Friderich Christian Stampe

Notater:

Baron fra 1810.


Kommandør, tiendekommisær.


Baron til friherreskabet Stampenborg og ophøjet i den danske friherrestand 1810 d. 1/9. Han var kommandørkaptajn og kammerherre samt Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.

Holger giftet seg med Kirsten Kaas (mur) 22 mai 1793, Holmen kirke, København. Kirsten (datter av Friderich Christian Kaas (mur) og Sophia Elisabeth Charisius) ble født 03 Jan 1766 , Constantinsborg, Ormslev sogn, Ning herred, Aahus amt; ble døpt 24 Jan 1766 , Ormslev kirke, Ning herred, Ã…rhus amt; døde 29 Mar 1842, København; ble begravet 2 Apr 1842, Holmen kirke, København. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Baronesse til friherreskabet Stampenborg fra 1810.

Navn:
Det står Kirstine i slektstavlen i Pers.hist. tidsskrift 1-5, men i dåpsprotokollen står det helt tydelig Kirsten.

Fødsel:
Datoen er med DAA 1917 som kilde.

Gravlagt:
Bisatt i kapellet. Forflyttet 6. april til Præstø kirke, innsatt i "famiebegravelsen" i Præstø kirke 8. april 1842.

Notater:

Sogneprest i Slagelse.


Død:
Slagelse i flg. genealogy.arga.dk

Frantz giftet seg med Dorothea Marie Holgersdatter Olivarius. Dorothea ble født 1723; døde 20 Jan 1798, Slagelse. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Navn:
Dorothea Maria Holgersdatter Olivarius i flg.
genealogy.arga.dk og Hugo M-K's slektstavle.

Notater:

Sjøoffiser.
1747 Sekondløjtnant
1753 Premierløjtnant
1755 Kapteinløjtnant
1748 Kaptein
1767 Kommandørkaptein
1775 Kommandør
1781 Kontreadmiral
1790 Viceadmiral
1800 Admiral

1780 "Hvid Ridder"

3. Ridder av E. [Elefantordenen?]

Førrste besitter av Stamhuset Nedergaard.

Hovedgaarden Nedergaard, Bøstrup sogn, Langeland, kom i slutningen af det 17'de årh. til familien Kaas, der ejede flere gårde på Langeland (Holmegaard, Lykkesholm, Skovsgaard) og som siden stedse har ejet den. Kristian Banner Kaas til Hjortholm og Nedergaard (død 1755), generalmajor af infanteriet, indsatte
ved testamente af 1775 10/9 Otto Ditlev Kaas, som han havde adobteret, til arving af halvdelen af jordegodset Nedergaard, medens han derhos i testamentet udtalte ønske om, at han ville søge at erhverve den anden halvdel efter testators hustru Sofie Charlotte Brokdorff; hun havde tidligere været gift med Rudbek Kaas, fader til Otto Ditlev Kaas og døde 1768, hvorved Otto Ditlev Kaas erhvervede Nedergaard. Han oprettede ved testamente af 1775 25/3 stamhuset Nedergaard for sin datter Edele Sofie Kaas, hendes mand Fredrik Kristian Kaas og deres afkom.

Stamhuset Nedergaard, der nu består af 226 tdr. hartkorn af alle slags, hvoraf 661/2 tdr. under hovedgaarden Nedergaard med avlsgaarden Sive og Skovø, hvis samlede jordetilliggende udgør 5771/2 tdr. land, foruden 128 tdr. land skov, 1591/2 tdr. hartkorn bondegods, bankaktier 2200 rdlr. fideikommiskapitaler 112,649 rdlr. 84 sk., tilfaldt således ved erektors død kommandør Fredrik Kristian Kaas og hans børn af andet ægteskab.
( Krogh. De danske Majorater p.233 ff)

Blev sekondløjtnant i søetaten 6/10-1747 og primierløjtnant12/10-1753, kaptajn løjtnant 19/7-1755, kaptajn 21/12-1758 og kommandørkaptajn 9/12-1767, kommandør 27/12-1775, kontraadmiral 19/12-1781 og viceadmiral 31/7-1790 og så admiral
24/12-1800.
Stk. af Dannebrog.

