Birgitte Kaas (mur)

Notater:

"Død ugift".

Notater:

Av Skovsgaard, Tapdrup, Vejle.

"Frants Hermansen Kaas (af Muur-Kaaserne) var kjødelig Fætter af ovennævnte Hartvig Bildes Frue, Anne Nielsdatter Kaas. Han skrives til Skovgaard 1618, senere til Indyr i Salten og Gjerdrup i Sjælland; fra 24 Juni 1618 (Lensbrev af 29 Marts s. A.) fik han de Nordlandske Lene mod en aarlig Afgivt af 3050 Daler og beholdt
dem til sin Død 1638; se N. Reg.; Holm. Efterr. om D. Adelsm. I; D. Atl. III; Slange, 1. c. 837; Krafts Norges Beskr. VI, 331; Nicolaysen, N. Stiftelser III, Reg. og ovenfor ved Aarene 1619 — 22, 1624, 1625, 1627, 1635. — Den ovennævnte Søn Claus faldt i en Trefning i Skaane 1657 som Oberstlieutenant, se Wielands lærde Tidende
1727, 7-23. De to Døtre, Birgitte og Sophie, der ikke navngives hos Hofman eller Wieland, døde unge eller idetmindste ugifte (Uddrag af Fru Ide Grubbes Slægtebog paa Univ. Bibi., Msscr. No.
237, Fol)."
(Norske Samlinger II s. 511)

Østre-Rønnvik
Salten len
1625
1639 Claus KÃ¥s, Anne Hundermark
Vigerust.net: Adelige setegårder

Rødviken
Salten len
1625
1639 Claus KÃ¥s, Anne Hundermark



Hugo M-K:
Han var ejer af Skovsgaard og senere Indyr i Gildeskaal præstegjel i Salten og Gjerdrup i Sjælland. Han fik 24/6-1618 de nordlandske len mod årlig afgift på 3050 daler. Hovedgaarden Gjedrup, Egeslevmagle sogn, Sorø amt ejedes efter 1613 af Frants Kaas gift med Anna Klausdatter Hundermark, i hvis families eje den havde været i lang tid.
(Trap. Danm. V. p. 339).

Han blev gift med Anna Hundermark, CA ___ 1615, f. CA ___ 1590, Gjerdrup, (datter af Klaus Hundermark og Dorte Jørgensdatter Daae). Anna: Hun lod 1641 "Indyr" skøde til kronen.


Hugo M-K:
Frants Kaas og Anna f. Hundermark skænkede (før 1640) en kalk af sølv til Nykirken i Bergen. I en besigtigelsesforretning 1666 af Bodø kirke anføres: "Kirkens gulv fra den anden stol fra den nordre kirkedør og op til kordøren i gangen samt ganske koret omkring og om alteret med hollandske glasserede klinker lagt, hvilke salig velb. frants Kaas forærede til kirken; en god
altertavle med alterens sakramentes bønner strafferet og en skildret tavle på lensherrens stol, begge forærede af velb. Hartvig Bilde; en messehagel af gyldenstykke med baldyret krucifix og et alterklæde af gul silkedamask, skænkede af lensherre Frants Kaas' frue Anna Hundermark.
(N. Nicolaysen, Norske stiftelser III p. 586.)


INNDYR ligger i Gildeskål kommune, Nordland.

Inndyr ble først nevnt på 1600-tallet. Noe var da krongods, og annet var kirkegods. I 1633 tilbød lensherre i Nordland, Frants Kaas, kongen et makeskifte. Han ville bytte bort et gods han hadde samlet seg rundt lensherreresidensen Bodøgård mot tilsvarende gods i Gildeskål med Inndyr som sentrum. Frants Kaas var en pengegrisk og pågående herre. Det reiste seg snart alvorlig kritikk mot hans embetsførsel. På få år hadde han samlet seg et helt lite gods, og det var dette han tilbød som makeskifte. Det hele gikk også i orden. Det at han valgte seg Inndyr skyldtes nok at stedet var en pen og frodig jordbruksbygd. Og stedet egnet seg godt for større drift. Frants Kaas ble ikke boende der lenge, hvis han i det hele tatt rakk å flytte dit. I 1635 dro han til København, og på tilbaketuren i 1638 døde han i Bergen. Det må ha vært et plagsomt oppgjør for hans enke Anne Hundermark. Kreditorene hadde lenge etterstrebet hennes mann, og på flere år hadde han ikke gjort opp avgiften for lenet. I 1641 overdro hun derfor hele godset til kronen.

