Startside Sk  

Notater


Tre:  

Treff 4,501 til 5,000 av 5,693

      «Forrige «1 ... 6 7 8 9 10 11 12 Neste»

 #   Notater   Linket til 
4501 Registrert alder 45 år i FT1801. Olsdatter, Kari (I4759)
 
4502 Registrert blant dem som gjorde tjeneste i den dansk-norske flåte. (Kilde: navalhistory.dk)  Kaas (mur), Bernhard (I427)
 
4503 Registrert blant dem som gjorde tjeneste i den dansk-norske flåte. (Kilde: navalhistory.dk) Kaas (mur), Ahasverus (I135)
 
4504 Registrert dødsår andre steder: "etter 1440". Dette er trolig en misforståelse av kilder fordi det under ham står omtalt at OVE Ovesen er nevnt i et dokument da. Et dokument fra 1440 som nevner er ikke oppsporet hittil. Øvrige opplysninger taler sterkt for at han døde tidligere. Hans hustru ble i følge sikre kilder gift påny i 1430. Sønnen Thomas er utfra dette anslått født i 1428.  Ovesen (mur), Jens (I20)
 
4505 Registrert fornavn: Sofie Hedevig. Knuth-Christiansdal, Sofie H (I2637)
 
4506 Registrert hos Hugo M-K som født 24 Jul 1730. Dette er feil. Han ble døpt 20 juli 1730. Gravstenen oppgir at han var 20 år, 1 måned og 25 dager gammel da han døde 10 sep 1759. Utifra dette skulle hans fødselsdato være 16. juli 1730 - som stemmer meget bra med dåpsdatoen. De to foregående brødrene ble døpt fem dager etter fødselen. Kaas (mur), Friderich (I1573)
 
4507 Registrert i "Inhabitants the Danish Westindian Islands...": "Rodkirk died (40) 1.9.1770 (Watersot) marr. Maria von John 21.6.1765"
Dødsår og vielsesår stemmer med barna. Ektefelles fornavn stemmer også. Men utifra reg. fødselsår var han bare 36 år i 1770. Hvis denne opplysning er korrekt vil det være konflikt med dødsår registrert andre steder. 		Kaas (mur), Wentzel Rothkirch (I366)
 
4508 Registrert i forb m Wentzel R' s. død (registrert til 7 jun 1792) Familie (F144)
 
4509 Registrert i Frederikstads byregnskap 29. mai 1674 vedr. kobberskatten. Han er der omtalt som "Edelle och Vellbaarne Hans Kaaß Ambtmand offuer Fredrichstad och SmaaLehnene".  Kaas (mur), Hans (I506)
 
4510 Registrert i FT 1787 med navnet Sophia Hedevig Kaas, 63 år, ugift, husstandsoverhoved, bosatt i Odense købstad, Torvet, 790,995 - "faar Legat af Rødkilde Kloster". Kaas (mur), Sophie Helvig (I1532)
 
4511 Registrert i FT1787 som bosatt i Toldbodvej Lit. B. C. - uten barn. Familie (F234)
 
4512 Registrert i FT1787 som Christian Friderich von Kaas, 62, Gift, husbonde, ritmester, forhen primeir liutnant og lever af sine midler" - med sin hustru. Kaas (sparre), Christian Frederik (I2935)
 
4513 Registrert i protokollen som hjemmedåp. Kaas (mur), Friderich (I1494)
 
4514 Registrert i Skt. Pauls vigselsprotokoll. Familie (F1088)
 
4515 Registrert som "Indskrevet frøken" på Vallø. Kaas (mur), Inger Adelheid (I2455)
 
4516 Registrert som "Ølhandlerske" i folketellingen 1865. Sørensdatter, Anne Lovise (I13256)
 
4517 Registrert som 32 år ved vielsen. Dersom registreringen er korrekt ble hun mao. født mellom 3. okt. 1806 og 2. okt. 1807. Kaas (Meltzer), Hellene Sophie (I2549)
 
4518 Registrert som Birgitte i testamentet til morens svoger Frederik Rantzau, dessuten i slektsoversiktene. Men i dåpsprotokollen står det tydelig navnet Birthe. Kaas (mur), Birthe (Birgitte) (I1531)
 
4519 Registrert som eier av Øland gård 1622-27. Konens slekt eide gården i perioden for og etter. Familie (F499)
 
4520 Registrert som hoffdame ved de Kongelige Palæer på Amalienborg i FT1801. Kaas (mur), Augusta Matilda Andrea (I1569)
 
4521 Registrert som student ved universitetet i Orleans, Frankrike, 9. juni 1664 under navnet Johannes Kaas (latin). Broren Niels er innskrevet samme dato. Kaas (mur), Hans (I1376)
 
4522 Registrert som student ved universitetet i Orleans, Frankrike, 9. juni 1664 under navnet Nicolaus Kaas (latin). Broren Hans er innskrevet samme dato. Kaas (mur), Niels (I1379)
 
4523 Registrert som udøpt i dåpsprotokollen 7. nov. med oppgitt fødsel 6. nov. Kaas (ukjent opprinnelse), NN - datter (I5938)
 
4524 Reiste til New York, USA 6. mai 1903 sammen med lillesøsteren Ingeborg. Avgang Bremen - ankomst Ellis Island 08 dec 1903. Oppført som ugift.

Ingeborg har trolig vært en tur tilbake alene samme år, ettersom hun står oppført som reisende til New York også 28. november.

4. oktober 1905 dro Caroline pånytt til USA sammen med Ingeborg - begge med oppgitt stilling "sygepleierske". Skipet het "Hellig Olav" og deres bestemmelsesby var New York.

26. september 1907 dro de enda en gang til New York - nå også som sykepleiersker, denne gangen med skipet "C. F. Tietgen". 		Kaas (mur), Caroline Frederikke (I2045)
 
4525 Reiste til New York, USA 6. mai 1903 sammen med sin storesøster Caroline Frederikke. Under "Stilling" står det på begge "Frøken". Skipet het "Hellig Olav" og deres bestemmelsesby var New York City. Ankomst Ellis Island 08 dec 1903.

28. november samme er er hun pånytt registrert som passasjer til New York. Denne gangen etter alt å dømme alene. Denne gang går reisen indirekte (skipsnavn dermed ikke kjent). "Frøken" fortsatt.

4. oktober 1905 dro hun pånytt til USA, sammen med Caroline Frederikke - begge med oppgitt stilling "sygepleierske". Skipet het "Hellig Olav" og deres bestemmelsesby var New York.

26. september 1907 dro de enda en gang til New York - nå også som sykepleiersker, denne gangen med skipet "C. F. Tietgen". 		Kaas (mur), Ingeborg (I2047)
 
4526 Rekkefølgen på barna er utifra skiftet etter deres mor - med unntak av datteren som det i skiftet opplyses hadde frasagt seg arv, men ikke er navngitt. Hun er plassert som eldre enn den andre datteren som bærer sin mors navn.
I Personalhistorisk Tidsskrift 2-1 - Stiftsrelationer for Ribe Stift, gjengis en adelsinnberettning om brødrene Jens og Otte Kaas i Janderup sogn. Her omtales Jens som den eldste (og Otte som den yngste) av de to. Øvrige søsken er ikke nevnt, og må da enten være døde i 1747 eller bosatt i andre stift. 		Familie (F2439)
 
4527 Rekkefølgen på sønnene er usannsynlig utifra oppkallingstradisjonen, som er fulgt lojalt av andre i slekten. Slektsoversiktens oppgitte årstall har preg av å være anslåtte årstall, og kan ikke baseres på uten annen dokumentasjon.

Det naturlige ville være at Herman, oppkalt etter sin farfar, var den eldste, og at Mogens, oppkalt etter sin morfar, var nesteldst. Men det kan ha vært tidligere døde sønner med disse navnene.

Dersom Iffver og Sophia ble gift i 1616 er det lite sannsynlig at hun fødte barn før Jørgen, om han er født i 1617. Sannsynligheten taler for at Jørgens fødselsår er feil - likeledes fødselsåret til Mogens, dersom det ikke også var et tidligere barn ved navn Mogens som døde. 		Familie (F50)
 
4528 Rektor i Kolding. Kjær, Hans Sørensen (I4739)
 
4529 Minst en nlevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. Haug, Gunvor (I4313)
 
4530 Rentekammeret - Embedsansøgninger:
Kaas, OttoDitlev, hofjunker
"Da jig 1793 havde taget "min sidste Examen" rejste jig udenlands og studere i de første år kommersalvidenskaberne i Kiel og Leipzig. Ved siden at besøge adskillige bjærgværker blev jig indtaget af bjærgværksvidenskaben. Jig erfarede fra København, at regeringen bifaldt, at jig beskæftigede mig dermed og bestemte mig derfor ganske dertil. Jig har i 2 år studeret ved bjærgakademiet i Freyberg i Sachsen og berejst forskællige bjærgværker i Tyskland, Ungarn, Bæhmen, en del af Polen og Vest-Gallicien og er nu efter 6 1/2 års fraværende kommet til København.
(Rentekammeret - Embedsansøgninger. Påtegning: ad. resol. 13/12 1799, nr. 389)
 		Kaas (Kaas-Lehn) (mur), Baron Otto Ditlev (I1489)
 
4531 Resen ligger rett nord for Struer, 16 km vest for Lemvig. Krabbe, Sophia (I2709)
 
4532 Reservelege i nevrologi ved Rikshospitalet.
Katein ved Norges feltlazaret i Korea.
Oberstløytnant i Luftforsvarets sanitet.
(N.D.M.) (N.r.K.H.) (N. Kor. M.) (N.r.K.M.M.) (F.N.T.M.) (K.W.S.M.). 		Munthe-Kaas, Anders William (I922)
 
4533 Residence: Trondheim Apotekereksamen 1906. Assistent ved Universitetets kjemiske laboratorium til 1910, derpå assistent ved kjemilab., NTH. Studier i Leipzig 1911-1912 (prof. Druckerog Freundlich) og i Berlin (prof. Nernst). Dosent 1918 v.NTH,men ble samme år 1.amanuensis ved UiO. Dosent samme sted 1921,professor ved NTH 1925. Arbeidet spesielt med fysikalsk kjemiog kolloidkjemi . Viktigste arbeider omkring elektrolyttene.Medl. av Videnskapsakademiet.  Schreiner, Erling (I1006)
 
4534 Residerende kapellan til Gadstrup, Sjølland fra 04 nov 1657. Munthe, Frederik (I3698)
 
4535 Rettelse DAA1944. Kaas (mur), Herman (I1312)
 
4536 Rettelse til DAA 1917 i DAA 1938: "Magdalene Kruse, boede 1690 i Jylland. Christen 2) "som for ungefehr for fire Aars Tid siden fra sine Paarørende udi Jylland er bortrejst, men ikke vidstes hvorhen". var atter 1690 hos Moderen. De 4 Søskende 3)-6) [i DAA 1917] døde før 1690."
Kilde er ikke oppgitt. 		Kaas (mur), Christen (I1315)
 
4537 Rettelser til DAA 1917 i DAA 1938: "Magdalene Kruse, boede 1690 i Jylland. Christen 2) "som for ungefehr for fire Aars Tid siden fra sine Paarørende udi Jylland er bortrejst, men ikke vidstes hvorhen". var atter 1690 hos Moderen. De 4 Søskende 3)-6) [i DAA 1917] døde før 1690."
Kilde er ikke oppgitt. 		Kruse, Magdalene (I1313)
 
4538 Rettet fra 22 mai 1722 til 22 mai 1742 i Dansk biografisk Lexikon XIX - Rettelser og tilføyelser. Juul, Christine Elisabeth Birgitte (I1178)
 
4539 Rettet i "Dansk biografisk Lexikon - Rettelser og Tilføjelser". Hugo M-K's slektstavle hadde registrert 22. feb 1808. Kaas (mur), Ulrich Christian (I729)
 
4540 Richter "100 års Dødsfald.." oppgir at han døde 9.4.25 - dvs. 9. april 1825 - i Kiel, 72 år. Alderen stemmer imidlertid med at han døde i 1834, som ellers er registrert. Holsten, Ditlev Cai baron (I1487)
 
4541 Richter, V.: "100 års Dødsfald i Danmark" oppgir dødsdatoen til 5. august. Kaas (mur), Elisabeth Muhle (I280)
 
4542 Richter: "100 års Dødsfald.." oppgir dødsdato til 13. januar.

Justitsraad Blechingberg står i parentes bak registreringen hos Richter. Det er muligens han som har satt inn dødsannonsen. 		Kaas (mur), Ide Sophie (I375)
 
4543 Ridder Flemming, Magnus (I1906)
 
4544 Ridder i Jylland (Ribe) Lændi (sparre), Niels (I688)
 
4545 Ridder og landsdommer. Løvenbalk, Jens Nielsen (I1874)
 
4546 Ridder og rigsraad. Kantor i Ribe.  Vind, Iver (I4418)
 
4547 Ridder, kong Erik av Pommerns hovmester. Flemming, Herman (I1900)
 
4548 Ridder.

 		Hvas, Laurids (I820)
 
4549 Ridder.
 		Flemming, Peder (I1904)
 
4550 Ridder. Flemming, Jens (I1907)
 
4551 Ridder. Banner, Erik Thomsen (I2000)
 
4552 Ridder. Rød (Banner), Niels Eriksen (I2004)
 
4553 Ridder. Panter, Niels Ovesen (I2010)
 
4554 Ridder. Skram, Christiern (I2014)
 
4555 Ridder. Kalt "Mus". Stigsen (Munk), Niels (I823)
 
4556 Ridder. Levde 1414. Udsen, Svend (I162)
 
4557 Rigsmarsk. Skram, Peder (I1923)
 
4558 Rigsraad, ridder. lensherre på Kalmar og på Bornholm. Sinklar (Sinclair), Anders (I3237)
 
4559 Rigsraad, Rigsmarsk, generalfeltmarskal under Kalmarkrigen. Ble syk under krigen og døde på Kalmar slott. Maltesen (Sehested), Steen (I2856)
 
4560 Rigsraad. Grubbe, Peder (I2096)
 
4561 Rigsraadsmedlem 1563-1571 Brahe, Otte Tygesen (I617)
 
4562 Rigsråd, lensmand, landsdommer og væpner i følge jaos.dk (Jacob Østergaard) Clementsen, Niels (I319)
 
4563 Rigsråd, marsk for Gerhard af Holsten. Stattholder i Estland. Andersen (Hvide), Stig (I1520)
 
4564 Rigsråd. Ulfstand, Jens Holgersen (I1880)
 
4565 Rigsråd. Til Holbækgaard og Boller. Munk, Mogens (I2598)
 
4566 Rikets "skriver" fra 1536.
Borgermester i Kolding. 		Kjær, Søren Mortensen (I4741)
 
4567 Riksmarsk. Flemming, Bo (I1909)
 
4568 Riksråd, herre til Hald.

Mens slekten Bugge, en av de mektigste jydske ætter, tidligere ved enhver gitt anledning hadde stått imot kongen, synes flere medlemmer å ha sluttet seg til kong Valdemar. Deriblant Knud Bugge. Det samme var tilfellet med hans (formentlige) bror Bent Bugge og hans svoger Christian Vendelbo. En annen av Niels Bugges svigersønner, Gotskalk Skarpenberg, treffes derimot blant de jydske opprørshøvdinger.

