Emmike Esbernsen Emmiksen

Notater:

Beseglede 1427 til Vitterlighed med sin Broder, med hvem han 1429 solgte Spangsbjerg, levede endnu 1451

Familie/Ektefelle/partner: Dorte Pogwisch. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Karen Sested. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Til Refsø og Brændore.

Død:
Nr. 417 • Ribe 03.05.1542
Dombog 4, Fol. 13R-14R
Erik Kaas; Tale Flemming (adel • Brænore, Taps S., Nr. Tyrstrup H., Vejle A.) mod Holger Rosenkrantz (adel • Boller, Uth S., Bjerre H., Vejle A.)
Hævd og besiddelse - ejendom (ejendom, gods, betroelse) • Kongen fraværende; 19 fraværende fra rådet • 1. instans.
Udfald: Frikendelse
Resume: Sagsøgerne tiltalte sagsøgte, fordi denne ikke ville tilbagegive Tale Flemming noget gods, hun havde givet Otte Rosenkrantz pro forma for at lægge en dæmper på hendes mands ødselhed.

Familie/Ektefelle/partner: Thale Andersdatter Flemming. Thale (datter av Anders Flemming og Sophie Rantzau) døde Etter 1547. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Til Revsø.
Kilde: Roskildes Historie

til Gjelskov og Bendore.
Kilde: Skeel


"Dyrkningsfællesskabet vanskeliggjorde en Forøgelse af Udbyttet — saaledes at det var muligt at dele den i et vilkaarligt Antal Lodder. En saadan Deling fandt ofte Sted ved Salg og navnlig ved Arv, idet ingen Lovbestemmelse hindrede en vidt gaaende Realdeling mellem Arvingerne. Eksempelvis blev Refsø, som ejedes af Slægten Emmiksen, i 1537 delt mellem to Brødre og en Søster og derefter i næste Slægtled mellem disses seks Arvinger, som snart efter solgte deres Lodder til Kongen. Ikke mindre end 37 Herregaarde forsvandt alene i Haderslev Amt, væsentlig i Løbet af det 16. og 17. Aarhundrede." (Historisk Tidsskrift, Bind 10. række, 1)

Fødsel:
Født i Salling, Svendborg [dvs. Gelskov] tidl registrert - uten kilder.

Navn:
Anne Emmeriksdatter i flg. Hugo M-K's slektsoversikt

Død:
I flg. Dansk biografisk Lexikon ble hennes sønn Jørgen, f. 1554, moderløs syv år gammel. Hvis denne opplysningen stemmer, dessuten hans og hennes fødselsår, må hun i så fall ha vært 55 år da han ble født - som er lite trolig.

Tidligere registrert her 1581. Kilde ukjent.

Anne giftet seg med Erich Mogensen (Kaas) (mur) etter 1528, Svendborg. Erich (sønn av Mogens Thomesen (mur) og Gertrud Nielsdatter Kaas (sparre)) ble født ca 1500 , Hillerslev, Salling, Svendborg; døde ca 1556. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Albert Maltesen (Viffert). Albert døde etter 1585. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Lensmenn Haderslevhus len
I Haderslevhus registeret fra 1580 kaldet amtmand Magnus Kaaß.

Formentlig tale om Mogens Eriksen Kaas (Muur) (1521-1582) til Brænore ved Christiansfeld, gift 1577 med Dorothea Hennekesdatter Sested, enke efter Oluf Glib, og som enkemand gift med Anna Henriksdatter Rantzau. [1] [2] [3]

Fødsel:
Han er født på Damsgaard eller Gjelskov, sannsynligvis det siste.

Mogens giftet seg med Dorothea Hennekesdatter Sested Før 1568. Dorothea (datter av Henneke Sested og Ide Eskildsdatter Gøye) døde 9 Feb 1579; ble begravet 17 Mar 1579, Frørup kirke. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Mogens giftet seg med Anne Rantzau etter 1578. Anne (datter av Henrik Rantzau og Magdalene Johansdatter Reventlow) ble født ca 1545; døde etter 1610. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

"Emmike Kaas til Gjelskov var ritmester i Syvårskrigen [1563-1570]. Han var fra 1569-84 lensmand på Elfsborg, Lyse Kloster og Gotland (1576-84. Han døde i Ystad og er begravet i Skåne, trods enkens ønske om at føre ham til Fyn. Med Inger Tidemand fik han 2 børn."

Gravstenogepitafier.dk:
Heraldik for Emmike Kaas på venstre side:
Kaas, Emmiksen, Kaas, Flemming, Glob, Skeel, Kruse, Rantzau.
Epitafiet erstatter Adelsårbogens Sested og Glob/Due med Skeel og Kruse.

Han står oppført i eierlisten for Juulskov (bl.a. på Wikipedia) allerede fra 1568. Dette må være feil, ettersom han ikke kan ha blitt gift med henne før i 1578. Hans føste hustru, Inger Tidemand døde i følge kildene i 1577.

På Juulskov fandtes indtil ca. 1797 det såkaldte Juulskov kors. Dette var et gotlandsk bratdødskors. Korset, der var fra 1442, havde stået på Visbys bymark, men var blevet fjernet af lensmand Emmike Kaas til Gelskov. Emmike Kaas var gift med Hilleborg Lindenov, der havde arvelod i Juulskov og brugsret til gården. Korset stod på gårdspladsen til 1797, hvor det blev anvendt i en stensætning i en dam ved gårdspladsen. Senere efterforskning har ikke bragt korset eller rester af dette frem. (Historisk Atlas)

Fødsel:
Hugo Munthe-Kaas slektsopptegnelser og Reventlow.dk oppgir "født 1566". Det må være feil, jfr alder, 2 hustruer og refererte tidspunkt for gravferd. [webmaster]. Ettersom han var rittmester i Syvårskrigen (1563-70) må han vel være født før 1545.

Død:
Hugo M-K oppgir dødsdato 11 Jun 1585

Familie/Ektefelle/partner: Inger Tidemand. Inger (datter av Jørgen Tidemand og Mette Andersdatter Emmiksen) døde 19 Jul 1577, Gulland (Gotland); ble begravet 27 Jul 1577, Visby kirke, SkÃ¥ne. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Emmike giftet seg med Hilleborg Lindenov 1582. Hilleborg (datter av Hans Lindenov og Rigborg Tinhuus (Skinkel)) døde 02 mai 1602, Simrishavn. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

til Damsgaard, som hans faster Fru Kirsten Mogensdatter tilskjødede sine Broderbørn. (Hun levde 1573.)
1571 forlehnet med Rynkeby.
1592-97 forlehnet med Thistedgaard.
Var 1572 og 1584 Skibschef.
Var 1601 svagelig, men levede dog endnu 1603-

Kilde; Skeel

Godsejer. Han blev 1592 forlenet med Tistedgaard.

Forlenet med Rynkeby, Gudme herred 1591-1597 - fritt.

Familie/Ektefelle/partner: Karen Nielsdatter Friis. Karen (datter av Niels Friis og Anne Thomesdatter Høeg) ble født ca 1540; døde 1620, Damsgaard; ble begravet , Ovtrup kirke, Morsø sønder herred. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Hun døde af hoste i en dans på Koldinghus.

Fødsel:
Oppgitt fødselsår 1575 i Hugo M-K's liste må være feil, eller så er hun reg. med feil far. Trolig det første, ettersom Eriks mor het Gertrud, og dermed skulle oppkalle sin første datter etter henne. Gertrud Kaas må altså være født før Sophia, Inger og Thale. Ingen av disse har dokumenterte fødselsår.

Død:
1590 i flg. "Daglig liv i Norden II"

Notater:

"var i Huset hos Breide Rantzau, 1689 Kammwr-jnmfru hos Dronning Anna (90), skulde have været gfft 1 Skotland, men bendes Fæstemand døde før btryllupet og hun drog saa tilbage til Danmark,"

"Fik 1632, Bevilling selv at maatte forestaa sit Gods." (Fynske Registre III, s 506.)

Død:
Bodde pø Faddersbøl i 1610.

