NN - hustru Jens nevnt 1386 NN

Familie/Ektefelle/partner: Jens NN. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

"Datter av væbner "Langhi Jens", nævnt 1386"

Fødsel:
Mangler kilde. Trolig født senere ettersom sønnen ble født ca 1384.

NN giftet seg med Ove Ovesen (mur) ca 1381, Ã…lborg. Ove (sønn av Ove (Aage) Jensen (mur) og NN- hustru til Ove Jensen NN) ble født ca 1350; døde etter 1416. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

"Fornævnte Jens Ovesen var sikkert Broder til Hr. Ove Ovesen af Silkeborg, som oftere nævnes i Ældste Arkiv-Kegistraturer, hvor han paa Grund af sit Vaaben, den tretindede Muur, henregnes til Familien Daa. Hr. Ove Ovesen tillægges Navnet lange Hr. Ove ligesom Jens Ovesen almindelig kaldes lange Jens. Han var gift første Gang med Else Jensdatter Udsøn, anden Gang med Fru Thore Muus, Enke efter Hr. Laurids Hvas. Af Iste Ægteskab var en Datter, som døde ung."
(Anders Thiset i "Bidrag til Oplysning om Slægtskabsforholdene mellem nogle danske Adelslægter af samme Navn": Historisk tidsskrift 1 - 5 1879)


Navn:
Det er flere med kallenavnet Lange-Jens foruten ham i kildene - hans morfar og Jens Hvas til Ormstrup (død før 1503) - som han selv var morfar til. Muligens en forveksling vedr. Jens Ovesen og Jens Hvas mht. kallenavnet Lange-Jens og eierskapet mht. Ormstrup.

Fødsel:
Anslått årstall. Døde som Gertrud Udsens 1. ektemann før 1430, muligens året før. Hustruen kan neppe være født før 1384. Hun fødte også barn med neste ektemann etter 1430 og døde i følge kildene i 1466. I følge eierlisten for Sostrup overtok Jens Ovesen dette godset i 1410.

Død:
I følge eieroversikten for Sostrup gods på Wikipedia.dk eide Jens Ovesen Sostrup gods fra 1410 til 1430. Godset var arvet av hans kone Gertrud Svendsdatter (Udsen). Fra 1430 står Gertrud og deretter, samme år, hennes neste ektefelle Niels Stigsen (Munk). Om dette er korrekt, må Jens Ovesen sannsynligvis ha dødd i 1430, eventuelt 1429.

Registrert dødsår andre steder: "etter 1440". Dette er trolig en misforståelse av kilder fordi det under ham står omtalt at OVE Ovesen er nevnt i et dokument da. Et dokument fra 1440 som nevner er ikke oppsporet hittil. Øvrige opplysninger taler sterkt for at han døde tidligere. Hans hustru ble i følge sikre kilder gift påny i 1430. Sønnen Thomas er utfra dette anslått født i 1428.

Jens giftet seg med Gertrud Svendsdatter Udsen ca 1410, Ã…lborg. Gertrud (datter av Svend Udsen og Kristine Andersdatter (Hvide)) ble født , Ã…lborg; døde 1466. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Fornævnte Jens Ovesen var sikkert Broder til Hr. Ove Ovesen af Silkeborg, som oftere nævnes i Ældste Arkiv-Kegistraturer, hvor han paa Grund af sit Vaaben, den tretindede Muur, henregnes til Familien Daa. Hr. Ove Ovesen tillægges Navnet lange Hr. Ove ligesom Jens Ovesen almindelig kaldes lange Jens. Han var gift første Gang med Else Jensdatter Udsøn, anden Gang med Fru Thore Muus, Enke efter Hr. Laurids Hvas. Af Iste Ægteskab var en Datter, som døde ung.

