Gertrud Svendsdatter Udsen

Notater:

Hennes far var ridder.

Død:
Sønnen Thomes Jensen "gjorde 1464 paa sin Moders Vegne Lov paa al Sostrups Enemærke og skrives da til "Groælthgardh",

Ektemannen døde i 1464. Som følge av eiendomsoverdragelser utført av sønnene, har noen kilder tolket 1464 som hennes dødsår, men hun døde i hvert fall ikke i forbindelse med dette.

Gertrud giftet seg med Jens Ovesen (mur) ca 1410, Ã…lborg. Jens (sønn av Ove Ovesen (mur) og NN Jensdatter) ble født ca 1384; døde før 1430. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Niels Stigsen (Munk). Niels (sønn av Stig Munk og Mette Eriksdatter Brune (Banner)) ble født Ca 1390; døde 1464. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Står ikke oppført som eier av Sostrup sammen med Thomes Jensen og halvbroren (?) Anders Nielsen fra 1464 (Niels Munks død?) til 1485. [Hvorfor ikke, når han døde i 1477?]

1453 Kannik i Ribe, betalte da på Bispen i Børglum Jakobs vegne Servis penge i det pavelige kammer i Rom. Guardian ved Graabrødreklosteret i Randers, Provincialminister for Franciskanerordenen i Danmark.
[Bispen i Børglum, Jakob, må være Jep Friis, Ove Jensens forgjenger som kannik i Ribe.]
Men: Anders Jensen Skeel kannik i Ribe til 1459 (skeel.info/getperson.php?personID=I5807&tree=ks)

Fødsel:
Tidligere oppført som født etter 1419. Kan være reg. pga. anslått tidspunkt for foreldrens giftermål.

Død:
"Fire søndage efter den ubesmittede jomfrus fødsel" [8. sept] (Randersbiografi)

Notater:

Står i eieroversikten for Sostrup gods oppført som eier sammen med halvbroren (?) Anders Nielsen fra 1464 (Niels Munks død?) til 1485. Fra 1485 står Niels Munk som eneeier.

Ble kjøpt ut (?) av Sostrup gods av halvbroren i 1485. Kan se ut som han brukte pengene til å kjøpe fri evt. andre deleiere av Kaas som datteren fikk i medgift i 1486. Kan også ha vært deleiere på Damsgaard.

"Thomas Jensen, der endnu 1464 nævnes "af" sin faders gård "Groløthgaard"..."

Poul Laxmand (død 22. juni 1502) var dansk rigshofmester 1489-1502.
Poul Laxmand var sin tids største godsejer med cirka 900 bøndergårde, hvoraf hovedparten befandt sig i Skåne. Han blev ridder og medlem af rigsrådet 1483. Efter at have været med på kong Hans' mislykkede undsætning af Stockholm i 1502 blev han dræbt i København af adelsmændene Ebbe Strangesen og Bjørn Andersen Bjørn. Drabsmændene blev dog ikke straffet, men Laxmand blev derimod 8. november samme år dømt for forræderisk forbindelse med Sverige og kongen blev tilkendt Laxmands omfattende gods. Sandsynligvis var Laxmand dog uskyldig i anklagen.

I Trap; Danmark - Ovtrup sogn, står det:
"En gd. Lindgård (1476 Lingorth) tildømmes 1476 Thomes Jensen til Kås og Damsgård."

Thomes Jensen Sehested er oppgitt å leve samtidig i samme område, død etter 1511 - tilsvarende Thomes Jensen (mur). Kan være forvekslinger mht. handlinger tillagt disse.

