| Notater |
- Svend Tveskæg, konge af Danmark 986/87- 1014 og af England 1013 - 1014.
Harald Blåtands søn Svend er Danmarks store vikingekonge. Saxo anfører, at Svend tager magten i kamp med sin far, og at Harald falder i et slag, men det er ikke helt sikkert, at det forholder sig sådan – det eneste vi ved med sikkerhed er, at Svend kom på tronen ved faderens død i 986 eller 987.
Både før og efter sin tronbestigelse foranstaltede Svend vikingetogter til England, i begyndelsen i samarbejde med den norske høvding Olav Tryggvason. Olav blev norsk konge i 995 og påbegyndte en brutal tvangskristning af nordmændene, og da han faldt i Slaget ved Svold i år 1000, blev Svend Tveskæg også Norges overherre.
Svend Tveskægs søster giftede sig med vikingehøvdingen Pallig, som senere skiftede side og trådte i den engelske kong Ethelreds tjeneste. I 1002 beordrede kong Ethelred af England alle daner og deres efterkommere i England dræbt i fortvivlelse over sin egen manglende evne til at dæmme op for de stadige vikingeangreb, og både Pallig og Svends søster Gunhild Haraldsdatter var blandt de dræbte. I 1003-1004 angreb Svend Tveskæg atter England og opkrævede enorme pengebeløb, den såkaldte Danegæld.
I år 1013 var den nu midaldrende Svend Tveskæg selv og hans næstældste søn Knud med om bord, da en vældig flåde krydsede Nordsøen, og denne gang var det med erobring for øje. London forskansede sig, og englænderne synger den dag i dag "London Bridge is falling down" om den dag, da londonerne brændte og ødelagde broen over Themsen for at hindre vikingernes fremrykning.
Svends hær trak sig tilbage fra London med tab, men Svend Tveskæg var en blændende militærstrateg, og i stedet for at bruge unødige kræfter på London lod han sig næsten uden modstand kongehylde rundt omkring i landet, både nord, vest og syd for London. Til slut var London alene tilbage, en ø omgivet af et land, som helt og aldeles havde overgivet sig.
Kong Ethelred gav op og flygtede til Normandiet, hvor hans familie allerede opholdt sig, og ved juletid 1013 valgte det engelske rigsråd klogeligt Svend Tveskæg til konge af England. Svend døde dog allerede den 3. februar 1014 i grevskabet Lincoln, formentlig af et slagtilfælde. Hans fødselsår kendes ikke, men han har formentlig været midt i 50-erne da han døde, en temmelig høj alder i en tid hvor middellevetiden næppe oversteg 30 år.
Svend Tveskæg blev først begravet i York Minster, men senere overførtes hans lig til Roskilde Domkirke, hvor han i dag hviler på en ukendt plads under kirken sammen med sin far Harald.
Tilnavnet tyder på at Svend delte sit fuldskæg på midten, en skik der var på højeste mode i England på dette tidspunkt og kan ses på adskillige engelske mønter fra perioden. [1]
|
Ca 960 - 1014 (~ 54 år)