Esbern Tagesen Emmiksen

Notater:

Besegler 1387 til Vitterlighed et Pantebrev paa Hovedgaarden Kjeldkjær, var 1397 endnu kun Væbner, men blev før sin død Ridder


Omtale av Emmiksen-slekten hos finnholbek.dk:
Denne Slægt, der stammer fra Sønderjylland, kaldes undertiden i Vaabenbøgerne Tagstenm og Vaabnet beskrives ogsaa i Adels-Lexikonnet som et skraadelt Skjold, hvis ene halvdel viser røde Tagsten, medens den anden er Sølv, paa Hjelmen en Stilk med tre Tidselblomster. Men da Slægtebøgerne kalder Stamfaderen Jesper Tagsten, hvad der aabenbart kun er en Forvanskning af hans virkelige Navn Esbern Tagesen, og da Vaabnet i de ældste Sigiler snarrere viser en Skaktavl end et Tegltag, har sikkert hverken Tagsten-Navnet eller Tagsten-Vaabnet synderlig gammel Hævd, og Slægten kjendes da ogsaa bedst under Navnet Emmiksen.
Anders Emmiksens Segl fra 1537 har tjent som Forbillede for den hosstaaende Vaabentegning. (Daa 1892:112)

Familie/Ektefelle/partner: Hustru Esbern Emmiksen NN. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Beseglede 1427 til Vitterlighed med sin Broder, med hvem han 1429 solgte Spangsbjerg, levede endnu 1451

Familie/Ektefelle/partner: Dorte Pogwisch. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Karen Sested. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Til Refsø og Brændore.

Død:
Nr. 417 • Ribe 03.05.1542
Dombog 4, Fol. 13R-14R
Erik Kaas; Tale Flemming (adel • Brænore, Taps S., Nr. Tyrstrup H., Vejle A.) mod Holger Rosenkrantz (adel • Boller, Uth S., Bjerre H., Vejle A.)
Hævd og besiddelse - ejendom (ejendom, gods, betroelse) • Kongen fraværende; 19 fraværende fra rådet • 1. instans.
Udfald: Frikendelse
Resume: Sagsøgerne tiltalte sagsøgte, fordi denne ikke ville tilbagegive Tale Flemming noget gods, hun havde givet Otte Rosenkrantz pro forma for at lægge en dæmper på hendes mands ødselhed.

Familie/Ektefelle/partner: Thale Andersdatter Flemming. Thale (datter av Anders Flemming og Sophie Rantzau) døde Etter 1547. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Til Revsø.
Kilde: Roskildes Historie

til Gjelskov og Bendore.
Kilde: Skeel


"Dyrkningsfællesskabet vanskeliggjorde en Forøgelse af Udbyttet — saaledes at det var muligt at dele den i et vilkaarligt Antal Lodder. En saadan Deling fandt ofte Sted ved Salg og navnlig ved Arv, idet ingen Lovbestemmelse hindrede en vidt gaaende Realdeling mellem Arvingerne. Eksempelvis blev Refsø, som ejedes af Slægten Emmiksen, i 1537 delt mellem to Brødre og en Søster og derefter i næste Slægtled mellem disses seks Arvinger, som snart efter solgte deres Lodder til Kongen. Ikke mindre end 37 Herregaarde forsvandt alene i Haderslev Amt, væsentlig i Løbet af det 16. og 17. Aarhundrede." (Historisk Tidsskrift, Bind 10. række, 1)

Fødsel:
Født i Salling, Svendborg [dvs. Gelskov] tidl registrert - uten kilder.

Navn:
Anne Emmeriksdatter i flg. Hugo M-K's slektsoversikt

Død:
I flg. Dansk biografisk Lexikon ble hennes sønn Jørgen, f. 1554, moderløs syv år gammel. Hvis denne opplysningen stemmer, dessuten hans og hennes fødselsår, må hun i så fall ha vært 55 år da han ble født - som er lite trolig.

Tidligere registrert her 1581. Kilde ukjent.

Anne giftet seg med Erich Mogensen (Kaas) (mur) etter 1528, Svendborg. Erich (sønn av Mogens Thomesen (mur) og Gertrud Nielsdatter Kaas (sparre)) ble født ca 1500 , Hillerslev, Salling, Svendborg; døde ca 1556. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Albert Maltesen (Viffert). Albert døde etter 1585. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Lensmenn Haderslevhus len
I Haderslevhus registeret fra 1580 kaldet amtmand Magnus Kaaß.

Formentlig tale om Mogens Eriksen Kaas (Muur) (1521-1582) til Brænore ved Christiansfeld, gift 1577 med Dorothea Hennekesdatter Sested, enke efter Oluf Glib, og som enkemand gift med Anna Henriksdatter Rantzau. [1] [2] [3]

Fødsel:
Han er født på Damsgaard eller Gjelskov, sannsynligvis det siste.

