgitte Christine (I1200)
 
4298 Om kirkeboken er tolket rett, fikk han skarlagensfeber, som førte til nyrebetennelse/lungebetennelse. Aune, Worm Masinus (I13309)
 
4299 Om Lemvigs begravelsesprotokoll - skrevet på latin - er tydet rett, gikk et gravfølge for Birthe (Birgitte) Kaas fra Lemvig der 28. oktober 1661 til Hundborg, der hun skulle begraves. Det kan se ut som dødsfallet skjedde i barselseng, ettersom et barn ble døpt 5 dager tidigere med følgende tekst: "Velb. Iffuer Krabbe Jacobssøns datter opnafnet efter sin s. Moder Velb. fru Berte Kaas". Ordene "sin s. Moder" betyr utvilsomt "sin salige mor". Denne dåpen må m.a.o. ha skjedd kun et par dager etter morens død.

At navnet "Hundborg" opptrer, tyder pÃ¥ at den avdøde var Iffver Kaas' datter Birgitte som vokste opp pÃ¥ Hundborg. [2] 		Familie (F1256)
 
4300 Om Magdalena skriver sønnen:
«Min Moders Virksomhed og Duelighed var saa bekient, at Adskillige i Omegnen satte deres Døttre til hende for at oplæres i Huusholdningskunst og nyttige Sysler, saasom at farve, væve o. d».
 		Andersdatter (Ranheim), Magnhild (Magdalena) (I2314)
 
4301 Om Thomes Jensen: "...fik 1487 af Mariager Kloster en Gaard i Fjellerslev, som hans Hustrus Søster Fru Maren Mogensdatter havde givet til Klostret" Mogensdatter (Glob), Maren (I2452)
 
4302 Om tydingen er rett, stÃ¥r det i begravelsesprotokollen at han var 66 Ã¥r da han døde. Olsen (Vikhammerløkken), Jon (I13285)
 
4303 Om tydningen er korrekt stÃ¥r det i begravelsesprotokollen: "Friederich Clausens liden afdød pigebarns liig og jorden bet." Om det ikke er en hittil uregistrert datter av Friderich Clausen, mÃ¥ denne være Maren. Friderichsdatter (Clauson), Maren Dorothea (I6177)
 
4304 Omkom pÃ¥ havet med to sønner pÃ¥ hjemvei fra Lofotfiske. Danielsen, Iver Kristian Angell (I5170)
 
4305 Omkom sammen med sin bror ved forlis pÃ¥ vei til Ost-India. Hove, Jørgen Nielsen (I9384)
 
4306 Omkom sammen med sin bror ved forlis pÃ¥ vei til Ost-India. Hove, Povel Nielsen (I9385)
 
4307 Omkommet til sjøs i flg FamilySearch. MÃ¥ være feil. Kaas (mur), Mogens Christian (I789)
 
4308 Omtale av Emmiksen-slekten hos finnholbek.dk:
Denne Slægt, der stammer fra Sønderjylland, kaldes undertiden i Vaabenbøgerne Tagstenm og Vaabnet beskrives ogsaa i Adels-Lexikonnet som et skraadelt Skjold, hvis ene halvdel viser røde Tagsten, medens den anden er Sølv, paa Hjelmen en Stilk med tre Tidselblomster. Men da Slægtebøgerne kalder Stamfaderen Jesper Tagsten, hvad der aabenbart kun er en Forvanskning af hans virkelige Navn Esbern Tagesen, og da Vaabnet i de ældste Sigiler snarrere viser en Skaktavl end et Tegltag, har sikkert hverken Tagsten-Navnet eller Tagsten-Vaabnet synderlig gammel Hævd, og Slægten kjendes da ogsaa bedst under Navnet Emmiksen.
Anders Emmiksens Segl fra 1537 har tjent som Forbillede for den hosstaaende Vaabentegning. (Daa 1892:112)
 		Emmiksen, Esbern Tagesen (I670)
 
4309 Omtale av ham og resten av slekten i dansk Personalhistorisk tidsskrift rekke 4, bind 1. Registrert med 4 barn. von Offenberg, Rudolf (I2554)
 
4310 Omtale av kapt. H Harboe i Personalhistorisk tidsskrift Rekke 2 - bind 4, 1889:
"Han var Katholik og maaske Malteserridder. Blandt hans Efterladenskaber fantes nemlig "En sølvforgylt katholisk Orden udi et sort Silkebaand af en Stjernes Form", eller snarere af et Malteserkors*s (d.e. splitarmet) (1): thi et saadant reklameres af hans to ugifte Søstre, Philippine og Caroline, da de give Kammerherre, Oberst Lente-Adeler Fuldmagt til at repræsentere dem ved Skiftet efter Broderen: "..dessen Hinterlassenschaft auf uns als nächste Blutsverwandte ab intestato erfallen ist" (sic! den anden Broder omtales ikke). Det kan bemærkes at de kalde sig "Freiin von Kaas".
Note (1) Beskrivelsen passer paa det Kors Malteserridderne bar paa Brystet. Jvf. Schauplatz hoher Ritterorden (3. Auflage 1772) s. 17-18.
Harboes kilde er Militære Skifter, pakke 247. 		Kaas (mur), Johan Joseph (I1271)
 
4311 Omtale i Dansk biografisk Lexikon:
"Friis, Niels, --1512(?), Biskop, ældre Broder til ovenstaaende Jep F. til Lyngholm, havde taget Magistergraden og formodentlig tjent i Kong Hans’ Kancelli, ved hvis Indflydelse han 1498 blev Biskop i Viborg efter Niels Glob. Han forekommer oftere i Tidens Statsakter. 1505 var han saaledes Sendebud ved Forhandlingerne med de svenske i Kalmar, 1506 var han dansk Sendebud ved et Fredsmøde i Segeberg med Lybekkerne. Ogsaa Nykjøbing-Recessen af 1507 har han beseglet. Til Viborg Bispestol samlede han en
Del Gods. Fra 1508 af forekommer Mester Erik Kaas som Biskop (electus) i Viborg. N. F. maa da enten have resigneret til Fordel for ham eller allerede være død dette Aar. Huitfeldt sætter i
Bispekrønniken hans Død til 1512.

Pontoppidan, Annales eccles. Dan. II, 484.
Danmarks Adels Aarbog 1886, S. 133.


 		Friis, Niels (I1852)
 
4312 Omtale i Dansk biografisk Lexikon:
Kaas, Erik, --1520, Biskop i Viborg, Søn af Hr. Niels K. til Taarupgaard og Kaas, Landsdommer i Jylland (af Sparre-Kaasernes Slægt), og Else Glob, tog Magistergraden, var Kannik i Viborg 1501, nævnes allerede 1508 som «Electus» (udvalgt Biskop), var maaske nogle Aar Koadjutor hos sin Formand, Niels Friis (V, 445); som Rigsraad forekommer han oftere i Tidens Statsakter, men synes ikke at have spillet en større Rolle. 1514 var han tilstede ved Christian II’s Kroning i Oslo. Han døde 1520.
A. Heise.
 		Kaas (sparre), Erik (I338)
 
4313 Omtale i Hole bygdebok:
" Nils (1780-1847(, arbeidet som ung hos Peder Anker på Bogstad, ble marketenter i 1823, høker i Oslo i 1833, eide bygård på Hammersborg. g. 1 1811 m. Karen Kristine Amundsdatter Gjøsegården (siden skilt, ingen barn), og g. 2 (1832) m. Kirstine Andersdatter Østby (1804-1840) ..."

Bygdeboken har feil fornavn pÃ¥ hustruene. Det er solid dokumentasjon for at første hustru het Karen, og 2. hustru Karen Christine/Kirstine. 		Simonsen, Niels (I2658)
 
4314 Omtale i Lorens Berg; "Stokke en bygdebok" (kap. "Prester"):
"16. Søren Bugge Schelven, 1841-46. Født paa Vik prestegaard i Mandalen 1790, død i Stokke 1846, kand. teol. 1812, adjunkt ved Kristiansand latinskole fra 1812-21, da han blev overlærer ved samme skole. 1826 kapellan ved Kristiansand domkirke, 1841 sogneprest til Stokke. Gift 18i6 med Jakobine Marie Winther, født 1791, død 1871. 5 barn." 		Schelven, Søren Bugge (I185)
 
4315 Omtale i Militære ruller - "Officerer fra 1628-1814":
Kaas, Friderich Julius.
- F. 24/8 1758 i Kj.havn.
- Sønn av adm. Fred. Christ. Kaas.
- Sek.lnt. à la suite i ing.korpset 1774.
- Virk. sek.lnt. 1775.
- Begynte så med juridiske studeringer og blev cand. jur. 1782.
- Tok avskjed fra ing.korpset i 1783.
- Utn. S. a. til assessor i Norges Overhoffrett.
- Assessor i Høiesterett 1789.
- Gen.aud. i Norge 1794 til 30/10 1795.
- Kammerherre.
- Stiftamtmann over Akershus stift 1795 til 1802.
- Efter 19 års emhedsvirksomhet i Norge blev han i 1802 kalt til Danmark og bIev der justitiarius i Høiesterett.
- Medlem av regjeringskomm.en i Norge og midlertidig stiftsbefalingsmann over Akershus stift og amtmann over Akershus amt 11/4 1811.
- Avskjed fra disse embeder i jan. 1810 og blev da kansellipresident i Kj.havn.
- Hvit ridder (R.D.O.) 1803.
- Blå ridder (R.E.O.) 1815.
- Død 11/1 1827, samme dag som sin hustru. Gift
med Kirstine, f. Nielsen, f. 1757, død 11/1 1827, datter av justisråd, lagmann Pou1 Nielsen.

