| Notater |
- Væpner.
"I det 15 århundrede nævner D. Alt. væbnerne Jens Kaas [sparre, red anm.] og Thomas Jensen som ejere af Kaas".
- Gravlev omtales som "Groløthgaard".
- Et "lavdagsbrev" av 24 august 1459 fra Bertel Kaas (sparre) viser at Thomas Jensen etter et arveoppgjør da sto som eier av godset Kaas. Dette ble stadfestet av kongen i 1460.
- Overdro godset Kaas i 1486 til sin datter NN Thomasdatter og Kristen Hvas. [2]
- Thomes Jensen i Gravlev, var 1457 nærværende paa Viborg Landsthing, trættede 1459 med Bertel Kaas om sin Hustrus Arv, og skrives da til Kaas (Rødding H.), som Aaret efter blev ham tildømt, skrev sig 1461 til "Growløff" og beseglede da Skiftet efter Hr. Markvard Skiernov, gjorde 1464 paa sin Moders Vegne Lov paa al Sostrups Enemærke og skrives da til "Groælthgardh", 1466 udstedtes et Afkaldsbrev mellem hans Svoger Erik Hvas og ham, skjødede 1467 sex Gaarde i Rinds Herred [nordøst for Viborg] og Mors Sønder Herred til sin Farbrors Enke Fru Maren Mogensdatter, tog 1473-76 Laasebreve paa Kaas og fik 1476 Lovhævd paa Lingaard at være fri Eiendom til Damsgaard, som ikke andre end Mogens Persen (Globs) Arvinger havde Ret til, fik 1487 af Mariager Kloster en Gaard i Fjellerslev, som hans Hustrus Søster Fru Maren Mogensdatter havde givet til Klostret, udtog 1496 Stævning til alle, der kjendte sig Lod eller Del i Kaasgaard, at møde med deres Bevisning, fik 1500 af Hr. Poul Laxmand udlagt Del Gods i Bjerre Herred efter det Brev, denne havde givet hans Søn Mogens Thommesen, levede 18. Juli 1503, da han med sin nysnævnte Søn beseglede til Vitterlighed med Væbneren Jens Andersen i Movtrup, ja 1508, da han gav et Bol i Ørding [Morsø Sønder herred] til Dueholm Kloster. [2]
- Står i eieroversikten for Sostrup gods oppført som eier sammen med halvbroren (?) Anders Nielsen fra 1464 (Niels Munks død?) til 1485. Fra 1485 står Niels Munk som eneeier. [1]
- Ble kjøpt ut (?) av Sostrup gods av halvbroren i 1485. Kan se ut som han brukte pengene til å kjøpe fri evt. andre deleiere av Kaas som datteren fikk i medgift i 1486. Kan også ha vært deleiere på Damsgaard. [1]
- "Thomas Jensen, der endnu 1464 nævnes "af" sin faders gård "Groløthgaard"..." [2]
- Poul Laxmand (død 22. juni 1502) var dansk rigshofmester 1489-1502.
Poul Laxmand var sin tids største godsejer med cirka 900 bøndergårde, hvoraf hovedparten befandt sig i Skåne. Han blev ridder og medlem af rigsrådet 1483. Efter at have været med på kong Hans' mislykkede undsætning af Stockholm i 1502 blev han dræbt i København af adelsmændene Ebbe Strangesen og Bjørn Andersen Bjørn. Drabsmændene blev dog ikke straffet, men Laxmand blev derimod 8. november samme år dømt for forræderisk forbindelse med Sverige og kongen blev tilkendt Laxmands omfattende gods. Sandsynligvis var Laxmand dog uskyldig i anklagen. [3]
- I Trap; Danmark - Ovtrup sogn, står det:
"En gd. Lindgård (1476 Lingorth) tildømmes 1476 Thomes Jensen til Kås og Damsgård."
- Thomes Jensen Sehested er oppgitt å leve samtidig i samme område, død etter 1511 - tilsvarende Thomes Jensen (mur). Kan være forvekslinger mht. handlinger tillagt disse. [1]
- I Hugo Munthe-Kaas' notater: "Thomas Jensen, der endnu 1464 nævnes "af" sin faders gård "Groløthgaard" [Gravlev], allerede 1459 var ejer af Kaas, som han havde erhvervet ved giftermål, fremgår af tvende orginale dokumenter, der endnu er i behold. Af det ene, af 24 august 1459, ses, at Bertel Kaas, en af hans hustrus slægtninge, havde erhvervet et lavsbrev over ham i anledning af den arveopgørelse, der havde fundet sted, og at Thomas Jensen derfor havde sendt sit bud til Kongen med et skiftebrev "mellem for'ne" Thomas Jensen og hans medarvinger på hans Hustrus vegne, begærende, at være i rette med Bertel Kaas om denne sag. Dette fandt kongen efter indholdet af det fremkomne skiftebrev i orden, og gendkaldte derfor det lavdagsbrev, der var givet Bertel Kaas. Det følgende år d. 25 sept. 1460 var Thomas Jensen og Bertel Kaas's skikkede for kongen og mange gode mænd på Kallundborg slot om den trætte, som var imellem, og fremlagede Thomas Jensen da "to skiftebreve lydende på Koosgaard i Rødingherred med Gods", hvilke fornævnte breve kongen dømte ved fuld magt, at Thomas Jensen og arvinger skulle nyde dem. (Efter F. Hvas. Familien Hvas IV p. 32)."
- Fra De ældste danske Archivregistraturer:
"En pergamendtz breff, Thamisz Jenszen aff Kaasz giffuer en boll thill Dueholms closter liggendis y Örding bye. Daterit 1508." [4]
|
1428 - 1511 (~ 83 år)