Notater:

Ulstrup og Faddersbøl, Hundborg sogn, Hundborg herred, Thisted amt, var i tidligere tid komplette hovedgaarde, men nu kun almindelige avlsgaarde.
Trap. Danm. V. p.147)
Blandt ejerne til Faddersbøl nævnes: Sofia og Inger Kaas 1610. Deres brodersøn Stalder Kaas, skibskaptajn 1628. Hans brodersøn Jørgen Kaas Iversen, som giftede sig i Holland; hans broder Hartvig Kaas (+1704) og frue Sofie Rotkirk.
Deres døtre Sofia, Inger og Magdalene Kaas.
D. Atl. V. p. 480).
Kilde Slektsbok Kaas


Død:
Bodde på Faddersbøl 1610.

Notater:

til Kiil - omdøpt av ham til Østergaard.

Nr. 1941 • København 22.06.1593
Dombog 13, Fol. 439V-441R
Anders Kaas; Hartvig Kaas (adel • Kiel; Højrup, Hillerslev S., Sallinge H., Svendborg A.) mod Jacob Høg (adel • Trudsholm, Kastbjerg S., Gjerlev H., Randers A.)
Køb og salg - skøde (retspleje, forlig; ejendom, gårde, skøde, pant) Kongen til stede; hele rådet til stede • 1. instans.
Udfald: Forlig
Resume: Sagsøgerne tiltalte sagsøgte, fordi han af Claus Hvidtfeldt havde fået skøde på en gård, skønt de havde aftalt med Claus Hvidtfeldt, at de skulle indløse gården, der var pantsat til Erik Bille.




Fødsel:
Broren Jørgen ble tatt hånd om av storebroren Mogens da de ble foreldreløse. Ingenting foreligger om at Anders også var mindreårig. Han bør derfor være født før 1545. At han ble innkalt til krigstoget mot Sverige i 1564, støtter dette.

Anders giftet seg med Helvig Skinkel (lilje) 15 mai 1577, Odense. Helvig (datter av Hans Skinkel og Helvig Andersdatter Ulfeldt) ble født ca 1555 , Gjerskov. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Ambassadør i Russland som nevnt i de første slektsoversikter er antatt å være en forveksling.

Til Møllerup og Skovsgaard, Viborg

Signerte arvehyldningen 1608.
(Kilde: Vigerust.net)

Herman Kaas til Skovsgård nævnes ved hyldingen i 1580 og 1608.

Med Birte Kaas fik han 16 børn, hvoraf 7 døde som små.

Skifte i 1614.

Fødsel:
Opptrer med diverse fødselsår i andre kilder - uten begrunnelse. Disse fødselsårene er åpenbart ren gjetning.

Død:
Skovgaard i Tapdrup sogn var hans bosted da han døde. Han er begravet i Tapdrup kirke. At Skovgaard også var det faktiske dødsstedet er antatt utifra dette.

Herman giftet seg med Birte Kaas (sparre) ca 1576, Thisted. Birte (datter av Niels Kaas (sparre) og Maren Iversdatter Dyre) ble født ca. 1546 , Olby, Ringkøbing; døde Etter 1613; ble begravet , Tapdrup kirke ved Viborg. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Barnløs.

Til Møllerup og Hessel

Møllerup, Feldballer sogn, Sønder herred, Randers amt, er en ældgammel gård, der ved arv kom til Herman og Hartvig Kaas til Hessel, sønner af Erik Kaas til Gjelskov. Da Hartvig Kaas døde uden børn, arvede hans part af hans broderbørn Iver Kaas til Ulstrup og Anne Nielsdatter Kaas (+1650) gift med Hartvig Bille til Damsgaard, der 1626 blev eneejer af Møllerup.
(Trap. Danm. V. p.645)

Hessel, Aalsø sogn, Tønder herred, Randers amt, ejedes 1391 af Kristen Kaas og senere af Hartvig Kaas, der 1623 skal have solgt den til rigsadmiral Albert Skeel.
Trap. Danm. V. p.633)

Hartvig Kaas nævnes til "Komdrup" i en fortegnelse på tiender under Aalborghus len 1591. Han synes at have fæstet en af tienderne i Nørre Kongerslev sogn. Komdrup sogn ligger i Hellum herred omtrent 3 mil sydøst for Aalborg.
F. Hvas. Familien Hvas IV. p. 230)


Albert Skeel, f. ca. 1550, (søn af Herman Skeel og Kirsten Knudsdatter Rud) stilling gårdejer, død d. 27 Jan 1609, Horsens torv, begravet Junget kirke. Albert Skeel var den sidste af sin slægt, der ejede Jungetgaard, Viborg amt. Albert Skeel måtte på grund af sin voldsomme adfærd bøde med livet, han blev henrettet 27 januar 1609, på Horsens torv. Paa Pinsemarkedet i Aalborg 1600 kom han i Klammeri med Niels Juul til Kongstedlund, hvem han gav Banesaar. Albert Skeel flygtede ud af Riget, men det lykkedes at tilfredsstille den dræbtes Slægt, som fik en stor Sone, 2000 Rigsdaler og han slap for videre Tiltale. Men da Albert Skeel i Okt. 1608 i Viborg paa Vejen fra Landstinget, hvor han var mødt i en Retssag, tilføjede sin Modpart, Fogeden paa Brandholm, Ulivssaar , undgik han ikke sin Straf, da Drabet maatte betragtes som overlagt. Herredagen i Horsens dømte Albert Skeel 25. Jan. 1609 fra Livet, og 2 Dage efter fuldbyrdedes Dommen paa Torvet i Horsens. Albert Skeel var gift med Anne Kaas, en Datter af Bjørn Kaas.

--

Aarfeide af 1602.
(Gl. Kgl. Mskrsl. Fol. 844, Ry do. 4to 1263, Marm. Dan. II.224, D. Mag. III. 318, IV. 243.

Vi efterskrevne, Ove Juul til Meilgaard 1) paa mine egne og min salig Broders Børns Vegne, som jeg er ret Værge for, saa og mine Søstres 2) som jeg og er ret Værge for, deres Vegne, - Iver Juul til Willestrup 3) Mouritz Stygge til Holbekgaard 4) Frue Ane Stygge, sl. Niels Juul's til Kongstedlund 5) hendes Lavværge Christopher Michels til Lundbek 6) Hartvig Kaas til Hørupgaard 7) – gjøre Alle vitterligt og kjendes med dette vort aabne Brev, at som ærlig og velbyrdig Mand Albert Skeel til Jungetgaard haver (desverre) dræbt og ihjelslaget vores Kjære Huusbonde, Broder, Svoger og Blodsforvant, Ærlig og Velbyrdlig Mand Niels Juul til Kongstedlund, for hvilket han nu var indstævnet for Kgl. Majestæts og menige Danmarks Riges Raad; da efterdi hans Slægt, Byrd og Blodsforvante, Svoger og Venner baade nu og tidt og ofte tilforn paa hans Vegne os have andraget, at vi for deres og hans Hustrues og Børns Skyld, som og er vores Slægt, Byrd og Blodsforvante, ville afstaa, hvis Tiltale og Rettergang vi kunne have til hannem for samme Sag; - da efter deres flittige Begjæring og Underhandling og for deres og hans Hustrus, Børns og deres Slægts og Venners Skyld, have vi samme Stævning og Tiltale afstaaet, efter den Contracts Lydelse, som samme gode Mænd og derom imellem gjort have, som baade hvilken Contract forbenævnte Albert Skeel skal have sig i alle Maader at forholde, som en ærlig Adelsmand egner og bør og vel anstaaer. Og efterdi oftebemeldte Albert Skeel nu haver gjort os Knæfald og Afbedelse efter den Skik, Vane og Viis, som her udi Riget blandt Adelen og Ridderskabet brugeligt er, og eftersom Contracten hannem tilholder, da have vi nu derimod fornævnte Niels Juul's efterladtes hustru, hendes Børn og vores Slægt og Byrd paa Fædrene og Møderenesiden for baade fødte og ufødte opreist fornævnte Albert Skeel og gjort hannem og nu med dette vort aabne Brev gjør hannem og hans Børn, Slægt og Byrd, baade paa Fædrene- og Mødernesiden, fødte og ufødte, en tryg, varagtig, Maade skal respekteres eller opdages 8) men evindeligen og urykkeligen at holdes af os og vore Efterkommere, eftersom forskrevet staaer, som det sig ærlige Adelspersoner egner og bør i alle Maader.