Fra "Strejf af Historien, set fra Østjylland": Silkeborg Slot
Man ved ikke hvornår det ældste slot blev bygget.
Ejler Haugsted refererer i et foredrag i 1918 i Historisk Samfund til et brevregister fra 1558 1).
"Stedet som Silkeborg stander på tilhørte engang i 14.arh Alling Kloster ... og som var et temmelig stort kloster...
... Med det gode eller med det onde har en herremand på egnen, Maaske Hr. Erik Mus, maaske en af hans forfædre bemægtiget sig næsset ved Aaens udløb i Langsøen og har bygget sig en af disse fæster, hvorfra der, som Dronning Margrete siger i januarforordningen af 1396 " skete overmåde lidt ret" .
Det mere end antydes at det nærmest har været en røverborg. Haugsted fortæller videre...
Blev i 1418 overdraget til Århus bispestol af en datter til Erik Mus, Fru Thore Eriksdatter Mus, der o. 1414 blev gift med Ridder Laurits Hvas til Ormstrup" - også kaldet Las Hvas - vistok egnens mægtigste mand ... der ved køb og list og magt havde samlet et betydeligt jordegods.
Der var dog mange forviklinger for overdragelsen, først et mageskifte i 1418 med Alling Kloster, og et mageskifte i 1433 hvor der byttes med noget ejendom i nærheden af Ormstrup ved Sahl.
I 1436 efter Laurits Hvas' død bekræftede fru Thore mageskiftet på Gjern Heerreds Ting og hendes nye mand Ove Ovesen Daae ("lange Ove") gav sit samtykke som krævet af loven; han var forøvrigt Bisp Ulriks første lensmand paa Silkeborg så de er nok blevet boende.
Der kom dog flere forviklinger - Alling Kloster gjorde ophævelser, og fru Tores arvinger hævdede at hun ikke havde ret til at afstå borgen, men i 1463 var striden mellem bispen og Hvasserne bragt til afslutning, men først i 1532 afsluttedes striden mellem bispen og Alling Kloster; 118 år var der gået, og 4 år efter kom reformationen.

Notater:

Står ikke oppført som eier av Sostrup sammen med Thomes Jensen og halvbroren (?) Anders Nielsen fra 1464 (Niels Munks død?) til 1485. [Hvorfor ikke, når han døde i 1477?]

1453 Kannik i Ribe, betalte da på Bispen i Børglum Jakobs vegne Servis penge i det pavelige kammer i Rom. Guardian ved Graabrødreklosteret i Randers, Provincialminister for Franciskanerordenen i Danmark.
[Bispen i Børglum, Jakob, må være Jep Friis, Ove Jensens forgjenger som kannik i Ribe.]
Men: Anders Jensen Skeel kannik i Ribe til 1459 (skeel.info/getperson.php?personID=I5807&tree=ks)

Fødsel:
Tidligere oppført som født etter 1419. Kan være reg. pga. anslått tidspunkt for foreldrens giftermål.

Død:
"Fire søndage efter den ubesmittede jomfrus fødsel" [8. sept] (Randersbiografi)

Notater:

Står i eieroversikten for Sostrup gods oppført som eier sammen med halvbroren (?) Anders Nielsen fra 1464 (Niels Munks død?) til 1485. Fra 1485 står Niels Munk som eneeier.

Ble kjøpt ut (?) av Sostrup gods av halvbroren i 1485. Kan se ut som han brukte pengene til å kjøpe fri evt. andre deleiere av Kaas som datteren fikk i medgift i 1486. Kan også ha vært deleiere på Damsgaard.

"Thomas Jensen, der endnu 1464 nævnes "af" sin faders gård "Groløthgaard"..."

Poul Laxmand (død 22. juni 1502) var dansk rigshofmester 1489-1502.
Poul Laxmand var sin tids største godsejer med cirka 900 bøndergårde, hvoraf hovedparten befandt sig i Skåne. Han blev ridder og medlem af rigsrådet 1483. Efter at have været med på kong Hans' mislykkede undsætning af Stockholm i 1502 blev han dræbt i København af adelsmændene Ebbe Strangesen og Bjørn Andersen Bjørn. Drabsmændene blev dog ikke straffet, men Laxmand blev derimod 8. november samme år dømt for forræderisk forbindelse med Sverige og kongen blev tilkendt Laxmands omfattende gods. Sandsynligvis var Laxmand dog uskyldig i anklagen.