Kaas, Julius Friderich. - F. 24/8 1759.
- Pasje hos dronning Juliane Marie 1770.
- Ing.sek.lnt. à la suite 13/1 1774.
- Studerte i Kj.havn og Kiel.
- Virk. sek.lnt. 24/5 [775.
- Inspeksjon ved sjøbatterienes anlegg ved Kronborg 1780 til mai 1782.
- Kammerjunker 6/5 1782 (fra 29/1 1781).
- Surn. assessor i overhoffretten i Norge 22/3 1783.
- Virk. Assessor i samme rett 5/11 s. å
- Avskjed fra Ing.korpset 3/12 1783.
- Midlertidig entlediget fra overhoffretten 13/4 1787 til 19/2 1789.
- Assessor i Høiesterett 24/4 1789.
- Virk. assessor i samme rett 30/10 s. å.
- Avskjed fra dette embede og beskikket til adjungeret og suksederende lagmann over Akershus lagdømme 20/6 1790.
- Kammerherre og president for Kr.ania bys magistratur 30/11 1792.
- Gen.aud. i Norge og deputeret av det norske Gen.- og komm.koll. 25/4 1794.
- Stiftamtmann over Akershus stift 25/9 1795.
- Medlem av feltkommissariatet i Norge 1801/02.
- Justitiarius i Høiesterett 5/3 1802 og tiltrådte dette embede 1/10 s. å.
- Medl. Av.dir. for det Clasenske fideikommiss 29/10 1802.
- President i det kgl. danske kanselli 3/1 1804.
- Direktør for Herlufholms Stittelse 5/4 1805 til sin død.
- Medl. av kornmisjonen vedr. Danebrogsordenens utvidelse 1806.
- Æresmedl. av Kunstakademiet 25/4 1808.
- Ordensvicekansler 28/6 s. å.
- Medl. av regjeringskommisjonen i Norge, midlert. Stiftbefalingsmann over Akershus stift og amtmann over Akershus amt 11/4 1809.
- Præses for Overkriminalretten i Norge 24/5 1809.
- Avskjed fra disse stillinger 10/1 1810 og vendt tilbake til Kj.havn som kansellipresident.
- Justisminister, men fremdeles kansellipresident 6/12 1813.
- Geheimestatsminister 30/4 1814.
- Tillike chef for Kj.havns politivesen 22/8 1815.
- Medl.av den ved apent brev av 6/41818 nedsatte komm. for utarb. av oktroi og reglement for Nationalbanken 2/5 s. a.
- Som justisminister kgl. bankkommissær i Nationalbanken 4/7 1818.
- Ordenskansler 16/5 1824.
- Æresmedl. av det under 28/1 1825 stiftede kgl. nordiske oldskriftselskap
28/4 s å.
- R.D.O. 22/5 1803,
Stk.D.O. 28/6 1808,
D.M. 10/8 1808,
Kapitulstegnet 29/8 1808,
R.E. 31/7 1815.
- Død 11/1 1827. - 		Kaas (mur), Friderich Julius (I1181)
 
4316 Omtale i Yrjar Heimbygdslag - Terje Sørensen:
"Fendrich Welb. Christian Friderich Marschall" nevnes i rulle over kaptein Hans Röpstorffs kompani av Det westerlenske regiment 3.12.1674. Han sto som fenrik i samme regiment og i samme kompani 8.4.1675 også.

Christian Frederik von Marschalck ble eier av Austrått i 1686. Han kjøpte godset av sin fetter Christopher Bjelke (1654 - 1704). Også Storfosen og Tøndel med tilhørende jordegods kom på Christian Frederik von Marschalcks hender. Hele 23 laksevorper hørte med til "de tilliggende herligheter".

C.F. von Marchalck var offiser i kavalleriet, og hans interesse for hester gav seg utslag i anlegg av et stort stutteri pÃ¥ AustrÃ¥tt. Han innførte avlsdyr fra Mellom-Europa og satte dem inn i avlen pÃ¥ gÃ¥rden. Han skal forresten ha vært en ualminnelig sterk og kraftig kar. Det sies at han ved Ã¥ gripe tak i en jernring som fortsatt finnes innstøpt i portalhvelvet under Jomfruburet pÃ¥ AustrÃ¥ttborgen, greide Ã¥ løfte bÃ¥de seg selv og hesten han satt pÃ¥ etter hendene. Oberst Marschalcks viktigste idretter utenom ridning var sabelsvingning, terningspill og begersvingning, og han skal ha drevet utstrakt selskapelighet mens han rÃ¥dde grunnen pÃ¥ AustrÃ¥tt. Hans lystige levnet endte til slutt med konkurs. Han forlot gÃ¥rd og gods og drog til København i 1698." 		von Marschalck, Christian Frederik (I5648)
 
4317 Omtale: Se "Meddelelser" mai 2008, Dansk Adelsforening. Eberlin von Feridin, Georg Emanuel (I2054)
 
4318 Omtales i DAA 1938 - rettelser - som Tale Kaas til Grønkær. Grønkær lÃ¥ i Feldingbjerg sogn, Fjends herred, Viborg amt. Kaas (mur), Thale (I359)
 
4319 Omtales ofte som Hartvig Iversen Kaas. Kaas (mur), Hartvig (I121)
 
4320 Omtalt i DAA 1917 (i anførselstegn) som "døve Junker Krabbe". Var omkring 1702 volontør ved Prins Carls Regiment, senere ved Den Kongelige Livgarde til Fods, men mÃ¥tte søk avskjed pga. hørselsskader. Krabbe, Ole (Oluf) Rudolph (I1212)
 
4321 Omtalt som "Slegfredbarn". Kaas, Dødfødt sønn av Anna Maria (I5588)
 
4322 Omtalt som Jon Anderssøn Teiste i NRK Fylkesleksikon Teiste, Jon Jonsson (I705)
 
4323 Opgitt Ã¥ være 62 Ã¥r da han døde. Moe, Elias Johannesen (I5992)
 
4324 Oppføring i "A list of The names of Inhabitants...":

"Kaas, Rodkirk died (40) 1.9.1770 (Watersot) marr. Maria von John 21.6.1765". Dødsdato er sammenfallende med "Werner Christian", men hustruen må være Maria Testemacher gift med Wentzel Rotkirch Kaas.

For øvrig står i samme kilde:
"Kaas, Winzel captain died 9.6.1792 St. Cr. mentioned (AArøe) 3.6.1764 St. Th. his daugther:
Malene Elisabeth bapt 1.12.1766 St. Th". 		Familie (F144)
 
4325 Oppføringen i dÃ¥psprotokollen gjelder en hjemmedÃ¥p 22. mars. Nevnt etter Frantz. BÃ¥ret til dÃ¥pen av Mette Skinchel, hustru til major Brant. Kaas (mur), Sophia (I1237)
 
4326 Oppføringen i dÃ¥psprotokollen gjelder en hjemmedÃ¥p 22. mars. Nevnt før Sophia. BÃ¥ret til dÃ¥pen av mormoren Sophia Parsberg. Kaas (mur), Frantz (I1236)
 
4327 Oppført navn i dÃ¥psprotokollen er helt tydelig Margretha Magdalena". I andre registre oppført som Margrethe Magdalene. I "Slekten Munthe-Kaas" oppført som Margrethe (Grethe") M Munthe-Kaas. Kaas (Munthe-Kaas), Margaretha Magdalena (I170)
 
4328 Oppført som "Død liten" i Hugo M-K's slektstavle. Kaas (mur), Hans (I165)
 
4329 Oppført som "Hofdame hos den regerende Dronning" ved skiftet etter Frederik Rantzau 3. mars 1760, enkemann etter Christiane Frederikke Banner. Kaas (mur), Birthe (Birgitte) (I1531)
 
4330 Oppført som "Lærer (cand. theol.)" i FT1910. Sandvik, Ole Mørk (I1562)
 
4331 Oppført som "Mejeribestyrer" ved dÃ¥pen til sønnen Axel Frederik i 1891. Hansen, Hans Frederik (I5346)
 
4332 Oppført som 34 Ã¥r i Sjeleboken for Sogndal i 1760. Oppført som 64 Ã¥r ved sin død i mai 1785. I Sjeleboken er trolig opplysningene gitt av henne selv, og derfor mest pÃ¥litelig. Fürstenberg, Mette Sophie Amalie (I274)
 
4333 Oppført som bosatt i Odense i skiftet etter Frederik Rantzau i 1760. Kaas (mur), Sophie Helvig (I1532)
 
4334 Oppført som Elsebet i da. Pers.hist. Tidsskrift 1-5. Kaas (sparre), Lisbet (Elsebet) (I2981)
 
4335 Oppførte den nÃ¥værende, fredete hovedbygning pÃ¥ JungetgÃ¥rd. Skeel, Herman (I3255)
 
4336 Oppgis Ã¥ være 66 Ã¥r i begravelsesprotokollen, I sÃ¥ fall stemmer ikke nettsiders antatte fødsel. Pedersen (Funberg), Ingebrigt (I13345)
 