Mogens giftet seg med Dorothea Hennekesdatter Sested Før 1568. Dorothea (datter av Henneke Sested og Ide Eskildsdatter Gøye) døde 9 Feb 1579; ble begravet 17 Mar 1579, Frørup kirke. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Mogens giftet seg med Anne Rantzau etter 1578. Anne (datter av Henrik Rantzau og Magdalene Johansdatter Reventlow) ble født ca 1545; døde etter 1610. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

"Emmike Kaas til Gjelskov var ritmester i Syvårskrigen [1563-1570]. Han var fra 1569-84 lensmand på Elfsborg, Lyse Kloster og Gotland (1576-84. Han døde i Ystad og er begravet i Skåne, trods enkens ønske om at føre ham til Fyn. Med Inger Tidemand fik han 2 børn."

Gravstenogepitafier.dk:
Heraldik for Emmike Kaas på venstre side:
Kaas, Emmiksen, Kaas, Flemming, Glob, Skeel, Kruse, Rantzau.
Epitafiet erstatter Adelsårbogens Sested og Glob/Due med Skeel og Kruse.

Han står oppført i eierlisten for Juulskov (bl.a. på Wikipedia) allerede fra 1568. Dette må være feil, ettersom han ikke kan ha blitt gift med henne før i 1578. Hans føste hustru, Inger Tidemand døde i følge kildene i 1577.

På Juulskov fandtes indtil ca. 1797 det såkaldte Juulskov kors. Dette var et gotlandsk bratdødskors. Korset, der var fra 1442, havde stået på Visbys bymark, men var blevet fjernet af lensmand Emmike Kaas til Gelskov. Emmike Kaas var gift med Hilleborg Lindenov, der havde arvelod i Juulskov og brugsret til gården. Korset stod på gårdspladsen til 1797, hvor det blev anvendt i en stensætning i en dam ved gårdspladsen. Senere efterforskning har ikke bragt korset eller rester af dette frem. (Historisk Atlas)

Fødsel:
Hugo Munthe-Kaas slektsopptegnelser og Reventlow.dk oppgir "født 1566". Det må være feil, jfr alder, 2 hustruer og refererte tidspunkt for gravferd. [webmaster]. Ettersom han var rittmester i Syvårskrigen (1563-70) må han vel være født før 1545.

Død:
Hugo M-K oppgir dødsdato 11 Jun 1585

Familie/Ektefelle/partner: Inger Tidemand. Inger (datter av Jørgen Tidemand og Mette Andersdatter Emmiksen) døde 19 Jul 1577, Gulland (Gotland); ble begravet 27 Jul 1577, Visby kirke, SkÃ¥ne. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Emmike giftet seg med Hilleborg Lindenov 1582. Hilleborg (datter av Hans Lindenov og Rigborg Tinhuus (Skinkel)) døde 02 mai 1602, Simrishavn. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

til Damsgaard, som hans faster Fru Kirsten Mogensdatter tilskjødede sine Broderbørn. (Hun levde 1573.)
1571 forlehnet med Rynkeby.
1592-97 forlehnet med Thistedgaard.
Var 1572 og 1584 Skibschef.
Var 1601 svagelig, men levede dog endnu 1603-

Kilde; Skeel

Godsejer. Han blev 1592 forlenet med Tistedgaard.

Forlenet med Rynkeby, Gudme herred 1591-1597 - fritt.

Familie/Ektefelle/partner: Karen Nielsdatter Friis. Karen (datter av Niels Friis og Anne Thomesdatter Høeg) ble født ca 1540; døde 1620, Damsgaard; ble begravet , Ovtrup kirke, Morsø sønder herred. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Hun døde af hoste i en dans på Koldinghus.

Fødsel:
Oppgitt fødselsår 1575 i Hugo M-K's liste må være feil, eller så er hun reg. med feil far. Trolig det første, ettersom Eriks mor het Gertrud, og dermed skulle oppkalle sin første datter etter henne. Gertrud Kaas må altså være født før Sophia, Inger og Thale. Ingen av disse har dokumenterte fødselsår.

Død:
1590 i flg. "Daglig liv i Norden II"

Notater:

"var i Huset hos Breide Rantzau, 1689 Kammwr-jnmfru hos Dronning Anna (90), skulde have været gfft 1 Skotland, men bendes Fæstemand døde før btryllupet og hun drog saa tilbage til Danmark,"

"Fik 1632, Bevilling selv at maatte forestaa sit Gods." (Fynske Registre III, s 506.)

Død:
Bodde pø Faddersbøl i 1610.

Notater:

Ulstrup og Faddersbøl, Hundborg sogn, Hundborg herred, Thisted amt, var i tidligere tid komplette hovedgaarde, men nu kun almindelige avlsgaarde.
Trap. Danm. V. p.147)
Blandt ejerne til Faddersbøl nævnes: Sofia og Inger Kaas 1610. Deres brodersøn Stalder Kaas, skibskaptajn 1628. Hans brodersøn Jørgen Kaas Iversen, som giftede sig i Holland; hans broder Hartvig Kaas (+1704) og frue Sofie Rotkirk.
Deres døtre Sofia, Inger og Magdalene Kaas.
D. Atl. V. p. 480).
Kilde Slektsbok Kaas


Død:
Bodde på Faddersbøl 1610.

Notater:

til Kiil - omdøpt av ham til Østergaard.