Dets til ydermere Vidnetsbyrd at dette skal og urykkeligen holdes og efterkommes skal udi alle Maader, som forskrevet staaer, have vi med fornævnte Niels Juul's Hustru hængt vore Signetter her nedenfor og underskrevet med vores egne Hænder og venligen tilbedet med os at besejle og underskrive ærlige og velbyrdige Mænd Christian holk til Høygaard 9) Høvedsmand paa Hald, Niels Stygge til Søgaard 10) Thomas Maltesen til Tanderup 11) Erik Høeg til Clarupgaard 12), Erik Lunge til Stougaard 13), og Frans Juel til Palstrup 14).
Actum Viborg d. 20de Dag 1602.


1) Broder til den Dræbte. Glæsborg Sogn, Nørre Herred, Randers Amt, Trap II. 528.
2) Kirstine og Else Juul.
3) Broder til den Dræbte. Ustrup Sogn, Hindsted Herred, Trap II. 232.
4) Slægtning af Enken. Holbæk Sogn, Rougsø Herred, Trap II 492.
5) Datter af Thomas Stygge til Frøstrup og Christence Væbner. Sønder Kongerslev Sogn, Hellum Herred, Trap II. 215.
6) Christopher Mikkelsen Tornekrands var gift med Dorthe Juul, den Dræbtes Søster. Bislev Sogn, Hornum Herred, Trap II. 214.
7) Gift med Ane Juul, den Dræbtes Søster. Hørup Sogn, Lysgaard Herred, Trap II. 385. Hartvig Kaas eiede ogsaa Møllerup, Felballe Sogn, Sønder Herred, Randers Amt, Trap II 549, og Hessel, Aalsø Sogn, samme Herred, Trap II. 537.
8) C.=opsiges.
9) Greis Sogn, Rørvang Herred, Trap II. 882. 10) Nors Sogn, Hillerslev Herred, Trap II. 114 11)Th. M. Sehested, gift med Enken efter Juul. Sneibierg Sogn, Hammerum Herred, Trap II. 775. 12)Hans Svigermoder var en Juul. Klarup Sogn Fleskum Herred, Trap II. 200.
13) Hans Moder var en Juel. Øster Nykirke Sogn, Nørvang Herred, Trap II. 886.
14) Høibierg Sogn, Lysgaard Herred, Trap II. 382

Nr. 1941 • København 22.06.1593
Dombog 13, Fol. 439V-441R
Anders Kaas; Hartvig Kaas (adel • Kiel; Højrup, Hillerslev S., Sallinge H., Svendborg A.) mod Jacob Høg (adel • Trudsholm, Kastbjerg S., Gjerlev H., Randers A.)
Køb og salg - skøde (retspleje, forlig; ejendom, gårde, skøde, pant) • Kongen til stede; hele rådet til stede • 1. instans.
Udfald: Forlig
Resume: Sagsøgerne tiltalte sagsøgte, fordi han af Claus Hvidtfeldt havde fået skøde på en gård, skønt de havde aftalt med Claus Hvidtfeldt, at de skulle indløse gården, der var pantsat til Erik Bille.

Hartvig giftet seg med Anne Juul før 01 Feb 1589. Anne (datter av Axel Juul og Kirsten Ovesdatter Lunge (Dyre)) ble født 11 Mai 1547 , Aalborghus; ble døpt 27 Jun 1547; døde 2 Des 1623; ble begravet , Feldballe kirke. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Nr. 2104 • København 27.06.1598
Dombog 14, Fol. 319V-321R
Jørgen Kaas (adel • Gelskov, Hillerslev S., Sallinge H., Svendborg A.) mod Tale Emmicksdatter; Mourids Emmiksen; Margrete Emmiksdatter (adel • Fjellemose, Fjeldsted S., Vends H., Odense A.; Jerstrup, Grindløse S., Skam H., Odense A.; Odense)
Hævd og besiddelse - ejendom (appel, myndighed, landsdommer; ejendom, kirkegods) • Kongen fraværende; 1 fraværende fra rådet • 3. instans.
Udfald: Andet: landsdommeren stævnes • stadfæstelse af dom v. Fynbo Landsting med tidligere dom v. Odense Byting
Resume: Sagsøger tiltalte sagsøgte, fordi den afdøde Mourids Emmiksen ikke havde givet afdøde Jørgen Kaas den del af noget kirkegods, han havde ret til, men som var givet til Haderslev Domkirke.

Fødsel:
1554 i flg Dansk biografisk Lexicon. 1555 i flg. Hugo M-K og Reventlow.dk

Jørgen giftet seg med Dorthe Ovesdatter Juul 03 Aug 1600. Dorthe (datter av Ove Axelsen Juul og Johanne Nielsdatter Kaas (sparre)) døde 1634. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Identisk navn/fødselsår som kusinen (I331). Begges eksistens bekreftes av kilder.

Nr. 3143 • København 21.06.1621
Dombog 27, Fol. 387R-388R
Iver Lykke [gift med Anne](adel • Rebstrup, Sønderup S., Hornum H., Ålborg A.) mod Eggert Kaas Hermansen (adel)
Køb og salg - skøde (ejendom, hovedgård, skøde) • Kongen fraværende; hele rådet til stede • 1. instans.
Udfald: Domfældelse
Retsgrundlag: Skøde
Resume: Sagsøger tiltalte sagsøgte for at få stadfæstet skødet på Millerup [Møllerup?] Hovedgård.

Anne giftet seg med Iver Lykke ca 1610. Iver (sønn av Christoffer Lykke og Anne Nielsdatter Rosenkrantz) ble født , Buderupholm; døde 10 Des 1648, Vindumgaard; ble begravet , Taarup kirke. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

"Et exemplar af "Den Danske Rim-Krønike" trykt i København hos Gotfrid af Ghemen 1495 blev 8/10-1588 foræret til "Jørgen Kaas Emmichsøn" af hans
farbroder Niels Kaas til Damsgaard.
(Dansk Magasin I, p. 28)."

Til Gjelskov.

"Blev 1584-85 opdraget med Hertug Ulrik, kom 1587 i Sorø Skole, fik 1588 af sin Farbroder Niels Kaas et Exem-plar af den 1495 trykte danske Rimkrønike, der siden havnede i Rostgaards Bibliothek, skulde 1602 ledsage Hertug Hans til Rusland, underskrev 1605 den fynske Adels Landemodevedtægt."

"Kom 1587 i Sorø Skole".

"Fik 1588 af sin Farbroder Niels Kaas et Exem-plar af den 1495 trykte danske Rimkrønike, der siden havnede i Rostgaards Bibliothek."

Ble immatrikulert 7. nov 1595 i Wittenberg.

Notater:

"Boede 1613 i Faaborg og blev da dømt til at betale et Beløb, hendes Mormoder, Fru Mette Jørgen Tidemands, var Johan Norby skyldig, kom 1617 i Maribo Kloster (39), boede 1630 snart paa Østergaard hos sin Værge Hans Kaas, snart paa Møllerup, som hun i Arv efter Hartvig Kaas var bleven Medeier af, snart paa Damsgaard, fik 1635 Bevilling at være sin egen Værge."

Arvingene fragikk arv og gjelde etter henne.

Notater:

"Hans Frue var Anne Kaas af Mur-Kaaserne, Datter af Niels Kaas til Damsgaard (ikke af Hartvig Kaas til Møllerup,der var hendes Farbroder) og Fru Karen Nielsdatter Friis (af Skaktavl-Friserne). Naar Niels Kaas's Hustru ogsaa kaldes Anne Kaas og Karen Bilde, da er dette udentvivl urigtigt; dog har han maaske ogsaa været gift med Anne Bertelsdatter (af Hørbyslægten). Jfr. Justitiarius Bergs Samlinger i Rigsarchivct, Hofmans Efterretn. om D. Adelsmd. I, III og ovenfor ved Aarene 1614 og 1618."
(Norske Samlinger II, s. 509)

Fødsel:
Hugo M-K's slektstavle oppgir "født ca 1600". Hun må være født senest 1590 fordi moren ble født mellom 1537 og 1545. Dette stemmer også bedre med datterens fødsel 1614-18.

Navn:
Hennes navn som Anna Kaas står inngravert på ett par lysestaker i Ovtrup kirke. skjenket i 1620.

Gravlagt:
"Anno 1650 26/7 prædikede i Domkirken i Aarhus over velb. Frue Anna Kaas af Myllerup; hendes Børn gav mig 2 forgyldte Pokaler paa 60 Lod".
(Dansk Magasin I p. 221).

