Søk i persondatabasen



Søk på dette nettstedet


Friderich Julius Kaas (mur) 

Friderich Julius Kaas (mur)[1, 2]


StartsideStartside    SøkSøk    Skriv utSkriv ut    Legg til bokmerkeLegg til bokmerke

Personlig informasjon    |    Media    |    Notater    |    Kilder    |    Alle    |    PDF

  • Fødsel  24 Aug 1758  København Finn alle personer med hendelser på dette stedet  [3
    Dåp  28 Aug 1758  Holmen kirke, København Finn alle personer med hendelser på dette stedet  [2
    Kjønn  Mann 
    Død  11 Jan 1827  Amaliegaden 119, København Finn alle personer med hendelser på dette stedet  [3
    • Døde samme dag som sin hustru - begge av alderdomssvakhet, i følge begravelsesprotokollen. [4]
    • Han døde etter henne samme dag. [3]
    Begravelse  17 Jan 1827  Holmen kirke, København Finn alle personer med hendelser på dette stedet  [3
    • Forflyttet til Herlufsholm 17. mai samme år. [4]
    Person ID  I1181  Kaas | Kaas
    Sist endret  12 Jan 2012 

    Far  Friderich Christian Kaas (mur),   f. 02 des 1725, Rybjerg, Velling sogn, Ringkøbing amt Finn alle personer med hendelser på dette stedet,   d. 18 Jan 1803, København Finn alle personer med hendelser på dette stedet 
    Mor  Susanna Jacobi Fabritius,   f. 26 Jan 1741,   d. 05 Nov 1762, København Finn alle personer med hendelser på dette stedet 
    Gift  26 Jan 1757  Holmen kirke, København Finn alle personer med hendelser på dette stedet 
    Famile ID  F464  Gruppe-skjema

    Familie  Kirsten Nilson,   f. 31 Mar 1757, Christiania Finn alle personer med hendelser på dette stedet,   d. 11 Jan 1827, København Finn alle personer med hendelser på dette stedet  [5
    Gift  6 Jun 1786  Bærums Verk kirke, Asker prestegjeld, Akershus Finn alle personer med hendelser på dette stedet  [5
    • Protokollen har registrert forlovelsene etter dato med vigselsdato i rubrikk bak. I feltet for "Copulationsdatum" står det for dette paret "4. april". Men for vigsler uten forkynning av forlovelse, dvs. med kongelig bevilling er det ikke forlovelsen, men vigselen som er ført inn på kronologisk dato. Disse er påført "copul." etter datoen.

      Hele oppføringen lyder:
      "6. juni I Bær: V: copul: Kammerjunker Frideric Julius Kaas og Madame Kirsten Klauson - Peder Anker og Assessor Falsen." De to sistnevte var forloverne.

      Datoen i "copulation"-feltet må dermed være bevillingsdatoen. [5, 6]
    Barn 
    >1. Frederica Elisabeth C. Kaas (mur),   f. 02 Jul 1787, Bærums Verk, Bærum, Akershus eller Christiania Finn alle personer med hendelser på dette stedet,   d. 30 Aug 1874, København Finn alle personer med hendelser på dette stedet
    Sist endret  11 Jan 2012 
    Famile ID  F469  Gruppe-skjema