Nr. 1941 • København 22.06.1593
Dombog 13, Fol. 439V-441R
Anders Kaas; Hartvig Kaas (adel • Kiel; Højrup, Hillerslev S., Sallinge H., Svendborg A.) mod Jacob Høg (adel • Trudsholm, Kastbjerg S., Gjerlev H., Randers A.)
Køb og salg - skøde (retspleje, forlig; ejendom, gårde, skøde, pant) Kongen til stede; hele rådet til stede • 1. instans.
Udfald: Forlig
Resume: Sagsøgerne tiltalte sagsøgte, fordi han af Claus Hvidtfeldt havde fået skøde på en gård, skønt de havde aftalt med Claus Hvidtfeldt, at de skulle indløse gården, der var pantsat til Erik Bille.




Fødsel:
Broren Jørgen ble tatt hånd om av storebroren Mogens da de ble foreldreløse. Ingenting foreligger om at Anders også var mindreårig. Han bør derfor være født før 1545. At han ble innkalt til krigstoget mot Sverige i 1564, støtter dette.

Anders giftet seg med Helvig Skinkel (lilje) 15 mai 1577, Odense. Helvig (datter av Hans Skinkel og Helvig Andersdatter Ulfeldt) ble født ca 1555 , Gjerskov. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Ambassadør i Russland som nevnt i de første slektsoversikter er antatt å være en forveksling.

Til Møllerup og Skovsgaard, Viborg

Signerte arvehyldningen 1608.
(Kilde: Vigerust.net)

Herman Kaas til Skovsgård nævnes ved hyldingen i 1580 og 1608.

Med Birte Kaas fik han 16 børn, hvoraf 7 døde som små.

Skifte i 1614.

Fødsel:
Opptrer med diverse fødselsår i andre kilder - uten begrunnelse. Disse fødselsårene er åpenbart ren gjetning.

Død:
Skovgaard i Tapdrup sogn var hans bosted da han døde. Han er begravet i Tapdrup kirke. At Skovgaard også var det faktiske dødsstedet er antatt utifra dette.

Herman giftet seg med Birte Kaas (sparre) ca 1576, Thisted. Birte (datter av Niels Kaas (sparre) og Maren Iversdatter Dyre) ble født ca. 1546 , Olby, Ringkøbing; døde Etter 1613; ble begravet , Tapdrup kirke ved Viborg. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Barnløs.

Til Møllerup og Hessel

Møllerup, Feldballer sogn, Sønder herred, Randers amt, er en ældgammel gård, der ved arv kom til Herman og Hartvig Kaas til Hessel, sønner af Erik Kaas til Gjelskov. Da Hartvig Kaas døde uden børn, arvede hans part af hans broderbørn Iver Kaas til Ulstrup og Anne Nielsdatter Kaas (+1650) gift med Hartvig Bille til Damsgaard, der 1626 blev eneejer af Møllerup.
(Trap. Danm. V. p.645)

Hessel, Aalsø sogn, Tønder herred, Randers amt, ejedes 1391 af Kristen Kaas og senere af Hartvig Kaas, der 1623 skal have solgt den til rigsadmiral Albert Skeel.
Trap. Danm. V. p.633)

Hartvig Kaas nævnes til "Komdrup" i en fortegnelse på tiender under Aalborghus len 1591. Han synes at have fæstet en af tienderne i Nørre Kongerslev sogn. Komdrup sogn ligger i Hellum herred omtrent 3 mil sydøst for Aalborg.
F. Hvas. Familien Hvas IV. p. 230)


Albert Skeel, f. ca. 1550, (søn af Herman Skeel og Kirsten Knudsdatter Rud) stilling gårdejer, død d. 27 Jan 1609, Horsens torv, begravet Junget kirke. Albert Skeel var den sidste af sin slægt, der ejede Jungetgaard, Viborg amt. Albert Skeel måtte på grund af sin voldsomme adfærd bøde med livet, han blev henrettet 27 januar 1609, på Horsens torv. Paa Pinsemarkedet i Aalborg 1600 kom han i Klammeri med Niels Juul til Kongstedlund, hvem han gav Banesaar. Albert Skeel flygtede ud af Riget, men det lykkedes at tilfredsstille den dræbtes Slægt, som fik en stor Sone, 2000 Rigsdaler og han slap for videre Tiltale. Men da Albert Skeel i Okt. 1608 i Viborg paa Vejen fra Landstinget, hvor han var mødt i en Retssag, tilføjede sin Modpart, Fogeden paa Brandholm, Ulivssaar , undgik han ikke sin Straf, da Drabet maatte betragtes som overlagt. Herredagen i Horsens dømte Albert Skeel 25. Jan. 1609 fra Livet, og 2 Dage efter fuldbyrdedes Dommen paa Torvet i Horsens. Albert Skeel var gift med Anne Kaas, en Datter af Bjørn Kaas.

--

Aarfeide af 1602.
(Gl. Kgl. Mskrsl. Fol. 844, Ry do. 4to 1263, Marm. Dan. II.224, D. Mag. III. 318, IV. 243.

