- Fra "Vor Frue Kirke kortelig beskreven
København, Popp, 1833":
En rund Støtte med Indskrift:
"E. W. Stibolt. fordum dansk Fabrikmester og Kommandør=Capitain. Født d. 14 Febr. 1742, død d. 29 Febr. 1796, agtet, elsket, savnet af sine Venner. Et uopretteligt Tab for hans sørgende Enke, Kirstine Kaas."
Paa en firkantet Marmorplade sees paa den ene Side et Basrelief, paa den anden Side Emblemer paa hvad den Afdøde var, Skibbygger for Sø=Etaten; nemlig, Tegneredskaber, en Passer, Triangel m. M. Udstaaende fra Støttens Sider ere Enderne af et Skib.
- I kirkeprotokollen står det at han ble begravet på Assistens kirkegaard. [3]
|
| Notater |
- Stibolt, Ernst Wilhelm, 1741-96, Søofficer, Broder til foranstaaende Andr. Henr. S., er født paa Christiansø 14. Febr. 1741. Han blev Sekondlieutenant i Marinen 1763, Premierlieutenant 1767, Kapitajnlieutenant 1776, Kapitajn 1781 og Kommandørkapitajn 1790. Strax efter sin Udnævnelse til Officer bestemtes han til Uddannelse som Skibskonstruktør hos daværende Fabrikmester Krabbe og ansattes som Avskultant i Konstruktionskommissionen. 1768 rejste han sammen med Henrik Gerner (V, 614) paa en Studierejse til England, Frankrig og Holland, hjemkom fra denne 1774 og blev derefter Lærer i Skibsbygning for Kadetterne. Gerner var
imidlertid bleven udnævnt til Fabrikmester; der var altsaa ingen Udsigt til Avancement for S. i de tekniske Fag, og han gik derfor i udenlandsk Tjeneste til Frankrig, som paa dette Tidspunkt var i Krig med England. Under Admiralerne Touche de Treville og Grev de Grasse gjorde han god Tjeneste, bivaanede adskillige interessante Søslag og blev dekoreret med Ordenen pour le merite militaire. Med en udmærket Anbefaling fra Grasse, med hvem han vedblev at staa i venskabelig Forbindelse, vendte han hjem 1782 og udnævntes her til Generaladjudant.
Forinden sin Udenlandsrejse var S. 1776, efter at have skrevet en prisbelønnet Afhandling om Skibes Kjølbrækkelighed, bleven optaget i Videnskabernes Selskab samt bleven Medlem af
Konstruktionskommissionen; sin Virksomhed her gjenoptog han nu og konstruerede flere mindre Orlogsfartøjer, bl. a. den fra Slaget paa
Reden bekjendte synkefri Fregat «Hjælperen». Efterhaanden kom han dog mere og mere i Modsætningsforhold til den geniale Gerner,
hvem han trods sine gode Evner var absolut underlegen; den daværende Overkrigssekretær F. C. Rosenkrantz, der hadede Gerner, æggede ham til at fortrædige denne, endog i den Grad, at Gerner herover tog sin Død (1787). S. arvede nu dennes Post som Fabrikmester, først midlertidig ansat, men fra 1789 fast, og byggede under sin Funktionstid adskillige gode Skibe.
Nemesis fulgte ham imidlertid i Kjølvandet. Gerners Elev, den senere Fabrikmester Hohlenberg (VII, 505), traadte ind i konstruktionskommis-sionen og forfulgte ham her samt paa andre Maader af al Magt, saa at S., hvis Helbred i Forvejen var svagt, til sidst tabte Modet og blev greben af en dyb Melankoli. Denne tiltog med Aarene, og i Begyndelsen af 1796 maatte han nedlægge sit Embede. Kort efter (29. Febr.) gjorde han ved at springe ud af Vinduet fra sin
Bolig paa Toldbodvejen Ende paa sit Liv.
-- S. blev 8. Juli 1791 gift med Kirsten Giildencrone Kaas (f. 5. Jan. 1769 d. 30. Dec.
1841), Datter af Kontreadmiral Ulr. Chr. K. (IX, 72).
Worm, Lex. ov. lærde Mænd.
Borgervennen IX.
Personalhist. Tidsskr. 3. R. IV, 285 f.
C. With.
|
1741 - 1796 (55 år)
[2]