Fra først av var forholdet mellom kongen og Knud Bugge ikke det beste. Knud Bugge mistenkte kongen for å ha vært delaktig i det grufulle drapet på bl.a. hans far ved Middelfart. Men Valdemar, hans sønn og flere riddere avla ed på «hverken med Raad, Hjælp, Sambund, vilie eller Tilladelse at have samtykt udi den Gierning». Kongen lovte til evig tid å ville hate drapsmennene og å elske Knud som sin egen sønn. Også kongesønnen, Christopher, svor Knud vennskap og broderskap, på samme måte som denne lovet å forsmå sine venner og slektninger og ta kongens parti.
1360 beseglet han som Riksråd forliket med kong Magnus og Haandfæstningen i Kallundborg, og i begynnelsen av juni 1362 var han til stede på Vordingborg slott ved hertug Henriks bryllup med kong Valdemars datter Ingeborg. Ved samme anledning var han også blant kongens forlovere for hertuginne Ingeborgs medgift. Senere nevnes han ikke. Han hadde to sønner:
 		Bugge, Knud Nielssøn (I2377)
 
4569 Riksrådet Otte Brahe, sedermera länsman på Helsingborgs slott, indämde den lilla sjön och lät 1551 på holmen uppföra en befäst borg i nordisk renässansstil. Den bestod av två höga längor, som bands samman av lägre tvåvåningslängor och inneslöt en borggård. Av dessa byggnader kvarstår i dag bara den ena huvudflygeln. I sitt nybyggda skick representerade den fyrlängade borgen höjden av modernitet till skillnad från det äldre byggnadssättet med en enda länga, där det bästa exemplet är Glimmingehus. Otte Brahe skall också ha utvidgat godsets ägor betydligt. I sitt äktenskap med Beate Bille hade han 5 söner och 5 döttrar. 1546 föddes på Knutstorp sonen Tycho (Tyge) Brahe. Brahe, Otte Tygesen (I617)
 
4570 Ritmester Kaas (mur), Hans Christopher (I1206)
 
4571 Ritmester, kammerjunker.
"Ridder av D. og en fr. orden".
Kjent for sin virksomhet til husflidens fremme. 		Clauson-Kaas, Jens Adolph Frederik (I1418)
 
4572 Ritmester.
 		Kaas (mur), Iver (I385)
 
4573 Ritmester.
"Han var kammerjunker hos hertugen af Plön 		Kaas (mur), Leopold Friderich (I2516)
 
4574 Ritmester.
Bodde i 1748 på Krogen i Albek sogn, Børglum herred.
Kjøpte Rønnebæksholm i slutten av 1750 		Møller, Jens (I3713)
 
4575 Ritmester. von Offenberg, Hans Christoffer (I1400)
 
4576 Ritmester. Kaas (sparre), Christian Frederik (I2935)
 
4577 Ritmester. Kaas (sparre), Jens (I5961)
 
4578 Ritmester. Gotschalk, Edouard Gustav (I9563)
 
4579 Rittmester i Syvårskrigen.
1569-71 Høvedsmann for Elfsborg
1571-84 Lensmann for Lyse kloster
1576-84 Lensmann på Gotland
 		Kaas (mur), Emmike (I288)
 
4580 Rittmester, kommandant i Glückstadt. Kaas (sparre), Mogens (I2680)
 
4581 Rittmester. von Pultz, Hendrich Christoph (I2401)
 
4582 Rittmester. Bugge, Frederik Christian (I5674)
 
4583 Rittmester. Postmester. von Bülow, Johan Hartvig V C (I9318)
 
4584 Robert I of Flanders (1029/1032 – 13 October 1093 in Kassel), known as Robert the Frisian, was count of Flanders from 1071 to 1092.

He was the younger son of Baldwin V of Flanders and Adèle, a daughter of King Robert II of France.

Robert was originally intended to secure the northern borders of Flanders by his marriage to Gertrude of Saxony, Dowager Countess of Holland, but after his brother's death in 1070 he displaced his nephews and became count of Flanders.


Family
By Gertrude of Saxony he had five children:

Robert II
Adela (d. 1115), who first married king Canute (Knud) IV of Denmark, and was the mother of Charles the Good, later count of Flanders. She then married Roger Borsa, duke of Apulia.
Gertrude, who married 1) Henry III, Count of Louvain and had 4 children.[1] 2) Thierry II, Duke of Lorraine, and was the mother of Thierry of Alsace, also later count of Flanders
Philip of Loo, whose illegitimate son William of Ypres was also a claimant to the county of Flanders
Ogiva, abbess of Messines

Count of Flanders
Robert's nephew Arnulf III (son of Baldwin VI of Flanders) succeeded his father in 1070 and was supported by his mother Richilde, Countess of Mons and Hainaut. However, Robert challenged Arnulf's succession to the throne of Flanders and began rallying support mainly in northern Flanders (where the bulk of Arnulf's forces were located). Arnulf's ranks contained individuals such as Count Eustace II of Boulogne, Count Eustace III of Boulogne, and Godfrey of Bouillon.

Moreover, Arnulf was supported by King Philip I of France since Philip's aunt, Adela, married Baldwin V of Flanders. A contingent of ten Norman knights led by William FitzOsborn were among the forces sent by Philip to aid Arnulf. Robert's forces attacked Arnulf's numerically superior army at Cassel before it could organize. Arnulf himself was killed along with William FitzOsborn while Richilde was captured by Robert's forces. However, Robert himself was captured by Eustace II. Ultimately, Richilde was exchanged for Robert's freedom.[1] As a result of the battle Robert became count of Flanders.
(Kilde: Engelsk Wikipedia) 		de Fries, greve av Flandern, Robrecht I (I2247)
 
4585 Robert II av Frankrike
Robert II av Frankrike, også kalt for «Robert den fromme» (fransk Robert II le Pieux) (27. mars 972–20. juli 1031), var konge av Frankrike, medlem av Huset Capet, født i Orléans som sønn av kong Hugo Capet (938-996) og Adelheid av Aquitaine (952-1004).

Bakgrunn
Roberts far, kong Hugo Capet, lot adelskapet krone sønnen som sin etterfølger den 30. desember 987, hvilket etablerte Huset Capet som Frankrikes konger. Etter at Robert ble konge fulgte han sin fars eksempel og kronet sin eldste sønn Hugo Magnus som sin etterfølger. Det skulle likevel ikke skje. Da sønnen prins Hugo Magnus døde ble en annen sønn, Henrik, konge.


Den fromme
Til tross for Roberts ekteskapelige problemer som etter hvert betydde at han for en kort tid ble bannlyst av pave Gregor V (se nedenunder), var han likevel en hengiven katolikk, noe som ga ham kallenavnet «Den fromme». Han var svært musikalsk begavet og var utøvende som komponist og korsanger, skrev poesi, og gjorde sitt palass til et avsondret, religiøst sted hvor han dirigerte gudstjenester, morgenbønn og kveldsbønn i sine kongelige drakt. En annen side av hans fromhet var at han ikke tålte kjetteri og straffet de som ble oppfattet som kjettere nådeløst.


[Maktlysten
Det kongedømme som Robert arvet var ikke stort, og i et forsøk på øke sin makt forsøkte han med stor tyngde å kreve et hvert stykke føydalt land som lå ubesatt og legge det inn under kronen. Det førte ofte til motkrav og krig. Hans invasjon av Bourgogne i 1003 ble forhindret og trakk ut. Det var ikke før i 1016 at han til slutt maktet å få kirken bak seg til å bli anerkjent som hertug av Bourgogne.

Mange fiender
Den fromme kong Robert II fikk få venner og mange fiender, inkludert sine egne sønner. Hans eldste sønn Hugo Magnus fikk en brå død i et opprør mot faren. Hans overlevende sønner, den kommende Henrik I av Frankrike og Robert I, hertug av Bourgogne, vendte seg også mot kongen i en borgerkrig for makt og eiendom. Kong Roberts hærstyrker ble beseiret og han trakk seg tilbake til Beaugency utenfor Paris.

Robert døde mens han var i krig med sine sønner den 20. juli 1031 i Melun. Han ble gravlagt ved siden av sin tredje hustru, Constance av Arles (973-25. juli 1032), da hun døde året etter, i Saint Denis-basilikaen i Paris. Han ble etterfulgt av hans og Constances andre sønn, Henrik I.
Ekteskap
Robert II giftet seg med:

ca 989, 1) Susanne (Rosala), prinsesse av Italia (ca 945 – 26. januar 1003). Enke av grev Arnulf II av Flandern, med hvem hun hadde en tvist gående. Hun var meget eldre enn Robert, og ekteskapet var arrangert av hans far. Robert skilte seg fra henne et år senere.
ca 996, 2) Bertha, prinsesse av Bourgogne (952-1035). Enke av grev Theobald II av Blois. Fordi hun var hans kusine ville ikke pave Gregor anerkjenne ekteskapet og Robert ble bannlyst. Da det kom en ny pave, Silvester II, klarte han etter lange forhandlinger å få ekteskapet annullert.
I 1001, 3) Constance av Arles (973-25. juli 1034), datter av grev Guilhem II av Provence, var en ambisiøs og intrigerende kvinne som gjorde livet ulykkelig for ektemannen ved å oppmuntre sønnene til å gjøre opprør mot faren. Hun var mor til hans følgende barn:

Barn og etterkommere
Advisa, grevinne av Auxerre, (ca 1003-en gang etter 1063), gift med grev Renaud I av Nevers. Deres barn arvet landene Nevers og Auxerre.
Hugo Magnus, samkonge (1007-17. september 1025). Etter sigende ble Hugo før sin død trolovet eller gift med Halwisa (Hawisa?) eller Elisabeth d'Avoye, datter av en Henri l'Oiseteur. Denne Elisabeth har spesiell interesse for engelsk historie ved at hun senere giftet seg for andre gang med Hamon, greve av Corbeil. Hamon var en yngre bror av William, greve av Corbeil (mulig også kjent som William, greve av Arques), og som sådan var han en etterkommer av Rikard I, hertug av Normandie, og oldefar til Vilhelm II, hertug av Normandie, senere kalt for «Vilhelm Erobrenen». En av Hamon og Elisabeths sønner var øyensynlig Robert Fitzhamon (født mellom 1045-1055 og død 1107) som var en viktig skikkelse i anglo-normannisk historie fra 1087 til 1106. Men, disse ekteskap og forbindelser mellom Hamon og hertugene av Normandie har ennå ikke blitt tilfredsstillende bevist.
Henrik (4. mai 1008-4. august 1060), den neste kongen.
Adela, grevinne av Contenance (1009-5. juni 1063), gift første gang med hertug Rikard III av Normandie, og deretter med grev Baldwin V av Flandern. Med sistnevnte kalles hun for Adela, grevinne av Flandern og er bedre kjent som mor til Matilda av Flandern, hustru til «Vilhelm Erobrenen» (se over).
Robert I, hertug av Bourgogne (1011-21. mars 1076). Forfar til Huset Capet i Bourgogne.
Eudes (1013-1056), døde etter en mislykket invasjon av Normandie.
Constance (1014-ukjent), gift med Manasses de Dammartin. 		Capet, konge av Frankrike, Robert II (I2256)
 
4586 Robert II's tredje ekteskap. Familie (F913)
 
4587 Roskildehistorie har plassert Johannes Reventlow som sønn av Eler Reventlow fra Holsten, men påpeker at avstamningen er usikker. Slekten føres så videre bakover til faren Gotskalk af Reventlow og farfaren Hartvig Reventlow fra Holsten. Hartvig oppgis å være født ca 1200. (For flere opplysninger, søk disse i registeret.) Reventlow (mur), Johannes (I12)
 
4588 Roskildehistorie.dk mener en hustru av Stig Andersen var Ingeborg Pallesdatter, datter av Palle Hvide. Denne påstanden er ikke dokumentert og fremkommer ikke blant andre pålitelige kilder.
Videre oppgir Roskildehistorie en annen hustru som NN Offesdatter, datter av drost Uffe Nielsen av slekten Neb. Tredje oppgitte hustru, Åse Nielsdatter (uten link til aner), må være identisk med Ossa Nielsdatter som er oppgitt i DAA og registrert hos Finn Holbek. 		Familie (F587)
 
4589 Roskildehistorie.dk oppgir andre foreldre til Maren Iversdatter Dyre: Iver Jensen Dyre, til Tirsbæk & Staby, d. etter 1462, og Christine Pedersdatter (Oxe).
Reventlow.dk oppgir foreldre Iver Dyre og Johanne Skram. (Foreldre eller årstall ikke oppgitt for noen av dem.)
Hugo M-K' slektstavle og Finn Holbek har registrert foreldrene Iver Clausen Dyre og Anne Poulsdatter Dyre, som det også ser ut til er konklusjonen i DAA. 		Dyre, Maren Iversdatter (I116)
 
4590 Roskildehistorie.dk oppgir andre foreldre til Maren Iversdatter Dyre: Iver Jensen Dyre, til Tirsbæk & Staby, d. etter 1462, og Christine Pedersdatter (Oxe).
Reventlow.dk oppgir foreldre Iver Dyre og Johanne Skram. (Foreldre eller årstall ikke oppgitt for noen av dem.) 		Familie (F296)
 
4591 Roskildehistorie.dk oppgir født 1430. Født ca 1442 i flg. Hugo M-K's slektstavle. Kan ikke være født senere en 1442 pga. lavsbrevet mot Thomes Jensen. Kan ikke være født mye tidligere hvis det er korrekt at han var hofsinde i 1460. Kaas (sparre), Bertel (I343)
 
4592 Rothkirch med h som siste bokstav i Dansk biografisk Lexicon og på minnetavlen i Hundborg kirke. Rothkirch, Sophia (I122)
 
4593 Rózsa Kaas i følge Family Cemetery of Farmos.
Rosa Dgmar Kaas i følge DAA1917. 		Kaas (mur), Rosa (Rózsa) Dagmar (I3814)
 
4594 Rudbek Kaas var oberstløjtnant ved "Hans Maiestets Militie til Hest" og ejede Lehnskov og Vejstrup gårde. Kaas (mur), Rudbek (I734)
 
4595 Rudbeks bror Niels giftet seg fire år senere med Jyttes søster Anna Margrethe. Familie (F292)
 
4596 Rudolf også oppført Kaas (mur), Knud Rudolph (I791)
 
4597 Rybjerg tidl. registrert. Hastrup er det sannsynlige ettersom Rybjerg først ble kjøpt av faren i 1685 i følge eierlisten. Kaas (mur), Hans (I733)
 
4598 Rådgivende ingeniør. von Kaas (mur), Hermann Karl (I3844)
 
4599 Rådmann i Bergen fra 19. jan. 1637.
Borgermester i Bergen fra 7. mai 1644. 		Jenssøn (Hoffmann), Søren (I3672)
 
4600 Rådmann i Bergen. Paus, Christen Hanssøn (I3679)
 
4601 Rådmann i København 1656-1668. Trøner, Strange (I9464)
 
4602 Rådmann. Ørbech, Jens (I1591)
 
4603 Rådmann. Buck, Hans Pedersen (I6372)
 
4604 Minst en nlevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. Boesgaard, Hendrik (I1475)
 
4605 Salgskontrakten for Østergaard underskrevet november 1643. Hennes fødselsår er derfor avgjørende for om hun er født på Østergaard eller Hastrup.

Danmark Adels Aarbog oppgir Hastrup - som trolig kun er en antagelse. 		Kaas (mur), Birgitte (I539)
 
4606 Salmonsens konversationsleksikon:
Munthe-Kaas, Elisabeth, norsk Sangerinde, f. i Le Havre 12. Juni 1883, studerede i Oslo, München og London og har foruden i de nævnte Byer optraadt i Berlin, Paris, Leipzig, Antwerpen, Frankfurt a. M., Kjøbenhavn og Stockholm. I Oslo udført de store Sopranpartier i »Missa Solemnis«, »Mattæuspassionen«, »Mes-sias« og flere Oratorier, foruden talrige Romancekoncerter.
L H.
Kilde: Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement(1915-1930)  		Munthe-Kaas, Elisabeth Rønneberg (I909)
 
4607 Samme Tid blev paa Viborg Landsthing henrettet med ham den før omtalte Adelsmand Jens Hvas af Kaas, "fordi han havde forsømt imod sin Eed at begive sig til Kl. Majestæts og Rigets Adel og Krigsfolk, da de vare i Randers og andensteds imod Rigets Fjender forsamlede, men i det Sted havde givet sig til Skipper Clement og det oprørske Parti, og i saa Maade ført Avindskjold imod Kongen og Riget." Saaledes fremstilles Sagen i en Dom, afsagt 1571 paa Rødding Herredsthing i Salling i Anledning af en Retssag om Herregaarden Kaas, som hidtil var forbleven hos Jens Hvas's Arvinger. Men neppe har hans Brøde været ganske klar, da Kongen sendte Bud at han skulde forskaanes paa sin hals, fordi det var oplyst, at Bønderne havde brændt hans gaard og nødt ham til at følge dem. Dog - Benaadningen kom for seent: hans Hoved var allerede faldet; men hans Gods, der, om han virkelig var fundet skyldig, maatte have været forbrudt til Kronen, da han jo havde hyldet den udvalgte Konge, blev ikke inddraget.

