Anna Kaas (mur)

Notater:

"Hans Frue var Anne Kaas af Mur-Kaaserne, Datter af Niels Kaas til Damsgaard (ikke af Hartvig Kaas til Møllerup,der var hendes Farbroder) og Fru Karen Nielsdatter Friis (af Skaktavl-Friserne). Naar Niels Kaas's Hustru ogsaa kaldes Anne Kaas og Karen Bilde, da er dette udentvivl urigtigt; dog har han maaske ogsaa været gift med Anne Bertelsdatter (af Hørbyslægten). Jfr. Justitiarius Bergs Samlinger i Rigsarchivct, Hofmans Efterretn. om D. Adelsmd. I, III og ovenfor ved Aarene 1614 og 1618."
(Norske Samlinger II, s. 509)

Fødsel:
Hugo M-K's slektstavle oppgir "født ca 1600". Hun må være født senest 1590 fordi moren ble født mellom 1537 og 1545. Dette stemmer også bedre med datterens fødsel 1614-18.

Navn:
Hennes navn som Anna Kaas står inngravert på ett par lysestaker i Ovtrup kirke. skjenket i 1620.

Gravlagt:
"Anno 1650 26/7 prædikede i Domkirken i Aarhus over velb. Frue Anna Kaas af Myllerup; hendes Børn gav mig 2 forgyldte Pokaler paa 60 Lod".
(Dansk Magasin I p. 221).

Anna giftet seg med Hartwich (Hartvig) Bille før 1614. Hartwich (sønn av Knud Bille og Hilleborg Christoffersdatter Gyldenstierne) ble født ca 1580; døde ca 1649. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

I Ovtrup kirke: Kalk med fod og skaft fra o. 1650, skænket til kirken 1696 av Elisabeth Rosenkrantz. Høje, rigt profilerede alterstager med indgraverede adelsskjolde og inskr.: Hartvich Bille Anna Kaas 1620. Lille romansk døbefont med glat, flad kumme og logagtig fod. Dåbsfadet er et Nürnberger-arbejde fra o. 175 med fremstilling av spejderne med drueklasen. Prædikestol fra o. 1600 af Næssund-type med opgang gennem triumfmuren: i storfelterne evangelistilleder, malede av R. J Thrane 1711.
(Trap Danmark bd 16.)

Hilleborg må være den førstefødte datter, oppkalt etter sin farmor. Karen må være neste datter, oppkalt etter sin mormor. (Med mindre det har vært tidligere døtre ved disse navn som har dødd som små.)

Gift:
Før 1614. Norske Samlinger II siterer at Hartvig Billes frue f. Anna Kaas kom til Nordland i 1614. [Admin]

1. Hilleborg Bille
2. Karen Bille ble født Mellom 1614 og 1630 , Damsgaard, Mors; døde 1664, Staarupgaard.

Notater:

til Damsgaard, som hans faster Fru Kirsten Mogensdatter tilskjødede sine Broderbørn. (Hun levde 1573.)
1571 forlehnet med Rynkeby.
1592-97 forlehnet med Thistedgaard.
Var 1572 og 1584 Skibschef.
Var 1601 svagelig, men levede dog endnu 1603-

Kilde; Skeel

Godsejer. Han blev 1592 forlenet med Tistedgaard.

Forlenet med Rynkeby, Gudme herred 1591-1597 - fritt.

Niels giftet seg med Karen Nielsdatter Friis. Karen (datter av Niels Friis og Anne Thomesdatter Høeg) ble født ca 1540; døde 1620, Damsgaard; ble begravet , Ovtrup kirke, Morsø sønder herred. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Navn:
av Haraldskær.

Fødsel:
Hun må være født etter 1536 fordi faren bispen Niels Friis "kastet boken" og giftet seg først etter reformasjonen. Hun må være født før 1545 fordi moren Anne Høeg i flg. gravstenen i Viborg kirke døde det året.

Død:
Skifte i 1620.

Gravlagt:
Et par store lysestaker med inskripsjonen "Hartwich Bille - Anna Kaas 1620" og deres våpenskjold inngravert finnes i Ovtrup kirke. Disse er trolig skjenket for en liktale i forbindelse med hennes begravelse.

Notater:

Over en dør på Øxenhuset staar i et Ræ udhugget:
"Kast din omhoff paa Heren N. K. K. F. 1591" som er Niels Kaas's og Fru Karen Friis' Navne.
(Dansk Atl. V. p. 568).

Notater:

Den ældste Søn [Erik - av Mogens Thomesen] blev Stamfader til den talrige Slægt Kaas, der efter sit Vaaben, en 3tindet Mur, betegnes som de Mur-Kaaser.
Dansk biografisk Lexikon bd XVII - Thomesen


Trætte 1552 paa sin Hustrus vegene med Herman Skeel om noget af Anne Anders Ebbesens (Galt)s stiftet Vikariegods til Kolding Bys Kirke.
Skrev sig 1553 til Gjelskov.

Navn:
I 1526 beordret kongen adelen til å anta faste slektsnavn. Erik Thomesen tok i bruk slekstnavnet Kaas - etter sin mors slekt som stammet fra godset Kaas og allerede hadde antatt dette navnet.

Fødsel:
Antatt fødselsår 1495 i kilder er ubegrunnet. Anne Emmikesdatter er sannsynligvis født etter 1405 ettersom hun fødte Jørgen i 1454. Erik tilskrives ingen rolle i oppreisingen i 1523 etter farens død. Det kan være fordi han ikke var myndig, og altså var født etter 1505. Men det kan også være andre årsaker.)

