Hans Kaas (mur)

Notater:

Fødsel:
Fødselsdato utledet av dåpsdato.

Død:
Utledet av begravelsen.

Notater:

"1690 Lærling og 1697 Underløitnant i Søetaten,
1699 Løitnant,
1700 Kaptainløitnant,
1708 karakt, og
1709 virkl. Kaptain,
1710 Kommandørkaptain,
1711 Kommandør,
1715 Schoutbynacht,
1718 karakt. Viceadmiral,
1732 Admiral og Stiftamtmand i Bergen,
1737 afsk."

I Herlev kirke, Frederiksborg amt findes en sort marmortavle over Ulrik Kaas og hans søn Fredrik Kaas, Kaptajnløjtnant, falden i fransk tjeneste i Indien 1759.
(Trap. Danm. VI. p.89)

Han blev underløjtnant i søetaten 31/12-1697 og premierløjtnant 25/11-1699. Stillingen som kaptajnløjtnant 30/01-1700 og kaptajn 14/4-1708 og sidenhen kommandørkaptajn, d.6/6-1710 og kommandør 31/12-1711. Schoutbynacht 23/10-1715
og viceadmiral 29/2-1718 og admiral 20/2-1732 og blev samme år stiftsamtmand i Bergen. Han tog sin afsked 1737.

Ulrik Kaas "er født midt i året 1677. År 1690 d. 5/4 blev han antagen til "lærling" ved søetaten. 1695 udkommanderet med "Neldebladet" under kaptajn Iver Hvidtfeld på konvoi til Frankrig, 1696-99 i hollandsk orlogstjeneste, 1700 udkommanderet med orlogsskibet "Prins Christian" under kommandør Kristen Thomesen Sehested til at krydse i Østersøen med den danske flåde under generaladmiralløjtnant Ulrik Kristian Gyldenløve. 1704 med orlogsskibet "Prins Vilhelm" under kommandør Magnus Sehested i transport med Frederik IV til Norge. Bivanede som chef på "Prins Carl" 4/10-1710 søslaget i Køgebugt (se nedenfor). 1715 chef for "Havfruen" i slaget ved Køgebugt 8/8 under admiral Raben. 1/3-1723 enrolleringschef i Jylland, Slesvig og Holsten til 1726.

Stiftsamtmand i Bergen 1732 - 37, da han søgte og fik sin afsked med 1200 RDlr. pension, som ellers på den tid var en viceadmirals gage. Han flyttede derpå til Sandvig ved Frederiksborg i Sjælland.
(Uddrag af: Hofman, Hist. efterr. I. p. XV - XX)

Af orlogsskibet "Fyens" journal 3de-8de okt. 1710 ført af kommandørkaptajn Ulrik Kaas, der overtog kommandoen 3/10 efter M. Sehested, der var død ombord dagen før
4/10: "I det 6th Glas skjød de Svenske med Skarpt paa de Skibe, som vare til Luvart nemllig af Avantgarden "Dannebrog" og "Beskjermeren". I det 7de Glas kom Dannebrog som førtes af Kommandør Huitfeld, i Brand af egen Forseelse, som præsumeres deraf, at Svensken neppelig kunde lange ham med en 36 punds kanon.
(Norsk personalhist. I p. 151).


30. april 1738 skrev han som "Stiftbefalningsmand" brev til Byfogden i Bergen vedr en dom som var avsagt mot Martha Johanesdater vedr. leiermål. Han må altså ha sluttet i sitt embede etter denne dato, og ikke i 1737 som det hevdes i Dansk biografisk Lexikon.

Gravlagt:
"I Herlev kirke, Frederiksborg amt findes en sort marmortavle over Ulrik Kaas og hans søn Fredrik Kaas, Kaptajnløjtnant, falden i fransk tjeneste i Indien 1759."

Ulrich giftet seg med Karen (Catharina) Sophie Robring 20 Feb 1715. Karen (datter av Hans Nielsen og Kirstine Robring) ble født ca 1685; døde xx Jan 1724, Ølufgaard, Vester Nebel s., Skads h., Ribe amt; ble begravet 21 Jan 1724, Vester Nebel kirke, Skads herred. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Fødsel:
Anslått fødselsår, ca 1670, i slektsoversikten kan neppe stemme ettersom hun fikk barn i 1723.

