Svein II Estridsson, konge af Danmark

Familie/Ektefelle/partner: NN NN - frille til kong Svein Estridsson. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

1. Knud IV (den hellige), konge af Danmark ble født 1043; døde 10 Jul 1086, Sankt Albani kirke, Odense; ble begravet , Sankt Knuds Kirke, Odense.

Notater:

"Ulf Torgilsson var jarl av Danmark. Død 1026 i Roskilde var s. a.,Thorgils Sprakalägg, som igjen ansees å være s. a., Styrbjörn den Sterke og Tyra, datter av Harald Blåtann. Han ble c. 1015, Gift med Estrid Svendsdatter av Danmark (Knuds søster). Ulf var far til Svend II Estridsson, konge av Danmark.

Ulf deltok i Knud den stores invasjon av England og ble utnevnt til Jarl av Danmark som han regjerte i Knuds fravær. Han var også fosterfar til Knuds sønn Hardeknud. Når den svenske kongen Anund Jakob og den norske St. Olav grep fordelen av Knuds fravær ved å angripe Danmark, fikk Ulf overbevist de danske frimenn til å velge unge Hardeknud til konge, siden de var misfornøyd med Knuds fravær. Som Knuds varetaker gjorde dette trekket Ulf til Danmarks egentlige hersker. Da Knud i 1026 fikk høre om det som hadde skjedd dro han tilbake til Danmark og med Ulfs hjelp, slo han svenskene og nordmennene i slaget ved Helgeå. Denne dåden fikk, imidlertid ikke Knud til å tilgi Ulf for sitt kupp. Ved en fest i Roskilde, spilte de to svogerne sjakk og kom i krangel. Dagen derpå, juledag 1026, lot Knud en av sine husmenn drepe Ulf Jarl i Treenighetskirken i Roskilde. Beretninger om de to svogerne og Ulfs drap er motstridende. Ulf var far til Svend Estridson, og ble således progenitor til Danmarks konger fra 1047 til 1375."

Død:
"Juledag"

Ulf giftet seg med Estrid Svendsdatter, prinsesse av Danmark. Estrid (datter av Svend Tveskæg og Sigrid StorrÃ¥de) ble født ca 985; døde 09 Mai 1074. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

"Estrid Margarete Sveinsdatter (født ca 985, død 9. mai 1074) var prinsesse av Danmark. Hun var datter til kong Svein I Tjugeskjegg av Danmark. Hun giftet seg med jarl Ulf Torgilsson av Skåne (døde 25. desember 1026) og var mor til Svein II Estridsson, konge av Danmark."

Notater:

Hevdes å være sønn av Styrbjørn den Sterke og Tyra, datter av danskekongen Harald Blåtann.

Thorgils giftet seg med NN NN - hustru Thorgils Sprakalegg. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Svend Tveskæg, konge af Danmark 986/87- 1014 og af England 1013 - 1014.

Harald Blåtands søn Svend er Danmarks store vikingekonge. Saxo anfører, at Svend tager magten i kamp med sin far, og at Harald falder i et slag, men det er ikke helt sikkert, at det forholder sig sådan – det eneste vi ved med sikkerhed er, at Svend kom på tronen ved faderens død i 986 eller 987.

Både før og efter sin tronbestigelse foranstaltede Svend vikingetogter til England, i begyndelsen i samarbejde med den norske høvding Olav Tryggvason. Olav blev norsk konge i 995 og påbegyndte en brutal tvangskristning af nordmændene, og da han faldt i Slaget ved Svold i år 1000, blev Svend Tveskæg også Norges overherre.

Svend Tveskægs søster giftede sig med vikingehøvdingen Pallig, som senere skiftede side og trådte i den engelske kong Ethelreds tjeneste. I 1002 beordrede kong Ethelred af England alle daner og deres efterkommere i England dræbt i fortvivlelse over sin egen manglende evne til at dæmme op for de stadige vikingeangreb, og både Pallig og Svends søster Gunhild Haraldsdatter var blandt de dræbte. I 1003-1004 angreb Svend Tveskæg atter England og opkrævede enorme pengebeløb, den såkaldte Danegæld.

I år 1013 var den nu midaldrende Svend Tveskæg selv og hans næstældste søn Knud med om bord, da en vældig flåde krydsede Nordsøen, og denne gang var det med erobring for øje. London forskansede sig, og englænderne synger den dag i dag "London Bridge is falling down" om den dag, da londonerne brændte og ødelagde broen over Themsen for at hindre vikingernes fremrykning.