4337 Oppgitt alder 46 år i begravelsesprotokollen er helt feil. Alderen hennes ved død var 67 år - nesten 68.
Tekst under oppføringen: "Fændriks datter". 		Kaas (mur), Margrethe Mallene (I269)
 
4338 Oppgitt alder i beg.protokoll; 33 Ã¥r. Charisius, Christiane Charlotte (I2928)
 
4339 Oppgitt alder i begravelsesprotokollen er 75 Ã¥r. Sverdrup, Bernt (Bent) Anker (I6183)
 
4340 Oppgitt alder i begravelsesprotokollen var 40 Ã¥r. Axelsdatter, Magdalene (I1222)
 
4341 Oppgitt alder ved død i begravelsesprotokollen, 45 Ã¥r, gir fødselsÃ¥r 1747. Dette stemmer med konfirmasjonsprotokollen.  Larsdatter, Anna Marie (I5169)
 
4342 Oppgitt bosted i DAA1974-75 var Subiaco, Vest-Australia [i Perth]. Familie (F1696)
 
4343 Oppgitt dødsdato 20 jan 1719 i andre kilder er feil, jfr. minnetavle. Schinchel (Skinkel), Helvig (I487)
 
4344 Oppgitt dødsÃ¥rsak i begravelsesprotokollen er "Ã¥reforkalkning". Lindahl, Albert Frederik (I3567)
 
4345 Oppgitt dødsÃ¥rsak i begravelsesprotokollen ser ut til Ã¥ være "Sundrevet Bjørn". Gabrielsen, Axel (I5227)
 
4346 Oppgitt dødsÃ¥rsak: "Tæring" (tuberkolose). Madsen, Johan (I4174)
 
4347 Oppgitt fødsel 29 okt 1786 i DAA1917 er feil.  Kaas (mur), Elena (Eline) Sørine (I1233)
 
4348 Oppgitt fødselsdato, 17 okt 1825, i DAA1917 mÃ¥ være feil, ettersom han er døpt tidligere det Ã¥ret. I FT1840 stÃ¥r han som 15 Ã¥r, som tiliser at han skulle ære født ca 1825 (om alderen er korrekt gjengitt). Kaas (mur), Friderik Christian (I1502)
 
4349 Oppgitt fødselsÃ¥r 1575 i Hugo M-K's liste mÃ¥ være feil, eller sÃ¥ er hun reg. med feil far. Trolig det første, ettersom Eriks mor het Gertrud, og dermed skulle oppkalle sin første datter etter henne. Gertrud Kaas mÃ¥ altsÃ¥ være født før Sophia, Inger og Thale. Ingen av disse har dokumenterte fødselsÃ¥r. Kaas (mur), Gjertrud (I559)
 
4350 Oppgitt født 09 jan i kirkeboken. Det stÃ¥r videre: "..som samme dag blev hjemme-døbt". Kaas (mur), Uldrich Christian (I1533)
 
4351 Oppgitt i barnets dÃ¥psprotokoll 10. mars 1745, Ã¥ være ved Nationalregimentet til Fyen.  Barfoed, Christian (I2973)
 
4352 Oppgitt i flg Hugo Munthe-Kaas Ã¥ være registrert som "kadet". Kaas (mur), Wentsel Rothkiær (I425)
 
4353 Oppgitt i kilde døpt 08 mai 1805 - dÃ¥p ikke funnet. Christensen, Ole Christian (I9310)
 
4354 Oppgitt kilde i DAA vedr Malte Kaas er "Samsings Slægteb." (Slægtebog). Hva av opplysningene som stammer fra denne kilden, er ikke oppgitt.

Opplysninger fra slektsboken er gjengitt som "Nogle Slægtebog-Uddrag. Ved A. Thiset. II. Præsten Anders Samsings Efterretninger om de Odense Slægter Rosenvinge, Mule, Seeblad og Landorph" i Personalhist. Tidsskr. 1909 - side 1-24

Opplysningene er så langt ikke funnet (bekreftet) i offentlige dokumenter (domsprotokoller etc) eller andre kilder.

Inntil sikrere kilder foreligger, mÃ¥ opplysningene om drap anses med skepsis. Men det er sannynlig at en spesiell situasjon mÃ¥ ha oppstÃ¥tt, ettersom ingen opplysninger foreligger om ham etter 1707. 		Kaas (mur), Malte (I1216)
 
4355 Oppgitt som "død udi Hollands tieneste" i skiftet etter Edvard de Placa avsl. 25 sep 1688. van Eynden, Philip (I4840)
 
4356 Oppgitt som arving i testamentet til Frederik Rantzau fra 9. mai 1754- blant barna etter hustruens søster Agate Rodsteen Banner.
Oppført i skiftet etter Frederik Rantzau 3. mars 1760. I følge dette bodde hun da i Vejle. 		Kaas (mur), Christiane Eleonora (I2900)
 
4357 Oppgitt som gullsmed, bosatt i Moss i skiftet etter Ole Mow 24 jul 1732. Brandt, Niels Jensen (I4838)
 
4358 Oppgitt Ã¥ være 13 Ã¥r ved skiftet etter moren. Tønsberg (de Tonsberg), Edel Christine (I4120)
 
4359 Oppgitt Ã¥ være 27 Ã¥r i vigselsprotokollen (1929). I begravelsesprotokollen (1832) er hans alder oppgitt til 38 Ã¥r. Sivertsen, Thor (Thore) (I5990)
 
4360 Oppgitt Ã¥ være 57 Ã¥r da han døde. Iversen (Møllendahl), Jens (I5024)
 
4361 Oppgitt Ã¥ være Ole Trulsen Mows farbor ved skiftet etter Ole Mow i |732. Olsøn (Mow), Anders (I4820)
 
4362 Oppkalt etter sin farmor burde Jytte vært den førstefødte datter. Men hvis søsteren Anne Sophie Amalies fødselsdato og foreldrenes giftedato er korrekt, kan ikke Jytte være den førstefødte. Banner, Jytte (I735)
 
4363 Opplysningen i DAA 1917 og tidl. henvisning til Topografisk Samling om at hun skal ha vært gift med sin "ridefoged", virker lite sannsynlig, ettersom hun neppe hadde noen ridefogd før hun ble gift med Christen Jacobsen Guldager. At han var byfogd (i Holstebro) er trolig Ã¥rsaken til misforstÃ¥elsen. Dette ekteskapet var ikke kjent/nevnt i DAA 1917.  Kaas (mur), Margrete (I1213)
 
4364 Opplysningen om dødsdato er fra DAA og Dansk biografisk Lexikon, Dødssted er i følge begr.protokoll. Scheen, Anna Birgitta (I136)
 
4365 Opplysningene er i flg. FamilySearch v. Axel Faye, Oslo Familie (F720)
 
4366 Opplysningene om barna inneholder samlet motstridende opplysninger. Familie (F194)
 
4367 Opplysninger i flg Simon Ellefsen ww.nose.dk/Norge med refererte kilder. Hanning, Peder Olsen (I193)
 
4368 Opplysninger i følge testament 9, mai 1754 for hennes ektemann major Frederik Rantzau. Banner, Christiane Frederikke (I2899)
 
4369 Opplysninger i mange kilder om at fødestedet skulle ha vært Hæstrup, Nord-Jylland, stemmer altsÃ¥ ikke. Kaas (mur), Knud Rudolph (I791)
 
4370 Opplysninger stemmer med eieroversikten for Ormstrup Hvas, Jens (I2453)
 
4371 Oppløst ved dom i 1602. Familie (F613)
 
4372 Opprettet ektepakt med sin mann 11. august 1810, som han var innvilget 3. august 1810 ved kongelig konsesjon. Denne ble samtykket av hans eneste [gjenlevende] sønn Bernhard Ulrik, kaptein i Søetaten. Kaas (mur), Georgine Grubbe (I550)
 
4373 Opprettet grevskapet Wedellsborg. Ble opptatt i grevestanden i 1672. Wedel (Wedell-Wedellsborg), Wilhelm Friderich (I4143)
 
4374 Opprinnelig begravet under koret. Gaas, Kirsten (I502)
 
4375 Opptok i 1678 lÃ¥n hos Mourids Hansen pÃ¥ Kærbygaard for Ã¥ kunne understøtte sine barn. Krabbe, Iffver (Iver) (I1333)
 
4376 Opptrer helt til 1670 i register over skifter ved Viborg Landsting. Kaas (mur), Christen (I355)
 
4377 Opptrer med diverse fødselsÃ¥r i andre kilder - uten begrunnelse. Disse fødselsÃ¥rene er Ã¥penbart ren gjetning. Kaas (mur), Herman (I113)
 
4378 Organisasjonsmann og fredspolitiker. Sekretær for Nobelkomitéen. Bygde ut Nobelinstituttet. Generalsekretær for Den interparlamentariske union fra 1909 til 1933.
Fikk Nobels Fredspris i 1921. Medlem av Stortingets Nobelkomité fra 1934. 		Lange, Christian Lous (I4355)
 