Død:
I flg eieroversikten for Gelskov i Wikipedia.dk står Erik Kaas oppført som eier fram til 1570, da etterfulgt av sin sønn Emmike Kaas.

Erich giftet seg med Anne Emmiksen etter 1528, Svendborg. Anne (datter av Emmike Hartvigsen Emmiksen og Thale Andersdatter Flemming) ble født etter 1510 , Frørup sogn, Slesvig; døde ca 1561, Salling, Svendborg. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Til Revsø.
Kilde: Roskildes Historie

til Gjelskov og Bendore.
Kilde: Skeel


"Dyrkningsfællesskabet vanskeliggjorde en Forøgelse af Udbyttet — saaledes at det var muligt at dele den i et vilkaarligt Antal Lodder. En saadan Deling fandt ofte Sted ved Salg og navnlig ved Arv, idet ingen Lovbestemmelse hindrede en vidt gaaende Realdeling mellem Arvingerne. Eksempelvis blev Refsø, som ejedes af Slægten Emmiksen, i 1537 delt mellem to Brødre og en Søster og derefter i næste Slægtled mellem disses seks Arvinger, som snart efter solgte deres Lodder til Kongen. Ikke mindre end 37 Herregaarde forsvandt alene i Haderslev Amt, væsentlig i Løbet af det 16. og 17. Aarhundrede." (Historisk Tidsskrift, Bind 10. række, 1)

Fødsel:
Født i Salling, Svendborg [dvs. Gelskov] tidl registrert - uten kilder.

Navn:
Anne Emmeriksdatter i flg. Hugo M-K's slektsoversikt

Død:
I flg. Dansk biografisk Lexikon ble hennes sønn Jørgen, f. 1554, moderløs syv år gammel. Hvis denne opplysningen stemmer, dessuten hans og hennes fødselsår, må hun i så fall ha vært 55 år da han ble født - som er lite trolig.

Tidligere registrert her 1581. Kilde ukjent.

Notater:

Hugo M-K,s fødeslsår for barna kan ikke stemme.
Fødselsåret 1521 for Mogens er ikke underbygget med kilder eller begrunnet. Det er 14 år før antatte fødselsår for neste barn. Ettersom yngste bror, Jørgen, med gode kilder, er født så sent som i 1554, kan ikke moren ha vært født før 1510. Da kan ikke Mogens ha vært født før 1528. [2]


Anne Emmiksen skrev seg til Gelskov i 1553.

Trap; Danmark om Gelskov:
"....Thale Flemming. Hun var g.m. Emmeke Hartvigsen (Emmiksen) til Revsø (Gram hrd.) og Brændore (t tidligst 1523)og levede endnu 1547. De afstod 1517 en femtepart i G. til hr. Otte Holgersen Rosenkrantz til Boller og Næsbyholm (t 1525), hvorom 1541-42 var sag ved rettertinget ml. dennes søn Holger Rosenkrantz til Boller m.m. (t 1575) og hans søskende på den ene side og ovenn. Thale Flemmings to døtre: Magdalene og Anne, der i øvrigt havde arvet gden., på den anden side. Magdalene var g.m. Albert Maltesen (Viffert) til Albæk (t tidligst 1585), hvis tilknytning til G. var ringe; Anne (t 1561), der 1553 skrev sig til G., ægtede Erik Kaas (Mur-K.) (t 1556)."

Etter oppkallingsreglene skulle Mogens være første sønn, Emmike andre sønn. Gertrud første datter og Thale andre datter. Barnas rekkefølge og antatte fødselsår er endret for å tilfredsstille dette.

Nr. 417 ? Ribe 03.05.1542
Dombog 4, Fol. 13R-14R
Erik Kaas; Tale Flemming (adel ? Brænore, Taps S., Nr. Tyrstrup H., Vejle A.) mod Holger Rosenkrantz (adel ? Boller, Uth S., Bjerre H., Vejle A.)
Hævd og besiddelse - ejendom (ejendom, gods, betroelse) ? Kongen fraværende; 19 fraværende fra rådet ? 1. instans.
Udfald: Frikendelse
Resume: Sagsøgerne tiltalte sagsøgte, fordi denne ikke ville tilbagegive Tale Flemming noget gods, hun havde givet Otte Rosenkrantz pro forma for at lægge en dæmper på hendes mands ødselhed.

Notater:

Til Kjærsgård.

"Stilling provst i Han herred, d. 6 Nov 1557, begravet Viborg domkirke. Skrev sig til Kjærsgaard og var 1498 kongelig sekretær, 1518 kantor i Viborg, 1528 forstander på Sebber kloster og nævnes i Resenssen 1536 og forseglede kirkeordinansen af 1537.
"Han kastede bogen og giftede sig" efter reformationen."

Navn:
av Haraldskær.

Niels giftet seg med Anne Thomesdatter Høeg. Anne ble født ca 1488 , Skarregaard; døde 08 Jul 1545; ble begravet , Viborg domkirke. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Andre hendelser:

• Gravfestet: Ã…rhus; Gravet opp. Interessant etterspill. Se notater.