Paludan-Müllers "Grevens Feide", 1853 		Hvas, Jens (I42)
 
4608 Samuel Bugge Legangers mor, Mette Dorothea Bugge, var søster av Samuel Mandrup Bugges far, Jens Samuelsen Bugge. Søstrene Alida og Mette Kaas var altså gift med to fettere (som begge het Samuel). Familie (F97)
 
4609 Samuel Bugge Legangers mor, Mette Dorothea Bugge, var søster av Samuel Mandrup Bugges far, Jens Samuelsen Bugge. Søstrene Alida og Mette Kaas var altså gift med to fettere (som begge het Samuel). Familie (F96)
 
4610 Samuel Mandrup Bugge i flg. nermo.org Bugge, Samuel Hanssøn (I1690)
 
4611 Sanitetssøster.
 		Lie, Marit (I1039)
 
4612 Sannsynlig at hun het Kirsten etter farens avdøde hustru, Kirsten Mogensdatter Glob (- hvis denne var 1. hustru.) Thomasdatter (mur), NN (I40)
 
4613 Sannsynlig fødseldato 19-22 mars ettersom hjemmedåpen var 22. mars. I slektsoversikten i Pers.hist. tidsskrift 1-5 står fødselsdato 12. mars, men uten kilderef. Kaas (mur), Sophia (I1237)
 
4614 Sannsynligvis død etter barsel av sin dødfødte sønn. Kaas (mur), Mette Sophia (I235)
 
4615 Sannsynligvis oppkalt etter sin mormor Sophie Juel. Pors, Sophie (I4574)
 
4616 Sannsynligvis søster av Else Cristiane. Trollum, Friderica Catrina (I5914)
 
4617 Sarkofag innsatt i gravkammer under Strømsø kirke i Drammen. Tønsberg (de Tonsberg), Wilhelm (I1198)
 
4618 Satt i Riksrådet i 1302. Nevnes blant vitnene i kong Erik Menveds gjeldsbrev til byen Rostok. Bugge, Niels (I2134)
 
4619 Scaning av kirkeprotokoll viser ikke datoen, bare måned og år. Datoen er hentet fra Nygårds sedler, som antas å være basert på selvsyn i kirkeboken - som ga et klarere bilde av datoen. Kaas (Barfoed), Sophie Kirstine (I2974)
 
4620 Schiolds Skibbreede
3. mai 1797: 28:
"1797: 28
1. Et Afkald fra Jens Iversen Mollendahl til Johan Nordahl i Bergen for hans Hustrue Ingebor Margrethe Jensens Arv 76 rd 9 s i A: B: fol: Regnsk: No: 530, datr: 15de Decbr: 1796 og indført fol: 181" 		Familie (F2085)
 
4621 Schoutbynight. Ble adlet i 1720 som "von Wessel" for å kunne inngå ekteskap med Edele Cathrine Kaas. Wessel (von Wessel), Casper (I1193)
 
4622 Schult (Schulte) i følge Dansk biografisk Lexicon. Schulte i flg. Reventlow.dk
Schult i flg. Hugo M-K's slektstavle og Fynhistorie.dk. 		Schult (Schulte), Anne Cathrine (I1397)
 
4623 Se Nygårds sedler mht. de to testamentene hun skrev - det siste dagen før hun døde. Kaas (mur), Christiane Eleonora (I2900)
 
4624 Se Pers.hist. Tidsskrift 2-1 s 115 (noter) vedr flere barn. Familie (F1149)
 
4625 Se tysk Wikipedia - "Stammliste des Hauses Hessen". Familie (F1639)
 
4626 Secondløjtnant d. 15/3-1743 og premierløjtnant 28/10-1746 siden kaptajnløjtnant 4/9-1753 og kaptajn 19/7-1755, blev kommandørkaptajn 3/5-1764
og kommandør 28/5-1766 og kontraadmiral 15/3-1770. Herefter viceadmiral 30/1-1772 og admiral 30/11-1775.

Kammerherre, Ridder af elefanten 31/7-1790 med symbol "Integritate". Anførte det uheldige tog til Algir 1770, der havde til hesigt at tvinge denne røverstat til at frigive nogle tagne danske og norske koffardiskibe.Han var ejer af Fravdegaard. 		Kaas (mur), Friderich Christian (I444)
 
4627 Secondløjtnant 6/3-1789, Kaptajnløjtnant 0707-1797 men tog afgang samme dag. Kammerherre, minister i Portugal; chevalier pour le merite. Fik 14/9-1808 befaling til at tiltræde den norske intermistiske regeringskommission, men omkom på vej til Norge, idet skibet strandede ved Kragerø i November samme år. Kaas (mur), Georg Conrad (I1546)
 
4628 Secondløytnant. von Wildenradt, Johan Ahasverus (I4787)
 
4629 Sehested var tidligere registrert. Sested, Karen (I667)
 
4630 Sejlmaker i Bergen Kaas (mur), Hans (I270)
 
4631 Sekondlieutenant i Marinen 1743, Premierlieutenant 1746, Kapitajnlieutenant 1753,
Kapitajn 1755, Kommandørkapitajn 1758, Kommandør 1766, Kontreadmiral 1768, Viceadmiral 1772 og virkelig Admiral 1775.
I Aaret 1750 blev han desuden Hofjunker, 1754 Kammerjunker, 1760 Kammerherre
1768 Ridder av Danebrog
1790 Elefantordenen 		Kaas (mur), Friderich Christian (I444)
 
4632 Sekondløytnant 1786, premierløytnant 1789, kaptein 1796, major 1808. De bodde noen år på Nordre Grue i Eidsvoll. Han solgte dette stedet og kjøpte Bjerke i Norderhov, hvor de bodde fra 1835.
Han var en talentfull amatørtegner. 		Neumann, Johan Mathias (I9433)
 
4633 Sekondløytnant i Marinen, senere kaptein og verftssjef i Bergen. Lous, Carl Christian (I2308)
 
4634 Sekondløytnant [i sjøetaten] 20. (?) des 1741. Kaas (mur), Wentzel Rothkirch (I610)
 
4635 Sekondøytnant i Marinen. Styrmann. Ugift.
 		Munthe-Kaas, William Mogens (I898)
 
4636 Minst en nlevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. Webster, Reidar Ludvig (I4342)
 
4637 Minst en nlevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. Kaas (mur), Anne Birgitte (I1452)
 
4638 Selve datoen er fra en usikker kilde. Beichman, Ulrich Friderich (I6125)
 
4639 Senere ført til Astrup kirke. Juul, Iver (I2542)
 
4640 Senere navn: Adam Christopher baron Holsten-Charisius. Holsten, Adam Christopher (I3526)
 
4641 Ser ut som det står "14 uker gammel" i begr.protokoll. von Offenberg, Anna Maria (I1401)
 
4642 Seremonien ble holdt i Klepp kirke. Ble siden begravet på Vor Frelsers gravlund i Kristiania. Munthe-Kaas, Hansine Mathilde (I874)
 
4643 Sergent ved Jydske Gev. Beg., 1732 Fænrik reformé, 1733 Sekondløjtnant, 1737 Premierløjtnant, 1739 Kaptajnløjtnant, 1744 Kaptain ved Sønderjyske Nat. Inf.-Reg., 1757 Major af Infanteriet. Giedde, Wulf Unger (I5782)
 
4644 Sheboygan (Wis.) Press, Wednesday, December 15, 1943.

Mrs. Albert D. Bemis Dies At Hospital Here Tuesday

Mrs. Oleida von Kaas Bemis, 65, wife of Albert D. Bemis, 305 Michigan avenue, passed away late Tuesday evering at Sheboygan Memorial hospital following a brief illness.
Mrs. Bemis was born Sept. 27, 1878, in Sheboygan, the daughter of Hans and Louise von Kaas. She attended one of the first private kindergartens in the city, the Second ward school, and graduated from high school in June, 1898.
She took a kindergarten training course under Mrs. E. Strickland, following her graduation from high school, and then taught kindergarten at the Sheridan school from 1899 to 1902.
On June 16, 1903, she was married to Albert D. Bemis. She was a charter member of the Order of the Eastern Star, a member of the Jennie Mead Circle of the King's Daughters, the Sheboygan Woman's club, Dorcas chapter of the First Congregational church, Sheboygan Music club and the Wayside Reading Group.
Formerly active in the local Girl Scout organization, she served for many years as treasurer of the Girl Scout Council.
Through her affiliation with the organizations lister, she mad made many friends. Those who knew her intimately praised her faithfulness. She radiated much friendliness. Mrs. Bemis was a lover of beauty, and her home meant everything to her.
Survivors are her husband; three children, Mrs. Lester (Gertrude) Laun of Elkhart Lake, Capt. Francis von Kaas Bemis of Camp McCoy, and Miss Rebecca, a student at Madison; four grandsons and two granddaughters, a sister, Mrs. Kenneth Kugel, of Washington.
Funeral services will be held Friday at 2.30 p.m. at the Ballhorn Funeral chapels, the REv. Wilford H. Evans, paster of the First Congregational church officiating, and interment will be made in the family lot in Wildwood cemetery. Friends may call at the funeral chapels beginning Thursday morning.

 		von Kaas (mur), Olieda Louise (I3849)
 
4645 Siden det står i begravelsesprotokollen at hun var 39 år gammel da hun ble begravet 3. okt 1766, betyr dette at hun er født mellom okt 1726 og okt 1727. I "Efterretninger om Familien Munthe.." står det at hun var født i det samme år som sin mann og at hun var "ikke fullt 40 år" da hun døde, tilsier at hun er født okt-des 1726. Kaas (mur), Gjertrud Maria (I226)
 
4646 Siden hans første barn ser ut til å være oppkalt etter sin morfar, er det sannsynlig at det andre barnet, Mogens, er oppkalt etter sin farfar. Det er derfor en mulighet for at Lars Jacob Kaas er en uekte sønn av Mogens Kaas, sønn av Laurids. Dette kan også være forklaringen på at Friderica Orning, datter av Anne Agathe Zitlov Kaas, giftet seg med han, som også bar navnet Kaas. De var, om teorien stemmer, fetter og kusine. Kaas (ukjent opprinnelse), Lars Jacobsen (I1220)
 
4647 Siden Sophia var den som broren Werner betenkte i sitt testamente, er det mest sannsynlig hun som har sørget for hans begravelse og gravsten med den respektable innskriften i Roskilde domkirke. Kaas (mur), Sophia (I1237)
 
4648 SIEC oppgir som kilde: Kjell Fossen: Laksevåg – Strandstedet, jordbruks- og fiskerlandet ved Søndre Led, Bind I (Bergen 1984).  Familie (F729)
 
4649 Sigarmaker. Lorentzen, Ferdinand Seiermann (I4099)
 
4650 Signe NN i flg. Finn Holbek
"Signe Asbjørnsdatter" i flg. www.trkoed.dk. Kilde ikke oppgitt. 		NN (Asbjørnsdatter?), Signe (I2107)
 
4651 Signerte arvehyldningen 1608.
(Kilde: Vigerust.net) 		Kaas (mur), Herman (I113)
 
4652 Sigrid Andrea Hurums far Thorvald Hurum og hans bror var "logerende" hos Wilhelms tante Caroline Marie Munthe-Kaas og hennes ektemann Peter Simonsen på Stortorvet i følge FT 1865. I FT 1875 er Sigrid Andrea og hennes foreldre registrert på adressen Josefines Gade 15. Wilhelm med foreldrene bodde da i Josefines Gade 33 ca 300 m unna. De kjente altså hverandre fra barnsben av.  Familie (F354)
 
4653 Sigrid Storråde (ca 967 – ca 1014) var i følge Olav Tryggvasons saga datter av Skoglar-Toste, en svensk stormann, og først gift med Erik Seiersäll og mor til Olaf Skottkonung. Senere gift med danskekongen Svend Tveskæg. Hun skal ha brent Harald Grenske, far til Olav den hellige, inne og ha vært trolovet med Olav Tryggvason. Derav det noe nedsettende tilnavnet.

Det fortelles at Sigrid nektet å la seg døpe og var «hedensk som en hund». Hun hevnet seg på Olav Trygvasson etter at han hadde hånet henne ved å egge fram motstanden som felte ham i slaget ved Svolder.

Den historiske kjernen om Sigrid Storråde er vanskelig å avdekke, men i virkeligheten var det ei slavisk prinsesse som var mor til Olaf Skottkonung, og som senere giftet seg med Svend Tveskæg, men om hun er identisk med Sigrid Storråde vites ikke. Skoglar-Toste knyttes blant annet til Axvalla Hus i Sverige, som meget vel kan ha vært hans bosted en gang. 		Storråde, Sigrid (I2261)
 
4654 Sigrid Storråde (islandsk: Sigríð stórráða) var en nordisk dronning, hvis historiske eksistens, der hersker stor usikkerhed om. I følge Olav Tryggvasons saga levede hun fra ca. 967 til ca. 1014, og var datter af Skoglar-Toste, en svensk stormand. Hun blev først gift med Erik Sejrsæl og fik med ham den senere konge Olof Skötkonung. Senere i 994 blev hun gift med danskekongen Svend Tveskæg, med hvem hun fik fem døtre, heriblandt Estrid Svendsdatter, Svend Estridsens mor og Knud den Stores halvsøster. Hun skal endvidere have indebrændt Harald Grenske, far til Olav den hellige, og have været trolovet med Olav Tryggvason. Deraf stammer hendes noget nedsættende tilnavn. Det fortælles også, at Sigrid nægtede at lade sig døbe, men var ’’hedensk som en hund’’. Da Olav Tryggvason havde hånet hende, startede hun den krig, der førte til hans død i slaget ved Svold.

Hun er en karaktér, der optræder i adskillige sagaer og historiske krøniker, men det er også usikkert hvorvidt hun var en reel historisk person, eller om er en fiktiv figur, der bygger på forskellige kvinders liv. Hun er blevet identificeret under flere navne; fx Świętosława, Saum-Aesa og Gunnhilda Ud fra kildematerialet er det vanskeligt at afdække autenticiteten af sagaernes beretninger.[1] Det er fx blevet foreslået, at det var en slavisk prinsesse, som var mor til Olaf Skötkonung, og som senere giftede sig med Svend Tveskæg. Om hun er identisk med Sigrid Storråde kan imidlertid ikke bevises. Skoglar-Toste knyttes blandt andet til Axvalla Hus i Sverige, det kan meget vel have været hans hjem engang.


Kildekritik
Den svenske historiker Lauritz Weibull, som var repræsentant for en kildekritisk, hævdede i begyndelsen af 20. århundrede at Sigrid Storråde var en helt igennem fiktiv person. Og dette synspunkt blev snart den etablerede opfattelse. Weibulls påstand byggede primært på, at de islandske sagaer og Saxo fra 12. og 13. århundrede måtte anses for at være helt igennem upålidelige som kilder. Ældre kilder, som fx Adam af Bremen, hvis værk blev nedskrevet ca. 1075, betragtede han som mere troværdige. Det var i de førstnævnte tekster, at man fandt oplysningerne om Sigrid Storråde, mens Adam af Bremen hævdede at Olof Skötkonung og hans danske kollega Knud den Store var sønner af en ikke navngiven vendisk prinsesse. I en senere tilføjelse til Adams værk, fremgår det at hendes navn var Gunhild. Thietmar af Merseburg, som var samtidig med denne dronning, omtaler også en vendisk Gunhild. Dette navn, ligesom Sigrid, blev tolket som en forvanskning af det polske navn Świętosława (se Swiatoslawa af Polen), som fik navnet Gunhild, da hun blev gift med Svend Tveskæg. Majoriteten af polske historikere regner Sigrid og Swiatoslawa som den samme person, og at sagaernes "Sigrid" er en fiktion.

