Søk i persondatabasen



Søk på dette nettstedet


August Bang[1]
Mann 1843 - 1919


StartsideStartside    SøkSøk    Skriv utSkriv ut    Legg til bokmerkeLegg til bokmerke

Personlig informasjon    |    Notater    |    Kilder    |    Alle    |    PDF

  • Fødsel  1844  [1
    Kjønn  Mann 
    Død  1920  [1
    Person ID  I3015  Kaas
    Sist endret  23 Aug 2011 

    Familie  Margrethe Sara Marie Krull,   f. 1849,   d. 1923 
    Barn 
     1. Henrik Vilhelm Bang,   f. 11 Aug 1882, Øverød, Søllerød sogn, Sokkelund herred, København amt Finn alle personer med hendelser på dette stedet,   d. 8 Mar 1964, Rigshospitalet, København Finn alle personer med hendelser på dette stedet
    Sist endret  15 Okt 2010 
    Famile ID  F1242  Gruppe-skjema

  • Notater 
    • Bokhandler

  • Kilder 
    1. [S212] Dansk biografisk Leksikon 1979-84.

Hentet fra Dansk biografisk leksikon 1979-84:

Henrik Vilhelm Bang,  11.8.1882-8.3.1964, rektor. Født i Øverød, Søllerød sg, død på rigshospitalet, Kbh., urne på Søllerød kgd. Som sproglig student fra Schneekloths skole 1900 studerede B. klassisk filologi og bestod skoleembedseksamen heri med fransk som bifag 1908. Efter studieophold i Frankrig og Italien var han derefter fra 1909 adjunkt på Herlufsholm, blev 1921 rektor for Ålborg katedralskole, 1927 for Ordrup gymnasium, 1932 for Schneekloths skole og var endelig 1940–52 Metropolitanskolens myndige leder. De mange skift hænger sammen med at B.s forhandlingsevner og administrative talent toges i brug hvor myndighederne fandt det mest tiltrængt. Han var, især i latin, en fremragende lærer der vandt sine elever ved sin humor og sin evne til, ligesom umærkeligt, at lære fra sig til trods for at han paradoksalt hævdede at ingen kan lære nogen noget. Det er karakteristisk for hans gode forhold til eleverne at han ofte bevarede forbindelsen med hele klasser længe efter at de havde forladt skolen. -Statsskolernes lærerforening styrede han med fast hånd som formand 1927–49, og han opnåede mange forbedringer for sin stand. I samme tidsrum var han medlem af bestyrelsen for Gymnasieskolernes lærerforening og indvalgtes fra 1927 i Danske statsembedsmænds samråd for hvilket han var formand 1938–49. Han var tillige formand for samrådets enkebolig selskab samt ofte medlem af og formand for kommissioner og udvalg under undervisnings- og forsvarsministeriet, også efter sin afgang. Litterært trådte han ikke frem. Dog foreligger der en oversættelse af Demosthenes' første filippiske tale af ham i program fra Herlufsholm 1913. Da undervisningsinspektøren for gymnasieskolerne A. C. Højberg-Christensen 1942–45 var minister i ministeriet Scavenius var B. selvskreven til at løse den vanskelige opgave som kst. undervisningsinspektør at styre gymnasieskolen gennem besættelsens tre sidste år, en opgave han løste med stor fasthed og smidighed.

Familie
Forældre: boghandler August B. (1844–1920) og Margrethe Krull (1849–1923). Gift 1. gang 10.7.1912 i Vig med Ingeborg Elise Theodora Prytz, født 6.3.1892 i Vig, død 22.8.1932 på Frbg. hospital, d. af sognepræst Johan Julius Valdemar P. (1843–1921) og Marie Bloch (1850–1912). Gift 2. gang 12.12.1936 med Bodil Larsen, f. Kaas, født 16.6.1897 i Skelby (gift 1. gang 1920 med forstkandidat Knud Henrik Larsen, 1887–1932), d. af skovrider Sophus Vilhelm Eichstädt K. (1844–1916) og Bertha Juliane Dagmar Sørensen (1871–1964). Ægteskabet opløst. Gift 3. gang 11.6.1946 på Frbg. med Agnete Nathalie Malmgreen, født 15.8.1900 i Kbh., død 3.9.1973 på Frbg., d. af snedker, forretningsfører Ejlert Nicolai M. (1866–1937) og Hansine Louise Magdalene Meyer (1864–1927).

Udnævnelser
R. 1934. DM. 1942. K. 1948.

Ikonografi
Mal. af Kay Christensen, 1952–63 (Metropolitanskolen). Foto.

Bibliografi
Metropolitanskolens program 1964. Gymnasieskolen 1964 418. Per Krarup: Fra mit livs rejse, 1976. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.