Notater:

til Damsgaard, nævnes 1500, skrives 1503 til Kaas, men 1504 i Ness i et Vidne af Hellum Herredsthing, ligeledes 1508, da hans Kapellan betænkes i Fru Gyde Lauridsdatters Testamente, som Mogens beseglede, men skrives 1517 til Damsgaard i et Vidne af Mors Sønder Herreds Thing, pantsatte 1518 med sin Husfrues to Brødre til Kongen al deres Arvelod efter Provst Ville Friis i Holm og Holms Gods (Kalslund H.), betalte 1519 ti færdige Øxne for "Hjemlov af denne Sveriges nærværende Reise, som iaar er", siges 1520 at være anslået til 300 Gylden og en Indtægt af 9 Læster Korn, var + 15 April 1521 i Aarhus.
G. 1. m. Gertrud Nielsdatter Kaas af Sparre, 2. m. Eline Pedersdatter Friis af Haraldskær, der 1523 var Enke, og da for Rigens Raad kjærede, hvorledes Mogens Thomesen døde i Aarhus og som et ret christent Menneske fik alle sine Sakrementer og blev der begraven i Sortebrødrekloster og stod aldeles ingen Klage eller Kjære over ham den Tid han døde; nogen Tid derefter lod Kong Christiern (II) opgrave hans Krop og hænge imellem to Fjælle udi en Galge paa Aarhus Torv og siden udføre i Marken i heden Jord som et uskikkeligt Kreatur uden al Dom og Ret og lod tage under sig og Kronen alt hans og hendes Gods og Gaard, rørenndes og urørendes, hvorfor Kong Frederik og Rigens Raad atter dømte Mogens Thomsens Krop at komme i viet Jord og Fru Eline og deres Børn strax at aname hans og hendes Gods og Gaard etc. tilbage.

(Se også Dokumenter)

Mogens Thomsen måtte for at blive fri for at "være med på den Sverigesrejse" som Kristian II foretog 1520, give 10 fede stude for hjemlov.
(Allen. De tre nord. Rigers Hist. III 1. p. 115).


Mulig årsak til Rasmus Clementsens forfølgelse av Mogens Thomesen:
Wikipedia om Lille Restrup i Hvam sogn, Rinds herred:
I perioden 1508-11 opkøbte landsdommer og rigsråd Niels Clementsen flere gårde i Restrup, hvoraf den ene med sikkerhed vides at være Restrup Hovedgård, som Marine Nielsdatter og hendes søn Niels Skadeland skøder til landsdommeren i året 1508.

Efter tvistigheder med Kronen beslaglagde den danske konge, Christian 2. Restrup Hovedgaard i 1518. Samme år dør Niels Clementsen. Restrup Hovedgaards tid som krongods blev dog kort. Niels Clementsens enke besad atter gården i 1520. Niels Clementsens datter og hendes mand Christen Harbou arvede Restrup (deres ligsten kan ses indmuret i koret i Hvam Kirke), og gården var i slægten Harbous besiddelse til efter år 1600.

Tituleres som væpner i et brev der han er vitne av 20. juni 1515 for Dueholms Diplomatarium.

Mogens giftet seg med Gertrud Nielsdatter Kaas (sparre) ca 1490. Gertrud (datter av Niels Kaas (sparre) og Ellen (Else) Mogensdatter Glob (Due)) ble født mellom 1460 og 1480 , Kaas; døde Etter 1500. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Fødsel:
Tidl. reg. født 1454 - kilde uviss. Kan være gjetning. "Født ca 1490", som står i Hugo M-K's slektsoversikt, er definitivt feil. Hun må være født før 1480 pga. barnas fødsel.

Død:
Død etter 1500 utifra resonnementene omkring Mogens barns mødre og deres fødselår. Neppe mye etter fordi Mogens har fått barn med neste hustru.

Notater:

Fordeling og rekkefølge på barna er her endret i forhold til kilder og tidligere slektsoversikter. Oppstillingene i kildene plasserer Erik som eneste barn av Gertrud Nielsdatter Kaas og de øvrige som barn av Elline - uten dokumentasjon eller henvisninger. Eneste holdepunkt for fordelingen, ser ut til å være Thisets oppryddende artikkel om slekten Kaas i Historisk Tidsskrift 1-5, der han antar en slik fordeling fordi Erik Mogenssøn var den eneste av barna som antok navnet Kaas. Thisets antakelse svekkes ettersom Margrethe etter nyere kildegranskning må antas å være datter av Gertrud. Da må også Niels, som hennes verge i 1532, være Gertruds sønn. Det er dessuten mer sannsynlig at Niels er oppkalt etter sin morfar Niels Kaas (sparre) enn Elline Friis sin bror Niels.

Mest nærliggende forklaring er vel at Erik, som den eneste i søskenflokken, følte et press til å anta fast etternavn etter kongens forordning om dette p.g.a. sin deltakelse i adelens Landemode.

Fordeling og rekkefølge på barna endres derfor. Oppkallingstradisjonen legges til grunn når det ikke foreliger sterkere argumenter.

Kilder hevder det eiendommelige i at begge guttene er oppkalt etter deres respektive mødres bispebror. Dette var i utgangspunktet kun en antakelse (som er motsagt over vedr. Niels).

Det savnes uansett en første sønn, Thomes/Thomas, oppkalt etter Mogens far, ettersom Mogens har sønner med andre navn. Hvis Niels, mot formodning, likevel var Ellines sønn, må det også etterlyses en Peder, oppkalt etter hennes far.

Det mest sannsynlige er vel at det i Mogens første ekteskap først ble født en Thomes, som ikke levde opp eller er kjent. og at neste sønn var Niels, oppkalt etter Gertruds far, (nå feilplassert i 2. ekteskap). Deretter Erik (gjerne oppkalt etter Gertruds bror). (Dette kan være noe av forklaringen på at det var Niels og ikke Erik som overtok gården.) Siden Erik og Niels hører til 1. ekteskap, kan situasjonen være at Elline bare har fått døtre, slik at en Peder oppkalt etter Ellines far ikke ble aktuelt.