I Hugo Munthe-Kaas' notater: "Thomas Jensen, der endnu 1464 nævnes "af" sin faders gård "Groløthgaard" [Gravlev], allerede 1459 var ejer af Kaas, som han havde erhvervet ved giftermål, fremgår af tvende orginale dokumenter, der endnu er i behold. Af det ene, af 24 august 1459, ses, at Bertel Kaas, en af hans hustrus slægtninge, havde erhvervet et lavsbrev over ham i anledning af den arveopgørelse, der havde fundet sted, og at Thomas Jensen derfor havde sendt sit bud til Kongen med et skiftebrev "mellem for'ne" Thomas Jensen og hans medarvinger på hans Hustrus vegne, begærende, at være i rette med Bertel Kaas om denne sag. Dette fandt kongen efter indholdet af det fremkomne skiftebrev i orden, og gendkaldte derfor det lavdagsbrev, der var givet Bertel Kaas. Det følgende år d. 25 sept. 1460 var Thomas Jensen og Bertel Kaas's skikkede for kongen og mange gode mænd på Kallundborg slot om den trætte, som var imellem, og fremlagede Thomas Jensen da "to skiftebreve lydende på Koosgaard i Rødingherred med Gods", hvilke fornævnte breve kongen dømte ved fuld magt, at Thomas Jensen og arvinger skulle nyde dem. (Efter F. Hvas. Familien Hvas IV p. 32)."



Fra De ældste danske Archivregistraturer:
"En pergamendtz breff, Thamisz Jenszen aff Kaasz giffuer en boll thill Dueholms closter liggendis y Örding bye. Daterit 1508."

Navn:
Det fremgår enkelte steder - uten kildehenvisning - at Thomes Jensen tok navnet Kaas etter sin kone, NN Jensdatter Kaas av slekten med sparre i våpenet. Det er feil.

Fødsel:
1428 beregnet fødselsår. Må være født før 1430 da faren må være død i flg. Sostrups eierliste. Død 1510 eller 1511 i følge kilder, tidligst 1508. Kan da neppe være født særlig før 1425.

Thomes giftet seg med NN Jensdatter Kaas (sparre) før 1458. NN (datter av Jens Kaas (sparre) og Marine (Maren) Løvenbalk) ble født , Kaas. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Thomes giftet seg med Kirsten Mogensdatter Glob (Due) ca. 1449, Thisted. Kirsten (datter av Mogens Pedersen Glob (Due) og Sidsel Mogensdatter Glob (Søblade)) ble født ca. 1432 , Damsgaard, Ovtrup, Thisted. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

"At Kirstine Jensdatter er en søster av Thomas Jensen, fremgaar af flere ting. Hendes segl i vox fremvisende en tretindet skraa mur i vaabenet fra høire hjørne med omskrift Kirsten, hænger endnu ved et dokument, hvorved "Erik Hvas av Ormstrup og hans kjære hustru Kirstine Jensdatter", d. 8. Decbr. 1477 skjødede en gaard til Anders Munk av Brusgaard, søn av Gertrud Udsen i hendes andet ægteskab..."
.."Se F. Hvas: Familien Hvas IV. p. 12)."
(Note 124 til slektsoversikten i Personalhistorisk tidsskrift 1-5, 1884.)


Fødsel:
Følger av at farens død settes til 1430, da Sostrup skiftet eierskap til morens nye ektemann.

Navn:
Trolig oppkalt etter sin mormor Kirsten Andersdatter Hvide.

Familie/Ektefelle/partner: Erik Hvas. Erik (sønn av Laurids Hvas og Thore Eriksdatter Muus) døde 1483. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Står som eier av Sostrup (morens arv) fra 1464 til 1485 sammen med halvbroren Thomes Jensen (Kaas). Fra 1485-1504 eneeier. 1504 Sostrup overtatt av datteren Gertrud Andersdatteren Munk gift med Jens Hvas.

Væpner. Ble Kalt Mus.
Til Brusgaard og Sostrup

Familie/Ektefelle/partner: NN NN (hustru Anders Nielsen (Munk). [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Jep Axelsen Thott. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Iver Andersen Skjernov. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Hennes far overdro i 1486 godset Kaas til henne og ektemannen Christen Hvas.

Navn:
Sannsynlig at hun het Kirsten etter farens avdøde hustru, Kirsten Mogensdatter Glob (- hvis denne var 1. hustru.)

Død:
Herregården Kaas oppført på sønnen i 1523.

NN giftet seg med Christen Hvas 1486 eller tidligere. Christen (sønn av Jens Hvas og Ingeborg Jepsdatter) døde 1492-1523. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Andre hendelser:

• Gravfestet: Ã…rhus; Gravet opp. Interessant etterspill. Se notater.