Vi efterskrevne, Ove Juul til Meilgaard 1) paa mine egne og min salig Broders Børns Vegne, som jeg er ret Værge for, saa og mine Søstres 2) som jeg og er ret Værge for, deres Vegne, - Iver Juul til Willestrup 3) Mouritz Stygge til Holbekgaard 4) Frue Ane Stygge, sl. Niels Juul's til Kongstedlund 5) hendes Lavværge Christopher Michels til Lundbek 6) Hartvig Kaas til Hørupgaard 7) – gjøre Alle vitterligt og kjendes med dette vort aabne Brev, at som ærlig og velbyrdig Mand Albert Skeel til Jungetgaard haver (desverre) dræbt og ihjelslaget vores Kjære Huusbonde, Broder, Svoger og Blodsforvant, Ærlig og Velbyrdlig Mand Niels Juul til Kongstedlund, for hvilket han nu var indstævnet for Kgl. Majestæts og menige Danmarks Riges Raad; da efterdi hans Slægt, Byrd og Blodsforvante, Svoger og Venner baade nu og tidt og ofte tilforn paa hans Vegne os have andraget, at vi for deres og hans Hustrues og Børns Skyld, som og er vores Slægt, Byrd og Blodsforvante, ville afstaa, hvis Tiltale og Rettergang vi kunne have til hannem for samme Sag; - da efter deres flittige Begjæring og Underhandling og for deres og hans Hustrus, Børns og deres Slægts og Venners Skyld, have vi samme Stævning og Tiltale afstaaet, efter den Contracts Lydelse, som samme gode Mænd og derom imellem gjort have, som baade hvilken Contract forbenævnte Albert Skeel skal have sig i alle Maader at forholde, som en ærlig Adelsmand egner og bør og vel anstaaer. Og efterdi oftebemeldte Albert Skeel nu haver gjort os Knæfald og Afbedelse efter den Skik, Vane og Viis, som her udi Riget blandt Adelen og Ridderskabet brugeligt er, og eftersom Contracten hannem tilholder, da have vi nu derimod fornævnte Niels Juul's efterladtes hustru, hendes Børn og vores Slægt og Byrd paa Fædrene og Møderenesiden for baade fødte og ufødte opreist fornævnte Albert Skeel og gjort hannem og nu med dette vort aabne Brev gjør hannem og hans Børn, Slægt og Byrd, baade paa Fædrene- og Mødernesiden, fødte og ufødte, en tryg, varagtig, Maade skal respekteres eller opdages 8) men evindeligen og urykkeligen at holdes af os og vore Efterkommere, eftersom forskrevet staaer, som det sig ærlige Adelspersoner egner og bør i alle Maader.

Dets til ydermere Vidnetsbyrd at dette skal og urykkeligen holdes og efterkommes skal udi alle Maader, som forskrevet staaer, have vi med fornævnte Niels Juul's Hustru hængt vore Signetter her nedenfor og underskrevet med vores egne Hænder og venligen tilbedet med os at besejle og underskrive ærlige og velbyrdige Mænd Christian holk til Høygaard 9) Høvedsmand paa Hald, Niels Stygge til Søgaard 10) Thomas Maltesen til Tanderup 11) Erik Høeg til Clarupgaard 12), Erik Lunge til Stougaard 13), og Frans Juel til Palstrup 14).
Actum Viborg d. 20de Dag 1602.


1) Broder til den Dræbte. Glæsborg Sogn, Nørre Herred, Randers Amt, Trap II. 528.
2) Kirstine og Else Juul.
3) Broder til den Dræbte. Ustrup Sogn, Hindsted Herred, Trap II. 232.
4) Slægtning af Enken. Holbæk Sogn, Rougsø Herred, Trap II 492.
5) Datter af Thomas Stygge til Frøstrup og Christence Væbner. Sønder Kongerslev Sogn, Hellum Herred, Trap II. 215.
6) Christopher Mikkelsen Tornekrands var gift med Dorthe Juul, den Dræbtes Søster. Bislev Sogn, Hornum Herred, Trap II. 214.
7) Gift med Ane Juul, den Dræbtes Søster. Hørup Sogn, Lysgaard Herred, Trap II. 385. Hartvig Kaas eiede ogsaa Møllerup, Felballe Sogn, Sønder Herred, Randers Amt, Trap II 549, og Hessel, Aalsø Sogn, samme Herred, Trap II. 537.
8) C.=opsiges.
9) Greis Sogn, Rørvang Herred, Trap II. 882. 10) Nors Sogn, Hillerslev Herred, Trap II. 114 11)Th. M. Sehested, gift med Enken efter Juul. Sneibierg Sogn, Hammerum Herred, Trap II. 775. 12)Hans Svigermoder var en Juul. Klarup Sogn Fleskum Herred, Trap II. 200.
13) Hans Moder var en Juel. Øster Nykirke Sogn, Nørvang Herred, Trap II. 886.
14) Høibierg Sogn, Lysgaard Herred, Trap II. 382

Nr. 1941 • København 22.06.1593
Dombog 13, Fol. 439V-441R
Anders Kaas; Hartvig Kaas (adel • Kiel; Højrup, Hillerslev S., Sallinge H., Svendborg A.) mod Jacob Høg (adel • Trudsholm, Kastbjerg S., Gjerlev H., Randers A.)
Køb og salg - skøde (retspleje, forlig; ejendom, gårde, skøde, pant) • Kongen til stede; hele rådet til stede • 1. instans.
Udfald: Forlig
Resume: Sagsøgerne tiltalte sagsøgte, fordi han af Claus Hvidtfeldt havde fået skøde på en gård, skønt de havde aftalt med Claus Hvidtfeldt, at de skulle indløse gården, der var pantsat til Erik Bille.