Anna giftet seg med Hartwich (Hartvig) Bille før 1614. Hartwich (sønn av Knud Bille og Hilleborg Christoffersdatter Gyldenstierne) ble født ca 1580; døde ca 1649. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Står i foretgnelsen over Kornskatten for Fyn i 1627 som "Hans Kaas til Østegaard".

Fødsel:
Tidl. reg. fødested Østergaard mangler dokumentasjon. Faren oppgis som eier av gården i 1584. Før 1584 oppgis "forskellige Ejere".

Fødselaår ca. 1578 er basert på at foreldrene ble gift i 1577 og at han begynte i Sorø skole i 1591.

Familie/Ektefelle/partner: Birgitte Norby. Birgitte (datter av Erik Norby og Sophie Gregersdatter Juel) ble født ca 1580 , Uggerslevgaard. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Hans giftet seg med Vibeke Asmusdatter von Ahlefeldt 27 mai 1627, Odense. Vibeke (datter av Asmus von Ahlefeldt og Kirsten Bild) ble født ca 1585 , Gronwohld, Eckernförde, Sl.-Hol.; døde 08 des 1628, Lindskov, Egense sogn, Sunds herred, Svendborg amt. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Denne Kurt Voss Nagel på Familysearch opererer også med en Erik født 1585. Ingen andre kilder har 2 barn av Herman ved navn Erik.

Fødsel:
Kilde trolig Familysearch

Død:
Død som barn

Notater:

"Niels Kaas levede i Juni 1613 og blev da med sin Broder Frands sagsøgt paa Herredagen for en skyldig Kremmerregning, de skrives da til Skovsgaard. 1618 Løjtnant paa Ove Gieddes Togt til Ostindion, faldt 11 Marts s. A. ved Gambia paa Afrikas Østkyst, efter at have "forholdt sig ganske mandelig og tapper". Hans Søskende frasagde sig Arv og Gjæld 31 Juli 1619."

Notater:

Av Skovsgaard, Tapdrup, Vejle.

"Frants Hermansen Kaas (af Muur-Kaaserne) var kjødelig Fætter af ovennævnte Hartvig Bildes Frue, Anne Nielsdatter Kaas. Han skrives til Skovgaard 1618, senere til Indyr i Salten og Gjerdrup i Sjælland; fra 24 Juni 1618 (Lensbrev af 29 Marts s. A.) fik han de Nordlandske Lene mod en aarlig Afgivt af 3050 Daler og beholdt
dem til sin Død 1638; se N. Reg.; Holm. Efterr. om D. Adelsm. I; D. Atl. III; Slange, 1. c. 837; Krafts Norges Beskr. VI, 331; Nicolaysen, N. Stiftelser III, Reg. og ovenfor ved Aarene 1619 — 22, 1624, 1625, 1627, 1635. — Den ovennævnte Søn Claus faldt i en Trefning i Skaane 1657 som Oberstlieutenant, se Wielands lærde Tidende
1727, 7-23. De to Døtre, Birgitte og Sophie, der ikke navngives hos Hofman eller Wieland, døde unge eller idetmindste ugifte (Uddrag af Fru Ide Grubbes Slægtebog paa Univ. Bibi., Msscr. No.
237, Fol)."
(Norske Samlinger II s. 511)

Østre-Rønnvik
Salten len
1625
1639 Claus KÃ¥s, Anne Hundermark
Vigerust.net: Adelige setegårder

Rødviken
Salten len
1625
1639 Claus KÃ¥s, Anne Hundermark



Hugo M-K:
Han var ejer af Skovsgaard og senere Indyr i Gildeskaal præstegjel i Salten og Gjerdrup i Sjælland. Han fik 24/6-1618 de nordlandske len mod årlig afgift på 3050 daler. Hovedgaarden Gjedrup, Egeslevmagle sogn, Sorø amt ejedes efter 1613 af Frants Kaas gift med Anna Klausdatter Hundermark, i hvis families eje den havde været i lang tid.
(Trap. Danm. V. p. 339).

Han blev gift med Anna Hundermark, CA ___ 1615, f. CA ___ 1590, Gjerdrup, (datter af Klaus Hundermark og Dorte Jørgensdatter Daae). Anna: Hun lod 1641 "Indyr" skøde til kronen.


Hugo M-K:
Frants Kaas og Anna f. Hundermark skænkede (før 1640) en kalk af sølv til Nykirken i Bergen. I en besigtigelsesforretning 1666 af Bodø kirke anføres: "Kirkens gulv fra den anden stol fra den nordre kirkedør og op til kordøren i gangen samt ganske koret omkring og om alteret med hollandske glasserede klinker lagt, hvilke salig velb. frants Kaas forærede til kirken; en god
altertavle med alterens sakramentes bønner strafferet og en skildret tavle på lensherrens stol, begge forærede af velb. Hartvig Bilde; en messehagel af gyldenstykke med baldyret krucifix og et alterklæde af gul silkedamask, skænkede af lensherre Frants Kaas' frue Anna Hundermark.
(N. Nicolaysen, Norske stiftelser III p. 586.)


INNDYR ligger i Gildeskål kommune, Nordland.

Inndyr ble først nevnt på 1600-tallet. Noe var da krongods, og annet var kirkegods. I 1633 tilbød lensherre i Nordland, Frants Kaas, kongen et makeskifte. Han ville bytte bort et gods han hadde samlet seg rundt lensherreresidensen Bodøgård mot tilsvarende gods i Gildeskål med Inndyr som sentrum. Frants Kaas var en pengegrisk og pågående herre. Det reiste seg snart alvorlig kritikk mot hans embetsførsel. På få år hadde han samlet seg et helt lite gods, og det var dette han tilbød som makeskifte. Det hele gikk også i orden. Det at han valgte seg Inndyr skyldtes nok at stedet var en pen og frodig jordbruksbygd. Og stedet egnet seg godt for større drift. Frants Kaas ble ikke boende der lenge, hvis han i det hele tatt rakk å flytte dit. I 1635 dro han til København, og på tilbaketuren i 1638 døde han i Bergen. Det må ha vært et plagsomt oppgjør for hans enke Anne Hundermark. Kreditorene hadde lenge etterstrebet hennes mann, og på flere år hadde han ikke gjort opp avgiften for lenet. I 1641 overdro hun derfor hele godset til kronen.

Kilde: ?Coldevin, Axel (1943): Jordegods og storgårder i Nord-Norge. Historie. Arbeidsliv. Kultur. F. Bruns bokhandels forlag
og http://home.nvg.org/~oddso/nsh/nn-inndyr.html


Fødsel:
Født ca 1588 i flg. Hugo M-K's slektstavle.

Navn:
Han er sannsynligvis oppkalt etter faren Hermans inngiftede onkel, Frands Iversen Dyre, som Herman og hans søsken arvet Skovgaard etter, og der Herman Kaas bodde resten av sitt liv.

Familie/Ektefelle/partner: Anne Hundermark. Anne (datter av Claus Hundermark og Dorte Jørgensdatter Daae) ble født ca 1590 , Gjerdrup; døde etter 1641. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Døpt:
Død liten.

Notater:

Fødsel:
Basert på tidspunktet for foreldrenes ekteskap og fornavnet.

Notater:

"Skrev seg 1618 til "Skoufgaard" og solgte da sin Part i Møllerup til Iver Lykke til Bigum."

"Frasagde 1619 sig og sine Søskende Arv og Gjæld efter deres af de Murianer i Ostindien tagne Broder Niels Kaas."

Nr. 3143 • København 21.06.1621
Dombog 27, Fol. 387R-388R
Iver Lykke (adel • Rebstrup, Sønderup S., Hornum H., Ålborg A.) mod Eggert Kaas Hermansen (adel)
Køb og salg - skøde (ejendom, hovedgård, skøde) • Kongen fraværende; hele rådet til stede • 1. instans.
Udfald: Domfældelse
Retsgrundlag: Skøde
Resume: Sagsøger tiltalte sagsøgte for at få stadfæstet skødet på Millerup [Møllerup?] Hovedgård.


Nr. 3384 • København 10.07.1622
Dombog 28, Fol. 472R-474R
Gunde Rostrup (adel • Stårupgård, Højslev S., Fjends H., Viborg A.) mod Eggert Kaas (adel)
Enkelte kontraktsforhold - kaution for gæld (gæld, kaution) • Kongen fraværende; 5 fraværende fra rådet • 1. instans.
Udfald: Domfældelse
Retsgrundlag: Breve
Resume: Sagsøger tiltalte sagsøgte for en kautionsfordring på 500 rigsdaler.