4379 Ose Jensdatter Kyrning i flg. Finn Holbek. Kjørning, Ose Jensdatter (I2079)
 
4380 Otto Ditlev Kaas ble adoptert. Dette er ikke nevnt i Hugo M-K's slektsbok under Christian Banner Kaas (mur), bare under Otto Ditlev Kaas (sparre). Familie (F812)
 
4381 Ove Axelsens Juul var svoger av Hartvig Kaas (f. ca 1547) gjennom sin søster Anne Juul, og svoger av Hartvigs bror, Herman Kaas (f. ca 1545) gjennom sin hustru som var søster av Hermans hustru. Dessuten ble hans datter Dorthe Juul (f. etter 1572) gift med Hartvigs og Hermans yngstebror Jørgen Kaas (f. 1554.) Juul, Ove Axelsen (I408)
 
4382 Ove Gjedde - Admiral, 1594-1660
Ove Gjedde, * 17/12 1594 - † 19/12 1660. Han blev født i Skåne på Tommerup nær Kristianstad og døde i København, ‡ Roskilde Domkirke. Den 1/9 1622 blev han på Kronborg gift med Knud Urne til Aasmarks datter, Dorthe Knudsdatter Urne, * 19/7 1600 og † 1/9 1622 på Kronborg. De fik datteren Dorte Gjedde * 23/3 1625, sønnen Brorstrup Gjedde (opkaldt efter farfaren), der blev direktør ved sølvminen, samt sønnen Frederik Eiler Gjedde, 1641-1717.

Uddannelse
Gjedde gik først i Sorø Adelige Skole og studerede ved flere universiteter i Tyskland i perioden 1612-1614. Han vendte hjem i 1616 og fik stilling i Danske Kancelli, men allerede i 1618 fik han ny kommando.

Ekspeditionen til Indien
Ostindisk Kompagni
Det Ostindiske Kompagni var oprettet i 1616 med en aktiekapital på 188.000 rigsdaler, og af denne sum indskød kongen selv de 16.700. Lovgrundlaget var et åbent brev af 16/3 1616. En del af incitamentet til at begynde at handle på Østen kom fra hollændere som var kommet til Danmark med fortællinger om mulighederne for gevinst: i 1615 Jan de Willem og Hermann Rosenkrantz, og i 1617 var det Marchelis Boshouwer = Marchelis Michielsz Boschouver, der kaldte sig selv prins af Migomme = Negombo, geheimeråd til den ceylonesiske kejser, Senarat Adassin. Det viste sig senere, at Boshouwer havde pyntet vældigt på sin indflydelse, men da han døde, før det blev klart, kom han aldrig til at stå til regnskab for sine overdrivelser.

For at få gang i Kompagniets handel blev Ove Gjedde i 1618, da han var 24 år og uden særlig søerfaring, af kong Christian IV sendt af sted på en ekspedition til Indien. Formålet var at oprette handelsforbindelse med Indien og få etableret en dansk koloni på stedet.

Ekspeditionens afvikling
Gjeddes flagskib var ELEPHANTEN på 500 tons, og derudover bestod flåden af orlogsskibet, fløjten, DAVID på 400 tons, hvor Boshouwer var om bord, og to koffardiskibe, CHRISTIAN og KIØBENHAVN = KIØBENHAFFN på hhv. 16 og 27 kanoner. Begge orlogsskibe var tidligere priser taget fra svenskerne under Kalmarkrigen. ELEPHANTENS oprindelige navn var MALKEPIGEN, men det blev udskiftet med det noget mere imponerende navn. DAVIDs oprindelige navn havde været LYBSKE DAVID, og her slettede man fornavnet. Den 25. oktober 1618 fik Peder Nielsen søpas for ELEPHANTEN og Niels Rosenkrans som kaptajn for DAVID. [8058 p.119]

Rejsen ud til Indien blev meget besværlig, og man nåede først i 1620 frem til Ceylon. Først og fremmest havde man slet ikke styr på skørbugen, der kraftigt decimerede besætningen allerede inden flåden nåede Kap Det Gode Håb; 100 døde mænd var da kastet overbord, for så vidt oplysningen i Fra Sejl til Diesel, mens det i Fjernt fra Danmark står endnu værre til, for i den kilde har de lempet 200 mand over siden, mens der er 240 døde i Vore gamle Tropekolonier side 53. Efter ankomsten til Sydafrika i juli 1619 - efter syv måneders sejlads - blev de overlevende sat i land for vitaminfodring.

Flåden ankom den 16. maj 1620 til Ceylons østkyst ved Batticaloa på ca. 7° 40' N bredde. Fyrsten Senarat Adassin var vanskelig at forhandle med, men det lykkedes at få overladt en station på Trinkonomalé, der ligger omkring en grad nordligere end Battocaloa. Aftalen blev underskrevet 22. august 1620.

Fra Ceylon fortsattes rejsen den 7/9 til Indiens østkyst. Herfra havde Roland Crappé, der var ankommet til Ceylon i december 1619, men i mellemtiden ved nogle kampe mod portugiserne havde mistet sit skib, meddelt Gjedde, at der var mulighd for en aftale med fyrsten i Tanjore.

Tanjore var et len under kongeriget Vijayanagar, der dækkede den sydlige del af den Indiske Halvø. Tanjorenayken havde gjort oprør og var interesseret i støtte fra mulige koloniriger til at sikre sin fortsatte eksistens. Der blev den 19/11 sluttet aftale med fyrsten, nayk Ragnato, om, at danskerne kunne oprette fort og handelsstaion i Tarangambadi ved et floddelta; stedet kom på dansk til at hedde Trankebar. Gjedde ankom til Trankebar den 11. oktober 1620 og gik den 7. december i gang med at bygge fortet Dansborg. Crappé blev i kolonien og beholdt til sit brug skibene KIØBENHAVN og PATIENTIA, der var en prise taget fra franske kapere ved Cap Verderne på udturen. Ved samme lejlighed havde man erobret skibet JAGEREN. Sørøverne fra de kaprede skibe havde man fordelt mellem de øvrige skibe i flåden, der altid manglende ny tilgang af levende sømænd.

Da rejsens formål således var delvis lykkedes, begyndte han hjemturen den 1/7 1621. Forinden var Henrik Hess blev kommandant over Dansborg. På Ceylon måtte Gjedde konstatere, at CHRISTIAN var sunket med alt udstyr, og der var ingen mulighed for at bjærge skibet. DAVID var i mellemtiden uden ordre selv begyndt hjemrejsen. Gjedde fortsatte derfor rejsen hjem med ELEPHANTEN, og ekspeditionens rester nåede til Norge i februar 1622. De anløb Kobbervigen på Karmø, hvorfra Gjedde selv rejste over land til København, hvortil han ankom den 4. marts 1622. Han var efterfølgende skuffet over manglen på anerkendelse fra Ostindisk Kompagnis side.

Efter hjemkomsten
Efter ekspeditionen blev Gjedde udnævnt til lensmand i Brunla og Numedalen i Norge, og han blev inspektør ved Kongsberg Sølvmine i Norge og forestod opbygningen af minedriften. Han var sammen med kongen og statholder Jens Juel parthaver i foretagendet med hver en fjerdedel og havde også ved siden af interesser i jernværker i Norge. Gjedde byttede senere sit len ud med Tønsberg i 1637 og med Bratsberg Len i 1640. Han var også chef for det norske galejkorps og fra 1641 var han chef for Akerhusregimentet.

Krigsperioden
Under krigen 1643-1645 brugte kongen ham som flådeofficer, fra 1/1 1644 med rang af admiral. Gjedde førte fra marts 1644 orlogsskibet NORSKE LØVE med 70 mand og sammen med resten af kystdefensionsflåden sejlede de i årets løb rundt i Skagerak og Kattegat og blokerede flere gange Göteborg. Senere på året skiftede Gjedde flagskibet ud med PHØNIX og senere igen med DEN GRAA ULV [H&S Årbog 1948 p.119].

Fra marts 1645 blev Gjedde rigsadmiral og rigsråd. De sidstnævnte udnævnelser menes at være sket på anbefaling af den norske statholder, Hannibal Sehested.

Som rigsadmiral ledede han i maj 1645 et togt mod Göteborg, der skulle blokeres. De stod Sundet ud den 16/5, og løb straks ind i en voldsom storm. Rigsadmiralen var på rejsen om bord på SANCTE SOPHIA, der ved ankomsten til skærgården ved Vinga ankrede for tre ankre, men drev for dem og gik på grund og forliste med al udrustning og alle kanonerne. Tre dage efter var flåden tilbage i København. Denne hændelse gjorde kong Christian olm, men der kom aldrig nogen afslutning på sagen, hvor kongen havde krævet Gjedde for tabet på 70.000 rigsdaler. Gjedde kom dog ikke til søs igen det år - rigsadmiralen blev sat til at afregne aftakkende søofficerer og andet bogholderiarbejde. Måske var det på grund af sit brækkede ben, han havde fået under forliset.