Navn:
Det står Karen Sophie i vigselsprotokollen og Catharina/Cathrina i barnas dåpsprotokoll. I begravelsesprotokollen står hun kun som "Admiral Kaasis frue".

Hun står oppført med etternavn "Rubring" i Dansk biografisk Lexikon vedr. personomtalen av Ulrich Kaas. Men i vigselsprotokollen står hun som "Robring". I personomtalen til Peter Raben, som er oppgitt å være Ulrichs svoger, står hans kone og moren også oppført som "Robring".

Notater:

En sønn ble hjemmedøpt 14. nov 1723. Det ser ut som navnet er Christian Carl. En sønn ble innsatt i Vester Nebel kirke 30. jan 1724 - en uke etter at Karen Rubring ble innsatt der. Sannsynligvis barseldød på moren og etterfølgende død på den nyfødte.

Notater:

"Under og efter skaanske Krig 1675-79 var Kronen som saa ofte før i stærk Pengetrang og greb da til det Middel at sælge væk af Kirkerne. Amtmand over Lundenæs og Bævling Amter Jørgen Grubbe Kaas til Hastrup og Rybjerg fik 1689 Skøde på Lem Kirke med Tilligende som Vederlag for hans Tilgodehavender hos Kronen. 2 Aars Gage og 158 Rigsdaler og 4 1/2 Mark. Han skulle holde Kirken ved Magt, maatte kalde Præst og Degn, men skulde dog have Kongens Bekræftelse, naar Præst blev kaldet."
Hentet fra Haakon Wabjerg; "Sønder Lem kirke og dens prester".


Mogens Sehested, farbror til Birgitte Sophie Sehested (og far til Niels Kaas' hustru Øllegaard), var amtmann i Lundenæs og Bøvling amter før Jørgen. (Jørgen var da viceamtmand.)

Sitat - antagelig hentet fra Trap; Danmark - omhandler trolig Vinderupgaard som ligger i Vinderup eller Sahl sogn i Gindinge herred:
"...Senere var den en bondegård, som 1615 af Palle Rosenkrantz solgtes til Claus Maltesen Sehesteds enke Anne Nielsdatter Lykke (+ 1645), hvis søn Malte Sehested (+ 1661) oprettede den til ladegård under Rydhave o. 1650 . Efter hans enke Margethe Frederiksdatter Reedtz' død 1693 tilfaldt den deres svigersønner Gregers Ulfstand Høg til Vang og Jørgen Grubbe Kaas til Rybjerg. Høgs enke Anne Cathrine Sehested skødede 1696 sin part i V. ladegård og gods til Kaas, hvis enke Birgitte Sophie Sehested (+ 1728) i 1714 skødede den til sin bror major Frederik S. til Rydhave (+ 1726). Hans enke testamenterede 1754 V. og halve Stubbergård til sin søn oberstløjtnant Jens Sehested til Rydhave."

Vrads herreds tingbogsuddrag

1. februar 1671
410 - fol.62B - restance
Søren Thomsen i Ejstrup på frue Karen Grubbe, enke efter Jørgen Kaas og Jørgen Grubbe Kaas til Hastrups vegne stævner for landgilderestancer i Ejstrup sogn hos:
Brejl: Peder Sørensen
Hvillum: Anders Christensen, Jens Mortensen.

Fødsel:
Østergaard ble først solgt i 1644.

Døpt:
I DAA 1917 står det at Jørgen Grubbe Kaas ble født 22. jan 1643 og døpt i Velling kirke. Det skulle tilsi at familien bodde på Rybjerg gods. Men dette godset ble først kjøpt av Jørgen Grubbe Kaas i 1685. Uten dokumentasjon virker det lite troverdig at han ble døpt i Velling kirke.

Død:
I DAA 1917 står det at han døde 11. des. 1711, som altså må være feil.