I testamentet til justisråd Thomas Wissing 8. mars 1811:
"Hvad hofjunker Kaas og søster skylder mig eftergives og de skal have 500 rdlr." (Hentet fra Nygaards sedler)
Dette er muligens barn av Fridrich Christian Kaas f. 1727 eller Hans Kaas f. 1720.

I 1752-56 reiste han sammen med Frederik Michael Krabbe på utenlandsreise til England, Frankrike og Italia for å studere konstruksjon av galeier. Etter hjemkomsten ledet de sammen konstruksjonen av en ny type fregatt, men Fridrich Christian slo inn på andre baner før den var ferdig.

Krabbe var ikke av de to adelslektene Krabbe, men en borgerlig. Han ble i 1766, i 2. etkeskap, gift med Christiane Charlotte Charisius, født 1738, storesøter av Frid. Chr.'s hustru Sophie Elisabeth. Christiane døde i 1771, to år etter Sophie.

Gravlagt:
Liket til Friderich Chr. Kaas og hans første hustru ble 12 juni 1804 flyttet til Bråby kirke, Ringsted herred. I kirkeboken står det:

"13de Juni - Admiral Friderik Christian Kaas og hans første Hustru S: E: Carisius ? disse Liig blev udførte fra Holmens Kirke hvor det første nylig var hensat men det sidste har staaet siden 1769, og nedsatt paa Braabye Kirke Gaard ved den Søndre Muur indenfor Kirkeporten."

Fra kilder er det notert: ".. hans gravsted er på det høyadelige Gisselfeld gods, der datteren Johanne Henriette Valentine var grevinne. Hans hustru Edele Kaas var innsatt der fire år tidligere." Dette er neppe korrekt.

Friderich giftet seg med Sophia Elisabeth Charisius 07 Jan 1765, Viby kirke, Ning herred, Aarhus amt. Sophia (datter av Constantin August Charisius og Kirstine Güldencrone) ble født 25 Jan 1743 , Constantinsborg; døde 09 Sep 1769, Nyhavn, København; ble begravet 14 Sep 1769, Holmen kirke, København. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Fødsel:
Det står 27 "Agl" [Aar gammel] i begr.protokollen. Hun var i sitt 27. år om oppgitt fødselsdato i DAA 1917 er korrekt.

Død:
Døde "af Copper og barsleseng fra Nyhavn" i følge begravelsesprotokollen.

Gravlagt:
Liket til Friderich Chr. Kaas og hans første hustru Sophia E Charisius ble 12 juni 1804 flyttet til Bråby kirke, Ringsted herred. I kirkeboken for Bråby står det:

"13de Juni ? Admiral Friderik Christian Kaas og hans første Hustru S: E: Carisius ? disse Liig blev udførte fra Holmens Kirke hvor det første nylig var hensat men det sidste har staaet siden 1769, og nedsatt paa Braabye Kirke Gaard ved den Søndre Muur indenfor Kirkeporten."

Notater:

Sophias mor Kirstine var niese av Anna Vind Banner og Vilhelm Frederik baron Gyldencrone.

Bodde i Nyhavn i 1769 da Sophia E. Charisius døde, i følge begr.protokollen.

Friderich Christian og Malte Kaas var forlovere for begge par i dobbeltbryllupet 6. okt 1766 i Ormslev kirke, da Friderich Michael Krabbe giftet seg med Christiana Charisius og Christian Uldrich Kaas giftet seg med Frederikke Amalia Charisius.

Gift:
Står også oppført i kirkeboken for Bråby med opplysning om at vielsen skjedde i Viby.

Notater:

"1690 Lærling og 1697 Underløitnant i Søetaten,
1699 Løitnant,
1700 Kaptainløitnant,
1708 karakt, og
1709 virkl. Kaptain,
1710 Kommandørkaptain,
1711 Kommandør,
1715 Schoutbynacht,
1718 karakt. Viceadmiral,
1732 Admiral og Stiftamtmand i Bergen,
1737 afsk."

