Søk i persondatabasen



Søk på dette nettstedet


Henrik Bielke 

Henrik Bielke[1]


StartsideStartside    SøkSøk    Skriv utSkriv ut    Legg til bokmerkeLegg til bokmerke

Personlig informasjon    |    Notater    |    Kilder    |    Alle    |    PDF

  • Fødsel  13 Jan 1615  Elingaard, Norge Finn alle personer med hendelser på dette stedet  [2
    Kjønn  Mann 
    Død  16 Mar 1683  København Finn alle personer med hendelser på dette stedet  [2
    Person ID  I508  Kaas | Bielke
    Sist endret  01 Sep 2012 

    Far  Jens Bielke,   f. 02 Feb 1580, Austråt, Ørland, Sør-Trøndelag Finn alle personer med hendelser på dette stedet,   d. 07 Nov 1659, Sande, Østfold Finn alle personer med hendelser på dette stedet 
    Mor  Sophie Brockenhuus,   f. 31 Okt 1587,   d. 06 Mar 1656 
    Gift  11 Okt 1610 
    Famile ID  F1022  Gruppe-skjema

    Familie  Edele Ulfeld,   f. 15 Mar 1630, Raabelöv, Kristianstad, Sverige Finn alle personer med hendelser på dette stedet,   d. 10 Jan 1676, København Finn alle personer med hendelser på dette stedet  [2
    Gift  20 des 1649  København Finn alle personer med hendelser på dette stedet 
    Barn 
    >1. Sophie Amalie Bielke,   f. 1650, Elingaard, Norge Finn alle personer med hendelser på dette stedet,   d. 16 Jun 1703, Jacob Gottfried Beckers gaard, Odense, Fyn Finn alle personer med hendelser på dette stedet
    >2. Christopher Bielke,   f. ca 1654,   d. 13 Aug 1704, Höchstädt an der Donau, Tyskland Finn alle personer med hendelser på dette stedet
     3. Marie Sophie Bielke,   f. 8 Jan 1657,   d. 1 Feb 1686, København Finn alle personer med hendelser på dette stedet
    >4. Beathe Margrethe Bielke,   f. 1662,   d. 11 Des 1734, Næstved, Hammer herred, Præstø amt Finn alle personer med hendelser på dette stedet
    >5. Edele Elisabeth Bielke,   f. xx Nov 1664,   d. 29 Feb 1708, Højriis, Morsø Sønder herred, Thisted amt Finn alle personer med hendelser på dette stedet
    >6. Christian Frederik Bielke,   f. 8 Mai 1670,   d. 14 Sep 1709, Quaregnon Finn alle personer med hendelser på dette stedet
    Sist endret  11 Jul 2012 
    Famile ID  F193  Gruppe-skjema

  • Notater 
    • 1653: Admiral.
      1662: Rigsraad, rigsadmiral.
      1662: Geheimraad.
      1667: Blå ridder.


  • Kilder 
    1. [S205] Personalhistorisk tidsskrift (dansk).
      Rekke 1, bind 5.

    2. [S2] Dansk biografisk Lexikon 1887-1905, Carl Frederik Bricka , (http://runeberg.org/dbl).

Henrik Bielke (1615-1683) malt av Karel van Mander. Maleriet befinner seg på Frederiksborg Museum.
(Hentet fra Wikipedia  Commons)

Henrik Bielke

Omtale i Dansk biografisk Lexikon 1887-1905

Bielke, Henrik, 1615-83, Rigsadmiral, Søn af den norske Kansler Jens B., født 13. Jan. 1615 paa Elingaard [på Onsøy i dav. Smaalenene i Norge]. Han sendtes i sin Ungdom til Udlandet, som det sædvanlig var Skik mellem hans Standsfæller, og blev 1633 indskrevet i Padua Universitets Matrikkel; men militær Virksomhed tiltrak ham dog mere end Studier; han søgte Tjeneste hos Prins Frederik Henrik af Oranien og nævnes 1640 som hans Hofjunker.

Trods sin Fraværelse fra Danmark havde han dog ogsaa Titel af Christian IV’s Hofjunker og fik 1641 Bestalling af ham som Major med 300 Rdl. aarlig i Ventepenge. I Okt. 1643 fik han det Hverv at ligge i Slotsloven paa Baahus i Lensmandens Fraværelse og udnævntes samme Aar til Lensmand over Ide og Marker Skibreder, men det var dog først paa Efterretningen om Torstensons Indfald i Holsten, at han søgte sin Afsked hos Prinsen af Oranien. Trods forskjellige Gjenvordigheder lykkedes det ham at hverve en Del Folk til dansk Tjeneste, og han afrejste saa til Danmark i Febr. 1644.