Under og efter krigen førte han en noget urolig tilværelse med skiftende len og godser, bl.a. Jungshoved på Sjælland og Herrevadskloster i Skåne, men hans helbred var ikke længere stærkt, og i 1648 blev han alvorligt syg og måtte afgå som flådechef. I stedet blev han udnævnt til lensmand i Hälsingborg. Denne post blev dog af kort varighed, for Skåne blev annekteret af Sverige ved freden i 1658, og da Gjedde ikke flyttede til Vestdanmark, men blev boende, så blev han senere på året sat i fængsel i Hälsingborg Slot og derefter i Malmö, og først i 1660 blev han udvekslet med svenske borgere i dansk fangenskab, og i slutningen af året døde Ove Gjedde to dage efter sin 66-års fødselsdag.

Trankebar var dansk til den første Galatheaekspedition ankom i 1845, hvor Dannebrog blev strøget, og kolonien overgik til englænderne gennem East India Company. 		Giedde, Ove (I2485)
 
4383 Ove Jensen tilhørte den gamle adelsslægt Kaaserne og må være født på deres gård i Gravlev ved Rebild engang omkring 1400 som søn af Lange Jens Ovesen og Gertrud Svendsdatter Udsen. Moderen blev efter faderens død gift med Niels Munk på Brusgaard ved Randers. Ove Jensen Kaas har således været stedsøn på Brusgaard, og han har således haft tilknytning til den by, hvor han skulle få sit blivende embede.
På franciskanerordenens provinsialkapitel i Roskilde 1468, hvor der deltog repræsentanter fra alle gråbrødreklostre i franciskaner¬provinsen Dacia, dvs. Danmark, Norge og Sverige, blev han valgt som provinsialminister, overhoved for provinsen. Det var en meget høj post inden for ordenen. Den gav adgang til og indflydelse på ordenens øverste ledelse og til pavens inderkreds i Rom.
I det store slagsmål i franciskanerorden mellem yderligtgående og moderate støttede Ove Jensen Kaas altså de sidste, og klostret i Randers må i årene lige efter valget have været hovedkvarter for den fraktion. Berømte kirkeledere fra mange lande har ofte været i byen, og man må have noteret dette internationale liv i byens gader, på markedet, ved messerne. Randers var nogle få år sat på Europakortet.
Ove Jensen Kaas døde 1477 og blev begravet i klosterkirken under en smuk gravsten i gulvet med et legemsstort portræt i lavt relief og en inskription: I denne sarkofag (grav) hviler velærværdige fader og ædle mand, broder Ove Jensen, forhenværende tjenende fader over provinsen Dacia, som i nådesåret (1477) (døde) fire søndage efter den ubesmittede jomfrus fødsel (5. oktober)… Gud ydmygt anbefalet.

Randersbiografi
© Allan Berg NielsenogMette Lunden Larsen
2. udgave 5. september 2005
s. 63

 		Jensen (mur), Ove (I23)
 
4384 Over en dør på Øxenhuset staar i et Ræ udhugget:
"Kast din omhoff paa Heren N. K. K. F. 1591" som er Niels Kaas's og Fru Karen Friis' Navne.
(Dansk Atl. V. p. 568). 		Familie (F134)
 
4385 Overavditør.
 		Rosenstand-Goiske, Peder (I141)
 
4386 Overdrar med ektemannen godset i Hastrup til sønnen i 1706.
Kilde: ww.pappelsoft.de/jensp/hastrup1706.htm 		Kaas (mur), Lene Kathrine (I545)
 
4387 Overdro godset Kaas i 1486 til sin datter NN Thomasdatter og Kristen Hvas. Jensen (mur), Thomes (Thomas) (I22)
 
4388 Overdro Hastrup gods m.m. upantsatt til sin sønn Friderich Christian i 1707. Giedde, Knud (I546)
 
4389 Overforstinspektør for fyrsten av Schaumburg-Lippe. Kom i konflikt med denne og utvandret med sin familie til USA. von Kaas (mur), Georg Carl August friherre (I3798)
 
4390 Overføringen 27. aug. fra Garnisonskirken i Odense til Veflinge kirke, (Skovby herred, Odense amt) er registrert i kirkeboken for Garnisonskirken. Holsten, Adamine Benedicte (I3103)
 
4391 Overgeneral. Til grevskabet Jarlsberg, herre til Reetz, Nörenberg, Butow, Evenburg og Nesse. Wedel (Wedel-Jarlsberg), Gustav Wilhelm (I5879)
 
4392 Overhoffrettsassessor. Eide storgÃ¥rden Nordre Brekke i Skien, som han fikk i arv etter sin far. Claussen, Anders (I4145)
 
4393 Overhoffrettsprocurator i Christiania. Hiort, Christian (I9295)
 
4394 Overkanonér i 1855, Krigsasessor, pensjonist i 1885, Overkanonér i 1901. Kaas (ukjent opprinnelse), Andreas Peter (I5932)
 
4395 Overlod 1449 sammen med Lange Skeel Hr. Henrik Sandbjerg en Gaard i Sebdrup, Bjerre herred.
 		Rostrup, Hans (I814)
 
4396 Overtok Rybjerg etter sin mor, Birgitte Sophie Sehested i 1721. Fødte barn 3-7 pÃ¥ gÃ¥rden. solgte den i 1728. Kaas (mur), Hans (I733)
 
4397 Overtok sammen med sin kone, NN Thomasdatter, godset Kaas i 1486 - overdratt fra hennes far. Hvas, Christen (I293)
 
4398 Overtok Staarupgaard etter faren. Avhendet gÃ¥rden i 1907. Eide godset Lundbæk, Bislev sogn, Hornum herred fra 1917 till 1918 da E. Heiberg (trolig i slekt med hans hustru) overtok det. Kaas (mur), Niels Adolph Christoph (I2042)
 
4399 Overtok Tøjstrup ved giftermÃ¥let. Kaas (mur), Erik (I501)
 
4400 Overtok Vejstrupgaard etter at faren døde i 1623 til sin egen død, da Vejstrugaard ble overtatt av søsteren Kirste Gaas, gift med Erik Kaas. Gaas, Christian (I2562)
 
4401 Overtollbetjent i Bergen 1821, tollinspektør i Stavanger 1823. Blom, Jens Hansen (I9421)
 
4402 P. B. havde 25. Febr. 1593 paa Kjøbenhavns Slot ægtet en Datter af Erik Kaas til Lindbjærggaard, Anne K., der da var i Enkedronningens Jomfrukammer. Hun overlevede ham i mange Aar, thi endnu 1642 var hun i Live.  Kaas (sparre), Anne (I840)
 
4403 P.g.a. nevnt i Recessen i 1536. Trolig født nærmere 1500. Dyre, Frands Iversen (I1864)
 
4404 Page hos kongen. von Offenberg, Erik (I2864)
 
4405 Pakkhusforvalter. Kaas (mur), Holger Louis (I1443)
 
4406 Palnesdatter i flg Wikipedia.dk.
Pallesdatter i flg. Finn Holbæk og Roskildehistorie.dk 		Juul, Lisbeth Palnesdatter (I2124)
 
4407 Paludan er en latinisert oversettelse av Kjær. Kjær (Paludan), Hans Hansen (I4737)
 
4408 Pantsatte Skodsholm til Otte Skeel i 1626.  Kaas (sparre), Erik (I2991)
 
4409 Paret hadde tre sønner - ingen av disse ble gift. Minst en datter. Familie (F1759)
 
4410 Pasje. Kaas (mur), Ulrik Christian (I1568)
 
4411 Paul stÃ¥r i DAA 1974-75. Pál stÃ¥r i Family Cemetery of Farmos. Szöllösy, Pál (Paul) (I4023)
 
4412 Peder Hanning. Født i Sogndal 1608 ved St. Hans Tid af Forældrene Ole Jenssøn Hanning og [.... ulæselig kopi ....] Bergen og derefter i sammes latinske Skole, hvorfra han blev dimitteret 23 Febr. (immatr. 21 Apr.) 1632; studerede ved Kjøbenhavns og Rostocks Universiteter, blev 20 Mai 1634 Baccalaureus og 17 Novbr. 1633 Tredielektiehører i Bergen, 1 Aug. 1635 Conrector ved samme Skole og 10 April 1637 kaldet til Sognepræst i Sogndal, Provst 27 Juni 1659, død 1 Juni 1668. Han roses for Gudsfrygt og Lærdom, fast og bestemt i sin Gjerning som Provst.5
Gift 1) 18 Okt. 1635 med Margrethe Samuelsdatter, død 25 Juli 1645, med hvem han havde 7 Sønner og 3 Døttre. 2) 5 April 1646 med Kirsten Heiberg, Datter af Foged i Indre Sogn Søfren Lauritssøn til Talle, død 1653. (Cfr. Norske Magaz., 2 B., S. 629, 633). Børn af 1ste Ægteskab: af disse kjendes kun 1. maaske den Oluf Pedersøn son 1680 nævnes gift med «Soffi Ericksdatter» (se Aarsberetningen for 1880 fra Foreningen til norske Fortidsmindesmærkers Bevaring, S. 75). - 2. Peder, Faderens Eftermand i Sogndal. - 3. (?) Clara, f. 1663(?), d. 1737, gift med Mag. Hans Mathiassen Abel, Sognepræst til Tysnæs, død 1721. - Af 2det Ægteskab: 4. Margrethe, f. ca. 1649, d. 1714. - 5. Christine, f. 1651, d. 1732. 		Hanning, Peder Olsen (I193)
 