Svends hær trak sig tilbage fra London med tab, men Svend Tveskæg var en blændende militærstrateg, og i stedet for at bruge unødige kræfter på London lod han sig næsten uden modstand kongehylde rundt omkring i landet, både nord, vest og syd for London. Til slut var London alene tilbage, en ø omgivet af et land, som helt og aldeles havde overgivet sig.

Kong Ethelred gav op og flygtede til Normandiet, hvor hans familie allerede opholdt sig, og ved juletid 1013 valgte det engelske rigsråd klogeligt Svend Tveskæg til konge af England. Svend døde dog allerede den 3. februar 1014 i grevskabet Lincoln, formentlig af et slagtilfælde. Hans fødselsår kendes ikke, men han har formentlig været midt i 50-erne da han døde, en temmelig høj alder i en tid hvor middellevetiden næppe oversteg 30 år.

Svend Tveskæg blev først begravet i York Minster, men senere overførtes hans lig til Roskilde Domkirke, hvor han i dag hviler på en ukendt plads under kirken sammen med sin far Harald.

Tilnavnet tyder på at Svend delte sit fuldskæg på midten, en skik der var på højeste mode i England på dette tidspunkt og kan ses på adskillige engelske mønter fra perioden.

Navn:
I Norge kalt Svein Tjugeskjegg. (pga. langt overskjegg/mustasjer)

Gravlagt:
Først gravlagt i York Minster, senere overført til Roskilde Domkirke.

Svend giftet seg med Sigrid StorrÃ¥de. Sigrid ble født ca 967; døde ca 1014. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Sigrid Storråde (ca 967 – ca 1014) var i følge Olav Tryggvasons saga datter av Skoglar-Toste, en svensk stormann, og først gift med Erik Seiersäll og mor til Olaf Skottkonung. Senere gift med danskekongen Svend Tveskæg. Hun skal ha brent Harald Grenske, far til Olav den hellige, inne og ha vært trolovet med Olav Tryggvason. Derav det noe nedsettende tilnavnet.

Det fortelles at Sigrid nektet å la seg døpe og var «hedensk som en hund». Hun hevnet seg på Olav Trygvasson etter at han hadde hånet henne ved å egge fram motstanden som felte ham i slaget ved Svolder.

Den historiske kjernen om Sigrid Storråde er vanskelig å avdekke, men i virkeligheten var det ei slavisk prinsesse som var mor til Olaf Skottkonung, og som senere giftet seg med Svend Tveskæg, men om hun er identisk med Sigrid Storråde vites ikke. Skoglar-Toste knyttes blant annet til Axvalla Hus i Sverige, som meget vel kan ha vært hans bosted en gang.

Sigrid Storråde (islandsk: Sigríð stórráða) var en nordisk dronning, hvis historiske eksistens, der hersker stor usikkerhed om. I følge Olav Tryggvasons saga levede hun fra ca. 967 til ca. 1014, og var datter af Skoglar-Toste, en svensk stormand. Hun blev først gift med Erik Sejrsæl og fik med ham den senere konge Olof Skötkonung. Senere i 994 blev hun gift med danskekongen Svend Tveskæg, med hvem hun fik fem døtre, heriblandt Estrid Svendsdatter, Svend Estridsens mor og Knud den Stores halvsøster. Hun skal endvidere have indebrændt Harald Grenske, far til Olav den hellige, og have været trolovet med Olav Tryggvason. Deraf stammer hendes noget nedsættende tilnavn. Det fortælles også, at Sigrid nægtede at lade sig døbe, men var ’’hedensk som en hund’’. Da Olav Tryggvason havde hånet hende, startede hun den krig, der førte til hans død i slaget ved Svold.

Hun er en karaktér, der optræder i adskillige sagaer og historiske krøniker, men det er ogsÃ¥ usikkert hvorvidt hun var en reel historisk person, eller om er en fiktiv figur, der bygger pÃ¥ forskellige kvinders liv. Hun er blevet identificeret under flere navne; fx Świętosława, Saum-Aesa og Gunnhilda Ud fra kildematerialet er det vanskeligt at afdække autenticiteten af sagaernes beretninger.[1] Det er fx blevet foreslÃ¥et, at det var en slavisk prinsesse, som var mor til Olaf Skötkonung, og som senere giftede sig med Svend Tveskæg. Om hun er identisk med Sigrid StorrÃ¥de kan imidlertid ikke bevises. Skoglar-Toste knyttes blandt andet til Axvalla Hus i Sverige, det kan meget vel have været hans hjem engang.