Død:
Drept natten til 14.august 1624 på Nytorv i Viborg av Peder Basse, "en av Johan Rantzau til Estvadgaards Folk", som ble "rettet" [henrettet].

Notater:

I Svend Aakjærs artikkel "Fjends Herreds Selvejerbønder" i Hist. Tidsskrift står følgende om gården Bregendal i Fly sogn:
"Bregendal blev siden tilskødet Kansleren Niels Kaas 1578 6 Novbr.; gennem hans Datter Anne Kaas kom den en Tid til Ulfelderne paa Moesgaard, men kom tilbage til Kaaserne, indtil Ingeborg Kaas g. m. Mikkel Jensen Ravn selv tog Bopæl paa Gaarden efter Fru Thale Kaas (Johan Anreps)."
Kommentar vedr. Niels Kaas: Anne Kaas (sparre) var kansleren Niels Kaas' søster. Faren deres het også Niels.

Omtales i DAA 1938 - rettelser - som Tale Kaas til Grønkær. Grønkær lå i Feldingbjerg sogn, Fjends herred, Viborg amt.

Familie/Ektefelle/partner: Erik Klausen Hundermark. Erik (sønn av Claus Hundermark og Dorte Jørgensdatter Daae) ble født 1580; døde 30 Apr 1617. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Johan Anrep. Johan (sønn av Torkild Anrep og NN von Terkelberg) døde før 12 Feb 1631. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Død:
Levde ca 1650.

Johanne giftet seg med Hartvig Bruun ca 1605. Hartvig (sønn av Movrids Brun og Anne Nielsdatter Friis) ble født ca 1580; døde 1629. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Fra "Jannerup Kirke" - Historisk samling af Verner Paulsen.
http://www.jannerup.sogn.dk/Historie.htm

"Fra 1626 til 1662 var det Iver Kaas, som havde retten over Jannerup kirke, han ejede hovedgårdene Ulstrup og Faddersbølgård. Efter hans død overtog sønnen, Jørgen Kaas, Faddersbølgård og retten til Jannerup kirke.

Navn:
Han skrev selv sitt navn Iffver Kaas.

Gravlagt:
Fra "Danmarks kirker", Riksarkivet:
"Grave i kirken
Af sognets tre hovedgårde: Råstrup, Ulstrup og Faddersbølgård, har kirken især været under indflydelse af de to første, idet disse i skiftende tider har ejet kirken. Det var især familien Kaas i Ulstrup, der kom til at præge kirken. I korbuen var der indtil 1887 et korgitter af fyrretræ, hvorpå der hægte en oval trætavle med laurbærramme. Denne tavle fungerer som et epitafium - på bagsiden over Iffver Kaas og hans kone Sophia Krag, og på forsiden over sønnen Hartvig Kaas og hans to koner Hedvig Schinkel og Sophie Rothkirk. Familien er begravet i korgulvet med sidste begravelse i 1688."

Iffver giftet seg med Sophia Krag 1616, Viborg. Sophia (datter av Mogens Krag og Ingeborg Kaas (sparre)) ble født 1596 , Glomstrup, Hvidbjerg, Thisted; døde 14 Okt 1648, Ulstrup, Hundborg. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

til Skovsgaard (Tapdrup, Vejle), Faddersbøl og Rosendal.

Stilling viceadmiral, Faddersbøl, Han var ejer af "Faddersbøl", var 1624 kaptajn, befalingsmand i 1644 på "Lindormen" tilhørende Kristian d. IV's flåde i Listerdyb.



Fra "Stamtavle for slægten Kaas - 1917":
"Ulstrup og Faddersbøl, Hundborg sogn, Hundborg herred, Thisted amt, var i tidligere tid komplette hovedgaarde, men nu kun almindelige avlsgaarde."
Trap. Danm. V. p.147)

"Blandt ejerne til Faddersbøl nævnes: Sofia og Inger Kaas 1610. Deres brodersøn Stalder Kaas, skibskaptajn 1628. Hans brodersøn Jørgen Kaas Iversen, som giftede sig i Holland; hans broder Hartvig Kaas (+1704) og frue Sofie Rotkirk. Deres døtre Sofia, Inger og Magdalene Kaas."
D. Atl. V. p. 480).

Stalder giftet seg med Regitse Bille 1636. Regitse (datter av Claus Bille og Ingeborg Parsberg) ble født 18 Des 1609 , Vandaas; døde 13 Apr 1672, Faddersbøl. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

"Til Skovsgaard og Skibstedgaard (Hellum H.), skrives 1624 til Møllerup, pantsatte 1632 og 1637 Skibstedgaard til sin broder Stalder Kaas.
Blev 1631 tilsagt til Dronning Sophies begravelse, blev 1634 tilsagt til Prinsens bryllup og var da ugift, ville 1651 holde skifte med sine børn, nævnes endnu i Adelsmandtallet 1655."

Skibstedgaard i Hellum herred er etter all sannsynlighet feil, selv om Trap hevder dette. (Trap har også koblet andre personer i slekten til feil gods, men med riktig navn.) Riktig gods må være Skibstedgaard i Ydby sogn, Refs herred. Dette stemmer med eierlisten for godset, der også barnas og deres ektefeller senere står oppført. Dessuten er Christens 1. hustru, Anne Galt gravlagt i Ydby kirke (kilde Thisted museum).

Død:
Opptrer helt til 1670 i register over skifter ved Viborg Landsting.

Christen giftet seg med Anne Galt ca 1635. Anne (datter av Axel Galt og Mette Bendixdatter Rantzau) ble født ca 1590; døde 1647; ble begravet , Ydby kirke. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Mette Dyre. Mette (datter av Iver Dyre og Elsebet Galskyt) ble født ca 1590. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Trolig hun som er nevnt i rostjenestelisten av 1625 der hun i forening med andre kvinner er "taxerert til een Hest tilovers 18 1/2 Td., altså ialt 330 Tdr. Hartkorn."

Døpt:
"døbt til Grønkjær 1626"

Fødsel:
Anslått fødselsår.

Notater:

Fødsel:
Anslått fødselsår.

Notater:

Fødsel:
Anslått fødselsår.

Notater:

Hun fikk i 1636 bevilling til å være sin egen verge.

Hilleborg giftet seg med Preben (Predbjørn) Gyldenstierne 21 Jan 1649, Viborg. Preben ble født ca 1625; døde etter 1657. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Fødsel:
Hugo M-K's slektstavle oppgir fødselsår ca. 1640, men hun er sannsynligvis født mange år tidligere, ettersom moren Anna Kaas var gift allerede i 1614 (i følge Raschs opptegnelser fra Nordlandene).

Død:
"Død i første barselsseng."

Familie/Ektefelle/partner: Henrik Friis. Henrik (sønn av Jesper Friis og Elsebeth Ulfeldt) ble født 1632 , Ørbæklunde; døde 07 Feb 1715, StaarupgÃ¥rd, Fjends Herred. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

På nettstedet finnholbek.dk står det under Bendt von Deden med kildehenvisning DAA 1940 at han i 1632 var (eller ble) verge for "Sophie Hansdatter Kaas". Dette var året Hans Kaas døde - og året før hun ble gift med Rudbek Pors. Hvorfor von Deden (i følge kilder hennes fetter) skulle være hennes verge - og ikke hennes brødre, er det ikke oppgitt noen grunn til.

Død:
"Var død 9 Sept. 1638."

Sophie giftet seg med Rudbek Pors ca 06 Apr 1633. Rudbek (sønn av Claus Pors og Karen Jørgensdatter Daa) ble født ca 1608; døde e 15 Jan 1657. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Forpaktet bort Tøjstrup til Sivert sivertsen for 300 Rdl. årlig i to termine, jul og påske.

Gravlagt:
Begravet opprinnelig under koret.

Erik giftet seg med Kirsten Gaas 14 Jan 1638, Odense. Kirsten (datter av Niels Gaas og Hilleborg Pors) ble født 20 Mai 1610 , Hjortholm, Svendborg; døde 25 Mai 1677, Hjortholm, Fodslette sogn, Langelands Sønder herred, Svendborg amt; ble begravet , Fodslette kirke, Langelands Sønder herred, Svendborg amt. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Amtmannn til Lister:
1647-57 Jørgen Kaas til Østergaard og Hastrup, død 1657. [Korrekt: død 30. jan 1658.]

