Notater |
- Bild, Preben, 1536-1602, til Aggersborg, Lindholm og Lundegaard blev født paa Stenviksholm i Norge 22. Febr. 1556 og var en Søn af ovennævnte Evert B. Efter Faderens Død kom han i Huset hos sin Morbroder, Mourits Podebusk til Kjørup, der 1571 sendte ham til Hove, hvor han tjente til 1578, da han drog udenlands og tog Tjeneste med 12 Heste i den nederlandske Krig. Efter endt Kampagne begav
han sig til Kurfyrst August af Sachsen, ved hvis Hof han tjente de følgende 3 Aar. 1581 kom han hjem og blev strax ansat som Hofsinde; 1588 forlenedes han med Nordfjord Len i Norge og Aaret efter med Lister Len, som han beholdt til sin Død. Fra 1590-93 var P. B. Hofmarskal hos Prinsen (Christian IV), og ved sin Fratrædelse fra dette Embede blev han forlenet med Vinstrup i Sjælland; dette Len ombyttede han 1597 med Hindsgavl, som han beholdt til 1. Maj 1602, da han blev forlenet med Lundenæs, hvor han
imidlertid allerede døde 19. Juni 1602. P. B. havde 25. Febr. 1593 paa Kjøbenhavns Slot ægtet en Datter af Erik Kaas til Lindbjærggaard, Anne K., der da var i Enkedronningens Jomfrukammer. Hun overlevede ham i mange Aar, thi endnu 1642 var hun i Live.
Kilde: Bricka og Gjellerup, Den danske Adel i det 16. og 17. Aarh. I, 397 ff.
Danmarks Adels Aarbog 1887, S. 71.
Thiset. [1]
|