I Herlev kirke, Frederiksborg amt findes en sort marmortavle over Ulrik Kaas og hans søn Fredrik Kaas, Kaptajnløjtnant, falden i fransk tjeneste i Indien 1759.
(Trap. Danm. VI. p.89)

Han blev underløjtnant i søetaten 31/12-1697 og premierløjtnant 25/11-1699. Stillingen som kaptajnløjtnant 30/01-1700 og kaptajn 14/4-1708 og sidenhen kommandørkaptajn, d.6/6-1710 og kommandør 31/12-1711. Schoutbynacht 23/10-1715
og viceadmiral 29/2-1718 og admiral 20/2-1732 og blev samme år stiftsamtmand i Bergen. Han tog sin afsked 1737.

Ulrik Kaas "er født midt i året 1677. År 1690 d. 5/4 blev han antagen til "lærling" ved søetaten. 1695 udkommanderet med "Neldebladet" under kaptajn Iver Hvidtfeld på konvoi til Frankrig, 1696-99 i hollandsk orlogstjeneste, 1700 udkommanderet med orlogsskibet "Prins Christian" under kommandør Kristen Thomesen Sehested til at krydse i Østersøen med den danske flåde under generaladmiralløjtnant Ulrik Kristian Gyldenløve. 1704 med orlogsskibet "Prins Vilhelm" under kommandør Magnus Sehested i transport med Frederik IV til Norge. Bivanede som chef på "Prins Carl" 4/10-1710 søslaget i Køgebugt (se nedenfor). 1715 chef for "Havfruen" i slaget ved Køgebugt 8/8 under admiral Raben. 1/3-1723 enrolleringschef i Jylland, Slesvig og Holsten til 1726.

Stiftsamtmand i Bergen 1732 - 37, da han søgte og fik sin afsked med 1200 RDlr. pension, som ellers på den tid var en viceadmirals gage. Han flyttede derpå til Sandvig ved Frederiksborg i Sjælland.
(Uddrag af: Hofman, Hist. efterr. I. p. XV - XX)

Af orlogsskibet "Fyens" journal 3de-8de okt. 1710 ført af kommandørkaptajn Ulrik Kaas, der overtog kommandoen 3/10 efter M. Sehested, der var død ombord dagen før
4/10: "I det 6th Glas skjød de Svenske med Skarpt paa de Skibe, som vare til Luvart nemllig af Avantgarden "Dannebrog" og "Beskjermeren". I det 7de Glas kom Dannebrog som førtes af Kommandør Huitfeld, i Brand af egen Forseelse, som præsumeres deraf, at Svensken neppelig kunde lange ham med en 36 punds kanon.
(Norsk personalhist. I p. 151).


30. april 1738 skrev han som "Stiftbefalningsmand" brev til Byfogden i Bergen vedr en dom som var avsagt mot Martha Johanesdater vedr. leiermål. Han må altså ha sluttet i sitt embede etter denne dato, og ikke i 1737 som det hevdes i Dansk biografisk Lexikon.

Gravlagt:
"I Herlev kirke, Frederiksborg amt findes en sort marmortavle over Ulrik Kaas og hans søn Fredrik Kaas, Kaptajnløjtnant, falden i fransk tjeneste i Indien 1759."

Ulrich giftet seg med Mette Sørensdatter Matthisen 1726. Mette (datter av Søren Matthisen og Maren Nielsdatter Banner) ble født aug-oct 1694 , København; ble døpt 30 Okt 1694 , Trinitatis kirke, København; døde 11 Apr 1770, Amaliegaden, København; ble begravet 19 Apr 1770, Holmen kirke, København. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Fødsel:
Utledet av dåpen. DAA 1917 hadde registrert fødsel 1695.

Død:
Amaliegaden i følge begravelsesprotokollen.

Notater:

De må ha bodd i Bergen så sent som 1738. Ulrichs hustru var fadder i Nykirken både 11. juni og 15. september det året.

Gift:
Vielsen er ikke funnet i Trinitatis, Holmen eller Nørre Herlev i 1726.

Notater:

til Constantinsborg.
Konferensraad.

Constantin giftet seg med Kirstine Güldencrone 09 Feb 1734. Kirstine ble født 21 Mar 1709 , Vilhelmsborg, Maarslet; døde 17 Apr 1770, Constantinsborg, Ormslev sogn, Ning hered, Aarhus amt; ble begravet 09 mai 1770, Ormslev kirke, Ning hered, Aarhus amt. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Baronesse Gyldencrone.

Hun var niese av Anna Vind Banner som var gift med Vilhelm Frederik baron Gyldencrone.