Notater:

til Damsgaard, nævnes 1500, skrives 1503 til Kaas, men 1504 i Ness i et Vidne af Hellum Herredsthing, ligeledes 1508, da hans Kapellan betænkes i Fru Gyde Lauridsdatters Testamente, som Mogens beseglede, men skrives 1517 til Damsgaard i et Vidne af Mors Sønder Herreds Thing, pantsatte 1518 med sin Husfrues to Brødre til Kongen al deres Arvelod efter Provst Ville Friis i Holm og Holms Gods (Kalslund H.), betalte 1519 ti færdige Øxne for "Hjemlov af denne Sveriges nærværende Reise, som iaar er", siges 1520 at være anslået til 300 Gylden og en Indtægt af 9 Læster Korn, var + 15 April 1521 i Aarhus.
G. 1. m. Gertrud Nielsdatter Kaas af Sparre, 2. m. Eline Pedersdatter Friis af Haraldskær, der 1523 var Enke, og da for Rigens Raad kjærede, hvorledes Mogens Thomesen døde i Aarhus og som et ret christent Menneske fik alle sine Sakrementer og blev der begraven i Sortebrødrekloster og stod aldeles ingen Klage eller Kjære over ham den Tid han døde; nogen Tid derefter lod Kong Christiern (II) opgrave hans Krop og hænge imellem to Fjælle udi en Galge paa Aarhus Torv og siden udføre i Marken i heden Jord som et uskikkeligt Kreatur uden al Dom og Ret og lod tage under sig og Kronen alt hans og hendes Gods og Gaard, rørenndes og urørendes, hvorfor Kong Frederik og Rigens Raad atter dømte Mogens Thomsens Krop at komme i viet Jord og Fru Eline og deres Børn strax at aname hans og hendes Gods og Gaard etc. tilbage.

(Se også Dokumenter)

Mogens Thomsen måtte for at blive fri for at "være med på den Sverigesrejse" som Kristian II foretog 1520, give 10 fede stude for hjemlov.
(Allen. De tre nord. Rigers Hist. III 1. p. 115).


Mulig årsak til Rasmus Clementsens forfølgelse av Mogens Thomesen:
Wikipedia om Lille Restrup i Hvam sogn, Rinds herred:
I perioden 1508-11 opkøbte landsdommer og rigsråd Niels Clementsen flere gårde i Restrup, hvoraf den ene med sikkerhed vides at være Restrup Hovedgård, som Marine Nielsdatter og hendes søn Niels Skadeland skøder til landsdommeren i året 1508.

Efter tvistigheder med Kronen beslaglagde den danske konge, Christian 2. Restrup Hovedgaard i 1518. Samme år dør Niels Clementsen. Restrup Hovedgaards tid som krongods blev dog kort. Niels Clementsens enke besad atter gården i 1520. Niels Clementsens datter og hendes mand Christen Harbou arvede Restrup (deres ligsten kan ses indmuret i koret i Hvam Kirke), og gården var i slægten Harbous besiddelse til efter år 1600.

Tituleres som væpner i et brev der han er vitne av 20. juni 1515 for Dueholms Diplomatarium.

Mogens giftet seg med Gertrud Nielsdatter Kaas (sparre) ca 1490. Gertrud (datter av Niels Kaas (sparre) og Ellen (Else) Mogensdatter Glob (Due)) ble født mellom 1460 og 1480 , Kaas; døde Etter 1500. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Elline Friis. Elline (datter av Peder Friis og Kirsten Nielsdatter (Banner)) ble født , Irup, Thy; døde Etter 1523, Damsgaard, Mors. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

"Niels Tamessen til Damsgaard nævnes 1520, i hvilket aar Niels Ludvigsen Rosenkrands utstedte sin obligation til ham paa Bonde Dues vegne for restkjøbesummen, 900 Mk. for sistnevntes andel i Sostrup.
(F. Hvass: Familien Hvas IV. p. 310.)

Navn:
Også omtalt med patronynmet Tammesen i kilder.

Notater:

Til Ormstrup.

Opplysninger stemmer med eieroversikten for Ormstrup

Notater:

Datter av Anders Nielsen (Munk), halbror av Thomes Jensen (mur).