Margrethes ektemanns anklager mot sin svigerfar, sannsynliggjør at Elline Friis ikke var Margrethes mor - ettersom følgene av hans anklager da også ville gjort Margrethe fullstendig arveløs. Margrethe er dessuten et mer naturlig navn i slekten Kaas (sparre) enn i Friis-slekten. Man kunne være fristet til å spekulere i om Gertruds navn er feil, og at hun i stedet het Margrethe. Man kan også anta at Mogens datter Margrethe er oppkalt etter sin farmor. ved at årsaken til arvefølgen for Kaas-godset er feiltolket, og at Mogens likevel var sønn i Thomes 1. ekteskap med den man ikke vet fornavnet på. Men etterkommernes gravstener med forfedrenes slektsvåpen forkaster den siste teorien. Hvor navnet Margrethe kommer fra, finnes det altså ingen åpenbar forklaring på.

Om det var flere døtre av Gertrud, ville nr. 2 etter tradisjonen hete Ellen, etter Gertruds mor. Det sannsynligjør at øvrige døtre er Ellines.

Det var tradisjon at første barn av riktig kjønn skulle oppkalles etter en eventuell avdød ektefelle. Derfor savnes en Gertrud.

Kirstens gravsten i Tapdrup kirke inneholder slektsvåpenet til Friis, noe som definitivt fastslår at hun er datter av Elline, og altså oppkalt etter dennes mor, Kirsten Nielsdatter (Banner). Da må man spekulere i hvorfor det ikke finnes en tidligere datter Kirsten, oppkalt etter Mogens' mor.

Johanne må etter all sannsynlighet være oppkalt etter Ellines mormor, Johanne Sappi og må derfor plasseres i andre ekteskap. Hun burde, etter navnetradisjonen være yngre enn Kirsten.

Det er for mye ulogisk i barnas navn til at alt i generasjonene over kan stemme.

Gift:
Tidl. reg. gift 1494 i Svendborg - uten kilde. Gift i Svendborg virker lite sannsynlig.

Notater:

Til Refsø og Brændore.

Død:
Nr. 417 • Ribe 03.05.1542
Dombog 4, Fol. 13R-14R
Erik Kaas; Tale Flemming (adel • Brænore, Taps S., Nr. Tyrstrup H., Vejle A.) mod Holger Rosenkrantz (adel • Boller, Uth S., Bjerre H., Vejle A.)
Hævd og besiddelse - ejendom (ejendom, gods, betroelse) • Kongen fraværende; 19 fraværende fra rådet • 1. instans.
Udfald: Frikendelse
Resume: Sagsøgerne tiltalte sagsøgte, fordi denne ikke ville tilbagegive Tale Flemming noget gods, hun havde givet Otte Rosenkrantz pro forma for at lægge en dæmper på hendes mands ødselhed.

Emmike giftet seg med Thale Andersdatter Flemming. Thale (datter av Anders Flemming og Sophie Rantzau) døde Etter 1547. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Til Gjelskov

Notater:

Skrev sig til Haraldskjær og var 1468 Ridder. I den egenskab blev han 1471 taget til fange af svenskerne i slaget ved Brunkebjerg. 1472-83 var han Lehnsmand på Lundenæs og forseglede hyllingen 1487. Han blev 1494 forlehnet med Smerup og Amtofte Lehn som vederlag for Lønborg Birk, sluttelig Lehnsmand på Sebber kloster. Han levede i 1507, men var død 1512.


Navn:
Andreas i flg. Skinnerup.

Anders giftet seg med Agnete Clausdatter Krummedige. Agnete ble født ca 1450. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Står i eieroversikten for Sostrup gods oppført som eier sammen med halvbroren (?) Anders Nielsen fra 1464 (Niels Munks død?) til 1485. Fra 1485 står Niels Munk som eneeier.

Ble kjøpt ut (?) av Sostrup gods av halvbroren i 1485. Kan se ut som han brukte pengene til å kjøpe fri evt. andre deleiere av Kaas som datteren fikk i medgift i 1486. Kan også ha vært deleiere på Damsgaard.

"Thomas Jensen, der endnu 1464 nævnes "af" sin faders gård "Groløthgaard"..."

Poul Laxmand (død 22. juni 1502) var dansk rigshofmester 1489-1502.
Poul Laxmand var sin tids største godsejer med cirka 900 bøndergårde, hvoraf hovedparten befandt sig i Skåne. Han blev ridder og medlem af rigsrådet 1483. Efter at have været med på kong Hans' mislykkede undsætning af Stockholm i 1502 blev han dræbt i København af adelsmændene Ebbe Strangesen og Bjørn Andersen Bjørn. Drabsmændene blev dog ikke straffet, men Laxmand blev derimod 8. november samme år dømt for forræderisk forbindelse med Sverige og kongen blev tilkendt Laxmands omfattende gods. Sandsynligvis var Laxmand dog uskyldig i anklagen.

I Trap; Danmark - Ovtrup sogn, står det:
"En gd. Lindgård (1476 Lingorth) tildømmes 1476 Thomes Jensen til Kås og Damsgård."

Thomes Jensen Sehested er oppgitt å leve samtidig i samme område, død etter 1511 - tilsvarende Thomes Jensen (mur). Kan være forvekslinger mht. handlinger tillagt disse.