Kilde: ?Coldevin, Axel (1943): Jordegods og storgårder i Nord-Norge. Historie. Arbeidsliv. Kultur. F. Bruns bokhandels forlag
og http://home.nvg.org/~oddso/nsh/nn-inndyr.html


Fødsel:
Født ca 1588 i flg. Hugo M-K's slektstavle.

Navn:
Han er sannsynligvis oppkalt etter faren Hermans inngiftede onkel, Frands Iversen Dyre, som Herman og hans søsken arvet Skovgaard etter, og der Herman Kaas bodde resten av sitt liv.

Frands giftet seg med Anne Hundermark. Anne (datter av Claus Hundermark og Dorte Jørgensdatter Daae) ble født ca 1590 , Gjerdrup; døde etter 1641. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

INNDYR ligger i Gildeskæl kommune, Nordland.

Inndyr ble først nevnt på 1600-tallet. Noe var da krongods, og annet var kirkegods. I 1633 tilbød lensherre i Nordland, Frants Kaas, kongen et makeskifte. Han ville bytte bort et gods han hadde samlet seg rundt lensherreresidensen Bodøgård mot tilsvarende gods i Gildeskål med Inndyr som sentrum. Frants Kaas var en pengegrisk og pågående herre. Det reiste seg snart alvorlig kritikk mot hans embetsførsel. På få år hadde han samlet seg et helt lite gods, og det var dette han tilbød som makeskifte. Det hele gikk også i orden. Det at han valgte seg Inndyr skyldtes nok at stedet var en pen og frodig jordbruksbygd. Og stedet egnet seg godt for større drift. Frants Kaas ble ikke boende der lenge, hvis han i det hele tatt rakk å flytte dit. I 1635 dro han til København, og på tilbaketuren i 1638 døde han i Bergen. Det må ha vært et plagsomt oppgjør for hans enke Anne Hundermark. Kreditorene hadde lenge etterstrebet hennes mann, og pæ flere år hadde han ikke gjort opp avgiften for lenet. I 1641 overdro hun derfor hele godset til kronen.

Kilde: �Coldevin, Axel (1943): Jordegods og storg�rder i Nord-Norge. Historie. Arbeidsliv. Kultur. F. Bruns bokhandels forlag
og http://home.nvg.org/~oddso/nsh/nn-inndyr.html



Hugo M-K:
Frants Kaas og Anna f. Hundermark skænkede (før 1640) en kalk af sølv til Nykirken i Bergen. I en besigtigelsesforretning 1666 af Bodø kirke anføres: "Kirkens gulv fra den anden stol fra den nordre kirkedør og op til kordøren i gangen samt ganske koret omkring og om alteret med hollandske glasserede klinker lagt, hvilke salig velb. frants Kaas forærede til kirken; en god
altertavle med alterens sakramentes bønner strafferet og en skildret tavle på lensherrens stol, begge forærede af velb. Hartvig Bilde; en messehagel af gyldenstykke med baldyret krucifix og et alterklæde af gul silkedamask, skænkede af lensherre Frants Kaas' frue Anna Hundermark.
(N. Nicolaysen, Norske stiftelser III p. 586.)



Ytterligare en del kringinformation om Hans Könning (John Cunningham). I en uppgift från 1633 kan jag se att han hustru var fru Elline Hundermark. Hon dör 1633 och ett arvsskífte sker samma år och då omnämns även hennes syster Anne Hundermark som är gift med Frans Kaas. Det tycks som om stridigheter uppstår kring arvsskiftet.
Det verkar alltså som om Hans Köning (John C) har gjort karriär i Danmark (från skibshovemand, skepskapteij, lensmand och nu befallningsmand over Nordlandena och Vardöhus). Det kan väl heller inte vara någon tvekan om att han fördanskas när han har gift sig med Elline Hundermark.
Fra: http://genealogi.aland.net/discus/messages/576/63149.html?1061402138

Død:
Død 1634-37 i flg Landmark

Notater:

"Anno 1619 blev velb. Frants Kaas Datter Jomfru .... fød og døde strax derefter i samme maaned"
(Personalhistorisk. indsskr. II p. 170).

"Anno 1627 drog fru Anna Hundermark til Dannemark med sin Datter Jomfru Berte."
I anm. 46 nævnes to døtre, Birgitte og Sofie, som døde unge eller i det mindste ugifte."

"De to Døtre, Birgitte og Sophie, der ikke navngives hos Hofman eller Wieland, døde unge eller idetmindste ugifte (Uddrag af Fru Ide Grubbes Slægtebog paa Univ. Bibi., Msscr. No. 237, Fol)."