Fødsel:
Anslått fødselsår.

Gravlagt:
Utifra teksten var det en likpreken som ble holdt denne dato. Muligens har likprekenen pga. krigen blitt holdt senere enn begravelsen, eventuelt har det skjedd en midlertidig gravlegning e.l.

Død:
Den svenske landgangen over Lillebælt til Fyn skjedde 30. jan. 1658. Dette må derfor være korrekt dødsdato - som også oppgis av Dansk biografisk Lexicon. DAA 1917 oppgir 16. jan.

Jørgen giftet seg med Karen Grubbe 10 Sep 1640. Karen (datter av Jørgen Grubbe og Lenne (Lene) Knudsdatter Rued (Rud)) ble født 19 Jan 1616 , Halsted kloster; døde 23 Mar 1695, Lerbæk; ble begravet , Thyregod kirke. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Det foreligger ingen opplysninger eller kildehenvisninger om ham.

Død:
"Død lille" i følge DAA 1917.

Notater:

"Var Medeier af Østergaard, da den blev solgt. 1650 immatr. ved Universitet i Orleans, skrives 1653 til Fuglsig (Vennebjerg H.), eiede Jørsbygaard (Mors, Nørre H.) som han 1654 solgte, Rygaard, som han 1655 oplod sin Morbroder Henrik Lange og sin Moster Fru Anne Ahlefeldt, kjøbte 1653 Bækmark og Flyndergaard (Skodborg H.), skal have været Amtmand i Holsten, underskrev 1661 Suverænitetsakten, solgte Bækmark 1682, levede endnu 4 Mai 1687, død i Fattigdom hos Rudbek Kaas paa Lindskov, begr. i Egense Kirke."

Antakelig han som er registrert som Nicolaus Kaas dan [dansk] ved universitetet i Orleans, (Frankrike) 22. juni 1650.

På Kong Christian 4.s foranstaltning kjøpte Ulrich Christian Gyldenløve (13 år gammel) Østergaard av Jørgen og Niels Kaas. Kontrakten ble undertegnet på Ulrichsholm 28 nov 1643 av Jørgen Kaas på sin og brorens vegne (Niels var ikke myndig). På U C Gyldenløves vegne undertegnet Henning Walkendorff til Glorup og hans fetter Knud Ulfeld (Jacobsen) til Hellerup. Kjøpesummen var 5000 daler, og som betingelse var satt Jørgen fikk tildelt Lister Len i Norge - noe kongen ikke kunne tildele han umiddelbart. Kjøpekontrakten står gjengitt i sin helhet med bemerkninger fra kong Christian 4. og Walkendorff i Nye Danske Magazin 2, s. 154-156.

Niels giftet seg med Øllegaard Sehested 25 Sep 1653, Viborg, Nørlyng herred, Viborg amt. Øllegaard (datter av Mogens Sehested og Elisabeth (Lisbeth) Gyldenstjerne) ble født 07 Jul 1631 , København slot; døde 30 Apr 1655, Bækmark, Flynder, Ringkøbing; ble begravet 21 Mai 1655, Viborg domkirke. . [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Niels giftet seg med Anna Helvig von der Wisch 22 mai 1661, Viborg. Anna (datter av Claus von der Wisch og Dorothea Wensin) døde etter 1687, Bækmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Det er sannsynligvis ham som er innskrevet som student ved Universitetet i Leyden i 1636, 25 år gammel:
"1636 Aug. 28. Tuko Belo Danus l). 22, math. stud.
- Erasmus Altoor Danus. 26, math. stud.
Sept. 23. Hermannus Kaas Nob.Danus. 25, math. stud.
30. Georgius Fræm Danus Il). 34, phil. stud.
- Christianus Brockmannus Danus"). 25, phil. stud.
- Johannes Matthias Danus4). 24, phil. stud."

Hans fødselsår må dermed være ca 1611 - altså tidligere enn 1615, som var anslått tidligere.

Herman som studerte i Leyden kan neppe være Iffvers sønn Herman om oppgitt alder er korrekt, ettersom han må være født etter Iffvers giftermål i 1616.

Om hans yrkeskarriere står det i DAA 1917 følgende:
"..opholdt sig 1645 i Rusland (52), fik 1646 Bestalling som Ritmester i Fyn, atter aftakket 1651 (53), 1653 ansat igjen ved den jydske Rostjeneste, 1656 i diplomatisk Sendelse til Rusland (54), anførte 1657 Rytteriet paa Samsø (55), blev 9 Jan. 1658 Oberstløitnant ved Joakim Kørbers Reg. (56),

Note 52: Skaanske Tegnelser VH. 62
Note 53: Sjællandske Registre XXI. 568, Sjællandske Tegnelser XXXII. 16
Note 54: Smst. (= Samme sted) XXXII. 567, Danske Magazin 3. IV. 282, 286
Note 55: Sjællandske Tegnelser XXXIV. 277, 301
Note 56: Smst. (= Samme sted) XXXIV. 322.

Det er en mulighet for at noen av registreringene på ham gjelder Iffver Kaas' sønn Herman, jfr. ham og etterfølgende:

Det hersker forvirring om hvilke opplysninger som gjelder Iffver Kaas' sønn Herman og hvilke som gjelder fetteren Herman, sønn av Frands Kaas.

I dansk Personalhistorisk Tidsskrift 1-5 sto nedenstående under Herman Kaas, sønn av Iffver Kaas:
"Aftakkedes 1651 ved hærens indskrænkning som ritmester i det fyenske rytteri; fik 1653 4'de kompagni af det jyske rytteri; blev 12/12-1657 øversteløjtnant og 20/12- ritmester. (Vaup II 783)."

I DAA 1917 er noen av disse opplysninger overført til Herman Kaas, sønn av Frands - men ikke alle.

1. nyttårsdag (Fest. Circumcis.) 1651 sto "Hermand Kaas, Rittmester" fadder for Ellen Cathrin" i Sct. Nicolai kirke i Kolding. Faren er oppgitt til Ob.lietenaant Br.d..ldt H..ss(utydelig - muligens Hvass).

Fødsel:
Utifra alder oppgitt ved innskrivelse på Universitetet i Leyden.

Gravlagt:
Rettelse DAA1944.

Herman giftet seg med Magdalene Kruse 07 Okt 1649, Viborg. Magdalene (datter av Otto Kruse og Sophie Staverskov) ble født før 1629; døde e. 1690. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

"Død ugift".

Notater:

"...blev 2/4-1657 major og omtales samme år som oberstløjtnant."

E. A. [1618]kom velb. Frants Kaas og hans velb. Frue, Anna Hundermark, til Nordland i Augusti Maaned.4* E. A. blev hans velb. Søn Claus født og blev christnet den 6 Septembris i Bodø Kirke, og var disse Fadder: Laugmanden Jørgen Henriksøn, H. Mauritz i Rødø, Anders Kane [ell. Kare?], Foged i Lofoden, H. Arne, Pastor til Stelen, Jens Durup i Selver.
(Norske Samlinger II, s 498.)

411. 1641-45. Klavs Kaas blev 30. Mai 1641 Løjtnant (100 Dlr. in specie), men udnævntes Paaske 1643 til Kaptejn (200 Dlr.) og fungerede d. A. en Maaned. 1644 sejlede 3. Apr.-13. Okt., var Kaptejn paa De tre Løver i K. J. Grabovs Eskadre paa Kolberghede og toges med sit Skib Fides af Svensken under Lolland, men kom fri 26. Okt. 1645. I Dec. ansøgte han om at forløves en Tid lang med Bibeholdelse af Lønning, men Kongen resolverede, at Forlov kunde han faa, men ingen Penge, eftersom det kom Kongen tungt nok an at besolde dem, som forblev til Stede. Derpaa forløvedes K. K. 27. Dec. 1645. - K. K. til Gerdrup var Søn af Frans K. og Anna Hundermark, fødtes 1618, var gift med Anna Barbara von Kaltenhoff og faldt i en Træfning til Lands i Skaane 1657 som Oberstløjtnant 3).
3) Sj. Reg. 21, 55. 281. Klæd. 1643 45. Bruun, Kolbh. 34. Garde, Efterr. I, 142. Breve VI, 113. N. Saml. 8vo II, 498 Pers. Tids. V, 273.