4413 Peder Kaas, var 1642 og 1646 Edelknabe hos Kongen (66), 1658 Fænrik under Oberst Georg Stedingh i Skaane, var 1672 Løitnant ved sjæll. nat. Inf.-Reg., 1685 Menig ved Drabantkorpset. Kaas (mur), Peder (I1304)
 
4414 Peder Pederssøn Lem var formynder for sin nevø, forfatteren Ludvig Holberg (1684--1754), og bror av Holbergs mor, Karen Pedersdatter Lem (død 1695) gift med oberstløytnant Christian Nielssøn Holberg (død ca 1685). Lem, Peder (I1599)
 
4415 Peder Stygge (Rosenkrantz) var sønn av Ejler Stygge (Rosenkrantz og Kirsten Pedersdatter Gyldenstierne. Han, foreldrene eller brødrene er etter alt Ã¥ dømme ikke nær beslektet med Niels Ludvigsen Rosenkrantz som gav obligasjon til Niels Thomesen (Niels Mogensens onkel) i 1520. Mogensen (mur), Niels (I290)
 
4416 Peder Stygge til Hevringholm dræbte 1542 Niels Mogensen Kaas og mÃ¥tte betale en stor bøde til dennes slægt. Han [Peder Stygge] var hofsinde. Mogensen (mur), Niels (I290)
 
4417 Pers. hist. Tidsskrif IV, 163 siteres fra Peder Wessel: "Ved Frederiksborg på Sandwiggaard bor Hands Excellence Sahl. Herr Admiral og Stifts Amt Mand Kaas hans efterladte Frue, havende hos sig en Stifdatter og tvende egne Døttre. Med hendes Sahl. Herre hafde hun 3de Sønner, som ere udi Hans Majestæts Tieneste til Søs, den ældste Fridrich Christian Kaas 20 Aar gammel, Ulrik Christian Kaas 19 Aar gammel og Fridrich Kaas 18 Aar gammel. Fruen, saa vit hendes Mor Fader angaard, er af en gammmel adelig familien, Banner kaldet, fra Skaane"
Friderichborg Prg. d. 16 April 1748.
Peder Wessel.
(Stifts Relationer. Pers. hist. Tidsskrif IV, 163).
Gravstenen til Ulrich Kaas oppgir 3 sønner og 1 datter i andre ekteskap. Dersom Mette Mahiessen ikke hadde en datter fra tidligere ekteskap, har Peder Wessel regnet en datter for mye.  		Familie (F205)
 
4418 Personalhistorisk Tidsskrift 2-4 (1889( skriver "de Vetters". DAA 1917 skriver "De Wetter". de Wetter /de Vetters), Franz (I4697)
 
4419 Personalhistorisk Tidsskrift, rekke 2 - bind 4 omtaler hennes død med oppgitt kilde Københavns Skiftekomission - skifte 1.B. 7/65 (nummeret er utydelig). Heyliger, Amalie Frederikke (I3043)
 
4420 Personalsjef.
 		Grønneberg, Bjarne (I1107)
 
4421 Personen Cornelius Kaas i D. Hof og Statskalender, er sønn av Balthasar Kaas, født pÃ¥ de Vestindiske Øyer. Kaas (mur), Jan Cornelius (I271)
 
4422 Personnr. 04011343479 Solberg, (Marthe) Solveig (I8)
 
4423 Peruansk general.  von Althaus (mur), Clemens Anton friherre (I3796)
 
4424 Peter Friderich stÃ¥r oppført i dÃ¥psprotokollen. Peter Frederik stÃ¥r i vigselsprotokollen og i begravelsesprotokollen. Peder Frederik er navnet han stÃ¥r oppført med i leksika og Broksø gods' hjemmeside. Post, Peter Friderich (Peder Frederik) (I2029)
 
4425 Pga. morens alder. Kaas (sparre), Ide (I2404)
 
4426 Pga. morens alder. Kaas (sparre), Else (I3185)
 
4427 Plantasjeeier i Fishbay og Riffbay pÃ¥ St. John. Duurloo, Cornelius (I3509)
 
4428 Politiker. Kriminalinspektør.

 		Persson, Aabel Lennart (I1097)
 
4429 Pommersk-neumarksk slekt. von Woperschnow, Catharine (I2151)
 
4430 Portugisisk Wikipedia oppgir hennes død til 1. april 1221. de Portugal, dronning av Danmark, Berengária (I2295)
 
4431 Post nr: 3977 fra Trondheimsbibliografien
ID 3977
Omtalt person Rantzow, Dorothea Margaretha, f. von Offenberg ;Rantzow, Frederik
Kommentar 3 vers
Dato/Ã…r 1751
Kollasjon Pat. fol.
Trykkangivelse Thiem [1751]
Tittel En Pyramide opreist til Ære for Frue Dorothea Margaretha von Offenberg, Cammer-Frøichen hos Dronning Anna Sophia, Datter af Commandeur Hans Christopher von Offenberg & Erica Christina von Kaas, f. 28/7 1701 paa Vestergaard, Langeland, d. 17/3 1751, bg. 7/4 i Domkirken, g. 28/9 1737 paa Clausholm m. Frideric Rantzow, Stiftsbefalingsmand
Forfatter Meintz, Hans Møller 		von Offenberg, Dorthea Margreta (I2863)
 
4432 Postassistent.
 		Munthe-Kaas, Olaf Emil (I953)
 
4433 Postekspedient da han giftet seg. Egense, Frederik Hansen (I4091)
 
4434 Postmester
KansellirÃ¥d i Trondhjem 		Alstrup, Niels Griis (I281)
 
4435 Postmester Heyerdahl, Christian (I2306)
 
4436 Postmester i Christiansand. Heyerdahl, Andreas (I4348)
 
4437 Postmester og krigsrÃ¥d. von Wildenradt, Johan Rotkiær (I4791)
 
4438 Minst en nålevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. Sandnes, Olav (I1140)
 
4439 Poul Laxmand (død 22. juni 1502) var dansk rigshofmester 1489-1502.
Poul Laxmand var sin tids største godsejer med cirka 900 bøndergÃ¥rde, hvoraf hovedparten befandt sig i SkÃ¥ne. Han blev ridder og medlem af rigsrÃ¥det 1483. Efter at have været med pÃ¥ kong Hans' mislykkede undsætning af Stockholm i 1502 blev han dræbt i København af adelsmændene Ebbe Strangesen og Bjørn Andersen Bjørn. Drabsmændene blev dog ikke straffet, men Laxmand blev derimod 8. november samme Ã¥r dømt for forræderisk forbindelse med Sverige og kongen blev tilkendt Laxmands omfattende gods. Sandsynligvis var Laxmand dog uskyldig i anklagen. 		Jensen (mur), Thomes (Thomas) (I22)
 
4440 Premierlieutenant. Var stykjunker ved artilleriet i København, men tok avskjed da han som innfødt "Vestindianer" ikke tålte klimaet.
3. mars 1794: Lietenant reformè i de vestindiske tropper,
12. juni 1799: Virkelig sekondlieutenant,
4. nov 1801: Premierlieutenant. 		Kaas (mur), Cornelius (I435)
 
4441 Premierløjtnant ( Hæren - Forsvaret ), Kunstmaler Frederiksberg Moltke, Harald Viggo (I2628)
 
4442 Premierløjtnant. Blev seconløjtnant i søetaten 2/1-1737 og premierløjtnant 2/1-1740.
 		Kaas (mur), Jørgen Grubbe (I534)
 
4443 Premierløytnant, kunstmaler, Grønlandsfarer. Moltke, Harald Viggo (I2628)
 
4444 Premierløytnant.
 		Kaas (mur), Friderich (I145)
 
4445 Premierløytnant.
Eier av Kroken gÃ¥rd. 		Munthe, Frantz Wilhelm Rieck (I2829)
 
4446 Prest i Odalen. Holter, Peder (I9534)
 
4447 Prest i Snøde sogn, Langelands Nørre herred. Familie (F1431)
 
4448 Prest i Sønder Lem. Allerup, Christen Christensen (I2902)
 
4449 Prest i Øvre Telemark.
Slekten var en av fÃ¥ familier som monopoliserte embedene i Telemark pÃ¥ 1500?1700-tallet, og deler av familien hørte til det øverste sjiktet av borgere i Skien. 		Jacobsen, Christen (I9365)
 
4450 PrestegÃ¥rden i Vordingborg brant 07. juli 1781. Kirkeboken fra 1766 til 1781 er ikke Ã¥ finne pÃ¥ Arkivalieroneline. Blichingberg (Blechingberg), Otto Diderich (I377)
 
4451 Preussisk Geheimehofraad, direktør iMedicinalkollegiet i Münster. von Forckenbeck, Friedrich Christian (I3081)
 
4452 Preussisk general. Berømt for sine miltærstrategier som pÃ¥virket utviklingen av militæret i alle vestlige land. Av hans mange litterære verk er "Vom Krige" mest kjent. Dette ble utgitt etter hans død i 1832-34. von Clausewitz, Carl Philipp Gottlieb (I4751)
 