I Hugo Munthe-Kaas' notater: "Thomas Jensen, der endnu 1464 nævnes "af" sin faders gård "Groløthgaard" [Gravlev], allerede 1459 var ejer af Kaas, som han havde erhvervet ved giftermål, fremgår af tvende orginale dokumenter, der endnu er i behold. Af det ene, af 24 august 1459, ses, at Bertel Kaas, en af hans hustrus slægtninge, havde erhvervet et lavsbrev over ham i anledning af den arveopgørelse, der havde fundet sted, og at Thomas Jensen derfor havde sendt sit bud til Kongen med et skiftebrev "mellem for'ne" Thomas Jensen og hans medarvinger på hans Hustrus vegne, begærende, at være i rette med Bertel Kaas om denne sag. Dette fandt kongen efter indholdet af det fremkomne skiftebrev i orden, og gendkaldte derfor det lavdagsbrev, der var givet Bertel Kaas. Det følgende år d. 25 sept. 1460 var Thomas Jensen og Bertel Kaas's skikkede for kongen og mange gode mænd på Kallundborg slot om den trætte, som var imellem, og fremlagede Thomas Jensen da "to skiftebreve lydende på Koosgaard i Rødingherred med Gods", hvilke fornævnte breve kongen dømte ved fuld magt, at Thomas Jensen og arvinger skulle nyde dem. (Efter F. Hvas. Familien Hvas IV p. 32)."



Fra De ældste danske Archivregistraturer:
"En pergamendtz breff, Thamisz Jenszen aff Kaasz giffuer en boll thill Dueholms closter liggendis y Örding bye. Daterit 1508."

Navn:
Det fremgår enkelte steder - uten kildehenvisning - at Thomes Jensen tok navnet Kaas etter sin kone, NN Jensdatter Kaas av slekten med sparre i våpenet. Det er feil.

Fødsel:
1428 beregnet fødselsår. Må være født før 1430 da faren må være død i flg. Sostrups eierliste. Død 1510 eller 1511 i følge kilder, tidligst 1508. Kan da neppe være født særlig før 1425.

Thomes giftet seg med Kirsten Mogensdatter Glob (Due) ca. 1449, Thisted. Kirsten (datter av Mogens Pedersen Glob (Due) og Sidsel Mogensdatter Glob (Søblade)) ble født ca. 1432 , Damsgaard, Ovtrup, Thisted. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Navn:
I Roskildehistorie står Thomes Jensen (mur) som gift med Kirsten Jensdatter Glob. Dette vil i så fall bety at hun har andre aner (datter av Jens Bondesøn til Torsø, Lensmann i Helsingborg 1396). Dette kan ikke være riktig hvis eieroversikten for Damsgård viser korrekt - at eieren før Thomes Jensen var Mogens Pedersen Due (Glob) fra 1435 til ca 1450.

Notater:

Kirstens søster Maren var gift med en Ove Ovesen. Thiset mener at "Efter Navnet at dømme har denne Ove Ovesen vistnok været en nær Slægtning af Thomas Jensen."

Mogens Pedersen Glob står oppført som eier av Damsgaard i 1435. Det kan tyde på at eierskiftet skjedde da, men det kan også være at han har overtatt gården tidligere.
Thomes Jensen står oppført som eier av Damsgaard "ca 1450" i følge eieroversikten. Det må ha vært senere (ca 1460.) Dokumentasjon må sjekkes.

Notater:

"Til Kaas og Thaarupgaard (Fjends H.), gav 1446 med sine Brødre Gods til Viborg Stift og Dueholm Kloster, var 1457 Ridder og 1467 Landsdommer i Nørrejylland, 1468 Rigsraad og Sendebud til Mødet med de Svenske i Halmstad."

Fødsel:
Hugo M-K's slektstavle oppgir fødselsår ca 1440.

Niels giftet seg med Ellen (Else) Mogensdatter Glob (Due) 1459. Ellen (datter av Mogens Mogensen Glob (Due) og Anne Mortensdatter Krabbe) ble født , Fjellerslev, Mors Sønder herred; døde , Thaarupgaard. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Hartvig giftet seg med Karen Sested. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Navn:
Sehested var tidligere registrert.

Notater:

Gravstenen til Mogens Kaas i Frørup kirke har våpenskjoldet til Skeel istedenfor Sested.

Notater:

til "Gielskov og Møllerup"

"Var närvarande vid arvskiftet efter fadern 1458; levde ännu 1481"

Anders giftet seg med Sophie Rantzau. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

"Fornævnte Jens Ovesen var sikkert Broder til Hr. Ove Ovesen af Silkeborg, som oftere nævnes i Ældste Arkiv-Kegistraturer, hvor han paa Grund af sit Vaaben, den tretindede Muur, henregnes til Familien Daa. Hr. Ove Ovesen tillægges Navnet lange Hr. Ove ligesom Jens Ovesen almindelig kaldes lange Jens. Han var gift første Gang med Else Jensdatter Udsøn, anden Gang med Fru Thore Muus, Enke efter Hr. Laurids Hvas. Af Iste Ægteskab var en Datter, som døde ung."
(Anders Thiset i "Bidrag til Oplysning om Slægtskabsforholdene mellem nogle danske Adelslægter af samme Navn": Historisk tidsskrift 1 - 5 1879)


Navn:
Det er flere med kallenavnet Lange-Jens foruten ham i kildene - hans morfar og Jens Hvas til Ormstrup (død før 1503) - som han selv var morfar til. Muligens en forveksling vedr. Jens Ovesen og Jens Hvas mht. kallenavnet Lange-Jens og eierskapet mht. Ormstrup.

Fødsel:
Anslått årstall. Døde som Gertrud Udsens 1. ektemann før 1430, muligens året før. Hustruen kan neppe være født før 1384. Hun fødte også barn med neste ektemann etter 1430 og døde i følge kildene i 1466. I følge eierlisten for Sostrup overtok Jens Ovesen dette godset i 1410.