Jørgen giftet seg med Birgitte Sophie Sehested etter 1670. Birgitte (datter av Malte Sehested og Margrethe Reedtz) ble født 2 Mar 1644 , Vordingborg slot, Baarse herred, Præstø amt; døde xx Des 1721, Rybjerg, Velling sogn, Hind herred, Ringkøbing amt; ble begravet 22 Des 1721, Velling kirke, Hind herred, Ringkøbing amt. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Sitat - antagelig hentet fra Trap; Danmark - omhandler trolig Vinderupgaard som ligger i Vinderup eller Sahl sogn i Gindinge herred:
"...Senere var den en bondegård, som 1615 af Palle Rosenkrantz solgtes til Claus Maltesen Sehesteds enke Anne Nielsdatter Lykke (+ 1645), hvis søn Malte Sehested (+ 1661) oprettede den til ladegård under Rydhave o. 1650 . Efter hans enke Margethe Frederiksdatter Reedtz' død 1693 tilfaldt den deres svigersønner Gregers Ulfstand Høg til Vang og Jørgen Grubbe Kaas til Rybjerg. Høgs enke Anne Cathrine Sehested skødede 1696 sin part i V. ladegård og gods til Kaas, hvis enke Birgitte Sophie Sehested (+ 1728) i 1714 skødede den til sin bror major Frederik S. til Rydhave (+ 1726). Hans enke testamenterede 1754 V. og halve Stubbergård til sin søn oberstløjtnant Jens Sehested til Rydhave."

Død:
DAA 1917 hevder hun døde 22. okt. 1728, begr. i Velling kirke. I hvert fall er dødsåret feil - trolig også dødsdatoen.

Notater:

18, juli 1708 fikk Jørgen Grubbe Kaas og Birgitte Sophie Sehested bevilling på at lengstlevende måtte få sitte i uskiftet bo. Det opplyses da at de har vært gift i 40 år.
(Suppl. Prot. 1708, I, Nr. 23).

Gift:
De er trolig gift i 1671 eller de nærmeste årene etterpå. I kirkeboken for Ryde var det etter all sannsynlighet Birgitte Sophie som bar barn til dåpen ved tre anledninger i 1669-1671:
08. aug 1669: "Jomfru Birette Sophia bar barnet"
12. juni 1770: "Jumfru Beritte paa Ryhaff baar barnet"
05 mar 1771: "Jumfru Beritte baar barnet".

Notater:

Assessor i Kommercekollegiet og direktør for Alunverket i Andrarum (Tomelilla, Skåne).

Hans giftet seg med Kirstine Robring. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Amtmannn til Lister:
1647-57 Jørgen Kaas til Østergaard og Hastrup, død 1657. [Korrekt: død 30. jan 1658.]

Fødsel:
Anslått fødselsår.

Gravlagt:
Utifra teksten var det en likpreken som ble holdt denne dato. Muligens har likprekenen pga. krigen blitt holdt senere enn begravelsen, eventuelt har det skjedd en midlertidig gravlegning e.l.

Død:
Den svenske landgangen over Lillebælt til Fyn skjedde 30. jan. 1658. Dette må derfor være korrekt dødsdato - som også oppgis av Dansk biografisk Lexicon. DAA 1917 oppgir 16. jan.

Jørgen giftet seg med Karen Grubbe 10 Sep 1640. Karen (datter av Jørgen Grubbe og Lenne (Lene) Knudsdatter Rued (Rud)) ble født 19 Jan 1616 , Halsted kloster; døde 23 Mar 1695, Lerbæk; ble begravet , Thyregod kirke. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Lørdag 30. januar 1658 passerede den store hær over Lillebælt til Wedelsborg (Dengang Ivernæs) og Fønsskov. De danske tropper - 700 landeværnsfolk til fods, mest bønder, og 24 eskadroner - strakte efter en kort kanonkamp våben og tog flugten. Blandt faldne danskere var Jørgen Kaas til Lindskov, hvis lig den svenske konge som elsker af tapperhed, selv hos en fjende, fulgte en fjerdingvej og ved hvis begravelse i Egense kirke 26. juni (?) biskoppen talte og honoreredes med en sølvkande på 100 lod af enken.