Oplysningerne i de yngre nordiske kilder afviger på flere punkter fra de samtidige krønikers, der peger på at Sigrid var af slavisk oprindelse. En mulig forklaring på at der findes to varianter af den kvinde, som Svend Tveskæg var gift med, kan være at den danske konge var gift to gange, og at Adam af Bremen ikke kendte til det. Det vil også betyde, at Knud den Store og Olof Skötkonung var blevet gjort til halvbrødre ved en misforståelse. Thietmar af Merseburg nævner ikke at den vendiske prinsesse Gunhild tidligere skulle have været gift med den svenske konge. At de danske kongers ejendomme i Sverige blev kaldt for "Syghridslef" (Sigrids arvegods) taler også stærkt for, at Sigrid har været en virkelig person.[Kilde mangler]

Antagelsen om at Harald og Knuds mor var Boleslav 1. af Polens søster kan forklare nogle af de ellers gådefulde oplysninger, der optræder i flere krøniker; fx at polske tropper deltog i invasioner af England. Hypotesen om at Swiatoslawa to gange skiftede navn virker usandsynlig. Sigrid Storrådes navn optræder udelukkende i sagaerne, mens Gunhild var det navn Swiatoslawa ifølge krønikerne blev givet, da hun kom til Norden. Det har ført til spekulationer om hvorvidt det i realiteten drejer sig om to forskellige kvinder. Den ene, en kristen slavisk prinsesse, og den anden, en hedensk svensk stormandsdatter.[Kilde mangler]

Krønikerne
Flere samtidige krøniker beretter, at Harald 2. og Knud den Store havde en slavisk mor, enten fra Polen eller et naboområde. De støtter derfor teorien om at Sigrid i virkeligheden var datter af den polske konge Mieszko 1. af Polen, selvom det samtidig ikke kan udelukkes, at hun var en anden person, der fik navnet Gunhild. De kilder, som støtter hypotesen om Sigrids polske identitet omfatter følgende:

Thietmar skriver, at Mieszko 1.s datter, og Boleslav 1. af Polens bror, giftede sig med Svend Tveskæg, og hun gav ham to sønner, Knud og Harald. Han nævner imidlertid ikke hendes navn. Thietmar regnes normalt for den bedst informerede af de middelalderlige kronikører, da han var samtidig med begivenhederne og ellers meget vidende om forhold i både Polen og Danmark.[Kilde mangler]
Adam skriver at en polsk prinsesse var Erik Sejrsæls kone, og at hun var Knud den Store og Harald 2. af Danmarks mor. Nogle historikere opfatter i dette tilfælde Adam som upålidelig.[Kilde mangler]
Gesta Cnutonis regis omtaler i en kort passage, at Knud og hans bror sammen rejste til slavernes land, for at hente deres mor tilbage, som levede dér. Det betyder ikke nødvendigvis, at moderen var af slavisk ophav, selvom det er meget sandsynligt.
"Liber vitae" fra New Minster og Hyde Abbey i Winchester indeholder et tekst, der fortæller at Knud den Stores søster hed "Santslaue" ("Santslaue soror CNVTI regis nostri"), som uden tvivl er et slavisk navn. Hun kan sandsynligvis være opkaldt efter sin mor, dvs. Świętosława. 		Storråde, Sigrid (I2261)
 
4655 Siste felles stamfar for hele Paludan-slekten. Kjær (Paludan), Hans Hansen (I4737)
 
4656 Siste mann av slekten Holsten. Holsten, Friderich Christian (I3527)
 
4657 Sitat - antagelig hentet fra Trap; Danmark - omhandler trolig Vinderupgaard som ligger i Vinderup eller Sahl sogn i Gindinge herred:
"...Senere var den en bondegård, som 1615 af Palle Rosenkrantz solgtes til Claus Maltesen Sehesteds enke Anne Nielsdatter Lykke (+ 1645), hvis søn Malte Sehested (+ 1661) oprettede den til ladegård under Rydhave o. 1650 . Efter hans enke Margethe Frederiksdatter Reedtz' død 1693 tilfaldt den deres svigersønner Gregers Ulfstand Høg til Vang og Jørgen Grubbe Kaas til Rybjerg. Høgs enke Anne Cathrine Sehested skødede 1696 sin part i V. ladegård og gods til Kaas, hvis enke Birgitte Sophie Sehested (+ 1728) i 1714 skødede den til sin bror major Frederik S. til Rydhave (+ 1726). Hans enke testamenterede 1754 V. og halve Stubbergård til sin søn oberstløjtnant Jens Sehested til Rydhave." 		Familie (F1060)
 
4658 Sitat - antagelig hentet fra Trap; Danmark - omhandler trolig Vinderupgaard som ligger i Vinderup eller Sahl sogn i Gindinge herred:
"...Senere var den en bondegård, som 1615 af Palle Rosenkrantz solgtes til Claus Maltesen Sehesteds enke Anne Nielsdatter Lykke (+ 1645), hvis søn Malte Sehested (+ 1661) oprettede den til ladegård under Rydhave o. 1650 . Efter hans enke Margethe Frederiksdatter Reedtz' død 1693 tilfaldt den deres svigersønner Gregers Ulfstand Høg til Vang og Jørgen Grubbe Kaas til Rybjerg. Høgs enke Anne Cathrine Sehested skødede 1696 sin part i V. ladegård og gods til Kaas, hvis enke Birgitte Sophie Sehested (+ 1728) i 1714 skødede den til sin bror major Frederik S. til Rydhave (+ 1726). Hans enke testamenterede 1754 V. og halve Stubbergård til sin søn oberstløjtnant Jens Sehested til Rydhave." 		Sehested, Birgitte Sophie (I466)
 
4659 Sitat - antagelig hentet fra Trap; Danmark - omhandler trolig Vinderupgaard som ligger i Vinderup eller Sahl sogn i Gindinge herred:
"...Senere var den en bondegård, som 1615 af Palle Rosenkrantz solgtes til Claus Maltesen Sehesteds enke Anne Nielsdatter Lykke (+ 1645), hvis søn Malte Sehested (+ 1661) oprettede den til ladegård under Rydhave o. 1650 . Efter hans enke Margethe Frederiksdatter Reedtz' død 1693 tilfaldt den deres svigersønner Gregers Ulfstand Høg til Vang og Jørgen Grubbe Kaas til Rybjerg. Høgs enke Anne Cathrine Sehested skødede 1696 sin part i V. ladegård og gods til Kaas, hvis enke Birgitte Sophie Sehested (+ 1728) i 1714 skødede den til sin bror major Frederik S. til Rydhave (+ 1726). Hans enke testamenterede 1754 V. og halve Stubbergård til sin søn oberstløjtnant Jens Sehested til Rydhave." 		Kaas (mur), Jørgen Grubbe (I452)
 
4660 Sitat fra Wilhelm Lassens avskrift av kirkeprotokollen med kommentarer:
"Johan Severin Hjort, Regimentskvartérmester og Sorenskriver, + 13/7 begr. 20/7 ved Birid, 39 Aar gl. (Han var udnævnt til Sorenskriver her, og havde næppe tiltraadt sit Embede. Der er lagt en Jernplade over hans Grav, men den indeholder blot hans Navn, og synes at være temmelig ny i 1872." 		Hiort (Hjort), Johan (Severin) (I1407)
 
4661 Sitat Hugo M-K's slekttavle:
"Efter faderes egne optegnelser er hun født "25 Martij om natten til Onsdag", medens hun ifølge en udskrift af Sogndals prestegjelds ministerialbog skal være døbt "3'de Marti"."

Kommentar:
Scannet dåpsprotokoll viser tydelig at hun er døpt 30 mars 1776. Dermed er det ingen konflikt med Hermans opptegnelser. 		Kaas (mur), Mette Christine (I266)
 
4662 Sivilingeniør.
 		Thompson, Charles Richard (I1102)
 
4663 Minst en nlevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. Munthe-Kaas, Ove (I1019)
 
4664 Minst en nlevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. Munthe-Kaas, Hans (I1014)
 
4665 Sjefredaktør i Morgenbladet 1894-1913. Vogt, Nils (I4347)
 
4666 Sjællandsk høvding med store jordbesiddelser omkring Sorø. Han anses for at være stamfader til den mægtige Hvide-slægt. Søn af Toke Trylle (Hvide). Sammen med Svend Estridsen deltog han i slaget ved Niså i 1062, hvor han blev taget til fange af Harald Hårdråde. Flygtede senere. Rejste omkring 1100 sjællænderne til hævntogt mod venderne, der havde dræbt hans broder. Skjalm Hvide var nært knyttet til Erik Ejegod, hvis søn Knud Lavard fra 1102 i nogle år blev opfostret sammen med hans egne sønner Asser Rig og Ebbe Skjalmsen (Hvide). Fik desuden børnene Margrete, Cecilie Skjalmsdatter (Hvide) og Toke Skjalmsen (Hvide). Alle med hustruen Signe.  Hvide, Skjalm (I2106)
 
4667 Sjøoffiser.
1747 Sekondløjtnant
1753 Premierløjtnant
1755 Kapteinløjtnant
1748 Kaptein
1767 Kommandørkaptein
1775 Kommandør
1781 Kontreadmiral
1790 Viceadmiral
1800 Admiral 		Kaas (mur), Friderich Christian (I749)
 
4668 Skal ha vært datter av Erich Mogensen og Johanne Neve. Mogensen, Dorothea (I6371)
 
4669 Skal i følge kilder ha fått åtte barn fra (1772-1783). Familie (F2549)
 
4670 Skattefogd.
Fetter av Clement Andersen Munk - opprøreren "Skipper Clement" i "Grevefeiden" som ble halshugget i Viborg 09 sept 1536.
Kilde: Roskildehistorie
 		Clementsen, Rasmus (I318)
 
4671 Skibsfører, senere kjøpmann. Ording, Boye Pettersen (I9417)
 
4672 Skibsfører. Klouman, Hans Henrik Gerhard (I6435)
 
4673 Skibsfører. Grubbe, Herman Hermansen (I9413)
 
4674 Skibsfører. Fra 1833 postmester i Skien, fra 1835 bokholder ved Norges banks avdeling, underviste i handelsfag, hadde et leiebibliotek og bestyrte Læseselskabet for Skien og Porsgrund. Ording, Jørgen Flod (I9424)
 
4675 Minst en nlevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. Biermann, Johan Fredrik (I991)
 
4676 Skibsreder.
 		Smith-Petersen, Morten (I986)
 
4677 Skibsreder.
 		Christensen, Henrik Arnold (I1058)
 
4678 Skibsreder. Kaas (Munthe-Kaas), Ahasverus (I175)
 
4679 Skibsreder. Olsen, Gunder (I4201)
 
4680 Skibstedgaard i Hellum herred er etter all sannsynlighet feil, selv om Trap hevder dette. (Trap har også koblet andre personer i slekten til feil gods, men med riktig navn.) Riktig gods må være Skibstedgaard i Ydby sogn, Refs herred. Dette stemmer med eierlisten for godset, der også barnas og deres ektefeller senere står oppført. Dessuten er Christens 1. hustru, Anne Galt gravlagt i Ydby kirke (kilde Thisted museum).  Kaas (mur), Christen (I355)
 
4681 Skifte
IV-355b 21.10.1768
Sophie Charlotte Brockdorf på Nedergaard [Henders navn er tilføjet efterfølgende.]
Enke efter generalmajor Banner Kaas
Hendes børn
OD v Kaas
M v Kaas g. m. de Bylov 		Brockdorff, Sophia Charlotta (I754)
 
4682 Skifte 02 mar 1699 på Hove. Hove, Margrethe Nielsdatter (I9387)
 
4683 Skifte 07 jun 1717 på Hove. Skare, Anders Nielsen (I9381)
 
4684 Skifte 08 nov 1737 i Arendal. Hove, Anne Nielsdatter (I9386)
 
4685 Skifte 12 feb 1732, sluttet 24 jul 1737 - Skifteprotokoll 3b - 469b. Han døde kun en uke etter sin hustru. Truelsen (Mow), Oluff (Ole) (I4808)
 
4686 Skifte 16 mai 1711. Enke: Gjørol H. M., barn: Hans Holst, Rasmus Jørgensen (I1753)
 
4687 Skifte 1620. Friis, Anne Nielsdatter (I2851)
 
4688 Skifte 17 dec 1735 på Hove. Hove, Jørgen Nielsen (I9384)
 
4689 Skifte 17 dec 1735 på Hove. Hove, Povel Nielsen (I9385)
 
4690 Skifte 17. okt. 1722 på Hove. Flood, Dorthe Jørgensdatter (I9379)
 
4691 Skifte 18 dec 1781. Pedersdatter (Flood), Else Georgine (I9393)
 
4692 Skifte 22/1.1706.5 barn og hustru Kirsten Arentsdatter er nevnt som levende. Familie (F7857)
 
4693 Skifte ble foretatt på gården Hove 17 okt 1722. Flood, Dorthe Jørgensdatter (I1777)
 
4694 Skifte etter ham 20. jan 1703. Lem, Peder (I1599)
 
4695 Skifte etter ham denne dato. Rantzau, Frederik (I2901)
 
4696 Skifte etter henne ble holdt 8. sept. 1772 på Ytre Kroken. Kaas (mur), Gjertrud Maria (I226)
 
4697 Skifte etter henne i Bølling herred, Ringkøbing amt (Bølling herreds gejstlige provsteprotokol
1685-1805; C 42B-1):

"12 Kirsten Christensdatter i Lem præstegård. 10.9.1697, fol.157B.
E: Christen Allerup, præst i Sønder Lem. B: Birgitte Sofie, der opdrages hos Birgitte Sofie Sehested g.m. Jørgen Grubbe Kaas til Rybjerg, Dejbjerglund og Øllufgård, amtmand." 		Christensdatter, Kirsten (I2904)
 
4698 Skifte etter henne på denne dato. Christensdatter, Kirsten (I2904)
 
4699 Skifte etter Jørgen Kaas til Faddersbøl

Dueholm, Ørum og Vestervig amter
Skifteprotokol 1699-1704 B 1A - 128 - fol.62B.

5 Jørgen Kaas til Faddersbøl [i Hundborg sogn]. 29.5.1700, fol.62B.
Enkemand efter [Anne Marie Frandsdatter de Wetter]. B:
1) Else Kaas, enke efter Jens Fursmann, løjtnant
2) Sofie [Margrethe] Kaas.
FM: farbror Hartvig Kaas til Ulstrup [i Hundborg sogn].
Afdøde døde i Oluf Nielsens gård i Hundborg.
Registrering 27.1.1700.

Ord i klammer er innnsatt av Brejl

Kilde: http://www.brejl.dk/dueholm.htm#due1699

Notat av Søren Nygård (Nygårds sedler::

"[?.?. 34.253]
Kås, Jørgen
til Faddersbøl
+ i hr. Oluf Nielsens gård i Hundborg, hvor han boede, 1700. Registrer. 27/1
(Skifte i Dueholm m. fl. amters skpr. 62)

Børn:
[f.1651] Else, enke eft. løjtn Jens Fuursmand
[f. 1648] Sofie (Margr-), jmfr, hvis farbror Hartvig Kås til Ulstrup på hendes vegne fragikk arv og gield.

Boet vurderet til 7 rd. 4 p (?) 10 sk., var ganske insolvent."
 		Kaas (mur), Jørgen (I405)
 
4700 Skifte Grevskapet Ledreborg 14 apr 1768. s 147. (Kilde aurelia-clemons.dk/ledrbrgx.htm Kaas (mur), Eleonore (I2055)
 
4701 Skifte i 1614. Kaas (mur), Herman (I113)
 
4702 Skifte i 1620. Friis, Karen Nielsdatter (I328)
 
4703 Skifte III-160 13.4.1761
Nyborg-Tranekær amters skifteprotokol 1703-1811
Uddrag: Skifter fra Langeland:

Enkemand ritmester Henrich Christopher Pultz på Skovsgaard død 12.4.1761
fhv. ejer af Skovsgaard, Møllegaard og Biskopstorp
hans børn
Kaptajn Hans Friderich Pultz opholder sig på Torpe gård på Fyn
En datter g. m. kaptajn Vincentz Steensen til Torpe gaard på Fyn
En datter g. m. Hans Drejer sognepræst i Tranekær og Tullebølle
En datter g. m. Friderich Christian Thrane sognepræst i Humble
Marie Pultz 28 år ugift
Margrethe Agnetha Pultz 26 år ugift
Ellen Maria Pultz 19 år ugift
Gyte Rebecha Pultz 18 år ugift
Lovisa Pultz 16 år ugift
Dorothea Hedevig Pultz 15 år ugift
Henrietta Christiane Pultz 13 år ugift 		von Pultz, Hendrich Christoph (I2401)
 
4704 Skifte III-494 ,397 9.7.1756
Generalmajor Christian Banner Kaas til Nedergaard død 2.7.1756
Enke Sophie Charlotte Brochdorff
Hans stedsøn og hendes søn ritmester Otte Ditlev Kaas i Næstved arver hovedparten
Hans steddatter og hendes datter g.m. major Bülow arver ikke
De øvrige arvinger
Brordatter frøken Kaas i Vallø Kloster
Søsterdatter død var g. m. stiftamtmand Rantzow i Trondheim fælles søn
a. Friderich Rantzow
Søsterdatter død var g. m. general Kalchrutz fælles søn
a. løjtnant Kalchrutz
Søstersøn ritmester Rudoph von Offenberg hans børn
a. Mette Offenberg
b. Eriche Christine Offenberg
c. En søn navn nævnes ikke
Testamente af 10.9.1755Generalmajor Christian Banner Kaas til Nedergaard død 2.7.1756
Enke Sophie Charlotte Brochdorff
Hans stedsøn og hendes søn ritmester Otte Ditlev Kaas i Næstved arver hovedparten
Hans steddatter og hendes datter g.m. major Bülow arver ikke
De øvrige arvinger
Brordatter frøken Kaas i Vallø Kloster
Søsterdatter død var g. m. stiftamtmand Rantzow i Trondheim fælles søn
a. Friderich Rantzow
Søsterdatter død var g. m. general Kalchrutz fælles søn
a. løjtnant Kalchrutz
Søstersøn ritmester Rudoph von Offenberg hans børn
a. Mette Offenberg
b. Eriche Christine Offenberg
c. En søn navn nævnes ikke
Testamente af 10.9.1755 		Kaas (mur), Christian Banner (I1394)
 