Ettersom kun datteren "Berte" (Birgitte) - den sannsynligvis eldste av ekteparets døtre - reiste fra Nordland til Danmark med sin mor (Anne Hundermark) i 1627, er det sannsynlig at ingen andre døtre levde da. Dorothea, oppkalt etter mormoren, bør være datter nr. 2, og var da sannsynligvis ennå ikke født. Dette gjør det mindre sannsynlig at datteren Sophie er den som ble født og døde i 1619. (Dorothea ble gift.) Sophie er dermed sannsynligvis også født etter 1627.

1627 er også det året sønnen Herman kom i Sorø skole. Muligens var dette noe av årsaken til reisen sørover for moren. Herman og hans bror Claus befant seg trolig allerede i Danmark, etter sedvanlig praksis mht. utdannelse.

Notater:

Ambassadør i Russland som nevnt i de første slektsoversikter er antatt å være en forveksling.

Til Møllerup og Skovsgaard, Viborg

Signerte arvehyldningen 1608.
(Kilde: Vigerust.net)

Herman Kaas til Skovsgård nævnes ved hyldingen i 1580 og 1608.

Med Birte Kaas fik han 16 børn, hvoraf 7 døde som små.

Skifte i 1614.

Fødsel:
Opptrer med diverse fødselsår i andre kilder - uten begrunnelse. Disse fødselsårene er åpenbart ren gjetning.

Død:
Skovgaard i Tapdrup sogn var hans bosted da han døde. Han er begravet i Tapdrup kirke. At Skovgaard også var det faktiske dødsstedet er antatt utifra dette.

Herman giftet seg med Birte Kaas (sparre) ca 1576, Thisted. Birte (datter av Niels Kaas (sparre) og Maren Iversdatter Dyre) ble født ca. 1546 , Olby, Ringkøbing; døde Etter 1613; ble begravet , Tapdrup kirke ved Viborg. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Hennes søster, Johanne var gift med Ove Juul, bror av Anne Juul som var gift med Hermans bror, Hartvig Kaas. Johanne og Ove var dessuten far til Dorthe Juul som ble gift med Jørgen Kaas, Hermans yngste bror.

Navn:
Birgitte i flg "Kong Kristian den fjerde og hans mænd pa Bremerholm" om sønnen Stalder Kaas.

Notater:

Birthes mor Maren Dyre var søster av Frands Dyre gift med søsteren til Hermans far. De var ellers beslektet lenger ut både gjennom Kaas av sparre-slekten og Flemming-slekten.

Det savnes et barn Maren oppkalt etter Birtes mor Maren Iversdatter Dyre.

Notater:

Til Gjerdrup.
Gjerdrup eller Gerdrup er en gammel sædegård, som nævnes første gang i 1151. Gården ligger i Eggeslevmagle Sogn, Slagelse Kommune.

Claus giftet seg med Dorte Jørgensdatter Daae. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Den ældste Søn [Erik - av Mogens Thomesen] blev Stamfader til den talrige Slægt Kaas, der efter sit Vaaben, en 3tindet Mur, betegnes som de Mur-Kaaser.
Dansk biografisk Lexikon bd XVII - Thomesen


Trætte 1552 paa sin Hustrus vegene med Herman Skeel om noget af Anne Anders Ebbesens (Galt)s stiftet Vikariegods til Kolding Bys Kirke.
Skrev sig 1553 til Gjelskov.

Navn:
I 1526 beordret kongen adelen til å anta faste slektsnavn. Erik Thomesen tok i bruk slekstnavnet Kaas - etter sin mors slekt som stammet fra godset Kaas og allerede hadde antatt dette navnet.

Fødsel:
Antatt fødselsår 1495 i kilder er ubegrunnet. Anne Emmikesdatter er sannsynligvis født etter 1405 ettersom hun fødte Jørgen i 1454. Erik tilskrives ingen rolle i oppreisingen i 1523 etter farens død. Det kan være fordi han ikke var myndig, og altså var født etter 1505. Men det kan også være andre årsaker.)

Død:
I flg eieroversikten for Gelskov i Wikipedia.dk står Erik Kaas oppført som eier fram til 1570, da etterfulgt av sin sønn Emmike Kaas.