4453 Preussisk kadet Clauson-Kaas, Wilhelm (I1417)
 
4454 Preussisk kammerdirektør, gehejmraad. von Schmettau, Heinrich Wilhelm (I3740)
 
4455 Priorinne i Gisselfeld kloster. Danneskiold-Samsøe, Christiane comtesse (I3873)
 
4456 Priorinne pÃ¥ Gisselfeld kloster fra 1821 til 1829. Danneskiold-Samsøe, Henriette (I3872)
 
4457 Privatskoleinnehaver. Munch, Axel (I6461)
 
4458 Professor, dr. med. Frølich, Theodor Christian Brun (I968)
 
4459 Professor, dr. phil. Schreiner, Erling (I1006)
 
4460 Minst en nålevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. Munthe-Kaas, Hans (Zanna) (I1057)
 
4461 Proprietær Juel, Niels (I212)
 
4462 Proprietær i Sunnfjord.
 		Heggelund, Niels Christiansen (I268)
 
4463 Proprietær pÃ¥ Eidsvold, Akershus. Gamborg, Michael (I6410)
 
4464 Proprietær. Rumohr, Peder Leganger (I2843)
 
4465 Proprietær. Eide Foss, Kjørnes og Barsnes i Sogndal Mangor (Manger), Hans Jonassøn (I133)
 
4466 Prost i Gjerpen. Monrad, David Jørgensen (I6193)
 
4467 Prost, Sogn prosti.
 		Leganger, Iver Erichsøn (I599)
 
4468 Prost, sogneprest til Øiestad. Bugge, Søren Larsen (I2337)
 
4469 Prost. Munch, Oscar Albert (I2970)
 
4470 Protokollen har registrert en hjemmedÃ¥p pÃ¥ Vamdrupgaard. Brockdorff, Sophia Charlotta (I754)
 
4471 Protokollen har registrert forlovelsene etter dato med vigselsdato i rubrikk bak. I feltet for "Copulationsdatum" står det for dette paret "4. april". Men for vigsler uten forkynning av forlovelse, dvs. med kongelig bevilling er det ikke forlovelsen, men vigselen som er ført inn på kronologisk dato. Disse er påført "copul." etter datoen.

Hele oppføringen lyder:
"6. juni I Bær: V: copul: Kammerjunker Frideric Julius Kaas og Madame Kirsten Klauson - Peder Anker og Assessor Falsen." De to sistnevte var forloverne.

Datoen i "copulation"-feltet mÃ¥ dermed være bevillingsdatoen. 		Familie (F469)
 
4472 Publicist. Medlem af det ungarske Underhus, Medlem av kommunalrÃ¥det for Budapest, Kaas (mur), Ivor (Ivar) baron (I3810)
 
4473 PÃ¥ bytinget i Stavanger 20. mai 1717 møtte [Salomon] Ahasverus Ahasverussen de Crequi dit la Rochie med to borgere som bekreftet at han var Ahasverus Ahasverussen dit la Rochie’s naturlige og enlige sønn, og altsÃ¥ arving etter hans sl. avdøde farssøster Ulrica Antonetta de Crequi dit la Rochie, som i Ostindien ved døden skal være avgÃ¥tt. SÃ¥som ingen kan vite noe visst om hans far enten var levende eller død, hvorpÃ¥ han begjærte en rÃ¥dstueattest, som ham ble bevilget.[246] Salomon Ahasverus ble stamfar til Sævik-slekten i VeabygdÃ¥ i VeavÃ¥jen pÃ¥ Vest-Karmøy. Ved trolovelsen bruker han begge fornavn, men noen mÃ¥neder senere ser vi at han bare bruker Ahasverus ved giftermÃ¥let. Gift i Avaldsnes pÃ¥ Karmøy 17. sept. 1718 med Mette Andersdotter fra Ytreland pÃ¥ Karmøy, død 1742, datter av Anders Tomasson Ytreland og Barbro Jensdotter Nordvik. I 1720 fikk Salomon Ahasverus gavebrev pÃ¥ Sævik av svigerfaren.[247] Salomon Ahasverus var gÃ¥rdbruker, og drev blant annet med hummerhandel.[248] PÃ¥ folkemunne gikk han bÃ¥de for Danskjen og (Salomon) Ahasverus Telleros[249] Rosenkrantz. Navnet hentyder pÃ¥ kontakt med den gamle danske adelsslekten Rosenkrantz. Ifølge tradisjonen omkom bÃ¥de Mette og Salomon Ahasverus ved et forlis i 1742. de Créqui dit la Roche, Salomon Ahasverus Ahasverussøn (I2790)
 
4474 På Byåsen var Ole S. Wennberg lærer til 1831. Han ble
seinere lærer ved skolen pa Bakklandet.
(Fra "Fastskole, omgangsskole - forhold
og utvikling" - Strinda historielag.)
 		Samuelsen (Vennberg), Ole (I13319)
 
4475 PÃ¥ en av NygÃ¥rds sedler stÃ¥r oppgitt dÃ¥psdato 20, mai, men ved forstørring av kirkeprotokoll mÃ¥ konklusjonen være 30. mai. (Oppføringene stÃ¥r ikke i rekkefølge - mai er oppført etter juni.)  Kaas (mur), Sophia (I1326)
 
4476 PÃ¥ et foto av henne i det Kgl. bibliotek (i Danmark) stÃ¥r det ogsÃ¥ "døbt 27/9 1767" (ser det ut som). Kaas (mur), Gjertrud (I433)
 
4477 PÃ¥ Glomstrup bodde da Ellen og Anne Krag, søstre til Sophie Krag som var gift med Iver Kaas. Krabbe, Maren (I2705)
 
4478 På gravstenen i Nørre Herlev kirke:
"Capitain Lieutenanant til Søes og Adjutant ved Holmen. Efter allernaadigste Befaling gik i fransk tieneste 2. april 1757, og i en Battaille i Indien 10. Sep. Ao. 1759 maatte lade sit unge Liv, til sin Frue Moders Sødskendes og manges Beklagelse, i hans alders 20 Aar, 1 Maaned og 25 Dage."
Teksten kan tolkes som at han var gift da han døde.  		Kaas (mur), Friderich (I1573)
 
4479 PÃ¥ gravstenen stÃ¥r det kun 1840-1919. Vizy, Zsigmond (Zigismund) (I3998)
 
4480 PÃ¥ gravstenen stÃ¥r det Sophie Frederikke. I dÃ¥psprotokollen stÃ¥r det utvilsomt kun Friderica. Kaas (mur), Friderica (I430)
 
4481 PÃ¥ Juulskov fandtes indtil ca. 1797 det sÃ¥kaldte Juulskov kors. Dette var et gotlandsk bratdødskors. Korset, der var fra 1442, havde stÃ¥et pÃ¥ Visbys bymark, men var blevet fjernet af lensmand Emmike Kaas til Gelskov. Emmike Kaas var gift med Hilleborg Lindenov, der havde arvelod i Juulskov og brugsret til gÃ¥rden. Korset stod pÃ¥ gÃ¥rdspladsen til 1797, hvor det blev anvendt i en stensætning i en dam ved gÃ¥rdspladsen. Senere efterforskning har ikke bragt korset eller rester af dette frem. (Historisk Atlas) Kaas (mur), Emmike (I288)
 
4482 PÃ¥ Kong Christian 4.s foranstaltning kjøpte Ulrich Christian Gyldenløve (13 Ã¥r gammel) Østergaard av Jørgen og Niels Kaas. Kontrakten ble undertegnet pÃ¥ Ulrichsholm 28 nov 1643 - pÃ¥ U C Gyldenløves vegne av Henning Walkendorff til Glorup og hans fetter Knud Ulfeld (Jacobsen) til Hellerup. Gyldenløve, Ulrich Christian (I5886)
 
4483 PÃ¥ Kong Christian 4.s foranstaltning kjøpte Ulrich Christian Gyldenløve (13 Ã¥r gammel) Østergaard av Jørgen og Niels Kaas. Kontrakten ble undertegnet pÃ¥ Ulrichsholm 28 nov 1643 av Jørgen Kaas pÃ¥ sin og brorens vegne (Niels var ikke myndig). PÃ¥ U C Gyldenløves vegne undertegnet Henning Walkendorff til Glorup og hans fetter Knud Ulfeld (Jacobsen) til Hellerup. Kjøpesummen var 5000 daler, og som betingelse var satt Jørgen fikk tildelt Lister Len i Norge - noe kongen ikke kunne tildele han umiddelbart. Kjøpekontrakten stÃ¥r gjengitt i sin helhet med bemerkninger fra kong Christian 4. og Walkendorff i Nye Danske Magazin 2, s. 154-156. Kaas (mur), Jørgen (I500)
 
4484 PÃ¥ Kong Christian 4.s foranstaltning kjøpte Ulrich Christian Gyldenløve (13 Ã¥r gammel) Østergaard av Jørgen og Niels Kaas. Kontrakten ble undertegnet pÃ¥ Ulrichsholm 28 nov 1643 av Jørgen Kaas pÃ¥ sin og brorens vegne (Niels var ikke myndig). PÃ¥ U C Gyldenløves vegne undertegnet Henning Walkendorff til Glorup og hans fetter Knud Ulfeld (Jacobsen) til Hellerup. Kjøpesummen var 5000 daler, og som betingelse var satt Jørgen fikk tildelt Lister Len i Norge - noe kongen ikke kunne tildele han umiddelbart. Kjøpekontrakten stÃ¥r gjengitt i sin helhet med bemerkninger fra kong Christian 4. og Walkendorff i Nye Danske Magazin 2, s. 154-156. Kaas (mur), Niels (I525)
 
4485 På minnetavlen i Hundborg står det utvetydig DNA HEDVIGA SCHINCHEL.
På presentasjonen av minnetavlen i Gravstenogepitafier.dk står det likevel oppgitt i omtalen "Anne Helvig Skinkel". Dette kan skyldes at fornavnet står skrevet slik - feil eller riktig - i andre sammenhenger. Hugo M-K's slektstavle oppgir Anne Helvig Skinkel.
Hartvigs første datter, som etter tradisjonen skulle være oppkalt etter sin fars avdøde hustru, er registrert i skiftet etter Hartvig som Anna Helvig Kaas.