Fra Jørgen Grubbe gik Vebbestrup i arv til hans datter Karen Grubbe(1616-1695) der i 1640 blev gift med den fynske adelsmand Jørgen Kaas. (Kilde: Vebbestrup.dk)

Vrads herreds tingbogsuddrag

1. februar 1671
410 - fol.62B - restance
Søren Thomsen i Ejstrup på frue Karen Grubbe, enke efter Jørgen Kaas og Jørgen Grubbe Kaas til Hastrups vegne stævner for landgilderestancer i Ejstrup sogn hos:
Brejl: Peder Sørensen
Hvillum: Anders Christensen, Jens Mortensen.

Notater:

til Rydhave og Boller.

Officer i Keiserkrigen.
Lensmand i København og Ribe.

Fødsel:
Fødested Arensburg på Øsel (nåv. Saaremaa) utenfor Livland er meget mulig en gjetning av Roskildehistorie.dk.

Gravlagt:
K P Kolding som har skrevet likprekenen, er Knud Poulsen Kolding, sogneprest til Borbjerg m. Ryde anneks. Dette kunne tyde på at selve begravelsesseremonien skjedde i en av disse kirker, og at hans kiste/sarkofag ble innsatt i Viborg domkirke. Malte Sehesteds død er imidlertid ikke registrert i noen av kirkenes protokoller. (Innførsler for døde mangler for 1662 i Ryde kirkebok.) Kirkebok for Viborg domssogn mangler for denne tiden, som følge av bybrannen i 1726, som også omfattet domkirken.

Malte giftet seg med Margrethe Reedtz 25 Sep 1640, Viborg. Margrethe (datter av Frederik Reedtz og Birgitte Brahe) ble født før 1624; døde 1697, Rydhave gods. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Kilde: Finn Holbek

Fødsel:
Utifra eldste barnets fødselsår.

Død:
20. sept. 1697 fikk arvingene kongelig proklama "hvoved deres kreditorer hidkaldtes". Nygårds kilde: Jy. Reg. 20.243 - nr 86.

Notater:

Ølluf Hovedgård gik en omskiftelig historie igennem med mange ejere. 1583 – 1593: Niels Pedersen Glambek, gift med Mette. 1593 – 1607: Fasti Staverskov (foregåendes brorsøn). 1607 – 1637: Kristence Krag (enke efter foregående). 1637 – 1664: Sofie Staverskov (datter af foregående). Hun var 1625 – 1628 gift med Otto Kruse til Balle. Dernæst var hun 1635 – 1646 gift med Laurids Ebbesen Udsen, lensmand til Skanderborg slot. Selvom Sofie Staverskov var ejer af flere godser, endte hun sit liv i armod. Efter svenskekrigene stod hun i stor gæld. 1658 – 59 var hårde år, hvor mange fæstegårde blev plyndrede, og mange bønder døde af pest – og det gik naturligvis hårdt ud over mange godsejeres indtægter. Som følge af gæld måtte S. Staverskov sælge sine godser og mange fæstegårde. Ølufgård måtte afstås 1664. 1664 – 1697: Margrethe Redtz (enke efter Malthe Sehested til Rydhave). Hun boede ikke på Ølufgård, men bortforpagtede den (bl. a. til Niels Nielsen, Enderupholm). 1697 – 1719: Birgitte Sofie Sehested (datter af foregående). Gift med Jørgen Grubbe Kaas. De boede heller ikke på Ølufgård, men bortforpagtede den.

5. mai 1662 fikk Margrethe Reedtz kongelig bevilling på å gjøre en begravelse i Sahl kirke (sannsynligvis den i Ginding herred like ved Rydhave. Nygårds kilde er Jydske Registranter 14.151 - nr 26.
Om bevillingen var en skriftlig stadfestelse av en tidligere ad hoc godkjenning, kan den gjelde begravelsen til Malte Sehested, som døde ni måneder tidligere. Det kan eventuelt gjelde hennes egen fremtidige begravelse. (Sals kirkebok starter i 1673. Det er lakune kirkeboken rundt hennes dødsår.)