I Marts sendtes han til Norge med Bestalling som Oberst og Ordre til at stille sig under Statholderen Hannibal Sehesteds Kommando. Han blev nu her Chef baade for det akershusiske Regiment Landfolk og for Hannibal Sehesteds hvervede Livregiment og deltog med Hæder i Kampene mod de svenske; 1645 maatte han dog opgive Belejringen af Venersborg efter at have stormet forgjæves 3 Gange. Hannibal Sehested søgte stadig at knytte ham nøjere til sig; det lykkedes harn vel ikke at faa Oluf Parsberg fjærnet som Lensmand paa Baahus og B. indsat i hans Sted, men B. fik dog i Foraaret 1645 Kommandoen over Fæstningen og Lenet i Parsbergs Fraværelse, og i Avg. blev han Sehesteds næstkommanderende i Norge.

Efter Freden ønskede B. atter at gaa til Udlandet; der blev 1646 gjort Afregning med ham for hans hidtidige Tjeneste, og han rejste derpaa med kongelig Tilladelse og med Brev paa 200 Rdl.  maanedlige Ventepenge først til Holland, hvor han nogle Uger opvartede Corfits Ulfeldt, som var der som dansk Gesandt, og siden til den kejserlige Feltmarskal Melander i Westfalen, hos hvem han en Tid var som frivillig. 1648 var han atter hjemme i Danmark og blev i dette Aar forlenet med Island, til hvilken Ø han dog kun kom ved enkelte Lejligheder; i Nov. blev han slaaet til Ridder. Han havde ogsaa været tilstede ved Frederik IIFs Hylding i Christiania i Avg.; det var her kommet til et Sammenstød mellem ham og Hannibal Sehested; en Duel mellem dem forhindredes ved Kongens Mellemkomst. Dog synes Hannibal Sehested ogsaa efter denne Strid at have interesseret sig for ham; det var imod hans Ønske, at Rigsraadet 1650 satte igjennem, at B. mistede den ham tidligere tilstaaede maanedlige Pension af 200 Rdl.

Det varede imidlertid ikke længe, inden B. forlod sin hidtidige Løbebane til Lands og blev Søofficer. Allerede i Avg. 1653 træffes han som Chef for en Eskadre, som under Krigen mellem Nederlandene og England skulde krydse i Sundet, og som i Sept. fik Ordre til at konvoiere en Del hollandske Koffardiskibe til Skagen; hans Flagskib var det fra Christian IV’s Kamp bekjendte «Trefoldighed». 1654 sendtes han til Island for at vaage over Fiskeriet der. I Febr. 1657, da det saa ud til Krig, bestemtes det, at han skulde kommandere Flaaden den forestaaende Sommer; han udnævntes til Rigens Viceadmiral og blev nogen Tid efter Medlem af Admiralitetet.

Under Krigen tilfaldt der ham nu forskjellige ansvarsfulde Hverv. [Se egen sak i sidespalten] B.s politiske Stilling antog i disse og de følgende Aar en meget ejendommelig og dobbeltartet Karakter; nøje Tilslutning til Kongen og talrige Gunstbevisninger fra dennes Side forenedes med Sympathi med Kongehusets Modstandere. Han og hans Hustru fik 1659 Løfte om Onsø Len frit og kvit for deres Levetid efter hans Faders Død, han blev i Foraaret 1660 Rigsraad og skal paa Rigsdagen samme Aar have støttet Forandringen i Forfatningen; i det Udvalg af Rigsraader og Stænderdeputerede, som efter Arveregeringens Overdragelse til Kongen forhandlede 14. Okt. om den nye Tilstands Ordning, og som besluttede Haandfæstningens Kassation, skal han endog, i det mindste efter Slanges Beretning, i bestemte Ord have sluttet sig til Biskop Hans Svanes absolutistiske Tale.

Ved Ove Gjeddes Død i Dec. 1660 blev han Præsident for Admiralitetet og udnævnes 1662 til Rigsadmiral. Han blev tillige Medlem af Statskollegiet og af Højesteret; 1665 betegnede Rygtet ham som udset til Premierminister, og Hannibal Sehested omtaler ham som elsket af Kongen og Hoffet.

Et ganske forskjelligt Indtryk af hans Stilling faar man derimod af adskillige andre Omstændigheder. Saaledes havde han 1658 i Samtaler med Carl Gustav efter Roskildefreden udtalt sig med stor Bitterhed om Frederik III og Sophie Amalie; han nærmede sig samtidig til Corfits Ulfeldt og Leonora Christina og forblev en trofast Ven af disse, selv under deres Modgang. Han advarede Ulfeldt mod hans Fjender og brevvexlede stadig med ham. Ulfeldt benyttede sig endog af hans Navn til over for Kurfyrsten af Brandenborg at betegne ham som en af de Adelsmænd, der ikke vilde modsætte sig Kurfyrstens eventuelle Forsøg paa at bemægtige sig Danmark. Dette var sikkert aldeles grundløst, og Beskyldningen fik ingen umiddelbare Følger for B., men 1670 hører man B omtalt som hørende til det Ulfeldtske Parti og som mistænkt for at stræbe efter de gamle Privilegiers Gjenerhvervelse. Fuldstændig sikker var saaledes næppe hans Stilling; men det er sandsynligt, at det dobbeltsidige i hans Forhold mindre maa tilskrives Beregning end den Tilbøjelighed til Høflighed og til ikke at sige nogen imod, som Samtiden tillagde ham.