Hartvig giftet seg med Anne Juul før 01 Feb 1589. Anne (datter av Axel Juul og Kirsten Ovesdatter Lunge (Dyre)) ble født 11 Mai 1547 , Aalborghus; ble døpt 27 Jun 1547; døde 2 Des 1623; ble begravet , Feldballe kirke. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Nr. 2104 • København 27.06.1598
Dombog 14, Fol. 319V-321R
Jørgen Kaas (adel • Gelskov, Hillerslev S., Sallinge H., Svendborg A.) mod Tale Emmicksdatter; Mourids Emmiksen; Margrete Emmiksdatter (adel • Fjellemose, Fjeldsted S., Vends H., Odense A.; Jerstrup, Grindløse S., Skam H., Odense A.; Odense)
Hævd og besiddelse - ejendom (appel, myndighed, landsdommer; ejendom, kirkegods) • Kongen fraværende; 1 fraværende fra rådet • 3. instans.
Udfald: Andet: landsdommeren stævnes • stadfæstelse af dom v. Fynbo Landsting med tidligere dom v. Odense Byting
Resume: Sagsøger tiltalte sagsøgte, fordi den afdøde Mourids Emmiksen ikke havde givet afdøde Jørgen Kaas den del af noget kirkegods, han havde ret til, men som var givet til Haderslev Domkirke.

Fødsel:
1554 i flg Dansk biografisk Lexicon. 1555 i flg. Hugo M-K og Reventlow.dk

Jørgen giftet seg med Dorthe Ovesdatter Juul 03 Aug 1600. Dorthe (datter av Ove Axelsen Juul og Johanne Nielsdatter Kaas (sparre)) døde 1634. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Identisk navn/fødselsår som kusinen (I331). Begges eksistens bekreftes av kilder.

Nr. 3143 • København 21.06.1621
Dombog 27, Fol. 387R-388R
Iver Lykke [gift med Anne](adel • Rebstrup, Sønderup S., Hornum H., Ålborg A.) mod Eggert Kaas Hermansen (adel)
Køb og salg - skøde (ejendom, hovedgård, skøde) • Kongen fraværende; hele rådet til stede • 1. instans.
Udfald: Domfældelse
Retsgrundlag: Skøde
Resume: Sagsøger tiltalte sagsøgte for at få stadfæstet skødet på Millerup [Møllerup?] Hovedgård.

Anne giftet seg med Iver Lykke ca 1610. Iver (sønn av Christoffer Lykke og Anne Nielsdatter Rosenkrantz) ble født , Buderupholm; døde 10 Des 1648, Vindumgaard; ble begravet , Taarup kirke. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

"Et exemplar af "Den Danske Rim-Krønike" trykt i København hos Gotfrid af Ghemen 1495 blev 8/10-1588 foræret til "Jørgen Kaas Emmichsøn" af hans
farbroder Niels Kaas til Damsgaard.
(Dansk Magasin I, p. 28)."

Til Gjelskov.

"Blev 1584-85 opdraget med Hertug Ulrik, kom 1587 i Sorø Skole, fik 1588 af sin Farbroder Niels Kaas et Exem-plar af den 1495 trykte danske Rimkrønike, der siden havnede i Rostgaards Bibliothek, skulde 1602 ledsage Hertug Hans til Rusland, underskrev 1605 den fynske Adels Landemodevedtægt."

"Kom 1587 i Sorø Skole".

"Fik 1588 af sin Farbroder Niels Kaas et Exem-plar af den 1495 trykte danske Rimkrønike, der siden havnede i Rostgaards Bibliothek."

Ble immatrikulert 7. nov 1595 i Wittenberg.

Notater:

"Boede 1613 i Faaborg og blev da dømt til at betale et Beløb, hendes Mormoder, Fru Mette Jørgen Tidemands, var Johan Norby skyldig, kom 1617 i Maribo Kloster (39), boede 1630 snart paa Østergaard hos sin Værge Hans Kaas, snart paa Møllerup, som hun i Arv efter Hartvig Kaas var bleven Medeier af, snart paa Damsgaard, fik 1635 Bevilling at være sin egen Værge."

Arvingene fragikk arv og gjelde etter henne.

Notater:

"Hans Frue var Anne Kaas af Mur-Kaaserne, Datter af Niels Kaas til Damsgaard (ikke af Hartvig Kaas til Møllerup,der var hendes Farbroder) og Fru Karen Nielsdatter Friis (af Skaktavl-Friserne). Naar Niels Kaas's Hustru ogsaa kaldes Anne Kaas og Karen Bilde, da er dette udentvivl urigtigt; dog har han maaske ogsaa været gift med Anne Bertelsdatter (af Hørbyslægten). Jfr. Justitiarius Bergs Samlinger i Rigsarchivct, Hofmans Efterretn. om D. Adelsmd. I, III og ovenfor ved Aarene 1614 og 1618."
(Norske Samlinger II, s. 509)

Fødsel:
Hugo M-K's slektstavle oppgir "født ca 1600". Hun må være født senest 1590 fordi moren ble født mellom 1537 og 1545. Dette stemmer også bedre med datterens fødsel 1614-18.