Død:
Falt i trefning i Skåne.

Familie/Ektefelle/partner: Anna Barbara von Kaltenhoff. Anna ble født ca 1620 , Lifland; døde etter 1660. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Navn:
Hennes fornavn står kun med åpent rom i Norske samlinger II, s 502.

Notater:

Til Skovsgaard og Møllerup.


Død:
Følger av ektemannens neste gifternål.

Dorothea giftet seg med Didrik Blome 1640-1652. Didrik (sønn av Wulf Blome og Adelheid Rantzau, von) ble født 26 Jul 1620 , Testorf, Gudow, Slesvig-Holstein; døde 23 Jun 1681, Refstrup. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

I anm. 46 nævnes 2 døtre Birgitte og Sofie, som døde unge eller i det mindste ugifte.
(Norske samlinger II p. 502)


?I Hugo M_K's første slektstavle står hennes fødsel anslått til 1624, og at hun døde ung.
Frants Kaas er i anm 46 Norske samlinger II s 502 oppgitt med to døtre.
Personalhistorisk indskrift II s. 170 skriver at Frants Kaas fødte en datter i 1619 som døde i samme måned. Enten er dette en unevnt tredje, eller så må det være Sofie, ettersom Birgitte døde i 1649. Uten dokumentasjon på en tredje datter, registreres Sophie som den som ble født og døde i 1619.

Død:
"Død ung" i følge DAA 1917. Kilden for opplysningen er ikke oppgitt.
I Norske Samlinger II s 511 (Noter til "Optegnelser fra Nordlandene") står det:
"De to Døtre, Birgitte og Sophie, der ikke navngives hos Hofman eller Wieland, døde unge eller idetmindste ugifte (Uddrag af Fru Ide Grubbes Slægtebog paa Univ. Bibi., Msscr. No. 237, Fol)."

Notater:

Hugo M-K mener han er identisk med en annen.

"Edelknabe".
"Kristian d. IV's hofstats aarlige besoldning 1642:"Peder Kaas's Edelknabe aarlig til Stofflepenge 14 daler cour"
(Dansk Magasin V. p. 206)"

Peder Kaas, var 1642 og 1646 Edelknabe hos Kongen (66), 1658 Fænrik under Oberst Georg Stedingh i Skaane, var 1672 Løitnant ved sjæll. nat. Inf.-Reg., 1685 Menig ved Drabantkorpset.

Familie/Ektefelle/partner: Theodor Dominique Laurent de Luneville (Longueville). [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Skifte etter Jørgen Kaas til Faddersbøl

Dueholm, Ørum og Vestervig amter
Skifteprotokol 1699-1704 B 1A - 128 - fol.62B.

5 Jørgen Kaas til Faddersbøl [i Hundborg sogn]. 29.5.1700, fol.62B.
Enkemand efter [Anne Marie Frandsdatter de Wetter]. B:
1) Else Kaas, enke efter Jens Fursmann, løjtnant
2) Sofie [Margrethe] Kaas.
FM: farbror Hartvig Kaas til Ulstrup [i Hundborg sogn].
Afdøde døde i Oluf Nielsens gård i Hundborg.
Registrering 27.1.1700.

Ord i klammer er innnsatt av Brejl

Kilde: http://www.brejl.dk/dueholm.htm#due1699

Notat av Søren Nygård (Nygårds sedler::

"[?.?. 34.253]
Kås, Jørgen
til Faddersbøl
+ i hr. Oluf Nielsens gård i Hundborg, hvor han boede, 1700. Registrer. 27/1
(Skifte i Dueholm m. fl. amters skpr. 62)

Børn:
[f.1651] Else, enke eft. løjtn Jens Fuursmand
[f. 1648] Sofie (Margr-), jmfr, hvis farbror Hartvig Kås til Ulstrup på hendes vegne fragikk arv og gield.

Boet vurderet til 7 rd. 4 p (?) 10 sk., var ganske insolvent."


Død:
Skiftet etter ham er registrert 27. jan 1700. Avsluttet 29. mai 1700.

Trap; "Danmark" 1698-1906 oppgir hans død til 1698 - som, utifra skiftet, trolig er feil. Danmarks Adels Aarbog oppgir også 1698, uten kildehenvisning - muligens hentet fra Trap; "Danmark".

Jørgen giftet seg med Anna Maria de Wetter ca 1643, Geldern. Anna (datter av Franz de Wetter /de Vetters) og Anna Lampe) ble født , Nederland; døde etter 1660. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Ble 26 juli 1655 sammen med Christen Hvas beskikket til "Commisarier" på skiftet etter Jacob Krabbe til Lindberg.

I dansk Personalhistorisk Tidsskrift 1-5 sto nedenstående under hans person, men er i DAA 1917 overført til fetteren Herman Kaas, sønn av Frands:
"Aftakkedes 1651 ved hærens indskrænkning som ritmester i det fyenske rytteri; fik 1653 4'de kompagni af det jyske rytteri; blev 12/12-1657 øversteløjtnant og 20/12- ritmester. (Vaup II 783)."

I en note til hans person sto følgende i PhT 1-5:
"Herman Kaas henvendte i forening med oberst Kristofer Hvas i februar 1658 en begjering til Kongen om, at de, der var blevne ruinerede i stift Bremen komne fra al deres formue i Jylland og med deres underhavnede officierer var blevne dismonterede, måtte bekomme noget til Recrut og noget af deres resterende besoldning. (F. Hvas. Familien Hvas IV. p. 186)."

Disse opplysninger fremkommer ikke i DAA1917.

Død:
I et utdrag av en tingbok fra Hundborg referes et utdrag av et skifte 13. november 1670 etter "Herman Kaas Iversen til Øllingsøe". Om skiftedatoen er gjengitt korrekt, må han være død i 1670 (evt. før).

I følge Danmarks Adels Aarbog 1917 døde han i 1675 paa Orebygaard (Sakskøbing landsogn, Musse herred, Maribo amt). På dette tidspunkt var Orebygaards innehaver grev Christian Holck i følge eieroversikten. Dette dødsår og dødssted er derfor sannsynligvis feil.

Herman giftet seg med Birgitte Kirstine Pors før 1655. Birgitte (datter av Rudbek Pors og Sophie Kirstine Kaas (mur)) ble født før 09 Sep 1638. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

"Han giftede sig i Frankrig. Der er muligvis efterkommere der."

Notater:

I da. Personalhistorisk tidsskrift 1-5 står hun oppført kun som gift med Iver Krabbe. I DAA1917 er ekteskapet til Krabbe overført til Christens datter Birgitte, mens hun der står oppført gift med "Johan Hartvig Brun (af Vindumgaard)". Denne går ellers i DAA under navnet Hartvig Johan Brun, hvis onkel Hartvig Brun til Vindumgaard var gift med Birgitte Kaas's tante Johanne Kaas.
Det er ingen kilder eller forklaringer på disse registreringene. Ekteskapet mellom Johanne Kaas og Hartvig Brun er imidletid bekreftet av gravstenogepitafier.dk. Utifra Kaas- og Krag-familienes forbindelse til Bruun er det godt mulig at Hartvig Johan Brun var gift med en Kaas, men det savnes dokumentasjon på at Hartvig Johans hustru faktisk het Birgitte, og at man ikke, som i andre tilfeller, har valgt den utifra daværende oversikt, mest aktuelle.

Familie/Ektefelle/partner: Iffver (Iver) Krabbe. Iffver (sønn av Jakob Krabbe og Maren Christensdatter Lange) ble født ca 1625 , Damsgaard, Ferring sogn, Vanfuld herred; døde etter 1678. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Død:
Skutt i Skåne.

Notater:

"Han nedsatte sig i Bayern og har sikkert efterladt familie der."

Notater:

"... f. 1627 paa Ulstrup, nævnes blandt de ugifte ved Hyldingen 1655, 1656 immatr. ved Universitetet i Strasborg (91), 1658 Løitnant ved Ritmester Wolffelts Rytter-Komp., underskrev 1661 Suverænitetsakten (92), kjøbte 1664, men solgte 1669 Høiris paa Mors til Poul Klingenberg. havde 1678 staaet ti Aar i fremmed Herretjeneste, 1675 Kaptain ved Fynske Nat. Reg., der laa ved Wismar, blev i Nov. 1680 reduceret, boede 1689 paa Toftum."

