Notater |
- Omtale i Militære ruller - "Officerer fra 1628-1814":
Kaas, Friderich Julius.
- F. 24/8 1758 i Kj.havn.
- Sønn av adm. Fred. Christ. Kaas.
- Sek.lnt. Ã la suite i ing.korpset 1774.
- Virk. sek.lnt. 1775.
- Begynte så med juridiske studeringer og blev cand. jur. 1782.
- Tok avskjed fra ing.korpset i 1783.
- Utn. S. a. til assessor i Norges Overhoffrett.
- Assessor i Høiesterett 1789.
- Gen.aud. i Norge 1794 til 30/10 1795.
- Kammerherre.
- Stiftamtmann over Akershus stift 1795 til 1802.
- Efter 19 års emhedsvirksomhet i Norge blev han i 1802 kalt til Danmark og bIev der justitiarius i Høiesterett.
- Medlem av regjeringskomm.en i Norge og midlertidig stiftsbefalingsmann over Akershus stift og amtmann over Akershus amt 11/4 1811.
- Avskjed fra disse embeder i jan. 1810 og blev da kansellipresident i Kj.havn.
- Hvit ridder (R.D.O.) 1803.
- Blå ridder (R.E.O.) 1815.
- Død 11/1 1827, samme dag som sin hustru. Gift
med Kirstine, f. Nielsen, f. 1757, død 11/1 1827, datter av justisråd, lagmann Pou1 Nielsen.
Kaas, Julius Friderich. - F. 24/8 1759.
- Pasje hos dronning Juliane Marie 1770.
- Ing.sek.lnt. Ã la suite 13/1 1774.
- Studerte i Kj.havn og Kiel.
- Virk. sek.lnt. 24/5 [775.
- Inspeksjon ved sjøbatterienes anlegg ved Kronborg 1780 til mai 1782.
- Kammerjunker 6/5 1782 (fra 29/1 1781).
- Surn. assessor i overhoffretten i Norge 22/3 1783.
- Virk. Assessor i samme rett 5/11 s. å
- Avskjed fra Ing.korpset 3/12 1783.
- Midlertidig entlediget fra overhoffretten 13/4 1787 til 19/2 1789.
- Assessor i Høiesterett 24/4 1789.
- Virk. assessor i samme rett 30/10 s. å.
- Avskjed fra dette embede og beskikket til adjungeret og suksederende lagmann over Akershus lagdømme 20/6 1790.
- Kammerherre og president for Kr.ania bys magistratur 30/11 1792.
- Gen.aud. i Norge og deputeret av det norske Gen.- og komm.koll. 25/4 1794.
- Stiftamtmann over Akershus stift 25/9 1795.
- Medlem av feltkommissariatet i Norge 1801/02.
- Justitiarius i Høiesterett 5/3 1802 og tiltrådte dette embede 1/10 s. å.
- Medl. Av.dir. for det Clasenske fideikommiss 29/10 1802.
- President i det kgl. danske kanselli 3/1 1804.
- Direktør for Herlufholms Stittelse 5/4 1805 til sin død.
- Medl. av kornmisjonen vedr. Danebrogsordenens utvidelse 1806.
- Æresmedl. av Kunstakademiet 25/4 1808.
- Ordensvicekansler 28/6 s. å.
- Medl. av regjeringskommisjonen i Norge, midlert. Stiftbefalingsmann over Akershus stift og amtmann over Akershus amt 11/4 1809.
- Præses for Overkriminalretten i Norge 24/5 1809.
- Avskjed fra disse stillinger 10/1 1810 og vendt tilbake til Kj.havn som kansellipresident.
- Justisminister, men fremdeles kansellipresident 6/12 1813.
- Geheimestatsminister 30/4 1814.
- Tillike chef for Kj.havns politivesen 22/8 1815.
- Medl.av den ved apent brev av 6/41818 nedsatte komm. for utarb. av oktroi og reglement for Nationalbanken 2/5 s. a.
- Som justisminister kgl. bankkommissær i Nationalbanken 4/7 1818.
- Ordenskansler 16/5 1824.
- Æresmedl. av det under 28/1 1825 stiftede kgl. nordiske oldskriftselskap
28/4 s å.
- R.D.O. 22/5 1803,
Stk.D.O. 28/6 1808,
D.M. 10/8 1808,
Kapitulstegnet 29/8 1808,
R.E. 31/7 1815.
- Død 11/1 1827. - [5]
- Om Anna Margrethe Schall (1775 - 1852):
"En anden af hendes elskere var statsministeren Frederik Julius Kaas, som tit besøgte hende i garderoben ved aftenens forestilling. Han blev hendes beskytter efter Galeottis død i 1816, og hans indflydelse var uden tvivl medvirkende til, at hun kunne blive ved teatret længe efter, at hendes karriere var toppet. Først ved Kaas’ død i 1827 måtte MS se sig nødsaget til at gå på pension. Da havde hun nået den for en danser høje alder af 52 år og dermed virket for Det Kgl. Teater i ikke mindre end 40 år." [6]
- Han var statsminister. Assessor i overhofretten i Norge 1787 - 87. Herefter vicelagmand i Kristiania lagdømme 1790, Magistratspræsident i Kristiania 1792-94 og Generalauditør i Norge 1794 - 95 herefter stiftsamtmand i Kristiania 1795-1802 og påny midlertidig 1809-10, sidste gang tillige medlem af den norske regeringskomission. Geheime stats- og justitsminister, kancellipræsident og ordenskandsler foruden kammerherre og patron for Herlufsholm.
Ridder af Dannebrog 22/5-1803 og Dannebrogsmand 10/8-1808. Ridder af Elefanten 31/5-1815
med symbol, "Retskaffenhed". Ejer af Bærums jernværk, som han fik med sin hustru, og som han solgte 1791 for 167,000 Rdlr. til statsminister Peter Anker og af Bernstorffs palais i Gjentofte sogn.
(Cfr. Thaarups nekrolog 9'de hefte p. 9-16, Aalls erindringer p. 187ff).
[3]
- I en omtale av Leonora Clauson-Kaas: "Moren ble senere gift på nytt med Frederik Julius Kaas (1758?1827), som fra 1795 var stiftamtmann i Akershus. I stillingen disponerte Kaas på statens vegne Ladegaardsøens Hovedgård til han vendte tilbake til København i 1810."
Ladegaardsøens hovedgård er nåværende Kongsgården på Bygdøy.
[7]
|