  • Bilder
    Kaas, Frederich Julius - drakt
    Kaas, Frederich Julius - drakt

  • Notater 
    • Omtale i Militære ruller - "Officerer fra 1628-1814":
      Kaas, Friderich Julius.
      - F. 24/8 1758 i Kj.havn.
      - Sønn av adm. Fred. Christ. Kaas.
      - Sek.lnt. à la suite i ing.korpset 1774.
      - Virk. sek.lnt. 1775.
      - Begynte så med juridiske studeringer og blev cand. jur. 1782.
      - Tok avskjed fra ing.korpset i 1783.
      - Utn. S. a. til assessor i Norges Overhoffrett.
      - Assessor i Høiesterett 1789.
      - Gen.aud. i Norge 1794 til 30/10 1795.
      - Kammerherre.
      - Stiftamtmann over Akershus stift 1795 til 1802.
      - Efter 19 års emhedsvirksomhet i Norge blev han i 1802 kalt til Danmark og bIev der justitiarius i Høiesterett.
      - Medlem av regjeringskomm.en i Norge og midlertidig stiftsbefalingsmann over Akershus stift og amtmann over Akershus amt 11/4 1811.
      - Avskjed fra disse embeder i jan. 1810 og blev da kansellipresident i Kj.havn.
      - Hvit ridder (R.D.O.) 1803.
      - Blå ridder (R.E.O.) 1815.
      - Død 11/1 1827, samme dag som sin hustru. Gift
      med Kirstine, f. Nielsen, f. 1757, død 11/1 1827, datter av justisråd, lagmann Pou1 Nielsen.

      Kaas, Julius Friderich. - F. 24/8 1759.
      - Pasje hos dronning Juliane Marie 1770.
      - Ing.sek.lnt. à la suite 13/1 1774.
      - Studerte i Kj.havn og Kiel.
      - Virk. sek.lnt. 24/5 [775.
      - Inspeksjon ved sjøbatterienes anlegg ved Kronborg 1780 til mai 1782.
      - Kammerjunker 6/5 1782 (fra 29/1 1781).
      - Surn. assessor i overhoffretten i Norge 22/3 1783.
      - Virk. Assessor i samme rett 5/11 s. å
      - Avskjed fra Ing.korpset 3/12 1783.
      - Midlertidig entlediget fra overhoffretten 13/4 1787 til 19/2 1789.
      - Assessor i Høiesterett 24/4 1789.
      - Virk. assessor i samme rett 30/10 s. å.
      - Avskjed fra dette embede og beskikket til adjungeret og suksederende lagmann over Akershus lagdømme 20/6 1790.
      - Kammerherre og president for Kr.ania bys magistratur 30/11 1792.
      - Gen.aud. i Norge og deputeret av det norske Gen.- og komm.koll. 25/4 1794.
      - Stiftamtmann over Akershus stift 25/9 1795.
      - Medlem av feltkommissariatet i Norge 1801/02.
      - Justitiarius i Høiesterett 5/3 1802 og tiltrådte dette embede 1/10 s. å.
      - Medl. Av.dir. for det Clasenske fideikommiss 29/10 1802.
      - President i det kgl. danske kanselli 3/1 1804.
      - Direktør for Herlufholms Stittelse 5/4 1805 til sin død.
      - Medl. av kornmisjonen vedr. Danebrogsordenens utvidelse 1806.
      - Æresmedl. av Kunstakademiet 25/4 1808.
      - Ordensvicekansler 28/6 s. å.
      - Medl. av regjeringskommisjonen i Norge, midlert. Stiftbefalingsmann over Akershus stift og amtmann over Akershus amt 11/4 1809.
      - Præses for Overkriminalretten i Norge 24/5 1809.
      - Avskjed fra disse stillinger 10/1 1810 og vendt tilbake til Kj.havn som kansellipresident.
      - Justisminister, men fremdeles kansellipresident 6/12 1813.
      - Geheimestatsminister 30/4 1814.
      - Tillike chef for Kj.havns politivesen 22/8 1815.
      - Medl.av den ved apent brev av 6/41818 nedsatte komm. for utarb. av oktroi og reglement for Nationalbanken 2/5 s. a.
      - Som justisminister kgl. bankkommissær i Nationalbanken 4/7 1818.
      - Ordenskansler 16/5 1824.
      - Æresmedl. av det under 28/1 1825 stiftede kgl. nordiske oldskriftselskap
      28/4 s å.
      - R.D.O. 22/5 1803,
      Stk.D.O. 28/6 1808,
      D.M. 10/8 1808,
      Kapitulstegnet 29/8 1808,
      R.E. 31/7 1815.
      - Død 11/1 1827. - [7]
    • Om Anna Margrethe Schall (1775 - 1852):
      "En anden af hendes elskere var statsministeren Frederik Julius Kaas, som tit besøgte hende i garderoben ved aftenens forestilling. Han blev hendes beskytter efter Galeottis død i 1816, og hans indflydelse var uden tvivl medvirkende til, at hun kunne blive ved teatret længe efter, at hendes karriere var toppet. Først ved Kaas’ død i 1827 måtte MS se sig nødsaget til at gå på pension. Da havde hun nået den for en danser høje alder af 52 år og dermed virket for Det Kgl. Teater i ikke mindre end 40 år." [8]
    • Han var statsminister. Assessor i overhofretten i Norge 1787 - 87. Herefter vicelagmand i Kristiania lagdømme 1790, Magistratspræsident i Kristiania 1792-94 og Generalauditør i Norge 1794 - 95 herefter stiftsamtmand i Kristiania 1795-1802 og påny midlertidig 1809-10, sidste gang tillige medlem af den norske regeringskomission. Geheime stats- og justitsminister, kancellipræsident og ordenskandsler foruden kammerherre og patron for Herlufsholm.