Navn:
Hennes navn som Anna Kaas står inngravert på ett par lysestaker i Ovtrup kirke. skjenket i 1620.

Gravlagt:
"Anno 1650 26/7 prædikede i Domkirken i Aarhus over velb. Frue Anna Kaas af Myllerup; hendes Børn gav mig 2 forgyldte Pokaler paa 60 Lod".
(Dansk Magasin I p. 221).

Anna giftet seg med Hartwich (Hartvig) Bille før 1614. Hartwich (sønn av Knud Bille og Hilleborg Christoffersdatter Gyldenstierne) ble født ca 1580; døde ca 1649. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Står i foretgnelsen over Kornskatten for Fyn i 1627 som "Hans Kaas til Østegaard".

Fødsel:
Tidl. reg. fødested Østergaard mangler dokumentasjon. Faren oppgis som eier av gården i 1584. Før 1584 oppgis "forskellige Ejere".

Fødselaår ca. 1578 er basert på at foreldrene ble gift i 1577 og at han begynte i Sorø skole i 1591.

Familie/Ektefelle/partner: Birgitte Norby. Birgitte (datter av Erik Norby og Sophie Gregersdatter Juel) ble født ca 1580 , Uggerslevgaard. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Hans giftet seg med Vibeke Asmusdatter von Ahlefeldt 27 mai 1627, Odense. Vibeke (datter av Asmus von Ahlefeldt og Kirsten Bild) ble født ca 1585 , Gronwohld, Eckernförde, Sl.-Hol.; døde 08 des 1628, Lindskov, Egense sogn, Sunds herred, Svendborg amt. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Denne Kurt Voss Nagel på Familysearch opererer også med en Erik født 1585. Ingen andre kilder har 2 barn av Herman ved navn Erik.

Fødsel:
Kilde trolig Familysearch

Død:
Død som barn

Notater:

"Niels Kaas levede i Juni 1613 og blev da med sin Broder Frands sagsøgt paa Herredagen for en skyldig Kremmerregning, de skrives da til Skovsgaard. 1618 Løjtnant paa Ove Gieddes Togt til Ostindion, faldt 11 Marts s. A. ved Gambia paa Afrikas Østkyst, efter at have "forholdt sig ganske mandelig og tapper". Hans Søskende frasagde sig Arv og Gjæld 31 Juli 1619."

Notater:

Av Skovsgaard, Tapdrup, Vejle.

"Frants Hermansen Kaas (af Muur-Kaaserne) var kjødelig Fætter af ovennævnte Hartvig Bildes Frue, Anne Nielsdatter Kaas. Han skrives til Skovgaard 1618, senere til Indyr i Salten og Gjerdrup i Sjælland; fra 24 Juni 1618 (Lensbrev af 29 Marts s. A.) fik han de Nordlandske Lene mod en aarlig Afgivt af 3050 Daler og beholdt
dem til sin Død 1638; se N. Reg.; Holm. Efterr. om D. Adelsm. I; D. Atl. III; Slange, 1. c. 837; Krafts Norges Beskr. VI, 331; Nicolaysen, N. Stiftelser III, Reg. og ovenfor ved Aarene 1619 — 22, 1624, 1625, 1627, 1635. — Den ovennævnte Søn Claus faldt i en Trefning i Skaane 1657 som Oberstlieutenant, se Wielands lærde Tidende
1727, 7-23. De to Døtre, Birgitte og Sophie, der ikke navngives hos Hofman eller Wieland, døde unge eller idetmindste ugifte (Uddrag af Fru Ide Grubbes Slægtebog paa Univ. Bibi., Msscr. No.
237, Fol)."
(Norske Samlinger II s. 511)

Østre-Rønnvik
Salten len
1625
1639 Claus KÃ¥s, Anne Hundermark
Vigerust.net: Adelige setegårder

Rødviken
Salten len
1625
1639 Claus KÃ¥s, Anne Hundermark



Hugo M-K:
Han var ejer af Skovsgaard og senere Indyr i Gildeskaal præstegjel i Salten og Gjerdrup i Sjælland. Han fik 24/6-1618 de nordlandske len mod årlig afgift på 3050 daler. Hovedgaarden Gjedrup, Egeslevmagle sogn, Sorø amt ejedes efter 1613 af Frants Kaas gift med Anna Klausdatter Hundermark, i hvis families eje den havde været i lang tid.
(Trap. Danm. V. p. 339).

Han blev gift med Anna Hundermark, CA ___ 1615, f. CA ___ 1590, Gjerdrup, (datter af Klaus Hundermark og Dorte Jørgensdatter Daae). Anna: Hun lod 1641 "Indyr" skøde til kronen.