I Trap; Danmark - Ovtrup sogn, står det:
"En gd. Lindgård (1476 Lingorth) tildømmes 1476 Thomes Jensen til Kås og Damsgård."

Thomes Jensen Sehested er oppgitt å leve samtidig i samme område, død etter 1511 - tilsvarende Thomes Jensen (mur). Kan være forvekslinger mht. handlinger tillagt disse.

I Hugo Munthe-Kaas' notater: "Thomas Jensen, der endnu 1464 nævnes "af" sin faders gård "Groløthgaard" [Gravlev], allerede 1459 var ejer af Kaas, som han havde erhvervet ved giftermål, fremgår af tvende orginale dokumenter, der endnu er i behold. Af det ene, af 24 august 1459, ses, at Bertel Kaas, en af hans hustrus slægtninge, havde erhvervet et lavsbrev over ham i anledning af den arveopgørelse, der havde fundet sted, og at Thomas Jensen derfor havde sendt sit bud til Kongen med et skiftebrev "mellem for'ne" Thomas Jensen og hans medarvinger på hans Hustrus vegne, begærende, at være i rette med Bertel Kaas om denne sag. Dette fandt kongen efter indholdet af det fremkomne skiftebrev i orden, og gendkaldte derfor det lavdagsbrev, der var givet Bertel Kaas. Det følgende år d. 25 sept. 1460 var Thomas Jensen og Bertel Kaas's skikkede for kongen og mange gode mænd på Kallundborg slot om den trætte, som var imellem, og fremlagede Thomas Jensen da "to skiftebreve lydende på Koosgaard i Rødingherred med Gods", hvilke fornævnte breve kongen dømte ved fuld magt, at Thomas Jensen og arvinger skulle nyde dem. (Efter F. Hvas. Familien Hvas IV p. 32)."



Fra De ældste danske Archivregistraturer:
"En pergamendtz breff, Thamisz Jenszen aff Kaasz giffuer en boll thill Dueholms closter liggendis y Örding bye. Daterit 1508."

Navn:
Det fremgår enkelte steder - uten kildehenvisning - at Thomes Jensen tok navnet Kaas etter sin kone, NN Jensdatter Kaas av slekten med sparre i våpenet. Det er feil.

Fødsel:
1428 beregnet fødselsår. Må være født før 1430 da faren må være død i flg. Sostrups eierliste. Død 1510 eller 1511 i følge kilder, tidligst 1508. Kan da neppe være født særlig før 1425.

Thomes giftet seg med NN Jensdatter Kaas (sparre) før 1458. NN (datter av Jens Kaas (sparre) og Marine (Maren) Løvenbalk) ble født , Kaas. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Thomes giftet seg med Kirsten Mogensdatter Glob (Due) ca. 1449, Thisted. Kirsten (datter av Mogens Pedersen Glob (Due) og Sidsel Mogensdatter Glob (Søblade)) ble født ca. 1432 , Damsgaard, Ovtrup, Thisted. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

"At Kirstine Jensdatter er en søster av Thomas Jensen, fremgaar af flere ting. Hendes segl i vox fremvisende en tretindet skraa mur i vaabenet fra høire hjørne med omskrift Kirsten, hænger endnu ved et dokument, hvorved "Erik Hvas av Ormstrup og hans kjære hustru Kirstine Jensdatter", d. 8. Decbr. 1477 skjødede en gaard til Anders Munk av Brusgaard, søn av Gertrud Udsen i hendes andet ægteskab..."
.."Se F. Hvas: Familien Hvas IV. p. 12)."
(Note 124 til slektsoversikten i Personalhistorisk tidsskrift 1-5, 1884.)


Fødsel:
Følger av at farens død settes til 1430, da Sostrup skiftet eierskap til morens nye ektemann.

Navn:
Trolig oppkalt etter sin mormor Kirsten Andersdatter Hvide.

Familie/Ektefelle/partner: Erik Hvas. Erik (sønn av Laurids Hvas og Thore Eriksdatter Muus) døde 1483. [Gruppeskjema] [Familiediagram]