      Ridder af Dannebrog 22/5-1803 og Dannebrogsmand 10/8-1808. Ridder af Elefanten 31/5-1815
      med symbol, "Retskaffenhed". Ejer af Bærums jernværk, som han fik med sin hustru, og som han solgte 1791 for 167,000 Rdlr. til statsminister Peter Anker og af Bernstorffs palais i Gjentofte sogn.
      (Cfr. Thaarups nekrolog 9'de hefte p. 9-16, Aalls erindringer p. 187ff).

      [3]
    • I en omtale av Leonora Clauson-Kaas: "Moren ble senere gift på nytt med Frederik Julius Kaas (1758?1827), som fra 1795 var stiftamtmann i Akershus. I stillingen disponerte Kaas på statens vegne Ladegaardsøens Hovedgård til han vendte tilbake til København i 1810."

      Ladegaardsøens hovedgård er nåværende Kongsgården på Bygdøy.
      [9]

    Navn:
    • Folketelling 1801 skriver fornavnet "Fridrich Julius".
    • Det står "Frederich Julius Kaas" på gravstenen på Herlufsholm kirkegård, Næstved.

  • Kilder 
    1. [S2] Dansk biografisk Lexikon 1887-1905, Carl Frederik Bricka , (http://runeberg.org/dbl).

    2. [S20] Dåpsprotokoll scannet.

    3. [S05] Danmarks Adels Aarbog 1917 - slekten Kaas (mur) .

    4. [S18] Begravelsesprotokoll scannet .

    5. [S21] Vigselsprotokoll scannet.

    6. [S06] EMK (Admin).

    7. [S58] Ovenstad,: "Militærbiografier: den norske hærs officerer 1628-1814.

    8. [S47] Dansk Kvindebiografisk Leksikon..

    9. [S086] Norsk Folkemuseum.no.

 
  Friedrich Julius Kaas. Maleri på Herlufsholm.

(Hentet fra dansk Wikipedia)

Frederik Julius Kaas (24. august 1758 i København – 11. januar 1827) var en dansk statsminister.

Uddannelse
Frederik Julius Kaas var søn af admiral Frederik Christian Kaas (død 1804), blev født i København. Han blev 1770 page ved enkedronning Juliane Maries hof og udnævntes 4 år senere til sekondløjtnant à la suite i Ingeniørkorpset, året efter til virkelig sekondløjtnant.

Kaas havde imidlertid, uden at bevæggrunden dertil kendes, kastet sig over det juridiske studium, hvilket han drev ved Universiteterne i København og Kiel. Men samtidig opgav han dog ikke ingeniørvidenskaben, hvad der fremgår deraf, at han fra 1780-82 havde inspektionen over opførelsen af søbatterierne ved Kronborg. Sidstnævnte år tog han, privat dimitteret, eksamen artium, og samme år blev han juridisk kandidat ved Københavns Universitet.


