- Dansk biografisk Lexikon oppgir "o. 1640". Hugo M-K skrev i sin første slektsopptegnelse: "Ifølge indskriften på hans kiste, døde Hans Kaas 1700, 60 år gammel; (se Hofmans Fundatssaml. IV p. 370). Angivelsen af hans fødselsår til 1657 er af flere grunde umulig."
Fødselsåret ble av H-M-K oppgitt til "ca. 1640". I PhT 1-5 står det "1640 (?)", men i DAA1917 står det igjen 1657 - uten begrunnelse. Dette må skyldes en feil.
1657 kan ikke være korrekt, ettersom han ble amtmann og giftet seg i 1673 (- og var page før det).
Oppkalt etter sin farfar er det meget sannsynlig at han ble født før Jørgen Grubbe Kaas (f. jan. 1643), som er oppkalt etter morfaren. Dersom foreldrene ble gift 10 sep. 1640, er det sannsynlig at Hans ble født i 1641 eller 1642, og altså ikke var helt 60 år da han døde i mai 1700. [2]
|
Notater |
- Stiftamtmann.
- Kaas, Hans, o.1640-1700, Stiftamtmand, ældste Søn af den tapre Oberst Jørgen K. (en Mur-Kaas) til Hastrup, der faldt i Fyn 30. Jan. 1658, og Karen Jørgensdatter Grubbe (d. 1695). Han er født paa Damsbo i Fyn og udnævntes 1673 til Amtmand i Smaalenenes og Frederiksstads Amter, hvilken Stilling han beklædte til 1687, men konstitueredes i 1676 under Indfaldet i Sverige som Generalkommissarius ved Feltarmeen og var fra 1677-83 Overkommissarius i Norge. I 1683 blev han Justitsraad og Assessor i Overhofretten samt udnævntes i 1687 til Stiftamtmand i Throndhjem, hvor hans Forhold til Generalmajor Johan Vibe i længere Tid var spændt, indtil Grev Christian Gyldenløve under sit Ophold der i 1695 istandbragte en Forsoning. Hans alt for summariske Optræden mod Throndhjems Magistrat 1691 under en skandaløs Sag paadrog ham en Reprimande. Foruden Fædrenegaarden Hastrup i Jylland havde han med sin Hustru faaet Del i Elmgaard [Elingaard] i Onsø, som han beboede, medens han var Amtmand i Smaalenene, men siden solgte, samt end videre en Ottendedel i Kanestrøm paa Nordmøre, hvorhos han ogsaa kjøbte nogle mindre Ejendomme i Nærheden af Throndhjem. Imidlertid efterlod han kun ubetydeligt ved sin Død, der indtraf under et Besøg i Kjøbenhavn i Aaret 1700. Han blev 6. Avg. 1673 gift med Sophie Amalie Bielke (f. 1650 d. 16. Juni 1703), en Datter af Rigsadmiral Henrik B. (II, 327).
Personalhist. Tidsskr. IV, 179. V, 284.
Nor 1893-94, S. 85 ff.
- Kaas, Hans. - F. ca. 1640 på Damsbo i Fyen. [Admin: At han var født på Damsbo bekreftes ikke av andre kilder, f.eks. Trap; Danmark, som ikke gir foreldrene noen tilknytning til stedet.]
- Sønn av oberst Jørgen Kaas til Kastrup og Karen Jørgensdtr. Grubbe.
- Amtmann over Fr.stad og Smålenene, bestalling 4/11 1673. Overkommissarius fra 1/8 1675, (bestallingsbrev 23/7 1677) til 1/1 1683.
- Rittm. ved obl. Scharnhorsts eskadron ryttere 15/5 1678.
- Avgatt som sådan 30/9 1679, da Gyldenløvefeiden var slutt.
- Justisråd og assessor i overhoffretten 1683.
- Stiftamtmann i Trondhjem 1687.
- Døde i 1700 under et besøk i Kj.havn.
- Gift 6/8 1673 med Sophie Amalie Bielche, f. 1650, død 16/6 1703, datter av riksadmiral Henrik Bielche. [3]
- Han var amtmand i smålenene 4/11-1673 - 1687, og konstitueret generalkommissarius ved feltarmeen 1676 i Viken, 23/7-1677-1683 overkommissarius i Norge, stiftsamtmand i Trondheim 1687 - 1700 og justitsråd og assessor i overhofretten Ifølge indskriften på hans kiste, døde Hans Kaas 1700, 60 år gammel; (se Hofmans Fundatssaml. IV p. 370). Angivelsen af hans fødselsår til 1657 er af flere grunde umulig.
Onsø kirke (Smaalenerne) blev foræret 1681 en alterdug og en sølvoblatæske af Hans Kaas; 1684 en messehagel af rødt gyldenfløil med baldyret krucifix og sølvmor af nysnævnte Kaas.
(Nicolaysen Norske stift. III p. 255-256).
[1]
- Følgende i en biografi om biskop Peder Krog belyser en annen strid som Hans Kaas måtte håndtere som amtmann i Trondheim:
"Biskop Krog kom til Trondheim sommeren 1689. Med hans intellektuelle overlegenhet, hans autoritære legning og rastløse virketrang var det duket for strid. Han sendte et rundskriv til alle stiftets sogneprester med et spørreskjema om de kirkelige forhold i de enkelte prestegjeld. Svarene må ha vært nedslående. Kongen hadde skaltet og valtet med kirkens inntekter, enten til egne formål eller til ?benådninger? til ulike standspersoner; f.eks. var 13 prestegjeld med 51 kirker ?benådet? til 7 personer i Trondheim.
Sammen med stiftamtmann Hans Kaas fikk biskop Krog 1692 opphevet benådningene. Kirkens inntekter ble bortforpaktet på åremål og pengene brukt til å sette kirkene i stand. Opprydningene hadde skaffet ham ?udødelig Had og Hevngjerrighed paa Halsen?, sier han. Kaas' etterfølger Iver von Ahnen (1700?22) stilte seg på biskopens motstanderes side."
[6]
- 26 jun 1697 kgl. resolusjon, at hans kone Sophie Amalie Bielke årl. [årlig] må få 200 rdl. til sine børns underholdning, foruden hvad der 2/2 blev hende forundt.
(Rtk: Orig. kgl. resol.) [7]
- Registrert i Frederikstads byregnskap 29. mai 1674 vedr. kobberskatten. Han er der omtalt som "Edelle och Vellbaarne Hans Kaaß Ambtmand offuer Fredrichstad och SmaaLehnene". [8]
- I 1694 solgte den dansk-norske kong Christian V Froøyene til stiftsmann og justisråd Hans Kaas i Trondheim. [9]
|