Død:
I følge eieroversikten for Sostrup gods på Wikipedia.dk eide Jens Ovesen Sostrup gods fra 1410 til 1430. Godset var arvet av hans kone Gertrud Svendsdatter (Udsen). Fra 1430 står Gertrud og deretter, samme år, hennes neste ektefelle Niels Stigsen (Munk). Om dette er korrekt, må Jens Ovesen sannsynligvis ha dødd i 1430, eventuelt 1429.

Registrert dødsår andre steder: "etter 1440". Dette er trolig en misforståelse av kilder fordi det under ham står omtalt at OVE Ovesen er nevnt i et dokument da. Et dokument fra 1440 som nevner er ikke oppsporet hittil. Øvrige opplysninger taler sterkt for at han døde tidligere. Hans hustru ble i følge sikre kilder gift påny i 1430. Sønnen Thomas er utfra dette anslått født i 1428.

Jens giftet seg med Gertrud Svendsdatter Udsen ca 1410, Ã…lborg. Gertrud (datter av Svend Udsen og Kristine Andersdatter (Hvide)) ble født , Ã…lborg; døde 1466. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Hennes far var ridder.

Død:
Sønnen Thomes Jensen "gjorde 1464 paa sin Moders Vegne Lov paa al Sostrups Enemærke og skrives da til "Groælthgardh",

Ektemannen døde i 1464. Som følge av eiendomsoverdragelser utført av sønnene, har noen kilder tolket 1464 som hennes dødsår, men hun døde i hvert fall ikke i forbindelse med dette.

Notater:

Gift:
Står som eier av Sostrup gods, hustruens fedrenearv, fra 1410, selv om faren i følge kildene ennå ikke var død.

Notater:

1. Dec. 1447. Væbner Magnus Pedersen af Damsgård skøder med sin Hustru Kirstine Klavsdatters Samtykke til Dueholm Kloster l Gård i Vejerslev og 1 Gård i Fredsø for deres og deres Forældres Sjæles Helsen og Salighed. Ved deres Død skal Klostret gøre Messer og Tjeneste for dem, som de Breve udviser, som Klostret har udgivet.

3. Feb. 1452. Væbner Magnus Pedersen skøder for sin og sin Hustru Kirstines og alle andre pårørendes Sjæles Helsen til Dueholm Kloster 1 Gård i Fjelderslev , hvorfor der skal göres en Messe hver Uge for vor Frue Alter, foran hvilket han selv udvælger sin Grav.

"En pergamendtz breff, Mogens Persen pant satte priorn y Dueholm en gaardt vdj Hillersløff sogen y Kiellstrup. Daterit 1466"

Mogens giftet seg med Sidsel Mogensdatter Glob (Søblade). [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Til Damsgaard

Notater:

Til Kaas

"Beseglede 1408 til Vitterlighed med Hr. Niels Mikkelsen Krabbe, erhvervede 1422 Patronatsret til Thaarup Kirke, beseglede 1424 sammen med Hr. Niels Krabbe, og levede endnu 1429"

Død:
Arveoppgjør før 1459.

Jens giftet seg med Marine (Maren) Løvenbalk. Marine (datter av Jens Nielsen Løvenbalk og Ellen Pedersdatter Munk) ble født ca 1400 , Aunsbjerg. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

til Taarup

Navn:
Mariane oppgitt vedr. gården Kaas' eiere i forb. ektemannen Jens.

Mogens giftet seg med Anne Mortensdatter Krabbe. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Beseglede 1427 til Vitterlighed med sin Broder, med hvem han 1429 solgte Spangsbjerg, levede endnu 1451

Emmike giftet seg med Dorte Pogwisch. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

til Knudstrup.

"1435 väpnare. Ombud vid förlikningen i Stockholm;
1439 uppsade konung Erik sin tro och huldhetsed;
1440 riddare;
1442 fogde på Kalundsborg;
1445-50 Lensmand Kalundborg
1448 sändebud till konung Karl Knutsson; fogde på Hälsingborg; åtföljde konungen till Norge;
1451 riksråd
1453 Med kongen i Norge
Var död 1458"

Joachim giftet seg med Inger Andersdatter (Hvide). Inger (datter av Anders Offesen (Hvide) og Else Holgersdatter Krognos) ble født ca 1400; døde før 1458. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

til Hellerup.
1442: Høvedsmann på Nyborg

Johan giftet seg med Thale NN. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

4. maj 1416
Gamle Ove Ovesens (Mur-Kaas) pergamentsbrev på Gravlevgaard, 2. feria post festum inventionis sancte crusis. Ove Ovesen Kaas (Mur-Kaas)
havde 1416 Gravlevgaard i forlening af Viborgbispen. Sønnen Lange Jens Ovesen (Kaas) skrives 1424-30 af Gravlevgaard, og dennes søn Thomes Jensen Kaas skrev sig 1461 og 1464 til Gravlevgaard. Trap, s. 1057.

ÆA II, 215, Register over Viborg Stifts Breve, Liusgaard heritt.

"Item eth gammell Owe Ouissszens perckmitz breff paa Gralodt gardt.
Datum mcdxvj 2. feria proxima post festum inuentionis sancte crusis."

Bispelensmann under Viborg.

"Antageligt gift med en datter af den Væbner "Langhi Jens", der 1386 var medudsteder af et vidne af Sønder Herred Dyrs Thing."