 Embedsmandskarriere i Norge
1783, samme år som han tog afsked fra Ingeniørkorpset, udnævntes han til surnumerær assessor i Norges overhofret og blev samme år virkelig assessor i denne. 1786 blev han ved ægteskab besidder af Bærum Jernværk, hvis bestyrelse han selv overtog, og heri må man formodentlig søge grunden til, at han fratrådte sin stilling ved Overhofretten 1787.

1789 blev Kaas assessor i Højesteret; men allerede 1790 opgav han dette embede og beskikkedes nu til adjungeret lagmand over Akershus lagdømme. 1792 trådte han som præsident i spidsen for Christiania kommunalbestyrelse, hvilken stilling han indtog indtil 1794, da han ansattes som generalauditør og deputeret i det norske Generalitets- og Kommissariatskollegium. Fra 1795-1802 beklædte Kaas stillingen som stiftamtmand over Akershus Stift. I dette tidsrum, da kysterne sattes i forsvarsstand mod den britiske sømagt, var Kaas fra 1801-1802 medlem af det norske feltkommissariat, der skulle besørge troppernes forplejning, indkvartering og fordeling.


Skønt juridisk embedsmand bevarede Kaas sin militære interesse usvækket. Med iver medvirkede han til organisationen af en borgervæbning langs det sydlige Norges kyst. Han rejste som stiftamtmand rundt og holdt mønstring over korpserne, hvis uniform han selv anlagde, og han tilskyndede borgerne til at danne skydeselskaber. Ved denne militære iver satte Kaas sig fast i kronprinsens gunst, hvad der ses deraf, at kronprinsen i sin korrespondance med ham undertegnede sig som hans «særdeles hengivne».

Efter at Kaas således i et tidsrum af 19 år successive havde beklædt de ovenanførte stillinger, og efter at han havde levet sig fuldstændig ind i Christianias sociale forhold og var blevet en omgangsven af de anseteste familier, f.eks. Anker, Collett osv., kaldtes han 1802 ned til Danmark, i det han udnævntes til justitiarius i Højesteret. 1804 skiftede Kaas atter stilling, i det han blev præsident for det danske Kancelli, under hvilket bestyrelsen af justits- og politivæsenet samt kirke- og folkeskolevæsenet henhørte.


 I den første periode af Kaas' virksomhed som kancellipræsident fandt ikke nogen større reform sted, da regeringens hele kraft blev beslaglagt af den krig, hvori rigerne droges ind efter Københavns bombardement 1807, først med England, senere også med Sverige.

Striden om Sveriges tronfølger
Da svenskerne efter Gustav 4, Adolfs afsættelse i marts 1809 ville vælge den kommanderende general i Norge, prins Christian August af Augustenborg til tronfølger, og da Frederik 6. selv optrådte som kandidat til tronfølgen, ønskede han under denne ejendommelige situation at have en mand, der var ham trofast hengiven, i Norge. 11. april 1809 udnævntes da Kaas til medlem af regeringskommissionen i Norge og til midlertidig stiftsbefalingsmand over Akershus Stift og Amtmand over Akershus Amt. Kort efter blev han tillige præses for den norske Overkriminalret. Mellem Kaas og Prins Christian August indtrådte et spændt forhold, der snart gik over til fjendskab. Kaas misbilligede prinsens krigsførelse som kommanderende general og kunne ikke forsone sig med hans valg til svensk tronfølger, da han ønskede, at Sveriges krone eventuelt skulle tilfalde Frederik 6. I følge et udbredt rygte, der fandt tiltro, skulle Kaas have stemplet prinsens færd som landsforræderisk, hvad Kaas imidlertid nægtede at have gjort. Ved en sammenkomst med den svenske general Gustaf Mauritz Armfelt i Svinesund drøftede Kaas en plan om det skete tronfølgevalgs kuldkastelse. Frederik 6. skulle i følge denne være svensk kronprins og adoptere Gustav Adolfs søn, Gustav Gustavsson af Wasa, der da skulle formæles med prinsesse Caroline.


