Notater |
- "... søn af den tapre Oberst Jørgen K. (en Mur-Kaas) til Hastrup, der faldt i Fyn 30. Jan. 1658."
Dansk biografisk Lexikon vedr. sønnen Hans.
- Lørdag 30. januar 1658 passerede den store hær over Lillebælt til Wedelsborg (Dengang Ivernæs) og Fønsskov. De danske tropper - 700 landeværnsfolk til fods, mest bønder, og 24 eskadroner - strakte efter en kort kanonkamp våben og tog flugten. Blandt faldne danskere var Jørgen Kaas til Lindskov, hvis lig den svenske konge som elsker af tapperhed, selv hos en fjende, fulgte en fjerdingvej og ved hvis begravelse i Egense kirke 26. juni (?) biskoppen talte og honoreredes med en sølvkande på 100 lod af enken. [3]
- Hastrup, Tyregod sogn, Nørvang herred, Veile amt, blev af Kristian Holk solgt til oberst Jørgen Kaas. De næste vare hans søn Hans Kaas, stifsamtmand i Tronheim (+1700) og dennes søster Lene Katrine Kaas, gift med kancelliråd og amtmand Knud Giedde. (Trap. Danm. VI. p. 242)
- På Kong Christian 4.s foranstaltning kjøpte Ulrich Christian Gyldenløve (13 år gammel) Østergaard av Jørgen og Niels Kaas. Kontrakten ble undertegnet på Ulrichsholm 28 nov 1643 av Jørgen Kaas på sin og brorens vegne (Niels var ikke myndig). På U C Gyldenløves vegne undertegnet Henning Walkendorff til Glorup og hans fetter Knud Ulfeld (Jacobsen) til Hellerup. Kjøpesummen var 5000 daler, og som betingelse var satt Jørgen fikk tildelt Lister Len i Norge - noe kongen ikke kunne tildele han umiddelbart. Kjøpekontrakten står gjengitt i sin helhet med bemerkninger fra kong Christian 4. og Walkendorff i Nye Danske Magazin 2, s. 154-156. [4]
- Han omkom ved de svenske landgang på Fyn 1657. Han var da oberst og ejer af Hastrup og Østergaard. Fik forleningsbrev på Lister len 30/12-1648 og nævnes 1651 som kompagnichef i det fynske rytteri. Han lig blev først bisat i Egense kirke, men 1811 flyttet ud på kirkegården. Jørgen Kaas "en tapper Herre, var tilligemed de andre Døde udplyndret men blev
kjendt ved Hans navn, som med Krudt var brændt paa hans ene Arm. Den svenske konge, der var en Elsker af Tapperhed, endog hos sin Fiende, fulgte hans Lig
en Fjerding Vei tilligemed de fornemste af begge Armeer"
(Marm. dan. I p. 242 - 243) [1]
- "Lørdag 30. januar 1658 passerede den store hær over Lillebælt til Wedelsborg (Dengang Ivernæs) og Fønsskov. De danske tropper - 700 landeværnsfolk til fods, mest bønder, og 24 eskadroner - strakte efter en kort kanonkamp våben og tog flugten. Blandt faldne danskere var Jørgen Kaas til Lindskov, hvis lig den svenske konge som elsker af tapperhed, selv hos en fjende, fulgte en fjerdingvej og ved hvis begravelse i Egense kirke 26. juni (?) biskoppen talte og honoreredes med en sølvkande på 100 lod af enken.
Sallinge herreds mænd havde tiltrådt marchen til bæltet, men opløstes ved meldingen om fjendens overgang. Forstærkningen på 500 ryttere og 450 soldater toges til fange i Fåborg og Svendborg. På få dage var hele Fyn i kong Karl Gustavs vold og blev grundigt plyndret." [3]
- Lensmannen på Nedenæs administrerte Lister len i den perioden Jørgen Kaas var lensherre, [5]
- Amtmannn til Lister:
1647-57 Jørgen Kaas til Østergaard og Hastrup, død 1657. [Korrekt: død 30. jan 1658.] [6]
|