Ove giftet seg med NN Jensdatter ca 1381, Ã…lborg. NN (datter av Jens NN og NN - hustru Jens nevnt 1386 NN) ble født ca 1342. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

"Datter av væbner "Langhi Jens", nævnt 1386"

Fødsel:
Mangler kilde. Trolig født senere ettersom sønnen ble født ca 1384.

Notater:

Arkivar Thiset mente: "Jens Ovesen var sikkert Broder til Hr. Ove Ovesen af Silkeborg, som oftere nævnes i Ældste Arkiv-registraturer, hvor han paa Grund af sit Vaaben, den tretindede Muur, henregnes til Familien Daa. Hr. Ove Ovesen [sønnen - red. anm.] tillægges Navnet lange Hr. Ove ligesom Jens Ovesen almindelig kaldes lange Jens. Han var gift første Gang med Else Jensdatter Udsøn, anden Gang med Fru Thore Muus, Enke efter Hr. Laurids Hvas. Af Iste Ægteskab var en Datter, som døde ung."

Gift:
Kilde ikke registrert. - Familysearch?

Notater:

Til Sostrup, Kirial og Vibekær.
Sostrup; Gjerrild s., Djurs Nørre h., Randers a.
Kirial; Enslev s. Djurs Nørre h., Randers a.
Vibekær; Gjerrild s., Djurs Nørre h., Randers a.


Ridder. Levde 1414.

Han var født omkring 1350 i Sostrup og døde efter 1415. Han var væbner i 1382, optrådte på Nørre Herreds Ting i 1386 (segl). I 1388 fik han skøde på Sostrup af Johannes Lagesøn. I 1396 var han tingsvidne i Randers og Horsens - og da endnu væbner. 1400 blev han betegnet som ridder,
og i 1406 skødede han alt sit gods i Tordrup (nu Frisenvold i Galten herred) og Vesterbølle i Rinds herred til Dr. Margrethe. 1412 pantsatte han det fra konen tilkomne gods på Langeland.
1414 skrives han til Sostrup, og 1415 forpagtede han 2 gårde i Hallendrup bort. Ejede endvidere
Kirialgård (Ågård, Randers amt).

Svend giftet seg med Kristine Andersdatter (Hvide). Kristine (datter av Anders Offesen (Ovesen) (Hvide) og Johanne Jensdatter (Lunge)) døde Etter 1428. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

til Torup og Sostrup (Benzon, Nørre H., Mols)

Kristine i flg. Roskildehistorie. Christine i flg Finn Holbæk og Skinnerup.

I Slektstavlen for Hvide og hos Roskildehistorie.dk, står Svend Udsens hustru, Christine Andersdatter Hvide, som datter av Anders Stigsen og Margrethe Nielsdatter Lændi (Kaas med sparre).
I Hugo M-K's slektstavle står hun som datter av
Offe Andersen, som åpenbart må være feil.
Hos Finn Holbek står hun som datter av
Anders Offesen Hvide og Johanne Jensdatter Lunge - med ref DAA 1898:230. Gravstenogepitafier oppgir også disse som foreldrene hennes vedr. gravsten for Laurids M. Løvenbalk. Dette er også hentet fra DAA.

Peder giftet seg med Elene - hustru Peder Mog. Glob NN. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

"beseglede 1408 til Vitterlighed med sin Søstersøn Niels Mikkelsen Krabbe i Nissum, er maaske den i Viborg Domkirke begravne Niels Kaas."

Navn:
"Niels" i flg. pergamentsbrev vedr. overdragelse av gods 23 jan 1408.
Finn Holbek oppgir "Nisse"

Niels giftet seg med Hustru Nisse Kaas f 1360 NN. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Ridder og landsdommer.

til Avensbjerg (1391 . 1434) og Ulstrup.

til Aunsbjerg og Odsgaard (Middelsom H.), som han 1404 kjøbte af jens Brandsen og hans Søster, men oplod til Dronning Margrethe, angiver sig 1424 at være 80 aar gammel. 1396 Landsdommer i Nørrejylland, 1397 Ridder og Rigsraad, dræbte Jens Jensen Brok af Clausholm, og maatte derfor 1405 i Helsingborg slutte en ydmygende og kostbar Sone med den dræbtes Slægt, var 1424 en af de verdslige Stormænd, der aflagde Vidnesbyrd i Processen om Sønderjylland, levede 1430, angives at være + 1438

Jens giftet seg med Ellen Pedersdatter Munk. Ellen (datter av Peder Munk og NN - hustru Peder Munk NN - hustru Peder Munk) ble født ca 1370 , Holbækgaard; døde , Aunsbjerg; ble begravet , GrÃ¥brødrekirkes kapel, Viborg. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Fødsel:
ca 1332 i flg Slaegt.ulmarweb.dk.

Notater:

"Nævnes 1421, beseglede 1430 til Vitterlighed med Else Pedersdatter (Due), 1433 et Vidne af Mors Nørre Herredsting og 1438 til Vitterlighed med Hr. Lage Rød"

Mogens giftet seg med NN - hustru Mogens M. Glob d e 1438 NN. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

til Nissum og Bustrup.

"Nævnes 1450 til vitterlighed med Per Eriksen Løvenbalk. Ligeså i 1460.I 1446 nævnes han for første gang til Bustrup. Udnævnt til rigsråd i 1468. Fra 18. juni 1471 til 22. maj 1473 landsdommer i Nørrejylland."

Fogd på Vesløs 1464-80.