Familie/Ektefelle/partner: Jens Hvas. Jens (sønn av Christen Hvas og NN Thomasdatter (mur)) døde 09 Sep 1536. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

til Kaas og Sostup (Nørre H. Dyrs). Står som eier av Kaas fra 1523.


Samme Tid blev paa Viborg Landsthing henrettet med ham den før omtalte Adelsmand Jens Hvas af Kaas, "fordi han havde forsømt imod sin Eed at begive sig til Kl. Majestæts og Rigets Adel og Krigsfolk, da de vare i Randers og andensteds imod Rigets Fjender forsamlede, men i det Sted havde givet sig til Skipper Clement og det oprørske Parti, og i saa Maade ført Avindskjold imod Kongen og Riget." Saaledes fremstilles Sagen i en Dom, afsagt 1571 paa Rødding Herredsthing i Salling i Anledning af en Retssag om Herregaarden Kaas, som hidtil var forbleven hos Jens Hvas's Arvinger. Men neppe har hans Brøde været ganske klar, da Kongen sendte Bud at han skulde forskaanes paa sin hals, fordi det var oplyst, at Bønderne havde brændt hans gaard og nødt ham til at følge dem. Dog - Benaadningen kom for seent: hans Hoved var allerede faldet; men hans Gods, der, om han virkelig var fundet skyldig, maatte have været forbrudt til Kronen, da han jo havde hyldet den udvalgte Konge, blev ikke inddraget.

Paludan-Müllers "Grevens Feide", 1853

Familie/Ektefelle/partner: Gertrud Andersdatter Due (Munk). Gertrud (datter av Anders Nielsen (Munk) og NN NN (hustru Anders Nielsen (Munk)) døde 1541. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

"Jens Hvas til Kaas m. fl. fik befaling (1532 ?) til at granske i en sag mellem Margrete Mogensdatter, hendes broder Niels Mogensen og Hr. Jakob Lykke om noget pantegods.
(F. Hvas. Familien Hvas IV. p. 105)."



Fødsel:
Margrethe kan ikke være født senere enn 1500 fordi hun må ha vært gift med Rasmus Clementsen i god tid før dennes prosess mot hennes far Mogens Thomesen som ledet til Mogens' død i 1521. Hun kan være født så tidlig som 1480, men neppe før dersom Kirsten Mogensdatter Glob var farfarens andre hustru og faren Mogens dermed må være født etter 1460.

Familie/Ektefelle/partner: Rasmus Clementsen. Rasmus (sønn av Niels Clementsen og Birgitte Jensdatter) ble født ca 1490; døde 1529, Aalborg. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Den ældste Søn [Erik - av Mogens Thomesen] blev Stamfader til den talrige Slægt Kaas, der efter sit Vaaben, en 3tindet Mur, betegnes som de Mur-Kaaser.
Dansk biografisk Lexikon bd XVII - Thomesen


Trætte 1552 paa sin Hustrus vegene med Herman Skeel om noget af Anne Anders Ebbesens (Galt)s stiftet Vikariegods til Kolding Bys Kirke.
Skrev sig 1553 til Gjelskov.

Navn:
I 1526 beordret kongen adelen til å anta faste slektsnavn. Erik Thomesen tok i bruk slekstnavnet Kaas - etter sin mors slekt som stammet fra godset Kaas og allerede hadde antatt dette navnet.

Fødsel:
Antatt fødselsår 1495 i kilder er ubegrunnet. Anne Emmikesdatter er sannsynligvis født etter 1405 ettersom hun fødte Jørgen i 1454. Erik tilskrives ingen rolle i oppreisingen i 1523 etter farens død. Det kan være fordi han ikke var myndig, og altså var født etter 1505. Men det kan også være andre årsaker.)

Død:
I flg eieroversikten for Gelskov i Wikipedia.dk står Erik Kaas oppført som eier fram til 1570, da etterfulgt av sin sønn Emmike Kaas.