Hugo M-K:
Frants Kaas og Anna f. Hundermark skænkede (før 1640) en kalk af sølv til Nykirken i Bergen. I en besigtigelsesforretning 1666 af Bodø kirke anføres: "Kirkens gulv fra den anden stol fra den nordre kirkedør og op til kordøren i gangen samt ganske koret omkring og om alteret med hollandske glasserede klinker lagt, hvilke salig velb. frants Kaas forærede til kirken; en god
altertavle med alterens sakramentes bønner strafferet og en skildret tavle på lensherrens stol, begge forærede af velb. Hartvig Bilde; en messehagel af gyldenstykke med baldyret krucifix og et alterklæde af gul silkedamask, skænkede af lensherre Frants Kaas' frue Anna Hundermark.
(N. Nicolaysen, Norske stiftelser III p. 586.)


INNDYR ligger i Gildeskål kommune, Nordland.

Inndyr ble først nevnt på 1600-tallet. Noe var da krongods, og annet var kirkegods. I 1633 tilbød lensherre i Nordland, Frants Kaas, kongen et makeskifte. Han ville bytte bort et gods han hadde samlet seg rundt lensherreresidensen Bodøgård mot tilsvarende gods i Gildeskål med Inndyr som sentrum. Frants Kaas var en pengegrisk og pågående herre. Det reiste seg snart alvorlig kritikk mot hans embetsførsel. På få år hadde han samlet seg et helt lite gods, og det var dette han tilbød som makeskifte. Det hele gikk også i orden. Det at han valgte seg Inndyr skyldtes nok at stedet var en pen og frodig jordbruksbygd. Og stedet egnet seg godt for større drift. Frants Kaas ble ikke boende der lenge, hvis han i det hele tatt rakk å flytte dit. I 1635 dro han til København, og på tilbaketuren i 1638 døde han i Bergen. Det må ha vært et plagsomt oppgjør for hans enke Anne Hundermark. Kreditorene hadde lenge etterstrebet hennes mann, og på flere år hadde han ikke gjort opp avgiften for lenet. I 1641 overdro hun derfor hele godset til kronen.

Kilde: ?Coldevin, Axel (1943): Jordegods og storgårder i Nord-Norge. Historie. Arbeidsliv. Kultur. F. Bruns bokhandels forlag
og http://home.nvg.org/~oddso/nsh/nn-inndyr.html


Fødsel:
Født ca 1588 i flg. Hugo M-K's slektstavle.

Navn:
Han er sannsynligvis oppkalt etter faren Hermans inngiftede onkel, Frands Iversen Dyre, som Herman og hans søsken arvet Skovgaard etter, og der Herman Kaas bodde resten av sitt liv.

Familie/Ektefelle/partner: Anne Hundermark. Anne (datter av Claus Hundermark og Dorte Jørgensdatter Daae) ble født ca 1590 , Gjerdrup; døde etter 1641. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Døpt:
Død liten.

Notater:

Fødsel:
Basert på tidspunktet for foreldrenes ekteskap og fornavnet.

Notater:

"Skrev seg 1618 til "Skoufgaard" og solgte da sin Part i Møllerup til Iver Lykke til Bigum."

"Frasagde 1619 sig og sine Søskende Arv og Gjæld efter deres af de Murianer i Ostindien tagne Broder Niels Kaas."

Nr. 3143 • København 21.06.1621
Dombog 27, Fol. 387R-388R
Iver Lykke (adel • Rebstrup, Sønderup S., Hornum H., Ålborg A.) mod Eggert Kaas Hermansen (adel)
Køb og salg - skøde (ejendom, hovedgård, skøde) • Kongen fraværende; hele rådet til stede • 1. instans.
Udfald: Domfældelse
Retsgrundlag: Skøde
Resume: Sagsøger tiltalte sagsøgte for at få stadfæstet skødet på Millerup [Møllerup?] Hovedgård.


Nr. 3384 • København 10.07.1622
Dombog 28, Fol. 472R-474R
Gunde Rostrup (adel • Stårupgård, Højslev S., Fjends H., Viborg A.) mod Eggert Kaas (adel)
Enkelte kontraktsforhold - kaution for gæld (gæld, kaution) • Kongen fraværende; 5 fraværende fra rådet • 1. instans.
Udfald: Domfældelse
Retsgrundlag: Breve
Resume: Sagsøger tiltalte sagsøgte for en kautionsfordring på 500 rigsdaler.

Død:
Drept natten til 14.august 1624 på Nytorv i Viborg av Peder Basse, "en av Johan Rantzau til Estvadgaards Folk", som ble "rettet" [henrettet].

Notater:

I Svend Aakjærs artikkel "Fjends Herreds Selvejerbønder" i Hist. Tidsskrift står følgende om gården Bregendal i Fly sogn:
"Bregendal blev siden tilskødet Kansleren Niels Kaas 1578 6 Novbr.; gennem hans Datter Anne Kaas kom den en Tid til Ulfelderne paa Moesgaard, men kom tilbage til Kaaserne, indtil Ingeborg Kaas g. m. Mikkel Jensen Ravn selv tog Bopæl paa Gaarden efter Fru Thale Kaas (Johan Anreps)."
Kommentar vedr. Niels Kaas: Anne Kaas (sparre) var kansleren Niels Kaas' søster. Faren deres het også Niels.