Erich giftet seg med Anne Emmiksen etter 1528, Svendborg. Anne (datter av Emmike Hartvigsen Emmiksen og Thale Andersdatter Flemming) ble født etter 1510 , Frørup sogn, Slesvig; døde ca 1561, Salling, Svendborg. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Til Revsø.
Kilde: Roskildes Historie

til Gjelskov og Bendore.
Kilde: Skeel


"Dyrkningsfællesskabet vanskeliggjorde en Forøgelse af Udbyttet — saaledes at det var muligt at dele den i et vilkaarligt Antal Lodder. En saadan Deling fandt ofte Sted ved Salg og navnlig ved Arv, idet ingen Lovbestemmelse hindrede en vidt gaaende Realdeling mellem Arvingerne. Eksempelvis blev Refsø, som ejedes af Slægten Emmiksen, i 1537 delt mellem to Brødre og en Søster og derefter i næste Slægtled mellem disses seks Arvinger, som snart efter solgte deres Lodder til Kongen. Ikke mindre end 37 Herregaarde forsvandt alene i Haderslev Amt, væsentlig i Løbet af det 16. og 17. Aarhundrede." (Historisk Tidsskrift, Bind 10. række, 1)

Fødsel:
Født i Salling, Svendborg [dvs. Gelskov] tidl registrert - uten kilder.

Navn:
Anne Emmeriksdatter i flg. Hugo M-K's slektsoversikt

Død:
I flg. Dansk biografisk Lexikon ble hennes sønn Jørgen, f. 1554, moderløs syv år gammel. Hvis denne opplysningen stemmer, dessuten hans og hennes fødselsår, må hun i så fall ha vært 55 år da han ble født - som er lite trolig.

Tidligere registrert her 1581. Kilde ukjent.

Notater:

Hugo M-K,s fødeslsår for barna kan ikke stemme.
Fødselsåret 1521 for Mogens er ikke underbygget med kilder eller begrunnet. Det er 14 år før antatte fødselsår for neste barn. Ettersom yngste bror, Jørgen, med gode kilder, er født så sent som i 1554, kan ikke moren ha vært født før 1510. Da kan ikke Mogens ha vært født før 1528. [2]


Anne Emmiksen skrev seg til Gelskov i 1553.

Trap; Danmark om Gelskov:
"....Thale Flemming. Hun var g.m. Emmeke Hartvigsen (Emmiksen) til Revsø (Gram hrd.) og Brændore (t tidligst 1523)og levede endnu 1547. De afstod 1517 en femtepart i G. til hr. Otte Holgersen Rosenkrantz til Boller og Næsbyholm (t 1525), hvorom 1541-42 var sag ved rettertinget ml. dennes søn Holger Rosenkrantz til Boller m.m. (t 1575) og hans søskende på den ene side og ovenn. Thale Flemmings to døtre: Magdalene og Anne, der i øvrigt havde arvet gden., på den anden side. Magdalene var g.m. Albert Maltesen (Viffert) til Albæk (t tidligst 1585), hvis tilknytning til G. var ringe; Anne (t 1561), der 1553 skrev sig til G., ægtede Erik Kaas (Mur-K.) (t 1556)."

Etter oppkallingsreglene skulle Mogens være første sønn, Emmike andre sønn. Gertrud første datter og Thale andre datter. Barnas rekkefølge og antatte fødselsår er endret for å tilfredsstille dette.

Nr. 417 ? Ribe 03.05.1542
Dombog 4, Fol. 13R-14R
Erik Kaas; Tale Flemming (adel ? Brænore, Taps S., Nr. Tyrstrup H., Vejle A.) mod Holger Rosenkrantz (adel ? Boller, Uth S., Bjerre H., Vejle A.)
Hævd og besiddelse - ejendom (ejendom, gods, betroelse) ? Kongen fraværende; 19 fraværende fra rådet ? 1. instans.
Udfald: Frikendelse
Resume: Sagsøgerne tiltalte sagsøgte, fordi denne ikke ville tilbagegive Tale Flemming noget gods, hun havde givet Otte Rosenkrantz pro forma for at lægge en dæmper på hendes mands ødselhed.

Notater:

"Til Ølby, trættede 1535 med sin Broder Mogens om Arv, nævnes 1536 i Recessen, levede endnu 1582.

Niels giftet seg med Maren Iversdatter Dyre 1535, Ringkøbing. Maren (datter av Iver Clausen Dyre og Anne Poulsdatter Dyre) ble født ca 1500 , Sø, Mors; ble begravet , Solbjerg kirke, Mors. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Roskildehistorie.dk oppgir andre foreldre til Maren Iversdatter Dyre: Iver Jensen Dyre, til Tirsbæk & Staby, d. etter 1462, og Christine Pedersdatter (Oxe).
Reventlow.dk oppgir foreldre Iver Dyre og Johanne Skram. (Foreldre eller årstall ikke oppgitt for noen av dem.)
Hugo M-K' slektstavle og Finn Holbek har registrert foreldrene Iver Clausen Dyre og Anne Poulsdatter Dyre, som det også ser ut til er konklusjonen i DAA.