4705 Skifte sluttet 20 feb 1736. Hove, Niels Andersen (I9388)
 
4706 Skifte sluttet 27 jun 1844. Gabrielsen, Aron Arctander (I5004)
 
4707 Skifte VIII-221 26.10.1786
Sophia Magdalena Kaas død på Nedergaard 25.10.1786
Hun var konventualinde på det adelige jomfrukloster Støvringegaard
Arvinger
Helbroder kontraadmiral Friderich Christian von Kaas ejer af Nedergaard
Helbroder kammerherre og kommandør Ulrich Kaas i København
Halvsøster fru Conrad i Harboes kloster i København
Der skulle være flere arvinger i Jylland ? men forvalteren der kommer med oplysningerne, kender
dem ikke. Da boet ikke er solvent, bliver de ikke efterspurgt.
Oberstløjtnant von Steensen er beslægtet med arvingerne 		Kaas (mur), Sophie Magdalene (I1574)
 
4708 Skifte åpnet 22 jan 1706 - Oslo Skifteprotokoll 2, 1701-1707 p 331a. Jensen, Jørgen (I9471)
 
4709 Skifte åpnet i Christiania 13 oktober 1724. Christiania Skifteprotokoll 5 - 1720-1728, fol 329b. Proklama. Svar fra Sophia Krabbe i Lemvig og hennes sønn Henrich Linderoth. Skifte avsluttet 27 april 1726. Linderoth, Iver Krabbe (I6091)
 
4710 Skifte:
Christiania skifteprotokoll 7 1736-1737
f. 95a afg: Wilhelm de Tonsberg stiftamtmann og conference raad g.m. Helene Sophie Kaas (se protokoll 6, f.207b)
http://arkivverket.no/URN:sk_read/25399/183/?size=gigant&mode=0 		Tønsberg (de Tonsberg), Wilhelm (I1198)
 
4711 Skifte:
Christiania Skifteprotokoll 6 1728-1736
f.207b "Helene Sophie Kaas enke etter Wilhelm de Tonsberg (se protokoll 7, f.95a)"
I registeret: "Kaas, Lene Sophia, stiftmamtmann Wilh. de Tonsbergs enkefrue 17/6 1732 - 207b." 		Kaas (mur), Lene Sophie (Helene Sophie) (I1197)
 
4712 Skifte;
Magdalene Sophie Kaas
Death (d:) or Probate (p:) Date: (p:)28 Nov 1707
Longholm
Dueholm-Orum-Vestervig Amts
Thisted
Pages : 123
/ Time Period /: / 1705 - 1720 /
& FHL Microfilm Number: 53006
Notes & Additional Information: Book Book # 13. Viborg Bailiff Office
(S:)Palle Kaas
 		Familie (F1189)
 
4713 Skifte;
Palle Kaas
Death (d:) or Probate (p:) Date: (p:)19 Jan 1700
Lionholm [skal være Lyngholm]
Dueholm-Orum-Vestervig Amts
Thisted
Pages : 53
/ Time Period /: / 1705 - 1720 /
& FHL Microfilm Number: 53006
Notes & Additional Information: Book Book # 13. Viborg Bailiff Office
(S:)Magdalene Sophie Kaas
 		Kaas (sparre), Palle (I1252)
 
4714 Skifteprotokoll:
II-522 18.12.1743 21.11.1743
Mette Brockdorf (Brokdorf) døde 19.11.1743
Enkemand oberstløjtnant Hans Ditlef Kaas på Lykkesholm. Ejer også Holmegaard.
Børn
Frøken Sophia Dorthe Kaas ugift
Fru Hilleborrig Kaas g.m. løjtnant Carl Friderich Steensen under hr oberst grev Ahlefelts Regiment
HDK?s søskendebarn og søsters mand Hans Gotfrid Steensen til Steensgaard og Egelykke
Der foreligger højesteretsdom om at SDK kan gifte sig med sin kæreste løjtnant Offenberg selvom
faderen har forbudt det. De bliver gift. Løjtnant Offenbergs morbror er oberstløjtnant Christ. Banner
Kaas til Hjortholm. CFS er søn af oberstløjtnant Steensen 		Familie (F1106)
 
4715 Skifteprotokoll:
II-522 18.12.1743 21.11.1743
Mette Brockdorf (Brokdorf) døde 19.11.1743
Enkemand oberstløjtnant Hans Ditlef Kaas på Lykkesholm. Ejer også Holmegaard.
Børn
Frøken Sophia Dorthe Kaas ugift
Fru Hilleborrig Kaas g.m. løjtnant Carl Friderich Steensen under hr oberst grev Ahlefelts Regiment
HDK?s søskendebarn og søsters mand Hans Gotfrid Steensen til Steensgaard og Egelykke
Der foreligger højesteretsdom om at SDK kan gifte sig med sin kæreste løjtnant Offenberg selvom
faderen har forbudt det. De bliver gift. Løjtnant Offenbergs morbror er oberstløjtnant Christ. Banner
Kaas til Hjortholm. CFS er søn af oberstløjtnant Steensen 		Familie (F1105)
 
4716 Skiftet etter faren Herman Kaas ble holdt 13 nov 1670 i følge tingbok fra Hundborg 1681, der dette er referert. Kaas (mur), Erich Hermann (I1243)
 
4717 Skiftet etter ham er registrert 27. jan 1700. Avsluttet 29. mai 1700.  Kaas (mur), Jørgen (I405)
 
4718 Skiftet etter moren. Hurum, Aagot Marie (I4711)
 
4719 Skilsmissen kom som en følge av at Helene Barclay hadde hatt et kjærlighetsforhold til Envold de Falsen mens Wessel deltok i felttoget mot Sverige i 1788. Familie (F7885)
 
4720 Minst en nlevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. Familie (F429)
 
4721 Skilt ved kongelig bevilling av 26 oct 1831. Familie (F1972)
 
4722 Skipsfører. Cappelen, Paul Thrane (I3128)
 
4723 Skipsreder, trelasthandler. Bowman, James (I9435)
 
4724 Skjoldborg Sogn.
2) Paa Alterstagerne:
(Vaaben) (Vaaben)
DETTE - PAR - LISE - STAGER - GAF - OC -
FORÆRIT - ERLIG - OG - VELBIRDIGE -
MAND - IFVER - KAAS - TIL - VLSTROP - OG -
HANS - FRV - FRV - SOPHIA - KRAG - TIL -
SKIOLBORIG - KIRCKE - DEN - 6 IVNI - ANNO
- 1 - 6 - 4 - 7.
Kilde: Personalhistoriske Indskrifter fra Hundborg Herred.
Samlede og forsynede med Oplysninger
af Chr. Heilskov. (Internett)
 		Kaas (mur), Iffver (Iver) (I117)
 
4725 Skolebestyrer. Gjønnæs, Halvard (I4712)
 
4726 Skolelærer ved Første Divisions skole i Nyboder. Barnas skolegang her var betalt av elevenes foreldre, og var for de som skulle bli kadetter på marinebasen ved Holmen. Hartvig var ved folketellingen i 1801 bosatt i Adelgade, som lå i Sankt Annæ Vester Qvarter.

 		Munthe, Hartvig Kaas (I210)
 
4727 Skolelærer. Sørensen, Laust (I3759)
 
4728 Skomaker. Hermandsen (Haller), Lars (I2848)
 
4729 Skomakersvenn. Bosatt i Fjerdingen. Syversen, Iver (I9270)
 
4730 Minst en nlevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. Kaas (mur), Jens Henrik (I1453)
 
4731 Skovgaard (Tapdrup, Vejle) etter ektemannen Frants Dyre har trolig også blitt overdratt sammen med Damsgaard til nevøen Erik Mogensen Kaas' barn. Sønnen Herman Kaas besitter denne i 1580 til 1613. Mogensdatter (mur), Kirsten (I172)
 
4732 Skovgaard i Tapdrup sogn var hans bosted da han døde. Han er begravet i Tapdrup kirke. At Skovgaard også var det faktiske dødsstedet er antatt utifra dette. Kaas (mur), Herman (I113)
 
4733 Skovrider [Skogforvalter] paa Gyldenholm. Kaas (mur), Sophus Wilhelm Eichstedt (I1436)
 
4734 Skovsgaard på Langeland kom inn i slekten ved Sofie Chr. Rudsbeksdatter Kaas sitt ekteskap med Rudbek (!) Clausen Gagge. Etter hans død (1708-1709) giftet hun seg i 1709 med tremenningen Jørgen Kaas. Deres datter arvet Skovsgaard i 1756. Hennes ektefelle Henrik Christoph von Pultz sto som eier fram til 1760, da gården ble solgt på auksjon. Familie (F478)
 
4735 Skovsgaard på Langeland kom inn i slekten ved Sofie Chr. Rudsbeksdatter Kaas sitt ekteskap med Rudbek (!) Clausen Gagge. Etter hans død i 1708 giftet hun seg i 1709 med tremenningen Jørgen Kaas. Deres datter arvet Skovsgaard i 1756. Hennes ektefelle Henrik Christoph von Pultz sto som eier fram til 1760, da gården ble solgt på auksjon. Kaas (mur), Birgitta Sophia (I2300)
 
4736 Skovsgaard var morsarven til Birgitta Sophia Kaas. Hennes ektefelle Henrich Christopher von Pultz sto som eier fram til 1760, da gården ble solgt på auksjon. von Pultz, Hendrich Christoph (I2401)
 
4737 Skrev etternavnet sitt som "Munck". Munch, Oscar Albert (I2970)
 
4738 Skrev seg "af Gravlevgaard" 1424-30. Ovesen (mur), Jens (I20)
 
4739 Skrev seg til "Wottborg" i 1459. Votborg ble trolig arvet av brorsønnen Jens Nielsen Kaas, som skrev seg til gården i 1477. Kaas (sparre), Inger Jensdatter (I344)
 
4740 Skrev seg til "Wottborg" [Votborg] i 1477. Kaas (sparre), Jens Nielsen (I31)
 
4741 Skrev seg til Hegnet i Harre herred 1471 og 1493, Frøslevgaard i Mors herred 1455 og Brunbjerg, Ulfborg herred i 1491. Skal ha eid Jungetgaard i Nørre Lyng herred.  Skeel, Albret (I5359)
 
4742 Skrev seg til Lindskov. Kaas (mur), Hans (I1376)
 
4743 Skrev seg til Møgtved, Nygaard sogn, Brusk herred i 1421 og Hegnet, Harre herred i 1443. Formentlig den "Scheel Knape" der 1421 var Medudsteder af Vidnet af Viborg Landsting om Sønderjyllands tilhørsforhold til Danmark, 1427 til Vitterlighed for Lyder Esbernsen (Emmiksen), pantsatte 1439 sammen med Erik Hvas Gods til St. Hans Kloster i Viborg, tog 1443 sammen med sin Broder Jacob Splid Lovhævd på Jerlev Herredsting på Skovgaard (Brusk H.), skødede 1449 sammen med sin svoger Hans Rostrup Gods til Hr. Henrik Sandberg, levede 1454 men var død 1459. Skeel, Anders Albertsen (I5361)
 
4744 Skrev seg til Skibstedgaard i 1684. de Luneville (Longueville), Theodor (I2478)
 
4745 Skrev seg til Vestergaard i 1656 og 1662. Pors, Elisabeth (I2650)
 
4746 Skrev sig til Haraldskjær og var 1468 Ridder. I den egenskab blev han 1471 taget til fange af svenskerne i slaget ved Brunkebjerg. 1472-83 var han Lehnsmand på Lundenæs og forseglede hyllingen 1487. Han blev 1494 forlehnet med Smerup og Amtofte Lehn som vederlag for Lønborg Birk, sluttelig Lehnsmand på Sebber kloster. Han levede i 1507, men var død 1512.
 		Friis, Anders (I2524)
 
4747 Skriver, Landsdommer Clementsen, Niels (I319)
 
4748 Skrives 1467 til Damsgaard. Ovesen, Ove (I2467)
 
4749 Skuespiller i København. Pätges (Heiberg), Johanne Louise (I2458)
 
4750 Skutt i en trefning. von Raben, Hein Kristian (I1368)
 
4751 Skutt i Skåne. Kaas (mur), Frands (I403)
 
4752 Skutt ved Namur [Belgia].
Kilde: Hugo Munthe-Kaas 		Kaas (mur), Iver (I488)
 
4753 Slagelse i flg. genealogy.arga.dk Stampe, Frantz Thestrup (I1480)
 
4754 Slekten døde ut i mannslinjen i 1676, så det var trolig med hans død. Schade (Skade), Jens Christopher (I5647)
 
4755 Slekten døde ut med hans barn. von Marschalck, Johan Frederik (I5646)
 
4756 Slektens siste i mannslinjen. Vestenie, Erik (I3313)
 
4757 Slektens siste mann. Glob (Skobe), Mogens Nielssøn (I1969)
 
4758 Slektens siste mann. Gaas, Christian (I2562)
 
4759 Slektens siste mann. von Offenberg, Rudolf (I2554)
 
4760 Slektens siste mann. van Eynden, Christian Frederik Ludvig (I4849)
 
4761 Slektsforhold jfr. domspapirer Viborg 22 sep 1592 Familie (F614)
 
4762 Slektstavlen oppgir to alternativer for Jørgen Friis hustru: Anna Kabel eller Else Krommer. Men på gravstenen til Kirsten Mogensdatter, Elline Friis' datter, er det ingen tvil om hvilket slektsvåpen som skal være for Ellines farmor, og i følge Gravstenogepitafier.dk er dette våpenet for slekten Vind.
Derimot er den samme Jørgen Friis representert med sitt og sin hustrus våpen på et tydelig epitaf for Ove Lunge i Vor Frue, Ålborg. Her er hustruens våpen i følge Gravstenogepitafier av slekten Knob (hund i skjoldet og hundeforkropp som hjelmpryd.
Dermed foreligger fire alternativer: Kabel, Krommer, Knob og Vind. 		Familie (F1040)
 
4763 Slektsvåpenet for Vind står på gravstenen til Kirsten Mogensdatter - og er utvilsomt våpenet til farmoren til Elline Friis, Kirstens mor. Vind, NN (I2527)
 
4764 Snekkermester. Lindahl, Albrecht Friderich (Albert) (I2655)
 
4765 Snekkermester. Lindahl, Sven Svensen (I5031)
 
4766 Social Sec. Death index:
KAAS, ANNA 12 Oct 1894 Mar 1980 85 53202 (Milwaukee, Milwaukee, WI) 53208 (Milwaukee, Milwaukee, WI) Wisconsin 387-07-6996

KAAS, WM 15 Jan 1898 Jul 1977 79 53219 (Milwaukee, Milwaukee, WI) (none specified) Wisconsin 388-03-9632  		von Kaas (mur), Georg Carl August friherre (I3798)
 
4767 Social Security Death Index, Florida Cook, Ruby Lee (I4049)
 
4768 Social security death index, USA. Beyersdorf, Fredrick William (I5681)
 
4769 Social Security Number: 25 May 1942, 266-26-8153  Carlisle, Nora Lee (I3773)
 
4770 Sogneprest i Avnslev og Bovense. Dreier, Hans Jensen (I4473)
 
4771 Sogneprest i Ballum i 33 år. Blechingberg, Friderich (I3052)
 
4772 Sogneprest i Bamble, Telemark. Alstrup, Peder Hanssøn (I4412)
 
4773 Sogneprest i Bærum Munthe-Kaas, Hjalmar Ahasverus Schelven (I694)
 
4774 Sogneprest i Eid Leganger, Samuel Bugge (I233)
 
4775 Sogneprest i Flemløse, øst på Fyn, da han døde. Blechingberg, Daniel Ludvig (I4395)
 
4776 Sogneprest i Humble. Thrane, Frederik Christian Rasmussen (I4475)
 
4777 Sogneprest i Leikanger. Bugge, Samuel Jenssøn (I726)
 
4778 Sogneprest i Leikanger. Bugge, Jens Samuelsen (I1689)
 
4779 Sogneprest i Manger, Bergen stift. Ellofssøn (Elovius), Jon (Jonas) (I190)
 
4780 Sogneprest i Nakskov - senere i Trinitatis kirke, København.  de Rodriguetz, Friderich Christian (I2896)
 
4781 Sogneprest i Slagelse.
 		Stampe, Frantz Thestrup (I1480)
 
4782 Sogneprest i Snøde. Wilhjelm, Peter (I2964)
 
4783 Sogneprest i Sogndal, Sogn og Fjordane fra 1622. Makeskiftet i 1637 med Peder Olssøn Hanning, som var sogneprest til Sunnfjord, hvor han siden tjente i over 50 år. Finde, Peder (I3693)
 
4784 Sogneprest i Stokke fra 1609 til 1642. Hansen, Christopher (I5321)
 
4785 Sogneprest i Vik, Sogn. Leganger, Iver Erichsøn (I599)
 
4786 Sogneprest til Aaby og Aastrup på Fyn. Jacobsen, Jabcob (I5862)
 
4787 Sogneprest til Aal (Vest-Jylland). Paludan (Rindom), Hans Nielsen (I4733)
 
4788 Sogneprest til Eid. Schreuder, Peder Hansen (I4825)
 
4789 Sogneprest til Helleland Jæger, Christian Clausen (I298)
 
4790 Sogneprest til Jølster i 1675. Familie (F1564)
 
4791 Sogneprest til Land, Oppland. Ancher, Bernt (I6239)
 
4792 Sogneprest til Manger, Nordhordland. Blix, Hans Hanssøn (I3700)
 
4793 Sogneprest til Nykirken i Bergen fra 24 aug 1647 til sin død. Stoud, Otto Rasmussen (I3667)
 
4794 Sogneprest, magister. Bagge, Lauritz Jørgensen (I9462)
 
4795 Sogneprest. Engelstrup, Frideric (I1118)
 
4796 Sogneprest. Smith, Peter Lorenz de Ferry (I6454)
 
4797 Sogneprest. Kragh, Frantz Hansen (I9411)
 
4798 Sogneprest. Stockfleth, Joachim (I9426)
 
4799 Soldat. Han faldt i slaget i den belgiske provis Hennegau, ved byen Steenkerke. Kaas (mur), Jens (I1247)
 
4800 Solgte 1699 Rugtved i Dronninglund herred, som han hadde giftet sig til. Giedde, Ebbe Ulfeld (I5775)
 
4801 Solgte gården Kjørnes i 1835 til prokurator Jonas Lund. Kaas (mur), Wollert Foorman (I224)
 
4802 Solgte Lykkesholm til søsteren Anne i 1647 - antagelig knyttet til Annes ekteskap med Mogens Kaas (sparre.) Ekteskapet har vært anslått til 1648. Pors, Karen (I4561)
 
4803 Solgte Stensgaard i 1689. Schulte, Sophie Jørgensdatter (I2579)
 
4804 Som 24-åring registrert som ugift, hoffjunker, løytnant av kavalleriet, på årlig pensjon med 96 rdl. Kaas (mur), Ulrik Johan Gustav (I555)
 
4805 Som den førstefødte skal navnet muligens tolkes som en oppkalling av både hennes farfar og farmor, som begge døde noen år i forveien. Navnet Kirsten eller Kirstine kan ofte bli skrevet som Christine av en annen prest.