Omtales i DAA 1938 - rettelser - som Tale Kaas til Grønkær. Grønkær lå i Feldingbjerg sogn, Fjends herred, Viborg amt.

Familie/Ektefelle/partner: Erik Klausen Hundermark. Erik (sønn av Claus Hundermark og Dorte Jørgensdatter Daae) ble født 1580; døde 30 Apr 1617. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Johan Anrep. Johan (sønn av Torkild Anrep og NN von Terkelberg) døde før 12 Feb 1631. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Død:
Levde ca 1650.

Johanne giftet seg med Hartvig Bruun ca 1605. Hartvig (sønn av Movrids Brun og Anne Nielsdatter Friis) ble født ca 1580; døde 1629. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Fra "Jannerup Kirke" - Historisk samling af Verner Paulsen.
http://www.jannerup.sogn.dk/Historie.htm

"Fra 1626 til 1662 var det Iver Kaas, som havde retten over Jannerup kirke, han ejede hovedgårdene Ulstrup og Faddersbølgård. Efter hans død overtog sønnen, Jørgen Kaas, Faddersbølgård og retten til Jannerup kirke.

Navn:
Han skrev selv sitt navn Iffver Kaas.

Gravlagt:
Fra "Danmarks kirker", Riksarkivet:
"Grave i kirken
Af sognets tre hovedgårde: Råstrup, Ulstrup og Faddersbølgård, har kirken især været under indflydelse af de to første, idet disse i skiftende tider har ejet kirken. Det var især familien Kaas i Ulstrup, der kom til at præge kirken. I korbuen var der indtil 1887 et korgitter af fyrretræ, hvorpå der hægte en oval trætavle med laurbærramme. Denne tavle fungerer som et epitafium - på bagsiden over Iffver Kaas og hans kone Sophia Krag, og på forsiden over sønnen Hartvig Kaas og hans to koner Hedvig Schinkel og Sophie Rothkirk. Familien er begravet i korgulvet med sidste begravelse i 1688."

Iffver giftet seg med Sophia Krag 1616, Viborg. Sophia (datter av Mogens Krag og Ingeborg Kaas (sparre)) ble født 1596 , Glomstrup, Hvidbjerg, Thisted; døde 14 Okt 1648, Ulstrup, Hundborg. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

til Skovsgaard (Tapdrup, Vejle), Faddersbøl og Rosendal.

Stilling viceadmiral, Faddersbøl, Han var ejer af "Faddersbøl", var 1624 kaptajn, befalingsmand i 1644 på "Lindormen" tilhørende Kristian d. IV's flåde i Listerdyb.



Fra "Stamtavle for slægten Kaas - 1917":
"Ulstrup og Faddersbøl, Hundborg sogn, Hundborg herred, Thisted amt, var i tidligere tid komplette hovedgaarde, men nu kun almindelige avlsgaarde."
Trap. Danm. V. p.147)

"Blandt ejerne til Faddersbøl nævnes: Sofia og Inger Kaas 1610. Deres brodersøn Stalder Kaas, skibskaptajn 1628. Hans brodersøn Jørgen Kaas Iversen, som giftede sig i Holland; hans broder Hartvig Kaas (+1704) og frue Sofie Rotkirk. Deres døtre Sofia, Inger og Magdalene Kaas."
D. Atl. V. p. 480).

Stalder giftet seg med Regitse Bille 1636. Regitse (datter av Claus Bille og Ingeborg Parsberg) ble født 18 Des 1609 , Vandaas; døde 13 Apr 1672, Faddersbøl. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

"Til Skovsgaard og Skibstedgaard (Hellum H.), skrives 1624 til Møllerup, pantsatte 1632 og 1637 Skibstedgaard til sin broder Stalder Kaas.
Blev 1631 tilsagt til Dronning Sophies begravelse, blev 1634 tilsagt til Prinsens bryllup og var da ugift, ville 1651 holde skifte med sine børn, nævnes endnu i Adelsmandtallet 1655."

Skibstedgaard i Hellum herred er etter all sannsynlighet feil, selv om Trap hevder dette. (Trap har også koblet andre personer i slekten til feil gods, men med riktig navn.) Riktig gods må være Skibstedgaard i Ydby sogn, Refs herred. Dette stemmer med eierlisten for godset, der også barnas og deres ektefeller senere står oppført. Dessuten er Christens 1. hustru, Anne Galt gravlagt i Ydby kirke (kilde Thisted museum).

Død:
Opptrer helt til 1670 i register over skifter ved Viborg Landsting.

Christen giftet seg med Anne Galt ca 1635. Anne (datter av Axel Galt og Mette Bendixdatter Rantzau) ble født ca 1590; døde 1647; ble begravet , Ydby kirke. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Mette Dyre. Mette (datter av Iver Dyre og Elsebet Galskyt) ble født ca 1590. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Trolig hun som er nevnt i rostjenestelisten av 1625 der hun i forening med andre kvinner er "taxerert til een Hest tilovers 18 1/2 Td., altså ialt 330 Tdr. Hartkorn."

Døpt:
"døbt til Grønkjær 1626"

Fødsel:
Anslått fødselsår.

Notater:

Fødsel:
Anslått fødselsår.

Notater:

Fødsel:
Anslått fødselsår.