Thisted Købstads Tingbog - 1683
Laurits Nielsen, forrige rådmand, tiltaler folk for skyld efter regnskabsbog. Laurits Nielsen tiltaler velb. Mogens Kaas på Toftum og Vil Orning til Nystrup for skyld efter regnskabsbog. De skal betale inden 15 dage.


Etter å ha solgt Højriis kjøpte han etter all sannsynlighet straks Toftumgaard, som han så trolig eide uavbrutt til 1689, selv om noen av barna i perioden er født andre steder (sikkert som følge av hans militære oppholdssted).

Både Toftumgaard og Højriis var gods som etter tur hadde tilhørt Iffver Krabbe, men som han hadde solgt - sikkert p.g.a. pengemangel. Mogens kjøp av Højriis er trolig med kapital fra arveoppgjøret etter faren Iffver Kaas.

Mogens giftet seg med Agathe Skinkel 1662. Agathe (datter av Laurids Skinkel og Sophie Parsberg) ble født 1641; døde ca 22 Apr 1689, Toftum, Heltborg sogn, Refs herred, Thisted amt; ble begravet 29 Apr 1689, Heltborg kirke, Refs herred, Thisted amt. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Fra DAA 1917:
Ingeborg, begr. 25 April 1676 fra Redsted Kirke; g. m. Mikkel Rauffn i Bregendal.

Bregndalgaard nævnes hos Arent Berntsen som Hovedgaard, men betegnes 1660 som Bondegaard, da Iver Kaas til Ulstrup skødede den til Datteren Ingeborg, der havde ægtet en ufri Mand Mikkel Jensen Ravn. De solgte den 1671 til Enevold
Kaas, som 1676 skødede den til Hans Juul til Staarupgd. 1572 havde Kronen mageskiftet den til Niels Kaas til Taarupgd.


I artikkelen "Fjends Herreds selveierbønder" i Hist. Tidsskr. 2-9 står det: "... indtil Ingeborg Kaas g. m. Mikkel Jensen Ravn selv tog bopæl paa Gaarden efter fru Thale Kaas (Johan Anreps)".

Navn:
Det står Ingeborg Kaas Iffversdatter i begravelsesprotokollen.

Død:
Utledet av begravelsen.

Familie/Ektefelle/partner: Mikkel Jensen Ravn (Rauffn). [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Død:
Død liten.

Notater:

"1673 4/6 (J. T. nr. 21) herefter som tilforn uforhindret at nyde og beholde diriktr. [?] over Vensyssel Provsti eft. det ham givne brevs indhold."

Navn:
Omtales ofte som Hartvig Iversen Kaas.

Hartvig giftet seg med Helvig Schinchel (Skinkel) 1663. Helvig (datter av Laurids Skinkel og Helle Lauridsdatter Grubbe) ble født 1643 - 1644 , Gjerskov; døde 05 Jun 1665, Ulstrupgaard, Thy. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Hartvig giftet seg med Sophia Rothkirch 1668. Sophia (datter av Wenzel Rothkirck og Kirsten Reedtz) ble født Mar el Apr 1644; døde bef. 20 Jan 1719, Faddersbøl, Hundborg herred, Thisted amt; ble begravet 20 Jan 1719, Hundborg Kirke, Hundborg herred, Thisted amt . [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

DAA 1917: "Boede endnu 1705 hos sin Søn paa Strandbjerggaard (73); g. 1637 m. Iver Krabbe (af Damsgaard), levede 1661."
Oppgitt kilde: O. Nielsen, Historisk-topografiske Efterretninger om Skodborg og Vandfuld Herreder, s. 164.

Gravlagt:
Finner henne ikke i årene 1708-1710 i denne ødelagte kirkeboken.

Død:
Kilde: Ulmarweb.dk

Notater:

Det er flere Kaas-familier som har fått påført en sønn Herman og/eller en sønn Hartvig uten tilstrekkelige opplysninger som påviser deres eksistens eller tilhørighet - Christen Kaas og Herman Kaas til Refstrup. Det kan virke som disse er lagt inn i slektstreet som "alternative/mulige" plasseringer for personer som senere har fått sin plassering et annet sted i slektstavlen.

Det er ikke ennå verifisert at det er hold i kilder for at den Hartvig som man oppgir karrieren til, var en sønn av Christen. Han står ikke som medunderskriver av farens panteerklæring på Skibstedgaard, slik hans søstre gjør (evt. ved sin ektemann).

Fødsel:
Utifra karrieren ser det ut til at han er født en del år senere.

Død:
Levde etter 1684. Sto i følge kilder som eier av Skibstedgaard en gang mellom 1684 og 1691. Dette er imidlertid ikke verifisert.

Notater:

Fødsel:
Må være født senere enn ca 1610 som Hugo M-K antar. Birgitte må være førstefødte. Født ca 1633 i flg. DIS Norge - kilde ikke oppgitt.

Gravlagt:
Kan ikke finne henne i begravelsesprotokollen for Hvidbjerg, heller ikke i Nyborg - pluss minus 2 år.

Familie/Ektefelle/partner: Knud Holck. Knud (sønn av Eiler Holck og Rigborg Bille) ble født ca 1630 , Sdr. Skovsgaard; døde , Helsingør. Lynge-Kronborg h, Frederiksborg a.; ble begravet 14 Des 1676, Helsingør Skt Olai kirke, Lynge-Kronborg h, Frederiksborg a.. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Palle Kaas (sparre). Palle (sønn av Enevold Kaas (sparre) og Helvig Rodsteen) ble født 1658 , Lyngholm; ble døpt 08 mai 1658 , Hvidbjerg kirke; døde nov-des 1699. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

I slektsoversikten for Kaas i da. Pers.hist. Tidsskr. 1-5 er han oppført kun som "kaptein Richard".
I testamentet til Magdalene Kaas (enke etter Palle Kaas) fra 1707 står de gjenlevende søstrene Ingeborg og Margrethe nevnt. Der står det: "Ingeborg K., kapt Recurs enke".

Død:
Hun er oppført i testamentet til søsteren Magdalene Sophie Kaas, enke etter Palle Kaas på Lyngholm, datert 27. okt 1707:
"Ingeborg K., kapt Recurs enke, og Margrete K., enke eft. Theodorus de Luneville til Skibstedgård skal for livstid have frit ophold på Lyngholm.

Familie/Ektefelle/partner: Bartram de Recou. Bartram døde før Okt 1665. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Hun er noen steder feilaktig oppført som ektefelle av Johan Valentin Schubart (1630-1709), begravet i Harte kirke feb 1700 - samme kirke som mannen senere ble begravet. Begravelsesprotokollen 6 feb 1700 har oppført navnet Mette Kaas. (Mettes opphav - er foreløpig uklart.)
Kapt. H. W. Harbou hevdet i dansk Pers.hist. Tidsskrift 2-4 1889 at "en Jomfru af denne Linie var gift med Stamfaderen til Familien von Schubart." Dette nevnes i forb. m. Christen og Frands (Hermansen) Kaas, men han mener nok linjen etter faren Herman Kaas, f. ca 1545. Her henviser han til slektoversikten for Kaas i da. Per.hist. Tiddsskr- 1-5 hvor hun står oppført med ektemannen "oberstløitnant v. Schubart."

I følge søsteren Magdalenes testamente fra okt 1707 (kilde: Nygaards sedler) levde Margrethe, da det ble skrevet, som enke etter Theodor de Luneville (Longueville?). I eierlisten for Skibstedgaard i Ydby sogn (!) står også Theodor de Luneville oppført.



Bar et barn (av en annen familie) til dåpen 2. mai 1666 i Heltborg kirke (der fetteren Mogens Kaas noen år senere bodde). Hun skrives da til Skibstedgaard.

Navn:
Margrete i Hartvigs slektsbok. Margrethe skrevet i skibstedgaard.dk/historie.php - er nok den sannsynlige skrivemåten.

Død:
Hun er oppført i testamentet til søsteren Magdalene Sophie Kaas, enke etter Palle Kaas på Lyngholm, datert 27. okt 1707:
"Ingeborg K., kapt Recurs enke, og Margrete K., enke eft. Theodorus de Luneville til Skibstedgård skal for livstid have frit ophold på Lyngholm.

Familie/Ektefelle/partner: Theodor de Luneville (Longueville). [Gruppeskjema] [Familiediagram]