En slik oppkalling var ikke så vanlig, men det er vel den eneste sannynlige - hvis hun var førstefødte. 		Kaas (mur), Erica Christine (I1382)
 
4806 Som dødsårsak er oppgitt Debilitis senilis. Frederiksen, Bolette (I778)
 
4807 Som dødsårsak er oppgitt Debilitis senilis. Frederiksen, Bolette (I10778)
 
4808 Som enke bodde hun i følge slektens egne opptegnelser til sin død hos sin svigersønn og datter, Herman og Margrethe Kaas på Kjørnes. Hun døde etter sin datter. Jensdatter, Mette (I1346)
 
4809 Sophia i flg. Justitsprotokol for Hillerslev-Hundborg Herreder - 1688. Kaas (mur), Sophia Margrethe (I1292)
 
4810 Sophia Krags morfar, Erik Mogensen Kaas (sparre), var fetter av Iffvers mor, Birte Kaas (sparre). Familie (F50)
 
4811 Sophia mottok arven etter broren Werner. Boet på 3600 kroner (??) sluttet 15. des. 1727 - i følge riksarkivar H.J. Huitfeldt-Kaas. Etter Werners testamente skulle Sophia beholde hans "etterladenskab saalenge hun levede".  Kaas (mur), Sophia (I1237)
 
4812 Sophias mor Kirstine var niese av Anna Vind Banner og Vilhelm Frederik baron Gyldencrone. Familie (F310)
 
4813 Sophies Have, oppkalt etter henne, ble anlagt i Egelund ved Brede Sø på Gisselfeld. Danneskiold-Samsøe, Edele Sophie (I3874)
 
4814 Sorenskiriver i Indre Sogn Søfrenssøn (Heiberg), Anders (I596)
 
4815 Sorenskriver i Alta. Bugge, Samuel Samuelsen (I1687)
 
4816 Sorenskriver i Nordfjord, assistent for prins Christian Frederik i 1815, statssekretær, statsråd for en rekke departementer fra 1825 til 1856, deretter førstestatsråd, dvs. statsminister fra 1866-1858, da han gitt av etter kritikk mot kronprins Carl. Vogt, Jørgen Herman (I6115)
 
4817 Sorenskriver i Sundfjord, Nordre Bergenhus Amt. Bugge, Lauritz (Lars) Michelsen (I2360)
 
4818 Sorenskriver Mathies Skaanlund skriver i sin autobiografi -år 1699 (som må være en feiltagelse for 1700:
"14 Januar: Gjorde jeg Velb. Hr. Stiftsbefalingsmand
Hans Kaas Geleide til Drivstuen, da han skulde reise til
Kjøbenhavn, hans Haandskriver Ole døde underveis, og Stiftamtmanden døde i Kjøbenhavn.". En annen gjengivelse av autobiografien skriver 1699 - 14. februar.
 		Kaas (mur), Hans (I506)
 
4819 Sorenskriver på Berg ved Buksnæs i Lofoten 1744-1761. Harder, Hans (I5199)
 
4820 Spansk adelsmann. Han var kommandant på fortet Mardyk i "de spanske Nederlande (Belgien)". de Placa, Don Julian (I4483)
 
4821 Ssognepræst i Ringkøbing-Rindum.
Prost i Hind Herred. 		Kjær (Paludan), Hans Hansen (I4737)
 
4822 Minst en nlevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. Munthe-Kaas, Ellen (I1056)
 
4823 Stamfar for den videre tyske, den peruanske, den amerikanske og den ungarske gren. von Kaas (mur), Clemens August friherre (I1273)
 
4824 Stamhuset Nedergaard:
"... oprettedes af førnævnte Otto Ditlev Kaas ved Testamente af 25/3 1775 for hans Datter, Edele Sophie Kaas, gift med Frederik Christian Kaas (af Mur-Kaaserne), deres Afkom. Stamhuset bestaaer af 137 1/4 Tdr. Hrtk., i Bankactier 4,400 Kr. og i Fideicommiscapitaler c. 642,000 Kr. Til Hovedgaarden samt Avlsgaardene Siø og Skovø hører et samlet Jordtilliggende af 577 1/2 Tdr. Ld. foruden 128 Tdr. Ld. Skov." 		Kaas (sparre), Otto Ditlev (I755)
 
4825 Stasonssjef i SAS. Gran, Carl Henrik (I68)
 
4826 Stasonssjef i SAS. Gran, Carl Henrik (I10068)
 
4827 Statholder i Norge fra 1642-51. Ble avskjediget. Kom i svensk fangenskap 1658. Var aktiv i fredsforhandlingene i 1660. Skattmester, medlem av Rigsraadet, Statskollegiet og Højesterett. Var også general i Spania og greve i Frankrike. Sehested, Hannibal (I4140)
 
4828 Minst en nlevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. Harboe, Berthe-Lise (I3497)
 
4829 Statsminister.
Ridder av Elefanten og Sølvkorset. 		Stemann, Christian Ludvig (I1571)
 
4830 Stattholder i Norge 1664-1699. Gyldenløve, Ulrik Frederik (I9517)
 
4831 Stattholder i Norge. Juel, Jens Hermansen (I3271)
 
4832 Sted i følge DAA1917. Familie (F501)
 
4833 Stedet for giftermålet indikerer at Kirsten Rothkirch vokste opp hos Margrethe Reedtz på Sehesteds gods Rydhave etter at hun ble foreldreløs. Rothkirck, Kirsten (I2575)
 
4834 Stedsnavnet er litt utydelig. Ser ut som Fagernes. Mathiasdatter, Ane (I5002)
 
4835 Stephanie i følge DAA1917 og Georg Carl von Kaas' slektsopptegnelser. Det står Stefania på gravstenen. Kaas (mur), Stephanie (Stefania) (I3994)
 
4836 Minst en nlevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. Munthe-Kaas, Eve (I1110)
 
4837 Stibolt, Ernst Wilhelm, 1741-96, Søofficer, Broder til foranstaaende Andr. Henr. S., er født paa Christiansø 14. Febr. 1741. Han blev Sekondlieutenant i Marinen 1763, Premierlieutenant 1767, Kapitajnlieutenant 1776, Kapitajn 1781 og Kommandørkapitajn 1790. Strax efter sin Udnævnelse til Officer bestemtes han til Uddannelse som Skibskonstruktør hos daværende Fabrikmester Krabbe og ansattes som Avskultant i Konstruktionskommissionen. 1768 rejste han sammen med Henrik Gerner (V, 614) paa en Studierejse til England, Frankrig og Holland, hjemkom fra denne 1774 og blev derefter Lærer i Skibsbygning for Kadetterne. Gerner var
imidlertid bleven udnævnt til Fabrikmester; der var altsaa ingen Udsigt til Avancement for S. i de tekniske Fag, og han gik derfor i udenlandsk Tjeneste til Frankrig, som paa dette Tidspunkt var i Krig med England. Under Admiralerne Touche de Treville og Grev de Grasse gjorde han god Tjeneste, bivaanede adskillige interessante Søslag og blev dekoreret med Ordenen pour le merite militaire. Med en udmærket Anbefaling fra Grasse, med hvem han vedblev at staa i venskabelig Forbindelse, vendte han hjem 1782 og udnævntes her til Generaladjudant.

Forinden sin Udenlandsrejse var S. 1776, efter at have skrevet en prisbelønnet Afhandling om Skibes Kjølbrækkelighed, bleven optaget i Videnskabernes Selskab samt bleven Medlem af
Konstruktionskommissionen; sin Virksomhed her gjenoptog han nu og konstruerede flere mindre Orlogsfartøjer, bl. a. den fra Slaget paa
Reden bekjendte synkefri Fregat «Hjælperen». Efterhaanden kom han dog mere og mere i Modsætningsforhold til den geniale Gerner,
hvem han trods sine gode Evner var absolut underlegen; den daværende Overkrigssekretær F. C. Rosenkrantz, der hadede Gerner, æggede ham til at fortrædige denne, endog i den Grad, at Gerner herover tog sin Død (1787). S. arvede nu dennes Post som Fabrikmester, først midlertidig ansat, men fra 1789 fast, og byggede under sin Funktionstid adskillige gode Skibe.

Nemesis fulgte ham imidlertid i Kjølvandet. Gerners Elev, den senere Fabrikmester Hohlenberg (VII, 505), traadte ind i konstruktionskommis-sionen og forfulgte ham her samt paa andre Maader af al Magt, saa at S., hvis Helbred i Forvejen var svagt, til sidst tabte Modet og blev greben af en dyb Melankoli. Denne tiltog med Aarene, og i Begyndelsen af 1796 maatte han nedlægge sit Embede. Kort efter (29. Febr.) gjorde han ved at springe ud af Vinduet fra sin
Bolig paa Toldbodvejen Ende paa sit Liv.

-- S. blev 8. Juli 1791 gift med Kirsten Giildencrone Kaas (f. 5. Jan. 1769 d. 30. Dec.
1841), Datter af Kontreadmiral Ulr. Chr. K. (IX, 72).

Worm, Lex. ov. lærde Mænd.
Borgervennen IX.
Personalhist. Tidsskr. 3. R. IV, 285 f.

C. With.  		Stibolt, Ernst Vilhelm (I1366)
 
4838 Stiftamtmand. Tønsberg (de Tonsberg), Wilhelm (I1198)
 
4839 Stiftamtmann i Christianssand, senere Bergen. Andersen (Tonsberg), Matthias (I4121)
 
4840 Stiftamtmann.
 		Kaas (mur), Hans (I506)
 
4841 Stifter af «Tivoli», «Kasino» og «Alhambra» i København.
 		Carstensen, Georg Johan Bernhard (I442)
 
4842 Stiftsdame i Borghorst ved Münster. Bodde 1847 i Münster. Kaas (mur), Therese (I1281)
 
4843 Stiftsdame i Münster. Ugift. Kaas (mur), Ottilie (I1278)
 
4844 Stiftsdame i Vallø. Clauson-Kaas, Elisabeth Frederikke Christine Magdalene (I1422)
 
4845 Stiftsdame.
 		Kaas (mur), Birgitte Sophie Christiane (I1495)
 
4846 stilling kaptajn i marinen, d. 5 Oct 1799. Secondløjtnant 16/12-1776, premierløjtnant 19/8-1785 og kaptajnløjtnant 17/4-1789 og kaptajn 22/12-1797. Tillige generaladjudant.
 		Kaas (mur), Hans Michael (I1544)
 
4847 Stilling viceadmiral, Faddersbøl, Han var ejer af "Faddersbøl", var 1624 kaptajn, befalingsmand i 1644 på "Lindormen" tilhørende Kristian d. IV's flåde i Listerdyb.

 		Kaas (mur), Stalder (I357)
 
4848 Sto fadder for sin søster Giertrud Kaas' datter 28 mar 1796 i Homen kirke. Kaas (mur), Cornelius (I435)
 
4849 Sto fadder for sin tremenning Giertrud Kaas' og Georg Ulrichs barn i Holmen kirke 28 mar 1796. Kaas (mur), Lovise Judithe (I1336)
 
4850 Sto fadder til broren Reinhard Friderichs sønn Johann Reinhardt i Vaalse kirke, på Falster 3. aug. 1739. Kaas (mur), Johan Preben (I811)
 
4851 Sto hos Hugo M-K som født i 1684. von Offenberg, Dorthea Margreta (I2863)
 
4852 Stor etterslekt Familie (F639)
 
4853 Storbonde i Vadum
Opprører, jfr. Paludan; "Grevefeiden".
Slo adelshæren ved Svenstrup
Fanget da Aalborg falt
Halshugget i Viborg

 		Munk, Clement Andersen (I323)
 
4854 Straks etter deres død ble boet satt på auksjon. Som en kuriositet kan nevnes at auksjonarius var Hendrick Blichfeldt - sannsynligvis onkelen til sønnen Johans senere hustru.

Boet ble gjort opp med et pluss på 409 speciedaler. Sønnene arvet (til sitt opphold) ca 116 daler hver, datteren ca 58 daler. 		Familie (F437)
 
4855 Stud. Bergens katadralskole 1676. Var i 1680-årene pers. kapellan til Sogndal
og beskikket sogneprest s.st. 1/10 1692.
(Kilde: Landmark) 		Andersson (Heiberg), Søren (I710)
 
4856 Minst en nlevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. Munthe-Kaas, Espen Tobias (I1135)
 
4857 Minst en nlevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. Munthe-Kaas, Elisabeth (I1168)
 
4858 Student i 1676 og ble 1682 prest i Hafslo. Eide etter sin far gården Sørum i
Lyster. Lærdal bygdebok: "Han var ved sin død den rikaste mann i Indre Sogn.
Han eide gardar i alle bygder... Alt gikk til Christine. Se Historielaget
sitt tidsskrift nr. 4 og 6."
(Kilde; Munthe i ældre og nyere tid.) 		Ørbech, Jens Hanssen (I592)
 
4859 Student ved Lycée Corneille i Rouen.
Eksamen Oslo Handelsgymnasium.
Tekstilagent hos sin fars, Nils Martin Knutzens forretning.