Frederik 6. fandt denne Plan under al kritik. Efter freden i Jönköping og Prins Christian Augusts afrejse til Sverige afskedigedes Kaas i januar 1810 fra de nævnte stillinger i Norge. Ved sin holdning over for den folkeyndede prins og ved en optræden, der ikke kan frikendes for hovmod og forfængelighed, havde Kaas forspildt den gunst, hvori han tidligere havde stået hos Christianias befolkning. Han vendte nu tilbage til København og overtog sit tidligere embede som kancellipræsident.

Diplomat hos Napoleon
I den følgende krigsperiode, da Danmarks finansielle kræfter blev mere og mere udtømte, anvendtes Kaas i en diplomatisk sendelse, hvortil regeringen havde knyttet forventninger, der dog fuldstændig skuffedes. Han overbragte kejser Napoleon i april 1811 en lykønskning fra Frederik 6. i anledning af Kongen af Roms fødsel. Kaas skulle søge at indlede underhandling om tilbagebetaling af de penge, Danmark havde udgivet til det fransk-spanske hjælpekorps; men det lykkedes ham aldeles ikke at få spørgsmålet berørt. 

Heldigere var Kaas under sin sendelse til Napoleon i Dresden i juni 1813, da han skulle overbevise Napoleon om, at de danske troppers angreb på franskmændene ved Hamburg i maj 1813 kun havde været en tilfældighed og ikke skyldtes et systemskifte fra kongens Side, for hvilket det dog i virkeligheden havde været et udtryk. Napoleon beroligedes af Kaas' forklaring.[1]

 
  Friedrich Julius Kaas, pastell utført av Jens Juel i 1794.

Minister og tillidshverv
I december 1813 blev Kaas også justitsminister. Efter Freden i Kiel udnævntes han 30. april 1814 til gehejmestatsminister og i august 1815 tillige til chef for Københavns Politivæsen med Otto Himmelstrup Hvidberg som politidirektør under sig. Hvad Kaas virksomhed i denne egenskab angår, da

taler Frederik Thaarup om hans "mægtige Vilje"; men under Jødefejden 1819-1820 sporedes denne i det mindste ikke gennem politidirektørens optræden. Kaas var medlem af den 1818 nedsatte kommission, der udarbejdede en oktroi for Nationalbanken, ved hvilken han som justitsminister blev kongelig bankkommissær. Den betydeligste reform, der i den anden periode af Kaas' virksomhed som kancelli præsident knyttedes til hans navn, var forordningen af 29. juli 1814 om Omordningen af Almue- og Borgerskolevæsenet.

Kaas var i tidens løb kommen i besiddelse af en række tillidshverv. 1802 blev han således medlem af direktionen for Det Classenske Fideicommis og 1805 forstander for Herlufsholms Skole og Gods, 1808 ordensvicekansler, 1824 ordenskansler og det følgende år æresmedlem af det kongelige nordiske Oldskriftselskab, ligesom han allerede 1808 var blevet æresmedlem af Kunstakademiet. Kaas blev kammerjunker 1782 (fra 1781), kammerherre 1792, hvid ridder 1803 og blå ridder 1815. Over for sine underordnede udmærkede han sig ved en human optræden. Kaas døde 11. januar 1827, samme dag som hans hustru, Kirstine født Nielsen (født 1757), enke efter den norske jernværksejer Conrad Clauson og datter af justitsråd, lagmand Poul Nielsen.

I Kaas' ægteskab var en datter; han adopterede desuden sin hustrus børn af første ægteskab, og disse adledes 1804 under navnet Clauson-Kaas. Foruden Bærum jernværk, som han solgte 1791, ejede Kaas en kort tid (1813-17) Bernstorff Slot.

1) Se Karl Peder Pedersen, "Kancellipræsident Kaas' tur til kejser Napoleon 1811", s. 77-100 i:
Personalhistorisk Tidsskrift, 2008:1 for en detaljeret fremstilling af Kaas' diplomatiske sendelse til Napoleon