Han blev 1668 Meddirektør for Saltkompagniet, var 1670 Medlem af en Kommission til Hærens Ordning og vedblev at staa i Spidsen for Søvæsenet; han deltog stadig i Admiralitetets Arbejder og fik 1673, da den kollegiale Styrelse af Søetaten skødes noget tilbage, Direktionen og den øverste Kommando over den. Griffenfeldt synes dog i de sidste Dage af sit Ministerium at have paatænkt hans Afskedigelse.

Under den Skaanske Krig førte han ingen Kommando, men ledede Administrationen i Kjøbenhavn; ligesom under den sidste Krig skjulte han ikke sin uvenlige Stemning mod de med Danmark forbundne Hollændere. Paa Grund af sin Alder fritoges han 1679 for stadig at møde i Admiralitetet; han døde 16. Marts 1683. - 1649 havde han ægtet Edel Christoffersdatter Ulfeldt (f. 1630 d. 1676). Han ejede betydelige Godser rundt om, saa vel i Norge som i Skaane og paa Sjælland.

Saml. t. d. norske Folks Sprog og Hist. II, 518 ff.
Bruun, Curt Sivertsen Adelaer S. 181 ff.
Danmarks Adels Aarbog 1887, S. 67.

J. A. Fridericia.

 


Henrik Bielke under krigen 1658-59

Utdrag fra personomtalen av ham i Dansk biografisk Lexikon 1887-1905

I Slutningen af Juni stak han, med sit Flag hejst paa «Trefoldighed», i Søen med Hovedflaaden; Kongen var med om Bord, og Hensigten var at forhindre Carl Gustav fra at gaa til Søs fra Preussen, men da Flaaden kom for Danzig, viste det sig, at den svenske Konge var paa Marche gjennem Pommern. Flaaden vendte derfor om, landsatte Frederik III i Skaane og forblev selv i Østersøen. Rygen og de nærmest liggende Øer brandskattedes; til en alvorlig Landgang savnedes der dog tilstrækkelige Tropper, og B. var misfornøjet med de ombordværende Sjællændere og Laaliker og ønskede Nordmænd eller Jyder i Steden.

Imidlertid var den svenske Hovedflaade under Admiral Clas Bjelkenstjerna løben ud; B. trak sig derfor nord paa, forstærkede sig med en Del Skibe under Niels Juel og mødte derpaa Fjenden 13. Sept. ved Falsterbo. Efter en haardnakket Kamp søgte den svenske Flaade ind til Wismar; den danske gik til Kjøbenhavn for at reparere, men stak kort efter atter i Søen. Det viste sig umuligt at indespærre Svenskerne i Wismar, og B. krydsede omkring, indtil Vinteren nødte ham til at søge Havn. Krigen afbrødes snart efter ved Freden i Roskilde, og da de to nordiske Konger i de første Dage af Marts 1658 mødtes paa Frederiksborg Slot, fulgte B. Carl Gustav der hen.

I Avg. udbrød dog Krigen paa ny, og Kjøbenhavn blev indesluttet. Da i Okt. den nederlandske Hjælpeflaade nærmede sig Sundet, fik B. Ordre til at sejle ud for at møde den. Han deltog dog ikke i Kampen, ved hvilken Hollænderne sloge sig igjennem den svenske Flaade, men opererede i den følgende Tid i Sundet for at forhindre denne fra at løbe ud fra Landskrone; det lykkedes imidlertid ikke at spærre denne Havn fuldstændig. I Foraaret 1659, da den svenske Flaade spillede Mester i den vestlige Del af Østersøen, sejlede B. og Niels Juel i Forening med den hollandske Flaade under Obdam ud imod den. Ved Rødsand syd for Falster mødtes de stridende Parter 30. April; Kampen blev haard, B.’s Admiralskib «Trefoldighed» blev stærkt beskudt, men den svenske Flaade maatte fortrække ad Wismar til. Hvis Hollænderne havde understøttet B. tilstrækkelig, vilde det næppe være lykkedes Fjenden at slippe bort, og denne Omstændighed efterlod en stærk Bitterhed mod Hollænderne hos B., der var overbevist om, at det var deres Hensigt at ødelægge baade Danmark og Sverige.

Ud paa Efteraaret var B. med til at landsætte den Troppestyrke paa Fyn, som hjalp til Sejren ved Nyborg 14. Nov.
 
Henrik Bielke som yngre.