Erich giftet seg med Anne Emmiksen etter 1528, Svendborg. Anne (datter av Emmike Hartvigsen Emmiksen og Thale Andersdatter Flemming) ble født etter 1510 , Frørup sogn, Slesvig; døde ca 1561, Salling, Svendborg. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Skovgaard (Tapdrup, Vejle) etter ektemannen Frants Dyre har trolig også blitt overdratt sammen med Damsgaard til nevøen Erik Mogensen Kaas' barn. Sønnen Herman Kaas besitter denne i 1580 til 1613.

Fødsel:
Fornavnet Kirsten skulle tilsi at hun var første datter, oppkalt etter farmoren Kirsten Mogensdatter Glob. Men på hennes gravsten er mødrevåpenet Skaktavl-Friis, som definitivt fastslår at hennes mor er Elline Friis. Hun er derfor oppkalt etter sin mormor Kirsten Nielsdatter Banner.

Gravlagt:
Hentet fra .tapdrupkirke.dk/Historie:
Det synlige minde om herremanden er den store gravsten, som sidder fast i korets nordvæg. Stenen er af mørk skifermarmor, som er hentet i Belgien, men forarbejdningen er sket på et stenhuggerværksted i Århus, som har leveret gravmæler til mange jyske kirker. Indskriften forneden fortæller, at den er rejst over et ægtepar af ældgammel jysk adel, Frands Iversen Dyre og Kirsten Mogensdatter (Kaas). Frands Dyre døde på Dyresholm, dvs. Skovsgård den 5. oktober 1569, mens fru Kirstens dødsår aldrig er blevet indhugget, der står kun 15.. I buerne over figurernes hoveder er afbildet deres mødres, bedsteforældres og oldeforældres våbenskjolde, og oven over, på hver side af krucifikset, ses deres fædrene våbener, Dyre-slægtens med horn, Kaas-slægtens med mursten. I de fire runde hjørnefelter ses de fire evangelistsymboler: Matthæus-englen, Johannes-ørnen, Markus-løven og Lukas-oksen.

Familie/Ektefelle/partner: Frands Iversen Dyre. Frands (sønn av Iver Clausen Dyre og Anne Poulsdatter Dyre) ble født før 1518 , Sø, Nørre Herred. Mors; døde 05 Okt 1569; ble begravet , Tapdrup kirke. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

"Jens Hvas til Kaas m. fl. fik befaling (1532 ?) til at granske i en sag mellem Margrete Mogensdatter, hendes broder Niels Mogensen og Hr. Jakob Lykke om noget pantegods.
(F. Hvas. Familien Hvas IV. p. 105)."

"Niels Tamessen til Damsgaard nævnes 1520, i hvilket aar Niels Ludvigsen Rosenkrands udstedte sin obligation til ham paa Bonde Dues vegne for restkjøbesummen, 900 Mk. for sistnevntes andel i Sostrup. (F. Hvas: Familien Hvas IV. p. 810."

Fødsel:
Fikk en obligasjon fra Niels Rosenkrands i 1520. (Myndighetsalderen i Jyske Lov for eiendomsoverdragelser var 18 år.)

Død:
Han blev dræbt af Peder Stygge Rosenkrantz til Hevringholm. (Hist. gen. Ark. 11 Juni 1542)


Peder Stygge (Rosenkrantz) var sønn av Ejler Stygge (Rosenkrantz og Kirsten Pedersdatter Gyldenstierne. Han, foreldrene eller brødrene er etter alt å dømme ikke nær beslektet med Niels Ludvigsen Rosenkrantz som gav obligasjon til Niels Thomesen (Niels Mogensens onkel) i 1520.

Familie/Ektefelle/partner: NN Quitzow. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

"I kloster" i flg. stamtavlen til slekten Hvide.

Denne datteren er ikke registrert i Hugo M-K's oversikt (men denne mangler barna etter Mogens' ekteskap med Elline Friis), heller ikke i Roskildehistorie. Derimot er hun oppført i oversikten for slekten Friis i DAA, også i oversikten for slekten Hvide. (Dette baserer seg på gjengivelsene av disse hos Skinnerup.org.)

Fødsel:
Broren Erik er født i første ekteskap (oppkalt etter sin mors bror, Viborgbispen. Han er anslått født ca 1505. Johanne er født i andre ekteskap (oppkalt etter moren Ellines mormor Johanne Sappi).