På prekestolen i Sønder Nærå kirke står navnet på hennes tante: "Helvig Schinchel".

Minnetavlen ble utformet 54 år etter at Hartvigs første hustru døde og 12 år etter skiftet. Ettersom både barnet som er oppkalt etter henne og tanten het Helvig, er det mest sannsynlige at minnetavlens skrivemåte av navnet er feil.


Etternavnet "Schinchel" er i nÃ¥tidens kilder registrert som Skinkel for denne slekten. Men nÃ¥r skrivemÃ¥ten Schinchel stÃ¥r oppført i to forskjellige kirker, kan ikke dette bero pÃ¥ en feiltagelse ved bestilling/utførelse. Disse to (i hvert fall) skrev etternavnet sitt "Schinchel" 		Schinchel (Skinkel), Helvig (I487)
 
4486 PÃ¥ nettstedet finnholbek.dk stÃ¥r det under Bendt von Deden med kildehenvisning DAA 1940 at han i 1632 var (eller ble) verge for "Sophie Hansdatter Kaas". Dette var Ã¥ret Hans Kaas døde - og Ã¥ret før hun ble gift med Rudbek Pors. Hvorfor von Deden (i følge kilder hennes fetter) skulle være hennes verge - og ikke hennes brødre, er det ikke oppgitt noen grunn til.  Kaas (mur), Sophie Kirstine (I514)
 
4487 På nettstedet finnholbek.dk står det under Bendt von Deden med kildehenvisning DAA 1940 at han i 1632 var (eller ble) verge for "Sophie Hansdatter Kaas". Dette var året Hans Kaas døde - og året før hun ble gift med Rudbek Pors. Hvorfor von Deden (i følge noe usikre kilder hennes fetter) skulle være hennes verge, er det ikke oppgitt noen grunn til.

Han var i 1631 verge for Karen Pors (hans hustru noen Ã¥r senere) og Karen Urne til Triselholt.  		von Deden, Bendt Petersen (I4562)
 
4488 På Roskildehistorie.dk er det oppført en sønn av paret - "Gunde Lange", kun med opplysningen om at han døde i København 22 feb 1708. Opphavet virker usannsynlig. I testamentet til Else Rothkirck og Frederik Sehested av 1696 nevnes det (i følge Nygårds sedler) kun "to børn" av Cathrine Rothkirck, hvorpå nevnes de to døtrene.

Det er selvsagt en mulighet for at det ogsÃ¥ var en sønn, en som ikke ble oppfostret hos Sehested. Men uten mer hÃ¥ndfast dokumentasjon, kan ikke Gunde Lange registreres som barn av Niels Lange og Cathrine Rothkirck.  		Familie (F1918)
 
4489 PÃ¥ tross av at han fikk bevilling tre Ã¥r tidligere til Ã¥ anta etternavnet Kaas, stÃ¥r Hans Kaas i vigselsprotokollen fortsatt med Kaas som etternavn. Det gjør ogsÃ¥ faren Ahasverus. Noen feiltagelse fra svigerfamilien kan det ikke skyldes, ettersom det i protokollen stÃ¥r at brudgommen var en av dem som tok ut lysningen. Familie (F341)
 
4490 På tross av at hun (utifra anslagene) bare var 45 år gammel da ektemannen døde, giftet hun seg ikke pånytt. Hun står som "obrst.inde de Place" i begravelsesprotokollen.

Etter at hennes mann døde, flyttet Beate Helvig på et eller annet tidspunkt til Danmark.

Sammenfallende omstendigheter senere indikerer at hun har flyttet til (eller i nærheten av) sin eldste søster, Edele Cathrine Kaas, som eide Ravnstrup ved Næstvedt. Denne herregården måtte Edeles ektemann Caspar Wessel selge i 1740 pga. trykkende gjeld, hvorpå ekteparet flyttet til Næstvedt. Edele Cathrine døde i Næstvedt i august 1741.

Beates datter, "frøken de Place" var i juni 1747 - ca 17 år gammel - fadder i Næstvedt kirke da et barn av kusinen Dorothea von Eichstädt ble døpt (Anna Margrethe Kaas av sparre-slekten). Dorotheas stefar Caspar Wessel, ble gift igjen 4. august 1747 og flyttet da til Broholm, men ble enkemann pånytt i 1754. Han flyttet da til Nyborg, hvor han 14 år senere døde - i august 1768. Der døde også Beate Helvig Kaas, bare to måneder tidligere - i juni 1768.
 		Kaas (mur), Beate Helvig (I1204)
 
4491 PÃ¥ tross av morens død etter barselen, ser det ut til at han har overlevd - i hvert fall sitt første halvÃ¥r. Blichingberg, Broder Friderichsen (I4375)
 
4492 PÃ¥stÃ¥s i tysk Wikipedia Ã¥ være datter av svenskekongen Sverker den yngre, men dette er ikke dokumentert i følge svensk Wikipedia. NN, fyrstinne av Mecklenburg, Kristina (I2291)
 
4493 Rasmus: Han var uægte søn, mellem ovennævnte personer. Han var skattefoged i det vestlige jylland. Han arvede efter sin fader Aunsbjerg. Familie (F079)
 
4494 Rasmus: Han var uægte søn, mellem ovennævnte personer. Han var skattefoged i det vestlige Jylland. Han arvede efter sin fader Aunsbjerg. Clementsen, Rasmus (I318)
 
4495 Ravnstrup, Herlufmagle sogn, Tyberg herred. Præstø amt, ejedes en tid af lensgreve Konrad Sofus Danneskiold Samsø. Dennes enke Johanne Henriette Valentine Kaas styrede sine store ejendomme med sjælden kraft og dygtighed til sin død 1843.
(Trap. Danm. II 516)

Holmegaard, Olstrup sogn, Hammer herred, Præstø amt, blev i begyndelsen af dette aarh. købt af lensgreve Konrad Sofus Danneskiold Samsø, som bortsolgte godset (81 gårde); efter hans død beholdt enkegrevinden gården og anlagde her
et glasværk og senere to teglværker, ligesom hun overhovedet med udmærket klogskab bestyrede sine øvrige store ejendomme.
(Trap. Danm. III 528).

Hun blev gift med Kristian Konrad Sofus Danneskiold-Samsø, 30 Nov 1795, f. 11 Jun 1774, til grevskabet Samsø, (søn af Fredrik Kristian Danneskiold-Samsø og Frederikke Lovise von Kleist) stilling greve, d. 6 Jun 1823, Samsø. Kristian: Han var amtmand i Præstø amt og overdirektør for Gisselfeld, geheimraad og kammerherre og ejer af Ravnstrup. 		Kaas (mur), Johanna Henriette V (I766)
 
4496 Minst en nålevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. Kaas (mur), Lizzie Mia (I1473)
 
4497 Reg. som Kristian i Hugo M-K's slektstavle. StÃ¥r Christen i bevilling vedr. uskiftet bo. Linde, Christen (I1215)
 
4498 Reg. uten kilde fødselsaar 1643-44 samsvarer ikke med at moren, Helle Lauridsdatter Grubbe døde i 1637 i flg. Gravstenogepitafier.dk Schinchel (Skinkel), Helvig (I487)
 
4499 Registreringer i Sheboygan County Deaths Vital Index:
Uavklart opphav.
Von Kaas, Magdalena R. Oct. 30, 1885 4 129-386

Wisconsin Birth Vital Index for Sheboygan County:
Kaas, Magdalena Sept. 14, 1885 0275 000535  		von Kaas (mur), Georg Carl August friherre (I3798)
 
4500 Registreringer på St. Thomas:
"Fr. Werner marr. Anne Dorothea Esmith late Frick 7.4.1758 she died 29.6.1765" (Danske konsulat: A list of The names of INHABITANTS. The Danish Westindian Islands compiled by Hugo Ryberg.)

"Werner Chr. captain died Christiansted 26.9.1770 (Royal)" (Danske konsulat: A list of The names...)

"Kaas, Werner Christian, Captain +1/9 1770 Anna Dorthea Emes (+) P. 63" (Skifteprotokoll for kgl. Betjente 1769-1776).
 		Kaas (mur), Werner Christian (I382)
 

      «Forrige «1 ... 5 6 7 8 9 10 11 12 Neste»

 

Sidene drives av The Next Generation of Genealogy Sitebuilding v. 13.1.2, skrevet av Darrin Lythgoe © 2001-2025.

Redigert av Einar Munthe-Kaas, Asker.