| Notater |
- Sigrid Storråde (ca 967 – ca 1014) var i følge Olav Tryggvasons saga datter av Skoglar-Toste, en svensk stormann, og først gift med Erik Seiersäll og mor til Olaf Skottkonung. Senere gift med danskekongen Svend Tveskæg. Hun skal ha brent Harald Grenske, far til Olav den hellige, inne og ha vært trolovet med Olav Tryggvason. Derav det noe nedsettende tilnavnet.
Det fortelles at Sigrid nektet å la seg døpe og var «hedensk som en hund». Hun hevnet seg på Olav Trygvasson etter at han hadde hånet henne ved å egge fram motstanden som felte ham i slaget ved Svolder.
Den historiske kjernen om Sigrid Storråde er vanskelig å avdekke, men i virkeligheten var det ei slavisk prinsesse som var mor til Olaf Skottkonung, og som senere giftet seg med Svend Tveskæg, men om hun er identisk med Sigrid Storråde vites ikke. Skoglar-Toste knyttes blant annet til Axvalla Hus i Sverige, som meget vel kan ha vært hans bosted en gang. [1]
- Sigrid StorrÃ¥de (islandsk: SigrÃð stórráða) var en nordisk dronning, hvis historiske eksistens, der hersker stor usikkerhed om. I følge Olav Tryggvasons saga levede hun fra ca. 967 til ca. 1014, og var datter af Skoglar-Toste, en svensk stormand. Hun blev først gift med Erik Sejrsæl og fik med ham den senere konge Olof Skötkonung. Senere i 994 blev hun gift med danskekongen Svend Tveskæg, med hvem hun fik fem døtre, heriblandt Estrid Svendsdatter, Svend Estridsens mor og Knud den Stores halvsøster. Hun skal endvidere have indebrændt Harald Grenske, far til Olav den hellige, og have været trolovet med Olav Tryggvason. Deraf stammer hendes noget nedsættende tilnavn. Det fortælles ogsÃ¥, at Sigrid nægtede at lade sig døbe, men var ’’hedensk som en hund’’. Da Olav Tryggvason havde hÃ¥net hende, startede hun den krig, der førte til hans død i slaget ved Svold.
Hun er en karaktér, der optræder i adskillige sagaer og historiske krøniker, men det er ogsÃ¥ usikkert hvorvidt hun var en reel historisk person, eller om er en fiktiv figur, der bygger pÃ¥ forskellige kvinders liv. Hun er blevet identificeret under flere navne; fx Świętosława, Saum-Aesa og Gunnhilda Ud fra kildematerialet er det vanskeligt at afdække autenticiteten af sagaernes beretninger.[1] Det er fx blevet foreslÃ¥et, at det var en slavisk prinsesse, som var mor til Olaf Skötkonung, og som senere giftede sig med Svend Tveskæg. Om hun er identisk med Sigrid StorrÃ¥de kan imidlertid ikke bevises. Skoglar-Toste knyttes blandt andet til Axvalla Hus i Sverige, det kan meget vel have været hans hjem engang.
Kildekritik
Den svenske historiker Lauritz Weibull, som var repræsentant for en kildekritisk, hævdede i begyndelsen af 20. Ã¥rhundrede at Sigrid StorrÃ¥de var en helt igennem fiktiv person. Og dette synspunkt blev snart den etablerede opfattelse. Weibulls pÃ¥stand byggede primært pÃ¥, at de islandske sagaer og Saxo fra 12. og 13. Ã¥rhundrede mÃ¥tte anses for at være helt igennem upÃ¥lidelige som kilder. Ældre kilder, som fx Adam af Bremen, hvis værk blev nedskrevet ca. 1075, betragtede han som mere troværdige. Det var i de førstnævnte tekster, at man fandt oplysningerne om Sigrid StorrÃ¥de, mens Adam af Bremen hævdede at Olof Skötkonung og hans danske kollega Knud den Store var sønner af en ikke navngiven vendisk prinsesse. I en senere tilføjelse til Adams værk, fremgÃ¥r det at hendes navn var Gunhild. Thietmar af Merseburg, som var samtidig med denne dronning, omtaler ogsÃ¥ en vendisk Gunhild. Dette navn, ligesom Sigrid, blev tolket som en forvanskning af det polske navn Świętosława (se Swiatoslawa af Polen), som fik navnet Gunhild, da hun blev gift med Svend Tveskæg. Majoriteten af polske historikere regner Sigrid og Swiatoslawa som den samme person, og at sagaernes "Sigrid" er en fiktion.