Vant seks kongepokaler i fektning, 17 individuelle norgesmesterskap i florett, kårde og sabel. 		Knutzen, Egill (I66)
 
4860 Student ved Univ. i Oslo (avbrutt av krigen).
Sersjant i Kompani Linge.
Sportsredaktør, senere teknisk redaktør i Verdens Gang - VG.
Redaktør av 25 årganger av "Sportsrevyen" ("Sportsboken")fra 1953 til 1978. 		Munthe-Kaas, Einar Schelven (I10010)
 
4861 Student ved Univ. i Oslo (avbrutt av krigen).
Sersjant i Kompani Linge.
Sportsredaktør, senere teknisk redaktør i Verdens Gang - VG.
Redaktør av 25 årganger av "Sportsrevyen" ("Sportsboken")fra 1953 til 1978. 		Munthe-Kaas, Einar Schelven (I10)
 
4862 Student, telegrafist. Schelven, Gustav Adolf (I2310)
 
4863 Minst en nlevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. Munthe-Kaas, Kirsti Elise (I960)
 
4864 Student.
Socialsektretær, Assistent ved Oslo Universitets sekretariat. 		Munthe-Kaas, Mette (I921)
 
4865 Minst en nlevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. Munthe-Kaas, Ellen (I923)
 
4866 Studerte i Lima og Bordeaux, ble Bachelor of Arts og Bachelor of Laws. Advokat, långiver, politiker og diplomat, Engasjerte seg bl.a. sterkt imot franske myndigheters behandling i Dreyfus-saken.
 		de Althaus (mur), Emilio Flores del Campo (I3821)
 
4867 Styrmann. Kaas (mur), Hartvig (I265)
 
4868 Står "10 år" i FT1801. Hun er muligens født etter at den forrige datteren døde i apr 1792. Men dåpen er ikke funnet i Korskirken, Nykirken eller Domkirken fra 1790 til 1793. Graave, Anna Sophia (I2661)
 
4869 Står "Ada" i Folketellingen 1865 Munthe-Kaas, Agnes Elise Marie (I877)
 
4870 Står "Grethe Malene Kaas" i scannet begravelsesprotokoll.  Foorman (Forman), Margrethe Magdalene (I154)
 
4871 Står "Kristine Trolle Kaas, f. Munthe" i begravelsesprotokoll. Munthe, Christine (Trolle) (I209)
 
4872 Står "Tjømø, Nøterø" i Folketelling 1865, Digitalarkivet Munthe-Kaas, Thomas Herman Ahasverus (I878)
 
4873 Står "trolovet" (forlovet) 7. jan 1712 på samme oppslag i kirkeboken. Familie (F522)
 
4874 Står (Maria Hansd.) Mangaard i kirkebøkene ved barnas dåp Mangor, Maria (I132)
 
4875 Står 30. juni i genealogy.arga.dk. Må nok være begravelsen. Rosenstand-Goiske, Peder (I2616)
 
4876 Står 66 1/2 år i begravelsesprotokoll. Grove, Elling Halverson (I278)
 
4877 Står feil 10. nov 1785 i Munthe.net. Familie (F90)
 
4878 Står feilaktig etternavn Kittelsen i FamilySearch. Kittilsdotter er patronym. Kittilsdotter, Guri (I1612)
 
4879 Står feilaktig med etternavnet "Juel" i slektsversikten for Kaas i Pers.hist. Tidsskr. 1-5 - og en del øvrige genealogiske verker.
Dette er den samme slekt Juul som Kaas på 15- og 1600-tallet hadde så nær kontakt med. 		Juul, Christine Elisabeth Birgitte (I1178)
 
4880 Står feilaktig med etternavnet "Juel" i slektsversikten for Kaas i Pers.hist. Tidsskr. 1-5 - og en del øvrige genealogiske verker. Juul, Ove (I1179)
 
4881 Står fødested "Nøterø" [Nøtterøy] i Folketelling 1865. Munthe-Kaas, Agnes Elise Marie (I877)
 
4882 Står født 1743 i digitalisert begr.prot., Står alder 80 år i begravelsesprotokoll 1823. Må være feil. Foreldrene ble gift 1751, fikk en sønn sep 1751, og hun var konfirmant i 1769. Munthe, Christine (Trolle) (I209)
 
4883 Står i begravelsesprotokollen oppført som 59 år og 4 måneder - som stemmer bra med fødselsdatoen registrert av andre kilder. Engelstrup, Frideric (I1118)
 
4884 Står i eieroversikten for Sostrup gods oppført som eier sammen med halvbroren (?) Anders Nielsen fra 1464 (Niels Munks død?) til 1485. Fra 1485 står Niels Munk som eneeier. Jensen (mur), Thomes (Thomas) (I22)
 
4885 Står i folketellingen som "Hanna Toresdatter" hos familien i Ofoten. Thoresdatter, Hanna (I6016)
 
4886 Står i folketellingen som "Karen Toresdatter" hos familien i Ofoten. Thoresdatter, Karen (I6015)
 
4887 Står i folketellingen som "Oline Toresdatter" hos familien i Ofoten. Thoresdatter, Oline (I6014)
 
4888 Står i folketellingen som "Tobias M. Toresen" hos familien i Ofoten. Thoresen, Tobias M (I6017)
 
4889 Står i foretgnelsen over Kornskatten for Fyn i 1627 som "Hans Kaas til Østegaard". Kaas (mur), Hans (I494)
 
4890 Står i manntallet for Vaterland 1714:
"Kirsten sahlig Jörgen feldbereders Encke, gammel Borgersche, ernærer sig af brödbagningen /: som er saa ringe :/ har og undertiiden een pot öl at selge, Huuset ejer hun selv men staar der udj börnepenge." 		Arentsdatter, Kirsten (I9472)
 
4891 Står i Richters oversikt som 68 år ved sin død. Bartholin, Christiane Ulrikke (I3529)
 
4892 Står ikke oppført i DAA2005. Kaas (mur), Erik Ditlev (I3033)
 
4893 Står ikke oppført med en sønn Peder i Roskildes historie. Men Roskildehistorie stemmer ikke med øvrige kilder (Finn Holbek og eierlisten til Damsgård) mht. patronymet til Thomes Jensens hustru. Familie (F759)
 
4894 Står ikke oppført som eier av Sostrup sammen med Thomes Jensen og halvbroren (?) Anders Nielsen fra 1464 (Niels Munks død?) til 1485. [Hvorfor ikke, når han døde i 1477?] Jensen (mur), Ove (I23)
 
4895 Står Kirstina i vigselsprot digitalisert. Står Kristine i vigselsprotokoll scannet. Kaas (mur), Christine (I206)
 
4896 Står Maria Kaas i begravelsesprotokoll (scannet) og i Hugo M-K's slektstavle. Likeledes i Hartvig Kaas' beretning til sognepresten i 1748/49. SIEC/Winnem oppgir navnet Marie Hansdatter Mangor uten ytterligere opplysninger som indikerer hvor "Marie" er oppgitt. Mangor, Maria (I132)
 
4897 Står med aner i Roskildehistorie Glob (Due), Mogens (I1942)
 
4898 Står med navnet Sophie Frederiche på gravstenen sammen med Johan A. Uldrich. På deres testamente 1792 står hun med det korrekte fødenavnet Friderica. I en nyere registrering (på engelsk) over testamenter står hun oppført som Mrs. Fredrick Ulrich, w/o H.A. Ulrich, St. Thomas 29. dec 1817.
Det må derfor faktisk være en feilskrift på gravstenen. 		Kaas (mur), Friderica (I430)
 
4899 Står med tittelen "Præsident" ved Hennings dåp i 1672, Isabellas dåp i 1676 og Christianas dåp i 1677. Stockfleth, Christian (I4812)
 
4900 Står også oppført i kirkeboken for Bråby med opplysning om at vielsen skjedde i Viby. Familie (F310)
 
4901 Står oppført blant arvingene i skiftet etter Hartvig Kaas (død 28 Mai 1704) som sluttet 4. mars 1707. Kaas (mur), Iver (I488)
 
4902 Står oppført i skiftet etter faren, Jørgen Jensen - skifte åpnet 22.01.1706 Oslo Skifteprotokoll 2, 1701-1707 p 331b. Jørgensen (Brun), Jens (I9469)
 
4903 Står oppført med tre barn i FT 1801. Familie (F1978)
 
4904 Står oppført som "Agent" etter navnet i begravelsesprotokollen. I kommentarfeltet ser det ut som det står "Emigrantagent". Blichfeldt, Frederich Emil (I179)
 
4905 Står oppført som "Datter efter afg capitain Kaas" - som innebærer at hun var ugift. (Ellers ville hun stått oppført som en persons hustru.) Kaas (mur), Ide Sophie (I375)
 
4906 Står oppført som "hofdame frøken Kaas" da hun i 1766 var fadder i dåpen til venner/familie av broren Frid. Chr. Kaas' hustru. (En "hofdame frøchen Juul" står også oppført.)

Det er kanskje disse hoffdamevenninene som har koblet Friderich Christian Kaas til Christine Juul etter at hans 1. hustru døde. 		Kaas (mur), Birthe (Birgitte) (I1531)
 
4907 Står oppført som eier av Lundbæk, Bislev sogn, Hornum herred fra 1917 til 1918. Neste eier var E. Heiberg (Hustruens slekt? - Hun var adoptert, hadde opprinnelig et annet, ukjent etternavn.) Kaas (mur), Niels Adolph Christoph (I2042)
 
4908 Står oppført som enkefru Marie Simonsen i begravelsesprotokollen.Majorstuv [Majorstuveien] 32 er oppgitt som boligadresse. Kaas (Munthe-Kaas), Caroline Marie (I177)
 
4909 Står oppført som oberstløytnant i sønnen Christian Wilhelms dåp i april 1707. Kaas (mur), Wentzel Rothkirch (I125)
 
4910 Står oppført som typograf ved sin vigsel. Petersen, Valdemar Christian (I4085)
 
4911 Står registrert blant Flådens offiserer. Moltke, Erik Gebhardt Oskar Frederik (I2622)
 
4912 Står registrert som Marie i begravelsesprotokoll. Marie antas dermed å være det foretrukne navn.  Kaas (Munthe-Kaas), Caroline Marie (I177)
 
4913 Står samme dato, men 1744 i Elevprotokollen for Bergen Katedralskole (digitalisert Digitalarkivet). I begravelsesprotokollen står det at han ble 57 år, som vil si at han ble født høsten 1745 eller våren 1746. Bugge, Samuel Mandrup (I232)
 
4914 Står som "Capitain ved barnas dåp i 1777 og 1781. von Wildenradt, Wenzel Rothkirck (I4786)
 
4915 Står som 22 år i vigselsprotokollen 09. aug 1822. Gulbrandsdatter, Eli (I4179)
 
4916 Står som 31 år i folketellingen for Christiania i 1801, men ble i begravelsesprotokollen oppgitt å være 56 år gammel da han døde, i 1822. Bech, Hans Olsen (I9304)
 
4917 Står som 44 år gammel i FT1801. Døde 84 år gammel i følge begravelsesprotokollen. Hansdatter (Haugestad), Maren (I4753)
 
4918 Står som eier av Lykkesholm på Fyn fra 1715-1721. Kaas (mur), Hans Friderich (I1395)
 
4919 Står som eier av Ormholt fra 1798 til 1811. (Før ham Jørgen og Severin Gleerup, etter ham Chr. Severin Schiørring.) Sørensen (Kaas - ukjent opprinnelse), Anders (I5943)
 
4920 Står som eier av Sostrup (morens arv) fra 1464 til 1485 sammen med halvbroren Thomes Jensen (Kaas). Fra 1485-1504 eneeier. 1504 Sostrup overtatt av datteren Gertrud Andersdatteren Munk gift med Jens Hvas.  Nielsen (Munk), Anders (I2449)
 
4921 Står som eier av Sostrup gods, hustruens fedrenearv, fra 1410, selv om faren i følge kildene ennå ikke var død. Familie (F11)
 
4922 Minst en nlevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. Olsen (Kjønaas), Ole (I13344)
 
4923 Står som skreddermester i begravelsesprotokollen. Bech, Hans Olsen (I9304)
 
4924 Står Stedje i vielsesprot. digitalisert. Familie (F96)
 
4925 Susanna Margrethe Jørgensdatter Flood. Flood, Susanna Margrethe (I9446)
 
4926 Svend Tveskæg, konge af Danmark 986/87- 1014 og af England 1013 - 1014.

Harald Blåtands søn Svend er Danmarks store vikingekonge. Saxo anfører, at Svend tager magten i kamp med sin far, og at Harald falder i et slag, men det er ikke helt sikkert, at det forholder sig sådan – det eneste vi ved med sikkerhed er, at Svend kom på tronen ved faderens død i 986 eller 987.

Både før og efter sin tronbestigelse foranstaltede Svend vikingetogter til England, i begyndelsen i samarbejde med den norske høvding Olav Tryggvason. Olav blev norsk konge i 995 og påbegyndte en brutal tvangskristning af nordmændene, og da han faldt i Slaget ved Svold i år 1000, blev Svend Tveskæg også Norges overherre.

Svend Tveskægs søster giftede sig med vikingehøvdingen Pallig, som senere skiftede side og trådte i den engelske kong Ethelreds tjeneste. I 1002 beordrede kong Ethelred af England alle daner og deres efterkommere i England dræbt i fortvivlelse over sin egen manglende evne til at dæmme op for de stadige vikingeangreb, og både Pallig og Svends søster Gunhild Haraldsdatter var blandt de dræbte. I 1003-1004 angreb Svend Tveskæg atter England og opkrævede enorme pengebeløb, den såkaldte Danegæld.

I år 1013 var den nu midaldrende Svend Tveskæg selv og hans næstældste søn Knud med om bord, da en vældig flåde krydsede Nordsøen, og denne gang var det med erobring for øje. London forskansede sig, og englænderne synger den dag i dag "London Bridge is falling down" om den dag, da londonerne brændte og ødelagde broen over Themsen for at hindre vikingernes fremrykning.

Svends hær trak sig tilbage fra London med tab, men Svend Tveskæg var en blændende militærstrateg, og i stedet for at bruge unødige kræfter på London lod han sig næsten uden modstand kongehylde rundt omkring i landet, både nord, vest og syd for London. Til slut var London alene tilbage, en ø omgivet af et land, som helt og aldeles havde overgivet sig.

Kong Ethelred gav op og flygtede til Normandiet, hvor hans familie allerede opholdt sig, og ved juletid 1013 valgte det engelske rigsråd klogeligt Svend Tveskæg til konge af England. Svend døde dog allerede den 3. februar 1014 i grevskabet Lincoln, formentlig af et slagtilfælde. Hans fødselsår kendes ikke, men han har formentlig været midt i 50-erne da han døde, en temmelig høj alder i en tid hvor middellevetiden næppe oversteg 30 år.

Svend Tveskæg blev først begravet i York Minster, men senere overførtes hans lig til Roskilde Domkirke, hvor han i dag hviler på en ukendt plads under kirken sammen med sin far Harald.

Tilnavnet tyder på at Svend delte sit fuldskæg på midten, en skik der var på højeste mode i England på dette tidspunkt og kan ses på adskillige engelske mønter fra perioden. 		Tveskæg, Svend (I2260)
 
4927 Sverre Munck, Sverre Munthe-Kaas Munck, født 5. juli 1898, fødested Høvik i Bærum, Akershus, død 26. januar 1970, dødssted Oslo. Industrigründer og aviseier. Foreldre: Prost Oskar Albert Munck (1868–1956) og Mathilde Munthe-Kaas (1871–1906). Gift 1.10.1925 med Elisa Margrethe (“Lisken”) Anthonisen (f. 6.1.1903; hun gift 2) 1976 med Odd Dahl, 1898–1994), datter av konsul Fredrik J. E. Anthonisen (1872–1963) og Marie Boe Christensen (1874–1936). Sønnesønns sønn av Johan Storm Munch (1778–1832).
Kilde Store norske leksikon 		Munthe-Kaas, Hansine Mathilde (I874)
 
4928 Svigersønnen Oluf Holter har skrevet hans og sin hustrus etternavn som "Bendike".  Bendike (Bendeche)), Jochum (I6233)
 
4929 Syerske. Carlisle, Nora Lee (I3773)
 
4930 Minst en nlevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. Nilsen, Wenche Sofie (I4332)
 
4931 Minst en nlevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. Munthe-Kaas, Marit (I1045)
 
4932 Minst en nlevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. NN (Hustru Svein H. Bergersen), Kari Helvig (I1147)
 
4933 Minst en nlevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. Munthe-Kaas, Birgit Patricia (I1094)
 
4934 Sysselmann, fèhirde, dansk væpner, høvedsmann på Tønsberghus. "Blåmannshode" på hjelmen.
Usikkert mht. foreldre. 		Olssøn, Mattis (I1802)
 
4935 Søk etter skifte:
Ulrich Johan Gustav Kaas
Death (d:) or Probate (p:) Date: (d:)17 Mar 1819,
District, County,; Norlyng, Viborg
Pages : 535
/ Time Period /: / 1794-1819 /
& FHL Microfilm Number: 54099
Notes & Additional Information: Book # 9. Viborg Bailiff 		Kaas (mur), Ulrik Johan Gustav (I555)
 
4936 Søn af Erik K. (af Mur-Kaaserne) til Gjelskov og Anne Emmiksen, blev født paa Gjelskov, til hvilken Gaard han selv siden skrev sig. 2 Aar gammel blev han faderløs og 7 Aar gammel moderløs, hvorfor han opdroges først hos sin Broder Mogens, siden hos sin Moders Fætter Otte Emmiksen til Refsø, der siden sendte ham til Henrik Rantzau til Salzau, hvem han fulgte i fremmed Krigstjeneste. Efter sin Hjemkomst fik han 1578 Bestalling som Skibschef. Senere havde han betydelige Forleninger: 1587-96 Vardøhus, 1608-14 Kjøbenhavn og 1614 til sin Død, 8. Maj 1619, Aarhusgaard. 3. Avg. 1600 havde han ægtet Dorthe Ovesdatter Juul til Mejlgaard, der overlevede ham i mange Aar. Hun synes at have været en meget selvstændig og driftig Kvinde, der foruden sin nævnte Fædregaard besad Hedegaard, Hersomgaard, Laage, Restrup og Skovsgaard.
De havde ej Børn.