Morten giftet seg med Karen Mogensdatter Glob (Skobe). Karen (datter av Mogens Nielssøn Glob (Skobe) og Margrethe Sigvardsdatter (Neb)) ble født ca 1430; døde etter 1462. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Besegler 1387 til Vitterlighed et Pantebrev paa Hovedgaarden Kjeldkjær, var 1397 endnu kun Væbner, men blev før sin død Ridder


Omtale av Emmiksen-slekten hos finnholbek.dk:
Denne Slægt, der stammer fra Sønderjylland, kaldes undertiden i Vaabenbøgerne Tagstenm og Vaabnet beskrives ogsaa i Adels-Lexikonnet som et skraadelt Skjold, hvis ene halvdel viser røde Tagsten, medens den anden er Sølv, paa Hjelmen en Stilk med tre Tidselblomster. Men da Slægtebøgerne kalder Stamfaderen Jesper Tagsten, hvad der aabenbart kun er en Forvanskning af hans virkelige Navn Esbern Tagesen, og da Vaabnet i de ældste Sigiler snarrere viser en Skaktavl end et Tegltag, har sikkert hverken Tagsten-Navnet eller Tagsten-Vaabnet synderlig gammel Hævd, og Slægten kjendes da ogsaa bedst under Navnet Emmiksen.
Anders Emmiksens Segl fra 1537 har tjent som Forbillede for den hosstaaende Vaabentegning. (Daa 1892:112)

Esbern giftet seg med Hustru Esbern Emmiksen NN. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Ridder, kong Erik av Pommerns hovmester.

"1395 bekräftade med sin broder Klas förlikningen på Lindholm mellan drottning Margareta och Albrekt av Mecklenburg; innehade 1396 Abrahamstrup och Horns härader i pant, fogde på Kalundsborg; beseglade 1401 konung Eriks stadfästelse av drottning Margaretas testamente, var då ännu väpnare; riddare 1407; hovmästare hos konung Erik. Levde sannolikt ännu 1424, emedan i motsatt fall brodern Klas väl inbegripit honom i den eviga själamässa, som skulle hållas i Gråbrödraklostret i Stockholm för hans föräldrar och bröderna Magnus och Jens. G. före 1396 m. Inger Skarpenberg, Henning Wendelboes dotter."

Herman giftet seg med Inger Skarpenberg. Inger (datter av Godscalk Scharpenbergh og Lisbet Nielsdatter Bugge) ble født før 1380. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Harry Donner, (http://www.genealogia.fi/genos/3/3_38.htm) oppgir under Herman Flemming følgende om hennes foreldre:
"G. före 1396 m Inger Skarpenberg, Henning Wendelboes dotter". Kilde ikke oppgitt.

Notater:

til Møllerup, Eskebjerg og Bjørnholm.

Anders giftet seg med Else Holgersdatter Krognos. Else (datter av Holger Gregersen og Margrethe Ã…kesdatter (Steeg)) ble født 1379 , Krabberup. Luggude herred; døde 1470, Lolland; ble begravet , Hornslet kirke. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Hentet fra hallme.nu:
"Det er rigtigt, at i Danmarks Adels Aarbog 1893 (s.272) står, at Gregers Pedersen (Krognos) var søn af Peder Stigsen (Krognos) og Regitze Christoffersdatter (Løvenbalk). Problemet er bare, at i DAA 1906 (s.492) rettes denne oplysning og man skriver, at Gregers Pedersen (Krognos) var farbror til Peder Stigsen (Krognos) i stedet, og dermed bortfalder afstamningen til kong Christoffer ad den vej. Rent tidsmæssigt hænger det også meget bedre sammen, for Gregers Pedersen (Krognos)'s søn nævnes første gang i 1355 og næsten samme tidspunkt nævnes hans tidligere far (Peder Stigsen) også, nemlig i 1354 - de passer meget bedre sammen som fætre.
Det andet problem er, at I anfører Holger Gregersen (Krognos)'s datter - Else Holgersdatter (Krognos) (1379-1470) - som en datter af hans hustru Karen Eriksdatter Saltensee. Sådan står der også i DAA.1893, s.273; hvor Karen anføres som 2.hustru; men S.O.Brenner ("Nachkommen Gorms des Alten", s.281) skriver, at Holger var gift (1.) med Karen og gift (2.) med Margrethe Åkesdatter (Steeg).

Dette hænger sammen med, at sidstnævnte i 1401 nævnes som enke efter sin 2.mand, og det kan ikke lade sig gøre, hvis hun var Holgers 1.hustru. I 1401 pantsatte hun nemlig al sin arv efter sin datter Margrethe Holgersdatter (Krognos) til Axel Brahe. Desuden så ved vi, at Holger sidst nævnes i 1381 og formentlig er død o.1382, hvilket passer fint med, at den 2.datter (Holger Holgersdatter (Krognos)) i Holger's 2.ægteskab er født efter hans død og gift senest o.1405/1415 med Axel Brahe, fordi hendes søn Peder er født senest o.1410/1415. Denne tidsrække passer fint med det faktum, at den ældre søster Else er født 1379 og dermed kun et par år ældre end søsteren Holger, som blev født efter faderens død. Else er dermed ikke en datter af Karen, men af Margrethe.

Konklusionen er altså, at der er indsneget sig to fejl, som rigtig mange har begået, fordi de ikke læser HELE Danmarks Adels Aarbog, d.v.s. også rettelserne, og på internettet spreder fejlen sig med lynets hast, så jeg håber, at du vil være med til at stoppe misforståelsen."

Med venlig hilsen
Henrik P. Jensen"
(skrevet til hallme.nu)

Otto giftet seg med NN - hustru Otto Rantzau d. e. 1402 NN. [Gruppeskjema] [Familiediagram]