Oplysningerne i de yngre nordiske kilder afviger på flere punkter fra de samtidige krønikers, der peger på at Sigrid var af slavisk oprindelse. En mulig forklaring på at der findes to varianter af den kvinde, som Svend Tveskæg var gift med, kan være at den danske konge var gift to gange, og at Adam af Bremen ikke kendte til det. Det vil også betyde, at Knud den Store og Olof Skötkonung var blevet gjort til halvbrødre ved en misforståelse. Thietmar af Merseburg nævner ikke at den vendiske prinsesse Gunhild tidligere skulle have været gift med den svenske konge. At de danske kongers ejendomme i Sverige blev kaldt for "Syghridslef" (Sigrids arvegods) taler også stærkt for, at Sigrid har været en virkelig person.[Kilde mangler]
Antagelsen om at Harald og Knuds mor var Boleslav 1. af Polens søster kan forklare nogle af de ellers gådefulde oplysninger, der optræder i flere krøniker; fx at polske tropper deltog i invasioner af England. Hypotesen om at Swiatoslawa to gange skiftede navn virker usandsynlig. Sigrid Storrådes navn optræder udelukkende i sagaerne, mens Gunhild var det navn Swiatoslawa ifølge krønikerne blev givet, da hun kom til Norden. Det har ført til spekulationer om hvorvidt det i realiteten drejer sig om to forskellige kvinder. Den ene, en kristen slavisk prinsesse, og den anden, en hedensk svensk stormandsdatter.[Kilde mangler]
Krønikerne
Flere samtidige krøniker beretter, at Harald 2. og Knud den Store havde en slavisk mor, enten fra Polen eller et naboområde. De støtter derfor teorien om at Sigrid i virkeligheden var datter af den polske konge Mieszko 1. af Polen, selvom det samtidig ikke kan udelukkes, at hun var en anden person, der fik navnet Gunhild. De kilder, som støtter hypotesen om Sigrids polske identitet omfatter følgende:
Thietmar skriver, at Mieszko 1.s datter, og Boleslav 1. af Polens bror, giftede sig med Svend Tveskæg, og hun gav ham to sønner, Knud og Harald. Han nævner imidlertid ikke hendes navn. Thietmar regnes normalt for den bedst informerede af de middelalderlige kronikører, da han var samtidig med begivenhederne og ellers meget vidende om forhold i både Polen og Danmark.[Kilde mangler]
Adam skriver at en polsk prinsesse var Erik Sejrsæls kone, og at hun var Knud den Store og Harald 2. af Danmarks mor. Nogle historikere opfatter i dette tilfælde Adam som upålidelig.[Kilde mangler]
Gesta Cnutonis regis omtaler i en kort passage, at Knud og hans bror sammen rejste til slavernes land, for at hente deres mor tilbage, som levede dér. Det betyder ikke nødvendigvis, at moderen var af slavisk ophav, selvom det er meget sandsynligt.
"Liber vitae" fra New Minster og Hyde Abbey i Winchester indeholder et tekst, der fortæller at Knud den Stores søster hed "Santslaue" ("Santslaue soror CNVTI regis nostri"), som uden tvivl er et slavisk navn. Hun kan sandsynligvis være opkaldt efter sin mor, dvs. Świętosława. [2]
|
Ca 967 - Ca 1014 (~ 47 år)
(Alder ~ 54 år)