J. Gjødesen, Ligpræd. ov. J. K.

Thiset.
Dansk biografisk Lexikon 		Kaas (mur), Jørgen (I284)
 
4937 Sønn av Christian Gartner (død 16. eller 17. des. 1716) og Anne Thimoteusdatter Stoch.[219] Hans Christian Gartner var født 12. okt. 1680, døde 2. apr. og ble gravlagt i Domkirken i Bergen 13. apr. 1772.[220] I 1699 var han bergskriver ved Lesja jernverk, 1701 fullmektig ved Frederiksborg og Cronborgs amter, 1704 fullmektig på Det kongelige rentekammer, 1711 byskriver i Bergen, 1733 commerceråd (handelsråd) og 1741 justisråd. Gartner, Hans Christian (I2786)
 
4938 Sønn av Gunde Lange død 1647. Lange, Niels (I5287)
 
4939 Sønnen Clemens August er felles stamfar for de peruanske, tyske, amerikanske og ungarske slektsgrener. Kaas (mur), Augustus Marie Johannes (I1270)
 
4940 Sønnen Friderichs dåp ble konfirmert i kirken samtidig med hennes begravelse. Brorson, Sara (I4359)
 
4941 Sønnen Lars omtales med patronymet Sørensen. Bugge, Søren (I2349)
 
4942 Sønnen Palle Kaas sto som eier av Lyngholm fra 1695. Kaas (sparre), Enevold (I1253)
 
4943 Sønnen Peter ble født paa Rigshospitalet og døpt der som "uægte" - med en anmerkning under navnet: "NB. Forældrene skulde mon siden sammenvieds".

Det opplyses også i dåpsprotokollen: "Det var først bestemt at Barnet skulde have hedt Simon, men ved Forretningen [?] bad Barnefaderen, at Navnet maatte blive forandret til Peter, under hvilket Navn Barnet da og blev døbt". 		Familie (F1097)
 
4944 Sønnen Thomes Jensen "gjorde 1464 paa sin Moders Vegne Lov paa al Sostrups Enemærke og skrives da til "Groælthgardh",  Udsen, Gertrud Svendsdatter (I21)
 
4945 Sønnesønns sønn av Iver Juul (1563-1627) som var bror av Anne Juul, gift med Hartvig Kaas. Juul, Ove (I1179)
 
4946 Søster ved navn "Nelle" oppført av kilden med samme fødselsår, ektefelle og dødsår. Knudsen, Helle (I1610)
 
4947 Søsteren Dorthe Kaas ble begravet 27 mars 1732 - dagen etter Helene Sophies død. Kaas (mur), Lene Sophie (Helene Sophie) (I1197)
 
4948 Søsteren Helene Sophie ble begravet 4. april 1732 og er i slektsoversikten oppgitt død 26. mars - dagen før Dorthes begravelse. Kaas (mur), Dorthe Margrethe (I1205)
 
4949 Søsteren til Hans, Hilleborg f. 1639, var gift med Annes bror, Henrik f. 1629. Deres farfar, Caspar Markdanner, hevdes å være en illegitim sønn av kong Christian 3. (eller faren Fredrik 1.) og en skomakerdatter fra landsbyen Andst ved Kolding.  Familie (F538)
 
4950 Tanten til Dorthe Juul, hustru av Jørgen Kaas(f 1554), hennes manns bror. Juul, Anne (I491)
 
4951 Tatt opp i friherrelig stand 04. sept. 1778. I |779 fikk han Holsteenhus, inkludert Langesø, oppphøyet til "friherreskap". Holsten, Adam Christopher (I1484)
 
4952 Tekst i begravelsesprotokollen:
"d. 7 af Vordingborg blev jomfru Kaas begraved i Uhrtegaarden i sin alder 50. Aar." 		Kaas (mur), Giertrud Carolina (I431)
 
4953 Tekst i protokollen: "Ungkarl, Student, f. i Kr.sand 17/10 46. Konf. i Thjem 1863. Faderen Søkaptejn C. C. Lous, Hustru Marie Schelven tilh. Korskirkens Men.hed. A.J. Kgd kl 12. 19-8 [Rode i Bergen]. Ringet med 2 Klokker." Lous, Carl Severin Schelven (I2309)
 
4954 Tekst på hans gravsten i Schaumburger Wald:
Clemens August
von Kaas,
F(ürstl.)S(chaumb.)L(ippischer) Oberforstmeister,
geboren zu Herzhaus bey
Münster den 28. Decb. 1759,
gestorben den 31 März 1832.

 		von Kaas (mur), Clemens August friherre (I1273)
 
4955 Tekstilagent. Knutzen, Niels Martin (I82)
 
4956 Telegrafbestyrer Munthe-Kaas, Sverre Hannibal Lie (I864)
 
4957 Tessemaker og Testemaker oppgitt i registre fra Vestindia. Testemacher, Maria (I367)
 
4958 Thiset:
"Efter Navnet at dømme har denne Ove Ovesen vistnok været en nær Slægtning af Thomas Jensen." 		Ovesen, Ove (I2467)
 
4959 Thisted Købstads Tingbog - 1683
Laurits Nielsen, forrige rådmand, tiltaler folk for skyld efter regnskabsbog. Laurits Nielsen tiltaler velb. Mogens Kaas på Toftum og Vil Orning til Nystrup for skyld efter regnskabsbog. De skal betale inden 15 dage.
 		Kaas (mur), Mogens (I383)
 
4960 Thisted museum - Aug. Scmidt Galt, Anne (I492)
 
4961 Thomas Jensen, der endnu 1464 nævnes "af" sin faders gård "Groløthgaard", allerede 1459 var ejer af Kaas, som han havde erhvervet ved giftermål, fremgår af tvende orginale dokumenter, der endnu er i behold. Af det ene, af 24 august 1459, ses, at
Bertel Kaas, en af hans hustrus slægtninge, havde erhvervet et lavsbrev over ham i anledning af den arveopgørelse, der havde fundet sted, og
at Thomas Jensen derfor havde sendt sit bud til Kongen med et skiftebrev "mellem for'ne" Thomas Jensen og hans medarvinger på hans Hustrus vegne, begærende, at være i rette med Bertel Kaas om denne sag. Dette fandt kongen efter indholdet af det fremkomne skiftebrev i orden, og gendkaldte derfor det lavdagsbrev, der var givet Bertel Kaas. Det følgende år d. 25 sept. 1460 var Thomas Jensen og Bertel Kaas's skikkede for kongen og mange gode mænd på Kallundborg slot om den trætte, som var imellem, og fremlagede Thomas Jensen da "to skiftebreve lydende på Koosgaard i Rødingherred med Gods", hvilke fornævnte breve kongen dømte ved fuld magt, at Thomas Jensen og arvinger skulle nyde dem.
(Efter F. Hvas. Familien Hvas IV p. 32) 		Kaas (sparre), Bertel (I343)
 
4962 Thomes Jensen i Gravlev, var 1457 nærværende paa Viborg Landsthing, trættede 1459 med Bertel Kaas om sin Hustrus Arv, og skrives da til Kaas (Rødding H.), som Aaret efter blev ham tildømt, skrev sig 1461 til "Growløff" og beseglede da Skiftet efter Hr. Markvard Skiernov, gjorde 1464 paa sin Moders Vegne Lov paa al Sostrups Enemærke og skrives da til "Groælthgardh", 1466 udstedtes et Afkaldsbrev mellem hans Svoger Erik Hvas og ham, skjødede 1467 sex Gaarde i Rinds Herred [nordøst for Viborg] og Mors Sønder Herred til sin Farbrors Enke Fru Maren Mogensdatter, tog 1473-76 Laasebreve paa Kaas og fik 1476 Lovhævd paa Lingaard at være fri Eiendom til Damsgaard, som ikke andre end Mogens Persen (Globs) Arvinger havde Ret til, fik 1487 af Mariager Kloster en Gaard i Fjellerslev, som hans Hustrus Søster Fru Maren Mogensdatter havde givet til Klostret, udtog 1496 Stævning til alle, der kjendte sig Lod eller Del i Kaasgaard, at møde med deres Bevisning, fik 1500 af Hr. Poul Laxmand udlagt Del Gods i Bjerre Herred efter det Brev, denne havde givet hans Søn Mogens Thommesen, levede 18. Juli 1503, da han med sin nysnævnte Søn beseglede til Vitterlighed med Væbneren Jens Andersen i Movtrup, ja 1508, da han gav et Bol i Ørding [Morsø Sønder herred] til Dueholm Kloster. Jensen (mur), Thomes (Thomas) (I22)
 
4963 Thomes Jensen Sehested er oppgitt å leve samtidig i samme område, død etter 1511 - tilsvarende Thomes Jensen (mur). Kan være forvekslinger mht. handlinger tillagt disse. Jensen (mur), Thomes (Thomas) (I22)
 
4964 Tidl. reg. fødested Østergaard mangler dokumentasjon. Faren oppgis som eier av gården i 1584. Før 1584 oppgis "forskellige Ejere". Kaas (mur), Hans (I494)
 
4965 Tidl. reg. født 1454 - kilde uviss. Kan være gjetning. "Født ca 1490", som står i Hugo M-K's slektsoversikt, er definitivt feil. Hun må være født før 1480 pga. barnas fødsel. Kaas (sparre), Gertrud Nielsdatter (I36)
 
4966 Tidl. reg. gift 1494 i Svendborg - uten kilde. Gift i Svendborg virker lite sannsynlig. Familie (F19)
 
4967 Tidl. registrert "Henrik Christoph". (Før registrering av dåpsprotokoll.) von Pultz, Hendrich Christoph (I2401)
 
4968 Tidligere hjemmedøpt. "Fruens Søster Velb, Frøchen Henrika Bilde bar barnet". Krabbe, Eva Henriette (I5801)
 
4969 Tidligere oppført som født etter 1419. Kan være reg. pga. anslått tidspunkt for foreldrens giftermål. Jensen (mur), Ove (I23)
 
4970 Tidligere oppgitt fødsel "jan 1735". Kaas (ukjent opprinnelse), Lars Jacobsen (I1220)
 
4971 Tidligere politibetjent. Lorentzen, Lorentz Ferdinand Marius (I4087)
 
4972 Tidligere registrert "Sophie", som også står i oversettelsen av minnetavlen. Men bilde av minnetavlen og begravelsesprotokollen viser tydelig "Sophia". Rothkirch, Sophia (I122)
 
4973 Tidligere registrert 15. februar, som også står i slektsboken. Fødseldatoen er notert i dåpsprotokollen. Det ser definitivt ut til å stå et 6-tall - altså 16. februar. Kaas (mur), Hans (I165)
 
4974 Tidligere registrert 1672 i slektsoversiktene, som altså er feil. Kaas (mur), Stalder (I387)
 
4975 Tidligere registrert her 1581. Kilde ukjent. Emmiksen, Anne (I81)
 
4976 Tidligere var hans fødselsdato registrert til 10 Aug 1720. Begravelsesprotokollen oppgir at han var født 30. juli 1720. Vi må ta for gitt at kilden for dette er hans nærmeste søsken, og dermed er meget pålitelig. 10. august kan være dåpsdatoen. Kaas (mur), Tim Banner (I1529)
 
4977 Tidligere var oppgitt fornavnet Hans Heggelund, Niels Christiansen (I268)
 
4978 Tidligere var registrert (med feil kilde) at hun døde i jan. 1779. Dette er neppe korrekt ettersom ektemannen, sogneprest Blechingberg i følge vigselsprotokoll ble gift påny allerede 30 jul 1779.  Kaas (mur), Lovise (I376)
 
4979 Tidligere var registrert i databasen 24 mai 1776 pga.:
West Indies Chancery, 1787-1799: "2 Nov 1792 [Dr] Johan Heinrich Adam Ulrich & wife Friederica (Kaas) Ulrich, St. Thomas 24 May 1776." 		Familie (F163)
 
4980 Tidspennet mellom dødsdatoen og begravelsen i Viborg, tyder på at en av opplysningene er feil, eller at den siste er en registrering for flytting av kisten til famieliegravsted e.l. Høeg (Banner), Jytte (I3436)
 
4981 Til "Bjerskov", gav 1429 Gods til Viborg Domkirke for Asmildgaard, han havde i Forlehning, deltog 1439 i Opsigelsen til Kong Erik og var 9. April 1440 nærværende paa Viborg Landsthing ved Udstedelsen af Kong Christoffers Haandfæstning; synes at være falden 1441 i Bondeoprøret. Løvenbalk, Mogens Jensen (I2119)
 
4982 til "Gielskov og Møllerup"  Flemming, Anders (I658)
 
4983 Til 1661: "Hører" i Bergen.
1662: Byskriver i Bergen.
Rådmann i Bergen.
1670: Viceborgermester i Bergen.
1675: Borgermester i Bergen.
1701: Assistentraad 		Munthe, Hans (I2397)
 
4984 Til Aabjerg i Hind herred.

 		Juel, Enevold Nielsen (I3260)
 
4985 Til Aabjerg. Gårdeier.
Hans farfar var en kjøpmann, født i Holstebro (like ved Aabjerg), som bygget seg opp en enorm formue, eide en rekke herregårder og fikk adelsskap i 1704.  		Linde, Christen (I1215)
 
4986 Til Aas og Nibstrup. Kaas (sparre), Erik Mogensen (I416)
 
4987 Til Albek (1633), Rebstrup (1638), Kongstedlund (1637) (Sønder Kongerslev S., Hellum H.) og Randrup (1637) (Skibsted S., Hellum H.) - Var 1610 i Sorø, 1618 udenlands s.m. Oluf Staphrophski og præceptor Frands Rosenberg, var 1618 i Leipzig og Tübingen, 1621 i Geneve, var 1629 hofjunker, havde 1633 eget kompagni og nævnes 1636, 1638 og 1640 som ritmester, 1634-41 forlenet med Mariager Kloster. Krabbe (Østergaard-slekten), Iver (I5549)
 
4988 Til Albæk. Maltesen (Viffert), Albert (I2403)
 
4989 til Allinde.
"Hofmesterinde, interesserede sig lige som broderen Jens for folkeviser, og hørte i øvrigt til i kredsen omkring Anders Sørensen Vedel."
Kilde: finnholbek.dk
 		Bille, Beate Clausdatter (I618)
 
4990 til Asdal og Knivholt. Panter, Anders Nielsen (I2008)
 
4991 til Asdal og Skovgaard, Vennebjerg herred og Knivholt, Horns herred. Panter, Niels Ovesen (I2010)
 
4992 til Asdal, Hjørring. Holck, Ide Lydersdatter (I2009)
 
4993 til Aunsbjerg og Bjerskov Løvenbalk, Mogens Jensen (I2119)
 
4994 til Aunsbjerg og Odsgaard (Middelsom H.), som han 1404 kjøbte af jens Brandsen og hans Søster, men oplod til Dronning Margrethe, angiver sig 1424 at være 80 aar gammel. 1396 Landsdommer i Nørrejylland, 1397 Ridder og Rigsraad, dræbte Jens Jensen Brok af Clausholm, og maatte derfor 1405 i Helsingborg slutte en ydmygende og kostbar Sone med den dræbtes Slægt, var 1424 en af de verdslige Stormænd, der aflagde Vidnesbyrd i Processen om Sønderjylland, levede 1430, angives at være + 1438  Løvenbalk, Jens Nielsen (I1874)
 
4995 til Avensbjerg (1391 . 1434) og Ulstrup. Løvenbalk, Jens Nielsen (I1874)
 
4996 til Balle. Kruse, Otto (I2482)
 
4997 Til Baroniet Holstenshuus.  Holsten, Adam Christopher (I3526)
 
4998 til Barritskov.
Nævnes 1550 til Vitterlighed med Holger Rosenkrantz, og 1556 (til Barritskov).
1561 Lensmand paa Varberg, havde Ulvskov i Kær H., havde 1563 Røgel Gaard i Pant  		Holck, Hans (I619)
 
4999 Til Barritskov. Manderup, Niels (I2428)
 
5000 Til Barritskov. Rosenkrantz, Thomas (I1576)
 

      «Forrige «1 ... 6 7 8 9 10 11 12 Neste»

 

Sidene drives av The Next Generation of Genealogy Sitebuilding v. 13.1.2, skrevet av Darrin Lythgoe © 2001-2025.

Redigert av Einar Munthe-Kaas, Asker.