Kildekritik
Den svenske historiker Lauritz Weibull, som var repræsentant for en kildekritisk, hævdede i begyndelsen af 20. Ã¥rhundrede at Sigrid StorrÃ¥de var en helt igennem fiktiv person. Og dette synspunkt blev snart den etablerede opfattelse. Weibulls pÃ¥stand byggede primært pÃ¥, at de islandske sagaer og Saxo fra 12. og 13. Ã¥rhundrede mÃ¥tte anses for at være helt igennem upÃ¥lidelige som kilder. Ældre kilder, som fx Adam af Bremen, hvis værk blev nedskrevet ca. 1075, betragtede han som mere troværdige. Det var i de førstnævnte tekster, at man fandt oplysningerne om Sigrid StorrÃ¥de, mens Adam af Bremen hævdede at Olof Skötkonung og hans danske kollega Knud den Store var sønner af en ikke navngiven vendisk prinsesse. I en senere tilføjelse til Adams værk, fremgÃ¥r det at hendes navn var Gunhild. Thietmar af Merseburg, som var samtidig med denne dronning, omtaler ogsÃ¥ en vendisk Gunhild. Dette navn, ligesom Sigrid, blev tolket som en forvanskning af det polske navn Świętosława (se Swiatoslawa af Polen), som fik navnet Gunhild, da hun blev gift med Svend Tveskæg. Majoriteten af polske historikere regner Sigrid og Swiatoslawa som den samme person, og at sagaernes "Sigrid" er en fiktion.

Oplysningerne i de yngre nordiske kilder afviger på flere punkter fra de samtidige krønikers, der peger på at Sigrid var af slavisk oprindelse. En mulig forklaring på at der findes to varianter af den kvinde, som Svend Tveskæg var gift med, kan være at den danske konge var gift to gange, og at Adam af Bremen ikke kendte til det. Det vil også betyde, at Knud den Store og Olof Skötkonung var blevet gjort til halvbrødre ved en misforståelse. Thietmar af Merseburg nævner ikke at den vendiske prinsesse Gunhild tidligere skulle have været gift med den svenske konge. At de danske kongers ejendomme i Sverige blev kaldt for "Syghridslef" (Sigrids arvegods) taler også stærkt for, at Sigrid har været en virkelig person.[Kilde mangler]

Antagelsen om at Harald og Knuds mor var Boleslav 1. af Polens søster kan forklare nogle af de ellers gådefulde oplysninger, der optræder i flere krøniker; fx at polske tropper deltog i invasioner af England. Hypotesen om at Swiatoslawa to gange skiftede navn virker usandsynlig. Sigrid Storrådes navn optræder udelukkende i sagaerne, mens Gunhild var det navn Swiatoslawa ifølge krønikerne blev givet, da hun kom til Norden. Det har ført til spekulationer om hvorvidt det i realiteten drejer sig om to forskellige kvinder. Den ene, en kristen slavisk prinsesse, og den anden, en hedensk svensk stormandsdatter.[Kilde mangler]

Krønikerne
Flere samtidige krøniker beretter, at Harald 2. og Knud den Store havde en slavisk mor, enten fra Polen eller et naboområde. De støtter derfor teorien om at Sigrid i virkeligheden var datter af den polske konge Mieszko 1. af Polen, selvom det samtidig ikke kan udelukkes, at hun var en anden person, der fik navnet Gunhild. De kilder, som støtter hypotesen om Sigrids polske identitet omfatter følgende:

Thietmar skriver, at Mieszko 1.s datter, og Boleslav 1. af Polens bror, giftede sig med Svend Tveskæg, og hun gav ham to sønner, Knud og Harald. Han nævner imidlertid ikke hendes navn. Thietmar regnes normalt for den bedst informerede af de middelalderlige kronikører, da han var samtidig med begivenhederne og ellers meget vidende om forhold i både Polen og Danmark.[Kilde mangler]
Adam skriver at en polsk prinsesse var Erik Sejrsæls kone, og at hun var Knud den Store og Harald 2. af Danmarks mor. Nogle historikere opfatter i dette tilfælde Adam som upålidelig.[Kilde mangler]
Gesta Cnutonis regis omtaler i en kort passage, at Knud og hans bror sammen rejste til slavernes land, for at hente deres mor tilbage, som levede dér. Det betyder ikke nødvendigvis, at moderen var af slavisk ophav, selvom det er meget sandsynligt.
"Liber vitae" fra New Minster og Hyde Abbey i Winchester indeholder et tekst, der fortæller at Knud den Stores søster hed "Santslaue" ("Santslaue soror CNVTI regis nostri"), som uden tvivl er et slavisk navn. Hun kan sandsynligvis være opkaldt efter sin mor, dvs. Świętosława.

Navn:
I Sverige omtalt som Sigrid Storråda.